Eirik Trondssøn Bratt (Tynnel) (c.1510 - 1595) MP

‹ Back to Bratt surname

Is your surname Bratt?

Research the Bratt family

Eirik Trondssøn Bratt's Geni Profile

Records for Eirik Bratt

698,427 Records

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Share

Nicknames: "Rik-Eirik på Bjølstad"
Birthplace: Lesja, Lesja, Oppland, Norway
Death: Died in Heidal, Oppland, Norway
Occupation: Overtok gården Bjølstad fra sin svoger Tord Bratt
Managed by: I. Ben. Nordby
Last Updated:

About Eirik Trondssøn Bratt (Tynnel)

Foreldrene til Eirik Trondsen må betraktes som MEGET usikre :

Følgende er hentet fra Digitalarkivets debattforum, debatt 76871:

Eiriks far må ha hett Trond, men det er vel det eneste som er sikkert. Noen Bratt var imidlertid hverken Eirik eller faren. Du kan nok også stryke Eiriks angivelige mor 'Åse Guthormsdatter Bratt til Bjølstad 1480-'. Dette er gammelt Hougen-stoff. Tore Vigerust lanserte på Bratt-seminaret en alternativ hypotese for Eiriks opphav, men det ble ikke brukt mye tid på det, siden det ikke angikk Bratt per se.

Tore Vigerust mener at han istedenfor kom fra Helle eller Valbjør. Vigerust har foreslått at faren var Trond Jonsen Helle.

http://www.lunby.net/slekt/1301.htm

--------------------

A Thomle: Den saakaldte familie Bratt i Gudbrandsdalen:

http://www.genealogi.no/NST/pdf/NSTII_97-122.pdf

Se side 115:

"Som forhen oplyst var Erik Trondsen paa Valbjørg gift

med Tore Østensdtr., en søster av Erik Rosenkrantz's foged i Sogn, Tord (Østensen) Bratt og saaledes datter av Østen Guttormsen Bratt paa Bjølstad og Tore Tordsdtr. fra Tjerne paa Ringsaker...

-------------------- Den saakaldte familie Bratt i Gudbrandsdalen. Av E. A. Thomle.

