Claus Daa (1579-1641) var en dansk adelsmand og rigsadmiral, søn af Oluf Daa og Dorthe Henriksdatter Friis.

Daa, som fødtes på faderens gård Ravnstrup på Sjælland 10. (eller 6.) august 1579, blev sat i Sorø skole og derefter i en alder af 12 år sendt til udlandet, hvor han især opholdt sig en længere tid i Genf. Han kom hjem til Christian IV's kroning 1596, men rejste det følgende år på ny til Schweiz og Frankrig og kom først hjem 1599.

Fra 1600-03 var han hofsinde hos kongen, blev 1606 lensmand på Skivehus og 1609 løjtnant ved den røde fane af den jyske rostjeneste. Som sådan deltog han med hæder i Kalmarkrigen og blev udnævnt til ritmester. 1613 ombyttede han Skivehus med Trondhjems len, dette atter 1620 med Vestervig og dette igen 1624 med Dragsholm.

I samme år var han en af kommissærerne, der skulde undersøge, hvor meget kronens bønder på Sjælland kunde give i erstatning for hoveriets afløsning. 1625 blev han medlem af rigsrådet. 1626 var han Krigskommissær i Tyskland og Sendebud til Fredsmødet i Brunsvig, men i Avg. maatte han paa Grund af Sygdom forlade Tyskland; ogsaa 1627 hindrede Svagelighed ham i at efterkomme Kongens Ønske om paa ny at komme til Krigsskuepladsen. Trods disse Tillidshverv synes han ved flere Lejligheder som Medlem af Rigsraadet at være traadt i bestemt Modsætning til Kongens Politik. Han hævdede saaledes 1628 enhver enkelt Adelsmands Ret til at give sit Samtykke til Kontributioner, og i 1630 synes han at have været en af Talsmændene inden for Rigsraadet for at opfordre Kongen til Forlig med Hamborg, i alt Fald overbragte han sammen med Christian Thomesen Sehested Kongen en Skrivelse i denne Retning. Ikke desto mindre blev han netop paa denne Tid af Kongen udnævnt til Rigsadmiral og aflagde Ed som saadan 25. Juli; saaledes blev det hans Sag under Kongen som højstkommanderende at føre den Flaade, der 6. Avg. lettede fra Kjøbenhavn for at angribe den hamborgske Flaade, der blokerede Glückstadt. Det var Kongens Hensigt ved et hurtigt Angreb at splitte sine Modstandere, men Storme opholdt Flaaden, saaledes at Hamborg fik Tid til at sætte sig i bedre Forsvarsstand. 4. Sept. begyndte paa Elben en 4 Dages heftig Kanonade; Resultatet blev, at den hamborgske Flaade dreves tilbage, og Blokaden af Glückstadt hævedes; men Kongen var ikke fornøjet med C. D.s Holdning, han bebrejdede ham skarpt hans Vaklen og antydede, at hans Stemning mod Krigen med Hamborg havde paavirket hans Adfærd. Det bør dog bemærkes, at C. D. ikke havde haft nogen Fordannelse til sin Stilling som Rigsadmiral.

I 1631 sendtes han sammen med Frederik Günther som Gesandt til Haag. Han skulde dels søge at mægle Fred mellem Generalstaterne og Spanien, dels forhandle med en engelsk Gesandt om Fornyelse af Forbundet med England og om Udbetaling af Subsidier. C. D. optraadte med megen Pragt og havde 6 kongelige Drabanter om sig foruden et stort Følge, men denne Pragt synes kun at have fremkaldt ironisk Spot, og Sendelsen førte ikke til noget Resultat. Derimod fik han selv en Guldkjæde til Værdi af 1800 Gylden. I 1632 var han Sendebud ved Landdagen i Rensborg, blev 1633 Ridder og fungerede flere Gange ved de norske Herredage. -- Af hans Godser kan nævnes Borreby og Holmegaard paa Sjælland, Fravgdegaard paa Fyn og Bonderup i Jylland. Han opførte Hovedgaarden paa Holmegaard 1635. Han havde 22. April 1604 ægtet Dorthe Henriksdatter Below; efter hendes Død 1609 ægtede han 2. Maj 1613 Ingeborg Valdemarsdatter Parsberg. Han døde 30. marts 1641.