Henneke Nicolausen Limbek, til Tørning og Gram (c.1340 - 1404)

‹ Back to Limbek surname

View Henneke Nicolausen Limbek, til Tørning og Gram's complete profile:

  • See if you are related to Henneke Nicolausen Limbek, til Tørning og Gram
  • Request to view Henneke Nicolausen Limbek, til Tørning og Gram's family tree

Share

Birthplace: Tørning slot, Hammelev sogn, Haderslev amt
Death: Died in Ditmarsken
Occupation: Borgherre, Tørning
Managed by: Michael King
Last Updated:

About Henneke Nicolausen Limbek, til Tørning og Gram

Henneke Nicolausen Limbek

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I21663&tree=2

Død 04 Aug 1404

Gravlagt Meldorf, Slesvig-Holsten, German

Faldt i togtet mod Ditmarsken. Det angives at han er begrav et i Meldorp. Stedet kan ikke identificeres, men er formentligt ogsaa en a nden skriveform af Meldorf (undertiden skrevet Meldorff) i Ditmarsken

til Tørning og Gram (Gram H.), siges alt 1358 at have feidet med Byen Kiel, der understøttedes af de holstenske Grever, medens Kong Valdemar og Hertuginde Kunigunde toge sig af Henneke Limbek, hvem Greverne forgæves beleirede paa Tørning. Fik 1368 med sin Fader og Broder Ribe i Pant af Greverne, pantsatte 1369 med sin Broder Timme Limbek Næsfærgegaard m. m. (Hovlbjerg H.) til Heidenrik Lunovog beseglede da med dem Hr. Lyder Limbek og Hr. Erland Kalf, blev 1372 beleiret paa Tørning, denne gang af Kongen, men fik i Tide Undsætning af sine Fjender fra forrige Gang Holstenerne, nævnes med sine Brødre ligesom Hr. Lyder Limbek og hans Brødre i Flensborg Forliget, hvorved de fik Sone for Oprøret 1368, sluttede sig 1375 til det meklenborgske Parti, havde 1376 Lilletønder i forlehning af Greverne, nævnes 1378 som Høvedsmand paa Riberhus, sluttede sig nu til Dronning Margrethe og feidede i Aarene 1378 - 1382 stærkt mod Hansestæderne, kalder sig 1388 Søn af Ridderen Nicolaus Limbek, fordum de Danskes Konges Drost, og stiftede da i Ribe Domkirke en Marie Messe for sig, sin Hustru Fru Jutte, sine Forældre Hr. Nicolaus og Fru Ide og for Hr. Johannes Limbeks Sjæle, den sidste har vel været hans Gudfader, thi Henneke Limbek kalder sig i sit Sigil Johannes, købte 1392 Hundsbæk (Malt H.) af Mattis Kerstensen, havde 1393 med sin Broder Timme solgt Gods i Skovbo Herred til Dronning Margrethe, der gav det til Hundslund Kloster, fik 1394 med sin Søn Gram Herred i Pant af Hertug Gert, kvitterede 1396 med Hr. Niels Iversen (Rosenkrantz) og Hr. Wulf Pogwisch d. Y. afg. Kong Hakon for 4000 lødige Mark, han var deres forældre skyldig, var 1397 nærværende paa Urnehovedthing, da Hertuginde Elisabeth pantsatte Slesvig til Hertug Gert, havde Varde Slot og Syssel i Pant til 1399, da Pantet indløstes, hvorimod hanbeholdt Varde- og Ribe Slot til Dronningens og Kong Eriks tro Haand. - faldt paa toget mod ditermarskerne.