http://old.genealogi.no/NST/pdf/NSTII_97-122.pdf

Den saakaldte familie Bratt i Gudbrandsdalen. Av E. A. Thomle. I dette tidsskrift, bind I s. 72 ff., har jeg skrevet en avhandling om <Bj0rnson'sle@en og Bratt'ernes, i hvilken jeg har paavist, at den Tord Tordsen, der i 1666, 91 aar gl., eide Bjolstad i Hedalen, ikke som av bygdehistorikeren Ivar Kleiven <I gamle Daagaam antatt var en son av en Tord Tordsen, der igjen skulde være son eller sønnesøn av den Tord Bratt, der var Erik Rosenkrantz's foged over hans gods i Sogn og som døde i Bergen 1560, men at han var son av en Tord Eriksen, hvis *morbror, den nævnte foged Tord Bratt var. Det vil med andre ord si at Tord Tordsen paa Bjølstad 1666 var son av Tord Brafts søstersøn Tord Eriksen og at den slegt, der saaledes sat paa Bjølstad og andre store gaarder i Gudbrandsdalen i det I 7. og, 18. aarhundrede, ikke paa sværdsiden stammet fra den gamle norske slegt Bratt, hvis familienavn den av og til brukte, men vel paa spindesiden kunde utlede sin nedstammen fra denne slegt. Da jeg skrev hin opsats hadde jeg intet kjendskap til hvem Tord Eriksens far var. Heller ikke visste jeg da navnet paa hans mor, der var en søster av fogden Tord Bratt i Sogn. Men da jeg senere ved velvillig bistand av overretssakfører K. Fliflet paa Lillehammer har faat anledning til at gjøre mig bekjendt med en del gamle dokumenter, der fremdeles beror paa Bjølstad og som gir gode oplysninger om disse familieforhold, skal jeg nedenfor gi en nærmere fremstilling. Den 28. sept. 1606 blev der paa Rudi i Hedalen avholdt e t skifte mellem avg. Erik Trondsen paa Bjølstad og hans sal. hustru Tore 0stensdtr.s barn, 4 sønner og 3 døtre. Roet besad e n stor del faste eiendommer, deriblandt 4 huder i VaZbj@rg i Vaage. Det kan vel derfor ikke vzre nogen tvil om, a t den Erik Trondsen, efter hvem skifte holdtes, var den samme En% Trondsen, der med broren Jon Trondsen ved en Herredagsdom av 23. juni 1558 i Oslo fik ret til at indløse fra Henning Munk søndre Valbjørg og en aker under nordre Valbjørg i Vaage, som av deres farfar ErZand Trondsen den 21. sept. 1495 var blit solgt til Henning Munks far Lasse Henningsen Munk, mot at betale ham hvad eiendommen efter 6 skjønsomme 7 - Norsk Slektshist. Tidsskrift. 11. niænds vurdering fandtes værd. ilen naevnte Tore Qstensdlr. var saaledes en søster av Tord Qstensen (Eyskinsen) Bratt, Erik Rosenkrantz's foged, og en datter av Osten Guttormsen Bratt og Tore Tor&. fra Tjernr: paa Ringsaker. Boet efter Erik Trondsen og hans hustru var meget rikt paa jordegods, idet det utgjorde en skyld av hele 30 huder. Dette jordegods tilfaldt paa skiftet barnene saaledes : a. Den ældste sen Tord Eriksen fik 5 huder i Bjølstad og I hud i Aaseng i Vaage. b. Den næstældste søn Trond Eriksen fik 4 huder i Valbjørg i Vaage, I hud i Hellen sammesteds og I hud i Sem i Biri. c. Den tredje søn Osten Erzksea fik 3 huder i Rudi i Hedalen og 3 huder i Vallestad (Vestad) i Ringebu. d. Den tjerde søn Guttorm Eriksen fik 5 huder i Angaard paa Dovre og I hud i Vallestad (Vestad) i Ringebu. e. Den ældste datter Anna Eriksdtr. fik 3 huder i Kili paa Dovre. f. Den næstældste datter Live Eriksdty. fik 2 huder i Rud paa Fron og I hud i Enangen i Vaage, og g. den yngste datter Tore Eriksdtr. fik 2 huder i Kaggerud1 (i Vaage), '/e hud i Joronstad paa Sel, 3 skind i Skrien i Vaage og 3 skind i Kili. Den ældste datter Anna Eriksdt~. var gift med Tord Torstensen paa øvre Kvarberg, efter hvem skifte holdtes 25. okt. 162 I paa Kvarberg. De hadde '6 barn, 2 sønner og 4 døtre. I 1615 opføres han at eie 3 huder i Kili paa Dovre, I hud i Faugstad i Hedalen, '/a hud i Graupe i Fron, hud i Røssem i Kvam, I hud i Bryn og 3 huder i Hof i Fron, tilsammen g huder jordegods. Barnene tilfaldt paa skiftet følgende jordeiendommer, der tildels er andre end de, der nævnes i 1615, nemlig: I. Ældste søn Torsten Tordsen fik I hud i Bryn i Cødorp, I hud i Hof og '/e hud i Stø og Stenengen i Nordre Fron. 2. Den zden søn Oluf Tordsen fik I hud i Graupe, I hud i Grosberg i Fron og I hud i Skyberg paa Ringsaker. 3. Den ældste datter Jngelef Tordsdtr. fik rl/e hud i Kili paa Dovre. Mon det ikke skal være Heggerud i Fron? 4. Den næstældste datter Birgitte Tordsdtr. fik ogsaa r '12 hud i Kili. 5. Den 3dje datter Ragnhild Tordsdfr. fik I hud i Graupe og '/e hud i Grosberg, begge i Nordre Fron, og 6. den qde datter, hvis navn ei nævnes, da hun var dad, efterlot sig en eneste datter Maren Jacobsdtr., som fik utlagt I hud i Hof og '/e hud i Medvold i Fron. I alt eide faren da 12 (I I'/%) huder. Med hvem Erik Trondsens to yngre døtre Live og Tore Enksd5tre var gift vites ikke. Det er vel heller ikke sikkert, at de overhodet har været gift. Den ældste søn av Erik Trondsen Tord Eriksen kom til Bjølstad, og om ham og hans barn skal jeg s. 102 ff. meddele nogen oplysninger. Den næstældste søn Trond Eriksen fik 4 huder i Valbjørg. I skattemandtallet for 1610 var han eier av 7 huder i jordegods, nemlig 4 huder i Valbjørg, I hud i Hellen, begge i Vaage, I hud i Sem paa Biri og I hud i Blaker i Lom. I 1620 eide han foruten Valbjørg I hud i Hellen i Vaage, I hud i Lene i Fron, 3 huder i Melby i Romedal paa Hedemarken og 2 huder i Gaustad, tilsammen I I huder. Han døde paa ValbjOrg i 1638, men skifte efter ham holdtes der 1620 i hans levende live, da sønnen Peder (Per) Trondsen fik 3'1s hud i Valbjørg, sønnen Erik I hud i Sem paa Biri, zl/i hud i Melby i Romedal, døtrene Inger og Gunhild tils. I hud i Hellen i Vaage, 2 huder i Gaustad i Romedal og 3 skind i Heggerud paa Fron. 3 skind i Valbjørg skulde desuten komme de to døtre til gode. Hvem ~ r o n dE riksen var gift med vites ikke. Men det er vel sandsynlig at hans svigerfar har hat navnet Per eller Peder. Hans ældste søn het Per, og da hans zden s0n Erik Trondsen er opkaldt efter farfaren, er det vel heller ingen tvil om, at den ældste søn har faat sit navn efter morfaren. Det er derfor ikke umulig, at Trond Eriksen har været gift med en datter av Per 0stensm Brug med hvilken slegt familien paa Valbjørg allerede tidligere var forbundet. Ti Per Bratt hadde flere barn, som ikke kjendes, og det er derfor meget sandsynlig, at en av hans døtre kan ha været gift med Trond Eriksen. Av Tronds to døtre blev Inger Trundsdt~. ca. 161 8 gift med PoveZ Iversen Sandbu (ældste søi1 av Iver Amundsen Sandbu og hans Iste hustru, hvis navn ei kjendes), der senere kom til Harildstad i Kvikne, født ca. 1598, død 1667 efterlatende sig 6 barn, og den yngre datter &nhild Trondsdtr. blev antagelig gift med Syver Iversen, der var næstældste søn av Iver Amundsen Sandbus Iste egteskap. Peder Trondsen Va l b j~gva r gift med Anna lversdtr. Sandbu, en helsøster av de foran nævnte brødre. Han levde til 1674, men synes kun at ha hat en datter, Eli, der blev gift med Jacob Gandersen Fillitls0, der var født 1612 og døde 1682, efterlatende sig 7 barn. I 1672 hadde Peder Valbjørg en sak med Laurds Kvarberg, der forlangte, at Peder Valbjørg skulde fremvise rigtighet for arven efter ahustru Barbara, i Stavanger. Men svigersønnen Jacob Gundersen møtte og svarte at lians svigerfar for sin høie alders skyld ikke kunde møte. Laurits Kvarberg var nemlig gift med en av Tord Torstensens døtre fra øvre Kvarberg og