Friderich Adolph von Schleppegrell (1792 - 1850)

public profile

Is your surname von Schleppegrell?

Research the von Schleppegrell family

Friderich Adolph von Schleppegrell's Geni Profile

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Share

Nicknames: "Frederik Adolph"
Birthplace: Brunla, Brunlanes, Vestfold, Norge
Death: Died in Flensburg, Schleswig-Holstein, Deutschland
Occupation: Generalmajor
Managed by: Dag Terje Byman Andersen
Last Updated:

About Friderich Adolph von Schleppegrell

Frederik Adolph Schleppegrell, født 28. juni 1792, fødested gården Brunla i Brunlanes (nå Larvik), Vestfold, død 26. juli 1850, dødssted Flensborg, Sønderjylland (nå Flensburg, Tyskland). Offiser. Foreldre: Generalmajor Otto Heinrich Schleppegrell (1729–1808) og Cathrine Abigael Zimmer (1750–1836). Gift 25.7.1828 med Johanne Jacobine Margrethe baronesse Juul (24.4.1808–17.7.1896), datter av major Christian Frederik baron Juul til Rysensteen (1779–1842) og Ottilia Becher (1783–1843).

Frederik Adolph Schleppegrell deltok som ung norsk offiser i krigene mot Sverige 1808–09 og 1814, gikk deretter over i dansk tjeneste og utmerket seg som general i Danmarks krig mot de tyske stater 1848–50. Han ble dødelig såret mens han ledet sin divisjon i slaget ved Isted.

Slekten kom fra Westfalen, men Schleppegrells far tok tjeneste som offiser i den dansk-norske hær, ble sjef for Telemarkske regiment og til slutt generalmajor. Frederik Adolph fulgte i farens fotspor. Allerede som 15-åring gikk han ut fra Krigsskolen i Christiania med gode karakterer. 1807 fikk han stilling som fenrik ved Telemarkske regiment og ble samme år forfremmet til sekondløytnant. Året etter var han med i krigen mot svenskene og ble forfremmet til premierløytnant etter å ha utmerket seg i trefningene ved Killingmo og Toverud 18. og 19. april. Sommeren 1814 var han på ny i felten mot svenskene. Han deltok i flere trefninger og gjorde seg bemerket med sitt energiske lederskap og store personlige mot, spesielt i trefningen ved Ingedal kirke 3. august.

Da Norge kom i union med Sverige, nektet Schleppegrell å avlegge ed til den svenske konge. Sammen med sine to kamerater Olaf Rye og Hans Helgesen forlot han landet for å fortsette offiserskarrieren i den danske hær. De tre unge offiserene higet etter mer krigserfaring. 1815 drog de sørover for å søke ansettelse i den prøyssiske hær og delta i krigen mot Napoleon, men kom for sent til å være med i slaget ved Waterloo. Da krigen var over, vendte Schleppegrell og Rye tilbake til den danske hær. Schleppegrell ble ansatt som premierløytnant ved 3. jyske regiment.

I den lange fredsperioden som fulgte, var Schleppegrell for det meste stasjonert i Ålborg. 1828 giftet han seg med baronesse Juul. Samme år ble han utnevnt til fullverdig kaptein og sjef for regimentets jegerkompani. Jegernes oppgave var å rykke raskt frem for å lokalisere fiendens tropper og åpne slaget. Dette passet godt med Schleppegrells energiske og pågående lynne, og han trivdes og viste stor iver i arbeidet. 1839 ble han forfremmet til major. Tre år senere ble han oberstløytnant og fikk kommandoen over en bataljon i København.

1848 brøt det ut krig da de danskstyrte hertugdømmene Slesvig og Holsten med støtte fra flere tyske stater forsøkte å løsrive seg fra Danmark. Schleppegrell, som tidligere samme år var utnevnt til oberst, drog i krigen, ivrig etter å vise hva han kunne. Han ble utnevnt til sjef for en styrke kalt “venstre flankekorps”, som i realiteten tilsvarte en brigade. I de første slagene ved Bov og Slesvig i april fikk Schleppegrell liten anledning til å utmerke seg, men 28. mai kom muligheten han hadde ventet på. Danskene gikk til angrep på de tyske stillingene ved Nybøl mølle, men ble stanset av ilden fra 16 tyske kanoner. Da angrep Schleppegrell tyskerne fra siden med både artilleri og infanteri. Dette avgjorde slaget til danskenes fordel.

