| Birthdate: | |
| Birthplace: | Ræhr, Thisted, North Denmark Region, Denmark |
| Death: | Died in Vigsø, Thisted, North Denmark Region, Denmark |
| Managed by: | Niels Dybdahl |
| Last Updated: | |
Christen Thomsen Dige, kaldes aldrig Hvass, og dette navn nedarvedes kun gennem et af hans børn. Han var nok den af Jens Søegaards børnebørn, der havde arvet mest af hans foretagsomhed og handelstalent. Det fortælles, at han allerede som dreng drog omkring på handel. Ofte kom han om onsdagen, og folk kaldte ham Kræn Wojjnsda. Efter sit giftermål 1817 fik han faderens gård i Nytorp, og forældrene gik på aftægt, men den lille gård gav ikke tilstrækkelig virkeplads for ham, han fortsatte med at drive handel, og han forstod at anbringe sine penge godt. Allerede 1825 købte han den halve kongekrontiende af Tveds sogn, ansat til 10 td. 6 skp. hartkorn. Senere købte han også Tveds kirketiende og hovedparcel nr. 1 af Nørtorp samt andre gårde. Han flyttede til Vigsø, hvor han i mange år var gårdejer og købmand. Han handlede bl. a. med korn og tømmer og havde skibe, som sejlede til Norge, så han kom til at indtage den stilling, som hans morbroder, Bertel Søegaard, der druknede som ung, vel havde stilet imod. Han kaldte da også en søn op efter Bertel. Fra hans elleve børn stammer mange familier på Hanstholm.