var saaledes derigjennem ogsaa en arving efter hustru Barbara Trondsdtr. i Stavanger. Den 3dje av Erik Trondsens sønner Osten Erzksm fik 3 huder i Rudi i Hedalen og 3 huder i Vallestad i Ringebu. I skattemandtallene for Gudbrandsdalen findes der ikke blandt odelsbønder i dalen opført nogen Osten. Derimot sees det, at der i skattemandtallet for 1610 findes nævnt blandt de odelseiende bønder en Oluf paa Rudi, der da eide 3 huder i Rudi og 3 huder i Kvaalen. Om Østen Rudi da var død og om Oluf muligen kan ha været hans svigersøn eller maaske snarere hans eftermand i egteskapet, faar staa hen. Ifølge sogneprest Glostrups mandtal av 1666 var der da paa Rudi, 3 huder, en Hans Laaritsen, 81 aar gl., hvis ældste søn het Os&, hvad der ogsaa kunde tyde paa slegtskap med Østen Eriksen. Sandsynligvis er forholdet det, at Østen Eriksens enke har været gift med Oluf Rudi og at en datter av Østen er blit gift med Hans Lauritsen Rudi. Muligens ogsaa den Osten Eriksen, der i 1665 var 32 aar gl. og da sat som leilænding paa Kvarberg, kan ha noget med Østen Eriksen Rudi at gjøre. Selv var han fra Kongsli i Fron og søn av Erik Johnnesen Kongsli. Men muligens kan han paa mødrene side stamme fra Østen Eriksen paa Rudi. Ogsaa den 0sstcn Forbrigd, der i 1609 bygslet 5 huder i Forbrigd i Fron, akgl. Maj. fcllger~, kan muligens være en søn av Østen Eriksen paa Rudi. Han var død før 1635, da enken Marthe sat som leilænding paa Forbrigd, som hun i 1641 avstod til sønnen Osten Ostensen, der døde paa Forbrigd i 1695 og som var gift med Marte Heggen, en søster av Anne Simonsdfr. Heggen, der var gift med Hans Paalsen Tolstad. Ved skjøte av 12. mai 1674, tinglæst 20. mai 1675, kjøpte Østen Østensen Forbrigd, av skyld 20 alen vadmel, I hud, 18 m. fisk, av assessor Nils Toller. Den yngste av Erik Trondsens sønner Guttorm Eriksen fik 5 huder i Angaard paa Dovre og I hud i Vallestad i Ringebu. Den eneste Guttorm, der i skattemandtallet for Gudbrandsdalen 1610 opføres .blandt odelsbønder er Guttorm Hgringstad i Vaage. Han angives da at eie 5 huder i Angaard paa Dovre og il/e hud i Vallestad i Ringebu. Det kan derfor ikke være nogen tvil om, at Guttorm Hæringstad er en søn av Erik Trondsen. Efter en lagtingsdom for Oplandenes lagting 1612 var han ogsaa med at paatale sin ret til en del i Talleraas paa Dovre, og denne ret bygget han paa et jordbytte mellem Osten Bratt og Hennkg Mzmk i 1530. 1 1620 opføres han fremdeles som eier av 5 huder i Angaard og I hud i Vallestad, men derhos som eier av 4 huder i Hæringstad. Men i i624 heter det, at han eide 5 huder i Angaard, I hud i Vallestad, '/a hud i Fillinsø i Vaage og 4 huder i Hæringstad. Paa Hæringstad sat han oprindelig som leilænding. Men han maa før 1620 ha kjøpt de 4 huder i gaarden, som han da eide. Da han døde 1640 eide han kun dl/s huds jordegods, nemlig 4 huder i Hreringstad, I'/# hud i Ringebu og I hud i Vaage. Hvem han var gift med vites ikke. Men han efterlot en søn Knud Gattormsen, der var født 160'5, som fik 3 huder i Hæringstad, mens en datter fik I hud i gaarden. Knut Guttormsen døde efter 1667 og før 1688. Han var gift med Anne Olsdtr., efter hven] skifte holdtes paa Hæringstad 6. mai 1667. Hun efterlot 8 barn, nemlig en søn Gutto~m Knzldsen, f. 1652, og 7 døtre, Marit, Tore, Aaste, Anne, Kari, Rsnnazlg og Eli. Av barnene døde seinnen Gattorm i 1688, 36 aar gl., og skifte efter ham holdtes paa Hæringstad 1 1 . juni s. a., og da var to av hans søstre, Rsnnaug og Eli, ogsaa døde. Senere døde ogsaa 3 til av hans søstre, alle ugifte, og der var saaledes alene tilbake 2 av søstrene, av hvilke den ældste blev gift til Angaard paa Dovre med Ole Angaard og den yngre til søndre Snerle i Vaage. Paa skiftet efter Knud Guttormsens hustru Anne Olsdtr. angives at boet eide 3 huder i Hæringstad, 2 huder i Angaard paa Dovre og 7 skind i Melgaard paa Fron. Disse 7 skind i Melgaard hadde han vistnok faat med konen. Hæringstad gik ved Guttorm Knudsens død over til søstersønnen Guttorm Olsen Angaard. Det ældste av Erik Trondsens barn Tord Eriksen fik paa skiftet efter faren i 1606 utlagt 5 huder i Bjølstad og I hud i Aaseng i Vaage. I skattemandtallet for 1610 opføres han da ogsaa som eier av 2 huder 4 skind i Røberg i Land og 8 skind i Vestereng, Seva1 og Halmrast sammesteds samt g skind i Veikle i Kvam og '/e hud 3 skind i Mykle-Seva1 i Land. I 1620 heter det at han eide 5 huder i Bjølstad, I hud i Aaseng, 2 huder i Røberg i Land, l/s hud i Garnfisket, '/e hud i Vestereng og '/a hud i Stamhus(?) i Vaage, tilsammen gl/a hud jordegods. I 1624 opføres imidlertid c Tord Bjolstads kun at eie 5 huder i Bjølstad, l/s hud i Nyboder og 4 skind i Stene. Men denne Tord Bjølstad er sandsynligvis sønnen Tord Tordseiz og ikke faren Tord Eriksen. Ved en nærmere undersøkelse av disse skattemandtal over odelsgodset viser det sig snart at de neppe er meget fuldstændige og de gir i alle fald ingen nøiagtig oplysning om det jotdegods, som vedkommende i virkeligheten eide. Ti da Tord Eriksen i 1620 avgik ved døden paa Bjølstad blev der holdt skifte efter ham her, og ved dette skifte opføres en stor del gods som hans eiendommer, der ikke findes nævnt i odelsskatmandtallet. Dels findes ogsaa ved skiftet uteladt gods, som opføres i mandtallene og som han ogsaa i virkeligheten eide. Saaledes nævnes ikke ved skiftet I hud i Aaseng, som han hadde arvet efter faren og som han ogsaa i virkeligheten eide ved sin død. Forklaringen herpaa faar man av en senere proces om gaarden, hvorunder det oplyses at Aaseng efter flere vidners ,forklaring ikke kom paa skiftet, fordi Gattorm og Kjed Bratt tok den ui bryllupsgjerdbi, efter et andet vidne fordi Gattorm Bratt tok Aaseng fordi han hadde redet rytter for Bjølstad. Andre eiendommer, som Tord Eriksen eide ved sin død, nævnes ikke i odelsmandtallene. Saaledes hverken 5 huder i Øiestad i Land eller 5 huder i Aalstad i Vardal. Hvad Øiestad angaar er grunden vistnok den, at det var sønnen Guttorm Bratt, formentlig dog paa farens vegne, som ved en Herredagsdom av 1619 blev tilkjendt gaarden til løsen som odelsmand fra &ri Larsdtr. og hendes søn Gulbrand. Derfor opføres ogsaa Øiestad i et skattemandtal for Land 1624 at tilhøre Guttorm Bratt. Hvad Aalstad i Vardal angaar var bl. a. ogsaa denne eiendom den 30. juni 1585 for 202 rdl. pantsat raadmand Nils Christensen i Oslo og muligens endnu ikke indløst av boet, saa den derfor opføres som tilhørende panthaveren. Hvem Tord Eriksen paa Bjølstad var gift med sies intet steds, men det maa vistnok antages at hun har hat navnet Man' (eller Maren). Ti under en odelssak om gaarden Aaseng i Vaage i 1700 blev der fremlagt et brev av 29. novbr. 