En uke senere var det tyskernes tur til å angripe, og danskene ble drevet tilbake mot Dybbøl. Schleppegrell utmerket seg igjen, denne gang ved å oppholde fienden slik at hans overordnede fikk tid til å organisere et motangrep som kastet tyskerne tilbake. Schleppegrells opptreden i de to slagene ved Nybøl og Dybbøl vakte oppsikt og skaffet ham ry som en av hærens beste generaler. Året etter ledet han 3. brigade, ca. 5000 mann, i slagene ved Kolding og Fredericia. Igjen viste han seg som en dyktig og energisk leder. Ved effektivt å kombinere frontal- og flankeangrep lyktes han gang på gang i å drive fienden tilbake.

1850 fikk Schleppegrell kommandoen over en hel divisjon, mer enn 10 000 mann, som han ledet i krigens største slag ved Isted 25. juli. Han red hele tiden nær fronten for å kunne følge kampenes utvikling så godt som mulig. Men terrenget var uoversiktlig. En slesvig-holsteinsk styrke trengte ubemerket igjennom de danske linjene og gikk overraskende til angrep på byen Øvre Stolk bak Schleppegrells front. I den forvirrede kampen som fulgte, var Schleppegrell flere ganger på kloss hold av fienden og fikk til slutt en kule i hodet. Han døde neste dag på hospitalet i Flensborg.

Schleppegrell var en av de fremste krigerne Norge har fostret. Alle kilder enes om at han var i sitt rette element når kulene hvinte rundt ham på slagmarken. Men han var ikke bare en tapper kriger, han viste seg også som en dyktig og besluttsom general, en av de beste i den danske hær.

Kilder og litteratur Den dansk-tyske krig 1848–50, 3 bd., København 1867–87 O. Vaupell: Slaget ved Isted, samt Schleppegrells og Lessøes Levnetsløb, København 1875 A. Larsen: Dansk-norske heltehistorier 1814–1864, København 1896 N. P. Jensen: Den første slesvigske Krig 1848–50, København 1898 P. F. Rist: Olaf Ryes Saga, København 1899 R. T. Bartels: Gamle Minder, København 1900 J. P. Ræder: Krigserindringer fra 1848–50, København 1911 K. C. Rockstroh: biografi i DBL2, bd. 21, København 1941 (og DBL3, bd. 13, København 1983) J. Schiøtz: biografi i NBL1, bd. 12, 1954 K. J. Skarstein: Under fremmede flagg, Forsvarsmuseets småskr. 30, 2002 Portretter m.m. ET UTVALG Tegning av Johan Vilhelm Gertner, 1848; Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Danmark Maleri av Christopher Pritzier Meidell, u.å.; Krigskolen, Oslo Relieff av Herman Vilhelm Bissen, 1859–60; Istedmonumentet, Tøjhusmuseet, København (avstøpning på Frederiksborg) Maleri (brystbilde) av Ragnhild Beichmann, 1882; Oslo Militære Samfund Minnestein ved Isted, Danmark Se også ikonografi i DBL3, bd. 13 Forfatter: Karl Jakob Skarstein

Generalmajor Schleppegrell's mindesmærke findes på følgende måde: Kør først til Oberst Læssøes mindesten således: Kør gennem den østlige lange del af Nybjernt imod Isted ned over dalen, drej til højre ad vejen ved vejviser Schwanholm, fortsæt til der går en stor vej til venstre, vejviser Idstedt, ad denne vej fortsættes nu 50-60 m. Ved de røde stolper i højre vejside går der en sti op til stedet, som ligger i udkanten af bevoksningen oppe på toppen.

Fra oberst Læssøe fortsættes i samme retning 500-600 m. I udkanten af bevoksningen til højre går der en smal markvej til højre (man kan køre i bil der), følg denne vej et godt stykke, og stedet ligger lige i højre vejside. Hvis man kommer med bus, bør man fra Læssøe køre frem til landevejen Isted - Stolk og dreje til højre mod Stolk. Lidt før Stolk, før den store vejkurve, er der henvisningsskilt til Schleppegrell. Fra vejen ind til mindesmærket ca. 20-30 m.

view all

Friderich Adolph von Schleppegrell's Timeline

1792
June 28, 1792
Brunlanes, Vestfold, Norge
1828
July 25, 1828
Age 36
1834
November 8, 1834
Age 42
Ålborg
1838
June 4, 1838
Age 45
Ålborg
1841
July 2, 1841
Age 49
Ålborg
1850
July 25, 1850
Age 58
Isted, Flensborg, Slesvig, Tyskland

Fra http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/navne/schlep.html : Da det 3. felttog startede 16/7 1850, havde han kommandoen over12.000 mand der lå på Als, og rykkede derfra med sin styrke til egnen nord for Flensborg, hvor hans styrker samledes med hovedstyrken.
Han førte 25. juli en division ved Isted og blev dødelig såret i hovedet af en kugle og sank af hesten, mens han personlig forsøgte at standse indbruddet ved Øvre Stolk.
Han førtes til Flensborg, hvor han døde dagen efter, og også begravedes.

