Corfitz Clausson Tott

https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/boltinggaard

..Den første kendte ejer af Boltinggaard var lensmanden Peder Thott, der ejede gården i 1589. Som så mange andre adelsmænd i slutningen af 1500-tallet søgte Peder Thott at samle jordtilliggendet omkring sin hovedgård, og han byttede sig til en del fæstegods, som han lagde under Boltinggaard.

Sønnen, Christen Thott, overtog gården i 1604 og fortsatte farens bestræbelser. Han lagde i 1614 fæstegodset fra det nærliggende gods Rynkebygaard under Boltinggaard, men døde blot få år senere i 1617. Hans hustru, Sophie Below, drev gården videre, indtil sønnen Henrik var gammel nok til at overtage den.

Thott og Sophie Below havde også to døtre. Den ene, Birgitte Thott, blev i samtiden opfattet som en af Danmarks mest lærde adelsdamer. Mest kendt er hun for oversættelsen af den berømte romerske tragedieforfatter og filosof Senecas skrifter.

Henrik Thott måtte i 1667 afstå Boltinggaard på grund af gæld, og ad omveje - gennem et par salg og et ægteskab - endte den i 1713 i hænderne på Henrik Bielke Kaas. Kaas havde deltaget som rytter i den spanske Arvefølgekrig (1701-1714) og senere i den Store Nordiske Krig (1700-1721), men blev ved ægteskabet med Anna Vind von der Kuhla godsejer.....

SANNARPS GÅRD, ÅRSTADS SN Organisation Kategori Gårdsplads. Uspecificeret (kulturhistorisk materiale) Kategori Gårdsplads. Uspecificeret (person / pårørende) Historie HISTORIE Amtsmuseet i Varberg Arkiv 11857 ​​Sannarp Gård "I begyndelsen af ​​1400'erne var gården ejet af den store mand Åke Axelsson-Thott på Wheels Mountain. Omkring 1570 grundlagde godset Sanderup, hvilket betyder nybyggeri på sandgrunden ud Corti Clausen Thott, barnebarn af Axelsson. I årenes løb udvidede gården og i 1580 fik den sæderettigheder. Efter hans død i 1611 ledte enken gården og efter hendes død deres døtre. I 1666 blev en af ​​døtrene gift med Rosencrantz på Fröllinge, der overtog gården. Deres søn Börje Rosencrantz styrede herregården efter sin mors død indtil hans død i 1679, da Börjes datter arvede herregården. Datteren Sopfie-Amelia blev til sidst enke, men havde tre sønner. To af disse arvede gården efter moderens død i 1707. Brødrene holdt gården indtil 1725, da den blev solgt til Carl-Otto Lagercrantz og dermed blev svensk-ejet for første gang, prisen for gården var 12.000 riksdal......

https://sok.riksarkivet.se/

• *