1649, ifølge hvilket Steflen Olsen Mm-zhgsdalen, der hadde Aaseng i pant av Tord Bratts far for 20 dlr., avgav den erklæring, at grunden til at Tord Bratt i 1610 igjen indløste pantet var den, at hans salig mor Maren Bjolstad, ikke vilde avstaa ham gaarden Bjølstad, før han skaffet hende noget ryddelig igjen til bruk. Denne Maren Bjølstad maa vel saaledes ha været gift med Tord Eriksen, skjønt denne jo selv levde i 1610 og man saaledes skulde anta, at det var han og ikke konen, der her skulde avstaa gaarden til sønnen. Men han kan jo muligens ha været saa skrpipelig, at det var konen, som optraadte paa Bratts vegne. Konen maa vistnok være død fpir manden, der som foran nævnt døde 1620 paa Rjølstad. Han var vistnok en meget gammel mand. Ti da han i 1552 maa ha vzret myndig, er det sandsynlig at han var født ca. 1530-15+0, Saa han sikkert maa ha været over de 80 aar, da han døde. Tord Eriksen maa vistnok være den a Tord Bratts,.der 14. mai 1600 fik fuldmagt av Mogens Sandbu, lagrettesmand i Vaage, Oluf Oden (?), lagrettesniand i Fron, Erik Bjølstads arvinger, og Povel Tolstads arvinger til at tiltale Peder Tønnel (?) paa Hval i Romsdalen for et kosthold aos er tildømt paa Oslo raadstue 99s paa et arveskifte efter Knud Bagge i Hedalen og som for.ne Peder Tønnel hadde forholdt dem. Skiftet paa Bjølstad 1620 var nok holdt med tilkaldte vidner, men der var ikke oprettet noget skriftlig dokument om det, og da Tord Tordsen paa Rjølstad, Guttorm Tordsen paa Øiestad og de 2 søstre Karen og Ragnhild (Randi) Tordsdotre med samtykke av Kjeld Tovdsen paa Aalstad fandt dette litet betryggende, besluttet de sig til at samles paa Øiestad i Land for at oprette et formelig skiftebrev. Da Øiestad imidlertid var avbrændt, samledes de istedet den 16. juni 1644 paa Røberg i Land, hvor de med 6 lagrettesmænd og sorenskriveren Hans Pedersen i Land oprettet et skiftebrev overensstemmende med, hvad der var avtalt mellem dem i 1620. I dette dokument heter det: at eftersom vi saavelsom vores andre søsken samtligen haver været forsamlet paa gaarden Bjølstad 1620 at skifte og dele hvis odelsgods, som vores sl. fader Tord Edsen var eiendes os alle til odel og løsen tilberettiget (endog den største part af samme gods af hannem har været udsat), hvormed vi da udi mænds nærværelse og bivzr haver været forligt om dis gods enhver af os til odel og løsen at skulle følge, dog at enhver af os efter overregning udi løsningpenge og omkostning med samme godses indfrelsning at skal have udlagt, nemlig hver broder 200 rdl. og hver søster 100 rdl. (særdeles for Øiestad, som var solgt udi fremmede hænder) som efterfølger, nemlig: I. Den ældste søn Tord Tordsen fik 5 huder i Bjølstad. 2. Den næstældste søn Guttornz Tordsen *Bratt» fik 5 huder i Øiestad. 3. Den 3dje søn Kjefd Tordsen <Bratt* fik 5 huder i Aalstad i Vardal.' 4. Den ældste datter Ingri Tordsdtr. og hendes mand Johannes Knzrdsplt Hjeffe paa Dovre fik 2'/s hud i Hjelle og fiskevandet Garn eller Grisungen. 5. Den næstældste datter Gro Tordsdtr. og hendes mand Gfbrand Vigkiksen paa Sandbu og 6. den 3dje ældste datter Karen Tordsdtr. og hendes mand Johannes Syversen Holeir i Vaage tilfaldt tilsammen: I skpd. malt og '/e hud i Røberg, I hud i Solberg, 2 skind i Orlunde, 4 skind i Midtberg og 4 skind i Mykle-Sedal, alt i Land. 7. Den yngste datter Randi (eller Ragnhifq Tordsdtr. og hendes maiid Amund Svendsen Harddstad fik I pund rugmel I s. i Granum, 2 skind I s. i Halmrast og I skind i Mykle-Sedal, alt i Land. Det maa være denne Amund Svendsen Harildstad, som jeg i min tidligere artikkel har antatt for en sen au Tord Eriksen. Han er altsaa hans svigersen. Man skulde nu tro, at skiftet efter Tord EnZsen herved maatte være bragt til endelig rigtighet. Men det var dog ikke tilfældet. Ti 5. novbr. 1649 holdtes der igjen et nyt skifte, denne gang paa Bjølstad med 6 lagrettesmænd av Vaage og sorenskriveren Christen Hansen, i hvilket skiftebrev det heter, at de efter lovlig tilsigelse var paa Bjølstad cieftersom sal. Tord Bratts barn og arvinger havde holdt sig fore et rigtigt og fuldkomment skifte med at ville indgaa, eftersom brødrene Tord BjoZstad og Guttorm Bratt samme tid ikke nu kunde komme overens om deres odelsgods.~ Derfor vilde de fremdeles utsætte skiftet. Men en av søstrene, nemlig Karen Tordsdtr. Holen, følte sig herved meget forurettet og skedd for kort, thelst efterdi hun udi en langsommelig tid var fraholden hendes arvelod i det faste gods, hvorpaa hun ogsaa tvende gange med rigens stevning havde amaget,~ og hvis hendes brødre endnu skulde faa skiftet utsat, fordi de ikke kunde bli enige, var hun aldeles retløs. Begge hendes brødre fandt da paa deres egen og paa deres bror KjPld Bratts gode behag, at deres søster skulde ha og beholde for sin søsterlod plassen Stene i Skogbygden med lotter og lunder, hvilken plass hun og hendes arvinger skulde beholde upaakjært av dem og deres arvinger til odel og eiendom. Hermed erklærte Karen sig vel fornøiet. Tord Eriksens ældste søn Tord Tordsen paa Bjølstad var i 1666 91 aar gl. og maa saaledes være født ca. I 575. Han døde paa Bjølstad ca. 1675, omkring IOO aar gammel. Om ham og hans nærmeste efterslegt skal jeg nedenfor meddele nogen flere oplysninger. Tord Eriksens næstældste søn var Guttorm Tordsen ~Bratts paa Øiestad i Land. Han er antagelig født ca. 1580 og førte i 161 5-19 en odelsproces med Ole ACfsen Oiestaa's enke Cun Larsdtr. og hendes søn Gulbrand om Øiestad i Land, som han ved en Herredagsdom av 13. juni 1619 fik ret til at indløse. I skattemandtallet for 1615 opføres en Culbrand at eie 2 huder i Øiestad, men i 1619 betalte Cuttorm Oiestad galeiskat i Land og har da vistnok allerede været bosat der. I skattemandtallet for 1620 anføres Guttorm og Gulbrand Biestad at eie I skFa I pund malt 5 bpd. smør, 3'1% dl. I ort og 2 huder '1% dl. i Øiestad samt desuten en stor del andet jordegods sammesteds. I 16b4 opføres Guttorm Bratt alene at eie, foruten I pund mel 3 dl. 6 bpd. smør I 5 dl. i Øiestad, større eller mindre parter i følgende gaarder, nemlig Hvaleby, Nerby, Øxne, Stenset, Haraldsrud, Ottersrud, Vagger, Haddingstad, Fjelstad, Homb, Billerud, Skouen, Bjørnerud, Berg, Skierven, Solberg, Graf, Askvig og Gullerud. Han har paa samme tid giftet sig med Ole ALF sens datter Guri og derved formentlig erhvervet sig en betydelig del av dette gods. I en retssak 13. januar 1655 sies han ogsaa at være aden første mand i Land*. Men det til- Iægges rigtignok, at han hadde været cet klammershoved,, siden han kom der i distriktet, Han synes at ha været en brutal og litet tiltalende person. Med sognepresten hr. Nils Gram laa han i langvarige processer og forsøkte paa alle mulige maater at chikanere ham. Ogsaa med sin egen bror KjPld Bratt paa Aalstad førte han proces. Som omtalt fik Kjeld Bratt paa skiftet efter faren i 1620 5 huder i Aalstad i Vardal som arv efter ham. Aalstad var imidlertid pantsat Laurits Aasen i Land for 240 rdl., og disse penger hadde Guttorm Hratt paa brorens vegne betalt Laurits Aasen, hvorfor han under 21. sept. 1650 gjennem lensmanden hadde forlangt at Kjeld skulde ta gaarden i bygsel av ham og være hans landbonde eller ryddiggjøre gaarden til første faredag. Uagtet Guttorm senere var tilbudt pengene av Kjeld, vilde han ikke motta dem. Saken blev imidlertid 2. mars 1652 opsat til næste ting for at der kunde skaffes yderligere oplysninger, men den findes ikke mere omhandlet i tingboken, formentlig fordi broren Tord B'filstad har lagt sig imellem og selv overtat gaarden, av hvilken hans søn Ole Tordsen i 1665 brukte halvdelen, mens Kjeld fremdeles hadde den anden halve del. At Tord Bjølstad har staat som eier av Aalstad fremgaar ogsaa derav, at han under 15. januar 1669 efterlot sin søn Ole Tordsen en huds rente i Aalstad, eftersom gaarden ikke var god for den landskyld, som hittil var git av den. Ogsaa efter Guttorm Bratts død maatte enken GurZ Oiestad føre proces for mandens skyld. Den I. mars 1666 blev nemlig Guri avg. Guttorm Bratts enke paa Øiestad og hendes datter Tore stevnet av fogden Jacob Madsen, fordi avd. Guttorm Bratt i det gamle alter i Hofs kirke, da kirken blev nedrevet og en ny opført i dens sted, hadde fundet et gammelt brev, som straks var læst av Mogens Hvalby i Guttorm Bratts og Søren Bergs overvær og som indeholdt en gave til kirken paa nogen plasser i Land, bl. a. paa Striigsnes, Nordre Gaarder, Halmrast, Askvig m. m., som gudfrygtige folk hadde git for sjælemesse. Ikke desto mindre hadde Guttorm Bratt og hans arvinger tilholdt sig flere av disse plasser, og eftersom Guttorm Bratt og hans søn paa beskikkelse av sognepresten hadde bekjendt, at brevet var i Guttorm Rratts besiddelse og at avg. Ole Bratt endog paa et ting paa Seton 28. novbr. 