Om hans død findes bl.a. følgende beretning:
Asmus Nissen, født i Stolk 1862, beretter under overskriften "Ungdomserindringer fra en bevæget tid" om faderens oplevelser.

Fra mine forældres personlige erindringer under den slesvig-holstenske opstand 1848-51, ofte fortalt af min far og sidst endnu en gang kort tid før han døde. Det handler om begivenheder under slaget ved Isted den 25. juli 1850. Mine forældre blev gift den 17. marts 1850, og min far drev et bygningssnedkeri i fællesskab med 2 andre bygningshåndværkere, brødrene Seier fra landsbyen Bollingstedt, lige på det sted, hvor danskernes højre fløj og slesvig-holstenernes og de tyske hjælpetroppers venstre fløj stod over for hinanden. Den ældste af brødrene Seier var gift, den yngste ikke. Sidstnævnte var 1848 indtrådt som frivillig i den slesvig-holstenske arme. Han blev sendt på orlov på grund af sygdom i 1849, men genindtrådte senere, om end modvilligt, da han led af tvangstanker om sin egen død.
Da der nu under slaget opstod ammunitionsmangel på den tyske side og jægerkorpset på venstre fløj måtte trække sig tilbage, forfulgte danskerne dem tæt gennem landsbyen Øvre Stolk. Danskernes fører, general v. Schleppegrell, opholdt sig tæt bag kamplinien og ville ved udkanten af landsbyen, ride over gårdspladsen på en større bondegård for at skyde genvej. Bag gårdens bygninger lå, lidt skjult i en have, et bagehus. Generalen skal nu være blevet advaret af sin adjudant med bemærkningen:" Hr. general, der kan være fjender her endnu"! Generalen betvivlede dette, og fortsatte, men næppe var de nået til midten af pladsen før der falder et skud, og generalen, der blev ramt, gled ned af hesten, der forskrækket satte i galop ned ad vejen mod Isted, med den dødeligt sårede general slæbende efter sig i stigbøjlen. Ca. en km. derfra, ved udflyttergården Schwenshöhe, blev den døde general liggende. En sten viste i mange år stedet, hvor man fandt ham.
Nu startede eftersøgningen efter bagholdsskytten. I det omtalte bagehus var to unge kvinder og en daglejer beskæftiget med brødbagning. (Et bevis på, hvilken ro beboerne havde bevaret, selv medens kamphandlingerne bølgede frem og tilbage). Bag ved bageovnen fandt de søgende danskere et gevær, som man kunne se kvinderne havde taget på med deres dejindsmurte hænder og stillet derom. Dette var ikke så godt for de tre personer i bagehuset, som straks kom under mistanke, selv om de erklærede, at en slesvig-holstensk jæger havde afgivet skuddet mod generalen og derefter havde smidt geværet ind i bagehuset til dem og var flygtet over marken ind i det tætte krat. Den forklaring troede danskerne imidlertid ikke på, og de førtes Flensborg og stilledes for en krigsret. Først efter et halvt år blev de løsladt igen, idet danskerne nu troede mere på deres udsagn.
Den jæger, der havde afgivet det dødbringende skud, var den unge Seier. Han var ved danskernes fremrykning blevet afskåret fra sin afdeling og havde nu i forbitrelse skudt på generalen fra gårdhaven og også været klar over resultatet. Nu gjalt det for ham om at redde sig gennem de fjentlige linier. Så længe han bevægede sig langs det tætte hasselkrat, fandt han god dækning. For at nå frem til Bollingstedt valgte han i aftendæmringen, at gå over eng- og hedestrækninger. Derved stødte han ind i en dansk patrulje og fik et skud der gik gennem skulderbladet og ind i brystet. På trods af sit svære sår, nåede han dog frem til sin broders hus og broderen kørte ham næste dag til hospitalet i Slesvig. Her plejede hans kone ham i fem dage til han døde i hendes arme. Hans gravsted befinder sig på Michaelskirkegården i Slesvig.

Tilføjelse:

Begge de omtalte brødre Seier var skarpskytter. Den ældste tjente i "Füsilier Regiment Königin" i Flensborg som nr. 86. Han var regimentets bedste skytte og modtog regimentsprisen for bedste skydning.
Senere ejer af gården, hvor Schleppegrell blev skudt, var Asmus Paulsen, der var født i Süderfahrenstedt.

July 26, 1850
Age 58
Flensburg, Schleswig-Holstein, Deutschland
????
Alter Friedhof i Flensborg