1656 offentlig hadde bekjendt, at brevet av Guttorm var levert Johan Garmann, saa paastod Guttorm senere dels at brevet igjen var lagt i alteret, dels i væggen og dels i kirketrappen, hvilket var bevisliggjort at være usandt. Derfor stevnedes nu enken og hendes datter for at fremkomme med brevet og gjøre deres forklaring i saken. Hvad utfald saken fik vites ikke. Om Guttorm Bratt og hans barn henvises forøvrig til dette tidsskrift I, s. I 13. Tord Eriksens 3dje søn Kjeld Tordsen var født 1587 og døde paa Aalstad i Vardal 1672. Han var gift, med hvem vites ikke, men efterlot sig ingen barn. I 1663 heter det, at Kjeld Tordsen brukte '/e pund og 1'1s hud i Aalstad og hans brorsøn Ole Tordsen, der da var 32 aar gl., l/# pund og I1/a hud av gaarden, hvis samlede skyld saaledes da var I pund og 3 huder. Kjeld hadde i 1652 proces med broren Guttorm om Aalstad, som tidligere omtalt, der førte til at broren Tord Tordsen paa Bjølstad maatte overta Aalstad. Tord Eriksens ældste datter Ingrid Tordsdtr. var gift med Johannes Knzldsen Hjefle paa Dovre. Han var død før 1666, da Hjelle bruktes av hans datter Guri Johannesdtr. og hendes mand Torsten Olsen Hjelle, der døde paa Hjelle paa Dovre 1652, da skifte efter ham holdtes der 29. mai s. a. Det var et meget rikt bo. Da Torsten Hjelles datter Hari Torstensdtr. Hjefle.var gift med Ole Pedersen Slette fra Røisum, stamfar for alle der senere hørte til denne slegt, kan Bjørnson'slegten - skjønt paa en anden maate end i almindelighet tidligere paastaat - allikevel føre sin stamtavle op til den gamle norske æt Bratt. Bjørnstjerne Bjørnsons far sognepresten Peder Bjørnsen nedstainmet i 11te led fra Osten Bratt, saaledes at forbindelsen med denne slegt er meget tjern. Men en forbindelse er der dog allikevel. Tord Eriksens næstældste datter Gun' Tordsdir, var gift med Gufbrand Vigleiksen Sandbzl i Bredebygden. Om ham og hans barn har jeg tidligere i dette tidsskrift I, s. I 14 f. levert oplysninger. Tord Eriksens 3dje datter Karen Tordsdti: var gift med Johannes Syz~ersen Holen i Vaage. Hun overlevde alle sine søsken og døde sandsynligvis først omkring 1680. Manden Johannes (Jon) Syversen (Siversen) døde allerede i 1665, da der holdtes skifte paa Holen den 4. okt. s. a. Han efterlot sig kun 4 døtre. Boet eide 6 skind i Skjedsvold, 3 skind i Sandbu og 10 skind i Stene. Den yngste av Tord Eriksens døtre Randi (eller Ragnhild) Tordsdtr, var gift med Amund Svendsen Halildstad i Hedalen. Han døde 1670, da skifte efter ham holdtes 30. decbr. s. a. Konen overlevde manden med 2 sønner og 2 døtre. Boet eide 2 huder I fetling i Harildstad, I hud i Harlaug, 3 skind I s. i Halmrast i Land. Tord Eriksens ældste søn var - som nævnt - Tmd Tordsen. Han var født I 575 og døde paa Bjølstad ca. 1675 omtrent IOO aar gl. Han var giit med Ingrid Olsdtr. Slette. Skifte efter hende holdtes paa Bjølstad r 5. okt. 1672. Boet eide: Bjølstad 5 huder med bygsel, Ottestad (Aalstad) i Vardal av skyld I sk9 malt og 2 huder med bygsel = 5 huder, Søndre Sandbu i Vaage I 'je hud med bygsel, og 1'12 skind uten bygsel i Hole paa Lesje, tilsammen I I1/e hud 1'12 skind. Hun hadde 7 barn, 3 sønner og 4 døtre, paa hvem der faldt følgende faste eiendommer: I. Tord Tordsrn, aoldste søn, tødt paa Bjølstad 1625 og død der 1680, fik paa skiftet efter moren 2 huder 3 skind i Bjølstad. Da der ved hans død holdtes skifte g. okt. 1680 viste boet en formue (utenfor den faste eiendom) av 346'12 rdl. 8 s., mens gjelden utgjorde 40 rdl., saa det blev 306 rdl. .8 s. i behold til ekken og barnene. Bjølstad beholdt enken til brukelighet sin livstid. Paa eiendommen var der 12 kjør, 11 kvier, 10 stykker ungfæ, 40 sauer, 6 svin, 5 hester og 4 føl. Gift ca. 1665 med Barbro Amundsdtr. Sandbu, født paa Sandbu 1645, død 1697, datter av Amund Stenersen Sandh og Synne Iversdtr. Over hende holdt sogneprest A. Munch en likpraoken, hvorav gjenpart endnu firides paa Bjølstad. Her heter det, at hun var reist til Sandbu til broren Iver, der var syk av en smitsom feber, av hvilken hun selv blev smittet og maatte gaa til sengs 19. mai s. a. Skifte efter hende holdtes paa Bjølstad I I. sept. 1697. Boet utgjorde 537 rdl. 3 ort 22 s. (foruten det faste gods). Det eide 4 huder 6 skind i Bjølstad, av hvilke enken under 22. mars 1688 hadde makeskiftet sig til I hud 6 skind av svogeren Guttorm Sandbu mot r hud I skind i Sandbu, hvorhos hun samtidig kjøpte av ham I hud 2 skind i Bjølstad for 80 rdl. Desuten hadde hun ved skjøte av 13. mars 1680 (tinglæst 22. s. m.) av Oluf Sørum kjøpt 6 sk. i fetl. i Bjølstad. De hadde mindst 6 barn, av hvilke 5 levde ved farens død. Barnene var: a. Tord Tor&, f. 1665, død før 1671. b. Tord Tordsen paa Bjølstad, f. 1671, død 1739 paa Bjølstad (begr. I. post Trin. 3: 3. mai s. a.), 68 aar gl. Gift i Hedalen 1700 med sit næstsøskendbarn Guri Olsdtr. Slette, f. ca. 1675, død paa Bjølstad I 75 r , datter av Ole Pedersen Slette og Mari Torstensdtr. Hjelle. De fik under 2. okt. 1700 kgl. bevilling til at egte hinanden, uanset at de var i 3dje like led beslegtet. De hadde 7 barn, jfr. dette tidsskrift I, s. 85 f. c. Amund Tordsen, der i aaret 1700 førte odelsproces om gaarden Aaseng med Endre Aaseng. Han tapte saken ved Underretten (jfr. dette tidsskrift I, s. I 14). Dommen er dog vist blit paaanket. Ti Amund sies senere at være paa Aaseng. d. Marit Tordsdtr. Hun var ved morens død gift. e. Kari Tordsdtr. Hun døde paa nordre Sandbu i Vaage I 7 19, da skifte efter hende holdtes r 4. decbr. s. a. Gift i 1696 med Ole Iversen nordre Sandbu i Vaage, død 1744, en søn av Iver Olsen nordre Sandbu og (Gunhild?) Olsdtr. nordre Sandbu, med hvem han fik denne gaard. Kari Tordsdtr. og Ole Iversen fik 18. febr. 1696 kgl. bevilling til at egte hinanden, uanset at de var i 3dje like led beslegtet, idet nemlig Iver Olsen nordre Sandbu var en søn av Oie Thoresen nedre Lunde og Marit Iversdtr. Uppigard Sør-Sandbu, en søster av Synnøve Iversdtr. Sør-Sandbu, der var gift med Amund Stenersen Negard Sør-Sandbu, hvis datter Barbro Amundsdtr., som foran vist, var gift med Tord Tordsen Bjølstad. 6 barn. Slegtskapet fremgaar av følgende tabel : Iver Amundsen Uppigard Sør Sandbu. Gift 2 ganger. r. egteskap. 2. egteskap. Synnøve Iversdtr. Marit Iversdtr. Amund Stenersen Negard ' Ole Toresen nedre Sør-Sandbu. Lunde. L Barbro Amundsdtr. Iver Olsen nordre Sandbu.

  • Tord Tordsen Bjølstad. (Gunhild) Olsdtr. nordre

Sandbu. Kari Tordsdtr 1696 + Ole Iversen nordre Sandbu. f. Ingrid Tordsdtr., der i 1697 var tuforseetw. At forfølge Bjølstadslegten længere nedover i tiden ligger utenfor nærværende avhandlings hensigt. 11. Birgitte (Bril) Tordsdt~f.i k paa skiftet efter moren I hud i Bjølstad og */e skind i Hole. Hun var født ca. 1627 og var gift med Torsten Knudsen KZefje, født paa Kleppe 1624, død der 1700, søn av Knud Olsen nordre Kleppe i Vaage og Kari Iverdsdtr. Sandbu. 111. Gultorm Tords~n, født paa Bjølstad 1630, død paa Uppigard Sør-Sandbu i Vaage 1710. Han var gift med den ældste datter av Ole Iversen Sandbu og hustru fra Hellen, Barbro OZsdtr. Sandbu, der døde 1675, da skifte efter hende holdtes 23. novbr. s. a. Hun etterlot sig 2 sønner: Iver og Tord. Boet eide 5 huder i Sandbu og 8 skind i en engeplass. IV. Ok Tordsen, født paa- Bjølstad 1633, død paa Aalstad i Vardal 1692. Han var allerede før 1665 bruker av halvdelen av gaarden Aalstad i Vardal sammen med farbroren. Efter hans død fik han bruken av hele Aalstad. Paa skiftet efter moren 1672 fik han 2 huder 3 skind i Bjølstad, mens hans ældre bror Guttorm utlagdes 2 huder 3 skind i Aalstad. Sandsynligvis har brødrene senere makeskiftet sine eiendommer. Ti i 1688 overdrog Guttorm, som foran nævnt, broren Tord Tordsens enke 2 huder og 8 skind i Bjølstad, som han da maa være kommet i besiddelse av. OIe Tordsen var gift 2 ganger: først ca. 1650 med Martke Andersd&. Prestegaarden, død paa Aalstad ca. 1674, formodentlig slegtning av svogeren. Hun efterlot sig 2 barn. I 1675 blev han gift anden gang med Martke Jacobsdtr. Mustad, tødt 1649, datter av Jacob Olsen Muntad, med hvem han hadde 5 barn. Den ældste søn av Iste egteskap, Thor OZsen AaZstad, var født i653 og skal være død paa gaarden Huer i Askim 17zc. Ifølge en tradition, der har holdt sig i flere familier i Smaalenene, lot han sig hverve som dragon ved Øtkens dragonregiment, og av sit standkvarter Haugland i Trøgstad skal han ha tat navnet tHovlandn og være den dragonvaktmester Thor HovZand, der deltok i begivenheterne ved Norderhov I 7 16. Søsteren Marthe Olsdh.. blev I 706 gift med Mikkel Christojhersen, s0n av Christopher Jacobsen Rraastad (fra Mustad), født 1641. Han kjøpte i 1699 I hud i Aalstad av svogeren Thor Olsen og fik '/e hud i gaarden med konen, idet han ved skjøte av 4. sept. I 706, tingl. I 7. novbr. s. a., fra Anders Ellefsen Prestegaarden i Hedalen overdroges '/r hud i Aalstad, hvortil konen var odelsberettiget. V. Marte (Marit) Tordsdh., født paa Bjølstad ca. 163 5, død paa Prestegaarden i Hedalen før 1706. Hun fik paa skiftet efter moren i 1672 I hud '1s skind i Aalstad i Vardal og var gift med Anders Ellefsen Prestegaarden i Hedalen, der endnu levde I 705. VI. Aase Tovdsdtr., født paa Bjølstad ca. 1640, død paa Lunde i Vaage før 1706. Hun fik paa skiftet efter moren 1672 I hud '/e skind i Ottestad. Hun var gift med Iver Olsen Lunde, født paa Lunde i Vaage 1632, død der, søn av Ole Toresen Lunde og Marit Ivarsdtr. Uppigard Sør-Sandbu. Fra hak stammer i like linje stortingsmand fra Gudbrandsdalen Iver Olsen Lunde. VII. Tore (ikke Marit) Tordsdh.. døde ugift paa Bjølstad 1706, da skifte efter hende holdtes 7. april s. a. Boets hele indtægt utgjorde I 39 rdl. 3 ort 12 s., hvorav hver av de 3 brødre eller deres arvinger erholdt 3 I rdl. 8 s. og hver av de 3 avd. søstres arvinger tilfaldt 15 rdl. z ort 4 s. Samtlige hendes søskende alene med undtagelse av Guttorm Sandbu var nemlig døde før hende, saa deres barn traadte i forældrenes sted. Disse arvinger navngives ikke i skiftet. Efter hvad der foran er oplyst nedstammer altsaa de saakaldte Bratt'er i Gudbrandsdalen ikke paa mandssiden fra den gamle norske slegt Bratt, men fra den slegt, der gjennem mange aarhundreder har hat sit tilhold paa gaarden Valbjørg i Vaage. Ogsaa denne slegt har man været tilbøielig til at anse for en gammel norsk adelsslegt ved navn Elgjern. Familietraditionen har været paa det rene med, at den slegt, der har hat sit hjem her, ikke blot stammet fra en slegt Elgjem, men ogsaa fra Bratt'eme. Lars Trondsen Valhjiwg, der paa spindesiden hørte til den gamle slegt paa Valbjørg og som var født 1670, regnet sig saaledes at høre til begge disse slegter, hvilket fremgaar av hvad biskop Dorph skrev i 1749, og bygdehistorikeren Ivar Kleiven mener a1 gamle Daagaa) at dette er rigtig, da de gamle ikke let glemte sin avstamning. Han er tilbøielig til at mene, at slegten paa Valbjørg har været en gammel lændermandsslegt i likhet med Gjæsling'erne paa Sandbu. At slutte dette av, at Erland Trundsen paa Valbjørg i et skjøte av 1495 kalder sin kone tfrue* er vistnok litet at stole paa. Men hvorledes det nu end maatte forholde sig hermed, saa er det vistnok utelukket, at slegten paa Valbjørg kan ha hat navnet El*, je rn. Ti det maa ansees sikkert, at der aldrig her i landet har eksistert nogen adelsslegt av dette navn. Navnet Elgjern (Eldjern) forekommer i det hele tat kun en eneste gang i de bevarede historiske dokumenter, idet en Sigard cEldjarn~ i j280 tinglyste kong Sverres gavebrev til Ivar CJ'esIing paa Heimdalsvandet og de senere stadfæstelser derpaa. Men denne Siprd cEldldlarn* er utvilsomt selv en Gj~sl ingi,k ke alene fordi han sat inde med brevene paa Heimdalsvandet, der var skjænket familien Gjæsling, men ogsaa fordi familien Gjæslings adelige vaabenmerke netop var et avhugget elglaar gjetinemstukket av en pil, og naar Sigurd derfor i brevet kaldes cEldjarn~ saa er dette kun en betegnelse, som er tat av hans vaaben, istedetfor hans alrnindelige slegtsnavn Gjæsling. I det danske Adelsleksikon bind I, s. 177, findes nævnt den adelige slegt Gjæsling. Dens vaaben angives her at være et sølv-felt, hvori et blaat svinelaar og ben gjennemskudt av en guldpil. Paa hjelmen tre brændende lys, bæltet av guld og rødt. Naar det her sies at vaabnet er et asvinelaarr er det sikkert en misforstaaelse. Vaabnet er vistnok et blaat elglaar, gjennemskudt av en guldpil. Nogen slegt ved navn Eldjern eller Elgjern findes ikke nævnt i Adelsleksikonet, som ellers indeholder en mengde slegter, som aldrig har hat noget adelskap. Det er derfor ikke meget sandsynlig, at der nogensinde har eksistert nogen adelsslegt av navn Eldjern eller Elgjern. Sogneprest Andreas Mørch i Hurum, der i sin tid samlet ældre dokumenter, som berodde paa de større gaarder, saaledes ogsaa fra Gudbrandsdalen, av hvilke han i regelen leverte avskrifter, er heller ikke i tvil om, at Gjæslingernes vaaben var et elglaar, gjennemskudt av en pil. I et dokument, der endnu beror paa Tofte i Dovre, skriver han om familien Gjæsling følgende: a-40. 1606 har allerede de @zslingevs adelskap været utdøet. Ti Iver Sandboe, som var av ridder Iver Gjæslings avkom, kaldes i dette skiftebrev laugrettes mand. Men 1493 var der endnu adelsmænd og hadde sin egen kirke og prest, som præket for dem paa herregaardene, naar de ikke vilde umake sig med at reise til sognets hovedkirke efter gammel adelskaps skik, livilket sees av et gammelt pergamentsbrev [av 14. april r 503, N. D. I, 7271, liggende paa Andgaard i Loms prestegjeld, i hvilket brev presten paa Vaage Anders Laurentsen i sit testamente eller sjelegavebrev gir til Sandbo kirke en tjæretønde og bredeløn, det er penge til at betale den med, som med denne tjære skulde brede Sandbo kirke. De Gjreslinger førte som deres mænd i sit vaaben eller signet en pldfilskudt gjPnnenr et svinelaar eller srknke i skjoldet og paa hjelmen 4 romerske lygter med lys med forgyldte ringer om., At Mørch her har gjort elglaaret til en skinke etc. og hans beskrivelse forøvrig av vaabnet synes øiensynlig at tyde paa, at han selv har set at familien har ført dette vaaben og at det ikke blot er noget, han har faat fra Adelsleksikonet eller en eller anden trykt kilde. Hvis slegten paa Valbjørg derfor har hørt til nogen norsk adelig familie, maa den vistnok ha været en gren av Gjæslingerne. Men forbindelsen mellem Valbjørglinjen og den gren av slegten, der eide Sandbu, maa sakes saa langt tilbake i tiden, at man nu mangler alle kilder til at bevise forbindelsen. Det kan dog bemerkes, at fornavnet Erland ogsaa findes benyttet i Sandbulinjen. Endnu i I 73 5 førtes'familien Gjæslings vaaben av Pedpr Enersen paa Sandbu i Vaage. Han var en søn av Ener Syversen fra nordre Hole i Lesje, der av Ivar Kleiven formodes at ha været langt ute beslegtet med Gjæslingslegten, og Gunhild Pedersdtr., der var en datter av Per Amundsen paa Haakenstad (f. ca. 1639), der igjen var en søn av Amund Stenersen paa Sandbu og Synne Iversdtr. Amund 8 - Norsk Slektshist. Tidsskrift. 11. Stenersens far Stener Audunsen var en dattersran av Gunnar Amundsen Gjæsling. Det av Peder Enersen brukte vaaben gjengives nedenfor. Forresten er dette vaaben aldeles det samme, som generalprokurør etatsraad Henrik Stampe erholdt, da han den 4. mai 1759 blev optat i den danske adelsstand, og som beskrives saaledes: Et blaat elglaar med rødt snit i sralv, gjennemstukket av en guldpil med rade vinger. ~ a haje lmen to vekselvis av blaat og sølv delte væselhorn. Stampe angav at han hørte til en ældgammel adelig norsk familie ved navn.Stampe, der paastodes at nedstamme fra en viss Jef Nilsen aaf Norge,, som ig. decbr. i480 erholdt brev paa adelig frihet med følgende vaaben: et blaat laar av en elg og en straale sat igjennem i hvidt felt, og to av hvidt og sølv vekselvis delte væselhorn paa hjelmen. Dette adelsbrev kjendes nu kun av en vidisse, der i 1556 blev utstedt a\ Trond Benkestok og fl., og om Jep Nilsen haves ingen oplysninger, heller ikke om han var gift og hadde barn. Men avkom av ham maa dog formodes at ha levet i i 5 56. Hvorledes Henrik Stampe kunde utlede sin nedstamning fra Jep Nilsen haves der heller ingen oplysning om, likesaalitt om hvorledes slegten har faat navnet Stampe. Man skulde jo tro, at den omhandlede Jep .Nilsen var en Gjæsling. Forresten førtes det gjennemstukne elglaar allerede 1398 av N. R. R. Halvard AlfsPn, der ellers regnes til slegten Bolt, men ogsaa eide Sandbu i Vaage, son1 han dog fik med sin kone GjPrtrscd Paulsdtr. Hvis det ved denne leilighet av ham brukte vaaben rned elglaaret har været hans eget, synes han ikke at ha været en Bolt, hvis vaaben var et delt skjold, i hvis ene felt en halv lilje fast paa delingen og hvis zdet felt viste to sparrer. Det kan dog umulig være konens vaaben han her har brukt, skjønt kun vistnok har hort til familien Gjæsling. Ti det brev, han den 29. aug. 1398 var med at forsegle med det tizevnte vaaben, var en av kongen, Erik av Pommern, og 16 andre riksraader utgit stad. fæstelsesbrev paa Hansestædernes privilegier i Norge, og det er

vel ganske utelukket at han ikke ved denne leilighet skulde ha brukt sit eget (og ikke konens) vaaben. Det baerer ogsaa indskriften <Hallvard Alfsen)), saa det vel ingen tvil kan vaere om at vaabnet var hans eget. Har han hørt til slegten Bolt, har han i alle fald ikke fort Boltenes vaaben. Som forhen oplyst var Erik Trondsen paa Valbjørg gift med Tore Qstensdtr., en søster av Erik Rosenkrantz's foged i Sogn Tord (Østensen) Bratt og saaledes datter av Qstm Guttormsen Bratt paa Bjølstad og Tore Tordsdtr. fra Tjerne paa Ringsaker. Foruten denne datter hadde Østen Guttormsen mange barn, baade døtre og sønner, blandt hvilke siste ogsaa var en søn Erzk Bratt, der utvilsomt var den Erik Bratt, som ifølge lensregnskapet for Akershus len 1 5 57- 58 tjente for svendeløn paa slottet og som man ellers har vaeret tilbøielig til at anse for stamfar for den senere slegt paa Rjølstad, hvilket han, som foran paavist, ikke var. Han døde ogsaa ung og ugift før 1572, da aErik Bjølstad, naevnes med tillaegget ahvis sjael Gud naaden, hvilket med sikkerhet viser, at han da var død. Denne Erik Bratt hadde i 1563 en sak ved Bergens raadsturet mot Hans Persen i Bergen paa dennes hustru Barbara Tr0ndsdtr.s vegne. Han fremla her den I. juli et av 3 maend forseglet brev, lydendes: at salig Tord Bratt, for.ne Erik Bratts bror, hadde skiftet med sine søskende om deres fars arv i Erik Bratts fravær, i hvilket skifte Erik var tilfaldt et forgyldt sølvkors, 26 lod vegtig og 16 store brudepenger, hvilket alt Tord Bratts hustru bem.te Barbara Trondsdtr. laantok av Erik Bratts mor at utrede sig brud med og drog siden av med samme sølv uten al lovlig mintie, saa at for.ne Erik Bratt hverken fik penger eller pengers værd derfor, hvorfor han ansaa sig for retmæssig eier av samme s i v , efter at hans mor nu var d0d. Herimot indvendte Hans Persen paa sin hustrus vegne, at Tord Bratt hadde git Barbara en gaard og at hun skulde ha utlagt samme sølv for at betale Tord Bratts gjeld, hvorfor han mente, at han maatte vaere fri for Eriks tiltale. Erik Bratt mente at broren Tord ikke hadde git ham noget, og raadsturetten dømte ogsaa Hans Persen til at gjengi Erik Bratt hans arvegods. Som det herav fremgaar var Erik Rosenkrantz's foged Tord Bratt gift med Barbara Trondsdtr., der efter hans død i 1560 2den gang blev gift med Hans Persen i Bergen. Med Tord Bratt har hun øiensynlig ingen barn hat, og det er vel heller ikke rimelig, at hun har hat saadanne i sit adet egteskap med Hans Persen. Hvis datter Barbara Trondsdt~. var vites ikke. Men det kan vel neppe være nogen tvil om, at hun maa ha været en søster av Tord Bratts svoger Erik Trondsen paa Valbjørg og saaledes en datter av Trond Erlandsen paa Valbjørg, eller at Tord Bratt og Erik Trondsen var svogre paa dobbelt maate. Derved kan det vel ogsaa bedre forklares, at Tord Bratts hovedbøl Bjølstad er kommet over til svogeren Erik Trondsen istedetfor til en av hans brødre. Den i det foregaaende nævnte Barbara Trondsdtr. kan selvfølgelig ikke være identisk med den (hustru, Barbara Trondsdtr., der først var gift med rektor i Bergen Jon Pedersen Jemt, 2. gang med lagmand i Stavanger Morten Nielsen og tilsidst med bispen i Stavanger Jørgen Eriksen. Denne Barbara Trondsdtr. var nemlig til hun blev gift i 1571 i Bergen ugift og i huset hos sin formynder Hans Lauritsen. I Absalon Pedersens kapitelsbok (N. Mag. I, s. 379) heter det: (20. august (I 579) vart doctor Jens, Axil Fredag lagmand, Absalon Person, her Ariders i Quinhrerid, Nils Biørnsson vdsende aff her Joen Persson, scholemester i Bergen, at gaa hans ærende oc bud til Hans Laurenson oc hustrw Magdalena, at tale dem til oc beile til een pige ved naffn Barbara Trondsdotter, fad i Gudbrandsdale oc sigis vere Tord Brattis søsterdoter, at han beger henne med heder oc ære, fich han da deris oc pigens minne oc ja oc de trolouede hverannen, oc han gaff pigen en gulkede, en sølfsked, en ring oc annit,~ og s. 434 heter det u 2 . sept. (1571) stod her Jens Persons brøllup, scholemester i Bergen, med en pige, heder Barbara, fad paa Hetmarcken, fød aff de Bratters folch.~ Jens maa her være en feil for Jon Pedersen, da Jon Pedersen Jemt var rektor ved Bergens katedralskole (kfr. A. E. Erichsen : Bergens Kathedralskoles Hist., s. 19). Uagtet den deputation der beilet til Barbara Trondsdtr. var meget anseelig med bispen og lagmanden i spidsen, synes ikke Absalon Pedersen at ha anset apigen Barbara, for at være nogen adelig dame. At hun senere efter sit giftermaal med en lagmand og en biskop kaldes ahustru, er derfor neppe noget bevis paa at hun har været av adelig æt. Hvis datter denne ahustru, Barbara Trondsdtr. var, er ikke saa let at forstaa. Naar Absalon Pedersen sier, at hun var aTord Bratts søsterdatters, kan det ikke godt være rigtig. Ti den eneste av hans søstre, der vites at være gift, var Tore Østensdtr., som var gift med Erik Trondsen, ikke med nogen Tror?d. Hun kan saaledes ikke godt være nogen søsterdatter av Tord Bratt. Absalon Pedersen synes heller ikke at være synderlig sikker i sin sak, eftersom han, da Barbara blev gift, sier at hun var født paa Hedemarken og aav de Bratters folks, hvad han nok med rette kunde si. Man kunde muligens mene at hun kunde være hans søstersøn Trond Eriksen Valbjørgs datter. Men herom kan der neppe være tale. Ti for det første hadde Trond Eriksen Valbjørg, efter hvem skifte holdtes 1623, ingen datter ved navn Barbara, og for det andet vilde ehustru Barbaras ikke kunne ha været hans datter, da hun maa ha været født senest ca. 1550, og Trond Eriksen kan selv neppe være født før, saa det allerede av den grund er umulig. Det sandsynligste er vistnok, at ahustru Barbara, har været en yngre søster av Tord Bratts kone Barbara Trondsdtr. og saaledes ogsaa en datter av Trond E~iands~Vn aibj0rg. Vistnok vilde Trond paa denne maate faa 2 ddre med navnet Barbara. Men det er intet sjeldent tilfælde i Gudbrandsdalen paa denne tid, saa forsaavidt er det ikke noget iveien. Men aldersforskjellen mellern søstrene vil maaske bli for stor. Det kan jo imidlertid forklares, hvis faren Trond Erlandsen muligens kan ha været gift flere ganger, hvad der imidlertid neppe er grund til at formode. Tord Bratts hustra Barbara Trondsdtr, kan ha været av hans ~ s t eeg teskap, født ca. I 5 10,o g ahustru Barbaras kunde være av et senere egteskap, født ca. 1540. Da hun levde til ca. 1630, kan hun vel neppe være født før, og hun vilde da været ca. 3s aar gammel, da hun blev gift Iste gang. Da hun var i huset hos Hans Lauritsen i Bergen1 og hans hustru Magdalene og det var av dem hun i 1570 blev begjæret til egte, er det vel klart, at Hans Lauritsen maa ha været hende i fars sted og været hendes formynder. Det er vel derfor det rimeligste at Hans Lauritsens hustru Magdalene har staat hende meget nær, og det forekommer mig derfor sandsynlig, at ' Hans Laurit~en var foged paa Sendmør og dede i novbr. 1570. Han blev gift i Bergen 22. aug. 1569 med borgermester Jon Thornesens efterlevende hustru Magdalena, der overlevde sin aden rnand. ogsaa denne Hans Lauritsens hustru har været en datter av Trond Erlandsen paa Valbjørg. Den yngre ahustru, Barbara Trmdsdtr. blev, som allerede nævnt, først gift 2. sept. 1571 i Bergen med rektor der Jon Pedersen Jempt, der imidlertid døde nogen aar senere uten barn. I 1675 blev hun derefter gift med lagmand i Stavanger Morten N'lsen,l der var i embedet fra I 591 til 1600. Og endelig blev hun i 1601 tredje gang gift med den gdje evangeliske biskop i Stavanger den bekjendte mag. Jgrgen Eriksen. Heller ikke i disse 2 siste egteskaper hadde hun barnse Hun døde før oktober 1632, da hendes arvinger paa tinget i Stavanger 24. oktober d. a. gav byskriveren avkald for den arv, hun hadde efterlatt. Avkaldet er undertegnet av sorenskriveren i Sogn Mogens Antonisen paa Eide i Lyster, vistnok alene paa embeds vegne, da han ikke var hendes arving. Men som repræsentanter for hendes arvinger tillike av Sivert fiondsen paa Tønnel (Tynvold i Lesje), Tord Tordsen paa Bjølstad og Per Trondsen paa Valbjørg. At de 2 sidste var hendes arvinger er let at forklare. Ti Tord Tordsen paa Bjølstad var en søn av Tord Eriksen paa Bjølstad, og Per Trondsen paa Valbjørg var en søn av Trond Eriksen paa Valbjørg, begge, efter hvad jeg forhen har oplyst, sønner av hustru Barbaras bror En% Trondsen paa Rudi. Hvorledes Sivert Trondsen paa Tønnel kunde være hendes arving vites ikke. Ti han var ikke søn av Trond Eriksen Valbjørg, 1 Morten Nilsen var ferst i tjeneste hos Jergen Kruckow paa Tjerne, blev i 1580 byskriver i Bergen og r 591 lagmand i Stavanger, hvor han dede 1601. At hustru Barbara 3dje gang var gift med mag. Jffrgen Eriksen siges uttrykkelig av amtmand Bendix de Fine i hans Beskrivelse over Stavanger 1745 (N. Mag. 111, s. 188). Finne-Grenn har anvendt denne oplysning i aDen vestlandske slegt Sundtr s. 12, men ingen av de ældre forfattere, som forøvrig har behandlet mag. Jørgen Eriksens historie, synes at ha kjendt noget til at han var gift flere end 2 ganger. Hverken Andreas Faye i hans Christianssands Bispe- og Stiftshistorie eller J. F. Lampe i Bergens Stifts Biskoper og Præster eller A. Bang i Udsigt over den n. Kirkes Historie efter Reformationen navner dette giftermaal. Giftermaalet maa jo ha været ganske kort, neppe mere end et par aar. Ti Mmten Nilsen døde 1601 og bispen 1604. Heller ikke Holger Rørdam i C. F. Brickas: Dansk Biografisk Lexikon IV kjender dette egteskap; ja selv den ellers nøiagtige og paalidelige rektor A. E. Erichsen nævner ikke med et ord dette bispens egteskap i Bergens Kathedralskoles Historie (1906). At alle disse ældre forfattere har overset dette faktum er forbausende. hvad man jo ellers kunde tro. Men han kali dog heller ikke staa hende rjernere end de anførte to andre arvinger. Han maa enten stamme fra en bror eller en søster av hustru Barbara, men fra hvilken dette er, vites ikke. Det kan tænkes at han er efterkommer av Erik Trondsens bror Jon Trondsen, om hvilken man intet vet. Men det er jo ogsaa mulig, at han var avkom av en av Erik Trondsens døtre, om hvis senere skjebne ingen oplysning haves. I skattemandtallet for Gudbrandsdalen findes ikke opført nogen Sivert (Sigurd) som odelseier. Men i et skattemandtal fra 1624 nævnes Trond Tennevoll at eie i denne gaard 2 huder og i Prestegaarden i Lom '/a hud. Sivert maa vel være hans søn og hans far muligens Jon Trondsen, bror av Erik Trondsen paa Rudi. I et andet mandtal 1625 opføres Trond Tønnevoll at eie 2 huder i Tønnevoll og 'Is hud i Prestegaarden, men samtidig opføres Trond Tønnevoll at eie I hud i Tønnevoll, Jon Tønnevoll at eie I hud i Tønnevoll, Peder Kili at eie I hud i Kili og Gunhild Trondsdtv. Valbjerg i Vaage I hud i Gaustad i Romedal, '/a hud i Helle og 1'1% skind i Eggerød. Om de anførte odelseiere alle er barn av Trond Tønnevoll er jo ikke sikkert, men synes noksaa rimelig. Maaske ogsaa den Birgitte T~ondsdtr., der døde paa Tønne1 i 1665, da skifte efter hende holdtes der 27 febr. s. a., kan ha været Trond Tønnevolls datter. Hun var gift med Oluf Svendsen, med hvem hun hadde 4 barn. I Avdem i Lesje eide den salig kvinde '/i hud. Den forannævnte Tord Trondsen døde paa Tønnevoll 1660, da skifte efter ham holdtes der 16. april s. a. Konen Guri Jensdtr. var fra Hovauk og overlevde manden med 5 barn, 4 sønner og I datter, 'der skulde gaa i like arv med brødrene. Boet eide I hud 4 skind i Tønnøl, cderes fars odel,, og '/e hud i Hovauk, cderes mors odel». Den Christian Bratt, der ifølge Akershus lens regnskap 1557-58 samtidig med Erik Bratt tjente for svendeløn paa Akershus slot, har ogsaa muligens været en søn av 0sten Guttormsen, s k j~n tm an herom intet vet. Han nævnes ikke senere, ,og det er vel saaledes sandsynlig, at han er død i ung alder, maaske allerede da han tjente paa Akershus. Det er ogsaa muligens hans signet, der findes benyttet av Jimen Padsen FlzJet paa et skjøte, dat. 14. juni 1724, tingl. I I. sept. s. a., hvorved han solgte til Johannes Pedersen Lille Berger i Faaberg, av skyld I hud 18 m. fisk, og som endnu findes hos gaardbruker Fliflet paa Lunde. Seglet gjengives nedenfor, og det kan ikke være tvil on1 at det er familien Bratts vaaben, som det indeholder. Avtrykket er noget svakt, men man kan skimte bokstavene C. B og et aarstal, der muligens kan læses som I 55*. Hvorledes dette segl er kommet til lensmand Fliflet, er ganske uforklarlig. Men man skulde jo derav kunne ledes til den formodning, at der har været en familieforbindelse mellem disse slegter, som nu ikke kjendes. Christen Fliflet var en søn av Simen Paulsen, de; igjen var en søn av dragonløitnant Paul Hansen paa Tolstad og Anne Olsdtr. Rusnæs. Paa den sidstes side kan der ingen forbindelse være med familien Bratt. Farfaren Paul Hansen var en søn av bondekapteinen Hans Paulsen paa Tolstad og hans Iste hustru, hvis navn ikke kjendes. Man vet heller ikke med sik- . kerhet, hvis søn Hans Paulsen var, og det er derfor meget mulig, at der paa en av disse sider kan ha været en fa- 1 milieforbindelse med familien Bratt, som ! nu ikke kjendes og som kan ha foranlediget, at Christian Rratts vaabensegl kan være kommet til Christen Simensen Fliflet. Om Christian Bratt har været en bror av Erik Bratt er, som sagt, meget tvilsomt. Men Erik Bratt hadde i alle fald en bror, der het Peder eller Per Bratt, som var død - vistnok flere aar før - 1572, da hans enke Man2 Torstmsdtr. var gift med Knud Halvorsen Bagge paa Hæringstad. Senere blev hun gift med Abraham Stub. I de to sidste egteskaper hadde Marit Torstensdtr. neppe barn. Men med Per Bratt hadde hun flere, og i 1572 laa Knud Bagge paa sine stifbarns vegne i tvist med Erik Trondsen paa Bjølstad om aasætet paa Bjølstad. Ved en kjendelse av lagmand Nils Stub den 16. juni I572 blev det avgjort, at begge Farter, Knud Bagge og Erik Bjølstad, igjen skulde møtes paa Eidsvold aarsdagen efter med det prov og bevisligheter, de paa begge sider hadde om Bjølstad og deres arveret. Om et saadant møte er holdt kan ikke sees, men saken han dog ikke

være avgjort, selv om et saadant retsmøte er avholdt. Først under 8. oktober I 575 blev Knud Bagge paa sine stifbarns vegne og Erik Trondsen paa sin hustrus vegne forlikt aom arven efter Osten Bratt*. Sandsynligvis er herved Bjølstad endelig gaat over til Erik Trondsens linje, skjønt dette ikke sies i det korte referat av forliket, som findes i kaptein Gerhard Munt h e ~sa mlinger i Universitetsbiblioteket. Hvormange barn Per Bratt og Marit Torstensdir. hadde, kiendes ikke. Men de efterlot ialfald en søn Laolrits eller Lars Bratt, der bodde paa gaarden By i Ringsaker. I 1592 hadde Abraham Stub paa denne sin stifsøn Laurits Bratts vegne en proces med Torsten Knudsen Kleppe om ødegaarden Kluge i Hedalen, der hadde været Kleppemandens odel, indtil Knud Bagge, der var gift med Abraham Stubs nuværende hustru, uten lov hadde indhegnet den. Retten tilkjendte 6. januar I 592 Torsten Knudsen gaarden. Laurits Bratt paa By i Ringsaker var død før 1659. 1 1624 levde han og opføres da at eie 4 huder i Hæringstad i Vaage, gl/a hud i Grue i Eidsvold, 2 huder i Hammerstad i Stange og I hud i en gaard i Feiringen, tilsammen 16'12 hud jordegods. Han hadde neppe mere end 2 barn. Ei1 søn Lauvrts Bratt og og en datter BoeZ Laum2ad&., der var gift med Ener Eriksen Skandsgaarden i Vinger. - Den 15. oktober 1668 blev der holdt et ting paa arvetomten By i Ringsaker i en sak mellem TorkeZ Eriksen paa Austad i Solør paa brordatteren Anna Enersdtrs. vegne mot Ole By av Ringsaker, Gunnar Rolfstad av Fron, Kjeld Herberg av Xingsaker og Peder Mengshol av Næs, samtlige avg. Laurits Bratts arvinger, som tiltaltes for en arv efter hendes mor BoeZ Lauritzdtr. paa skifte 4. okt. 1659, som hun som eneste datter var tilfaldt, eftersom sl. avg. Laurits Bratt, hendes morbror, hadde været hendes friholdsmand og derfor skulde svare til arven, alt ifølge stevning av 3. juni 1668. Der fremlagdes et brev, dat. Vinger 4. okt. 1659, hvori den paafordrede arv var inddrat. Fra de indstevntes side blev paastaat, at der var blit avsagt en dom, ifølge hvilken Laurits By skulde være fri for at være Anna Enersd&s. værge, eftersom hendes far Ener Eriksen endnu levde og efter recessen selv skulde værge for sit barn. Der blev irettelagt en dom, avsagt i Vinger av Hans Carstensen for 10 a 12 aar siden, ifølge hvilken Laurits skulde være fri for værgemaalet, hvorimot Ener, der bodde der i sognet, blev dømt til at gjøre rigtighet for arven. Ellers tilstod Oluf By, at Laurits Bratt i forrige krigstid for de Solunger og ogsaa for Anna Enersdtr. hadde mottat en del Iøsøre til opbevaring. Ved dommen, der avsagdes 15. okt. 1668, blev de indstevnte frifundet og saken hsnvist til arvetomten i Vinger, da loven paabød at arv skal paadømmes hvor den falden er. - Per Bratt maa ha hat flere barn. Men de kjendes ikke. En datter (Eli?) har muligens - som foran nzvnt - været gift med Trond Eriksen Vnlbjiwg, hvis ældste søn Per maa være opkaldt efter sin morfar. At konen har het Eli sluttes av at Per T~ondsens eneste datter het El2. Og da hun neppe er opkaldt efter mormoren, er hun vel opkaldt efter sin farmor. u1 gamle Daagaa)) antar Ivar Kleiven at Per Bratts hustru Marit Torstensd&. muligens kan ha været en søster av den Aaste Torstensdtr., der var gift med sognepresten Christopher Eriksen Glad i Vaage og saaledes datter av den første evangeliske sogneprest i Ringebu Torsten Morsing. Men det er ikke tilfældet. Derimot kan hun vel ha været en søster av Tord Torstensen paa Kvarberg, der var gift med Anna E~iksdtr.,E rik Trondsen Bjølstads datter. Foruten datteren Tore 0stensdtr., der var gift med Erik Trondsen paa Valbjørg og som vistnok har været en av de yngste barn, hadde Østen Guttormsen Bratt og Tore Tordsdtr. endnu 2 døtre, nemlig Aase 0stensdt~.o g SEdsel0stensdtr. Om Aase heter det i et utdrag av et dokument i kapt. ~ e r h o ~ u n t h e s samlinger, at Tord Eriksens mor Tore og hendes søster Aase Østensdtr. ikke hadde faat deres arv efter sin mor, og under I O. okt. I 57 5 blev der paa Bjølstad sluttet en kontrakt mellem søstrene Tore og Sidsel Østensdøtre, hvorved de byttet sit gods, som var dem tilfaldt efter faren, sig imellem. Herved kan det ogsaa muligens forklares, at Tores mand Erik Trondsen ved sin død i 1606 efterlot sig 5 huder i Angaard paa Dovre. Ti ifølge en av Nils Stub den 24. januar 1573 avsagt dom skulde Tore Østensdtr. paa Bjølstad og hendes søster Sidsel vige til Arnegaard (D: Angaard) mot igjen at betale deres brorbarn de penger, som Per Bratt bevislig hadde utlagt for dermed at indløse denne gaard. Hvorvidt Aase og Sidsel har været gifte og i saa fald med hvem vites ikke.

view all 11

Eirik Trondssøn Bratt's Timeline

1510
1510
Lesja, Lesja, Oppland, Norway
1530
1530
Age 20
Bjølstad, Heidal, Vågå
1540
1540
Age 30
1550
1550
Age 40
Bjølstad, Heidal, Vågå, Oppland
1550
Age 40
Heidal, Oppland, Norge
1555
1555
Age 45
Heidal, Oppland, Norge
1560
1560
Age 50
Heidal, Oppland, Norge
1560
Age 50
Oppland, Norway
1565
1565
Age 55
Bjølstad, Heidal, Vågå, Oppland
1595
1595
Age 85
Heidal, Oppland, Norway