--

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:272.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Noter af Holger Hertzum: Danmarks Riges breve 3.rk., 2.bd., side 28, år 1344 22/3: Hertug Valdemanr 3. af Jylland pantsætter Lundtoft herred til ridderen Henneke Limbek. 3.rk., 3.bd., side 309 år 1351 16/10: Greverne Henrik 2. og Klaus af Holsten kvitterer herr Henneke Limbek for 500 mark lybsk, som Niels Ebbesens frænder er gået ind på at yde som mandebod for drabet på deres fader, grev Gerhard 3. 3.rk., 8.bd., side 152 år 1368 6/7: Klaus Limbek, ridder, og hans sønner Henneke og Ulf Limbek, væbnere, pantsætter tolden i staden Ribe til Henrik Andersen, borger sammesteds, for 80 mark sølv. 4.rk. 1.bd., side 71 år 1376 25/8: Henneke Klausen Limbek tager Løgum kloster og dets besiddelser under sin beskyttelse i et år. 4.rk. 1.bd., side 313 år 1378 8/10: Henneke Limbek, høvedsmand på borgen i Ribe, lover ikke at ville befatte sig med det gods i landsbyen Hjerting i Guldager sogn, som tilhører kirken i Ribe, og som kanniken herr Troels besidder. 4.rk., 3.bd., side 271 år 1388 3/4: Henneke Limbek, søn af afdøde hr. Claus Limbek, Danmarks riges drost, forpligter sig - til gengæld for afholdelse af en daglig messe for hans, hans hustru Juttas og hans forældres sjæle - til at hjemle Ribe (dom)kapitel det gods - 4 gårde i Sneum, 1 gård i (Vester) Nykirke, 1 gård i Næsbjerg, 5 gårde i Tjæreborg, 1 gård i Øse og 1 gård i Darum sogne - som ridderen Johan Limbek havde henlagt til afholdelse af sin årtid og en daglig messe, og som den tidligere ærkedegn i Ribe, Tue, havde besiddet ubestridt sammen med andet gods, som Henneke Limbek havde henlagt til kapitlet. I tilfælde af at godset bliver frakendt kapitlet, udlægger Henneke Limbek til evigt eje for kapitlet en trediedel af det gods i Hviding og Lø herreder, som han retmæssigt har købt af væbneren Niels Slet. (På side 274 nævnes det, at Hennekes moder hed Ide). --------- Danmarks breve fra Middelalderen bd. III, side 380: 1427, Juni 19. Ik vruwe Jutte Clawes Lembeeken amodera bin schuldich der stad to Koldinghe 80 lubesche mk., alse to Lubeke unde to Hamborch ghinge synt. Vor desse sette ik to pande alle myne rechticheyt uppe Brendekerre marke. Doch scholen se nycht eken edder buken hauwen laten uppe dessem holte, dat uppe dessem ghude lycht, edder in jenigherleyghe wys vorderuen laten. De losinghe schal ik kundinghen uppe Tustorppe dinghe des ersten daghes vor Johannes daghe mydensomer edder ere unde gheuen dar na de 80 mk. der stad in den achten daghen na Merten to Koldinghe. Ik unde vrowe Eybe use ingheseghele myt erbaren luden ingheseghelen also Por Styck, Erick Petersen, Emeke Esebernsen unde Henneke Godendorp. Gheuen unde screuen in des hilghen lichames daghe. Perg. [med 6 Segl]. Kolding Bys Arkiv (RA.). Udtog uden Dag: Fyhn,Kolding 186, 241 (Reg. *4811). a) Tilføjet over Linjen. --------- Henneke Limbek til Tørning og Gram (Gram H.), siges at 1358 at have feidet med Byen Kiel, der understøttedes af de holstenske Grever, medens Kong Valdemar og Hertuginde Kunigunde toge sig af Henneke Limbek, hvem Greverne forgæves beleirede paa Tørning, fik 1368 med sin Fader og Broder Ribe i Pant af Greverne, pantsatte 1369 med sin Broder Timme Limbek Næsfærggaard m. m. (Hovlbjerg H.) til Heidenrik Lunov og beseglede da med dem Hr. Lyder Limbek og Hr. Erland Kalf (l09), blev 1372 beleiret paa Tørning, denne Gang af Kongen, men fik i tide Undsætning af sine Fjender fra forrige Gang Holstenerne, nævnes med sine Brødre ligesom Hr. Lyder Limbek og hans Brødre i Flensborg Forliget, hvorved de fik Sone for Oprøret 1368 (28), sluttede sig 1375 til det meklenborgske Parti, havde 1376 Lilletønder i Forlehning af Greverne, nævnes 1378 som Høvedsmand paa Riberhus (110), sluttede sig nu til Dronning Margrethe og feidede i Aarene 1378-82 stærkt mod Hansestæderue, kalder sig 1388 Søn af Ridderen Nicolaus Limbek, fordum de Danskes Konges Drost, og stiftede da i Ribe Domkirke en Maria Masse for sig, sin Hustru Fru Jutta, sine Forældre Hr. Nicolaus Limbek og Fru Ida og for Hr. Johannes Limbeks Sjæle, den sidste har vel været hans Gudfader, thi Henneke Limbek kalder sig i sit Sigil Johannes, kjøbte 1392 Hundsbæk (Malt H.) af Mattis Kerstensen (111), havde 1393 med sin Broder Timme solgt Gods i Skovbo Herred til Dronning Margrethe, der gav det til Hundslund Kloster (112), fik 1394 med sin Søn Gram Herred i Pant af Hertug Gert, kvitterede 1396 med Hr. Niels Iversen (Rosenkrantz) og Hr. Wulf Pogwisch d.Y. afg. Kong Hakon for 4000 lødige Mark, han var deres Forældre skyldig (113), var 1397 nærværende paa Urnehovedthing, da Hertuginde Elisabeth pantsatte Slesvig til Hertug Gert (114), havde Varde Slot og Syssel i Pant til 1399, da Pantet indløstes, hvorimod han beholdt Varde - og Ribe Slot til Dronningens og Kong Eriks tro Haand, faldt 4 Aug. 1404 paa Toget mod Ditmarskerne, begr. i Meldorp (115); g. m. Jutta af Tvedsgaard (Dalby S., Tyrstrup H.), der 1417 beseglede til Vitterlighed med sin Søn (116) og 1427 pantsatte Brændkjær Mark til Kolding By, hvilket Brev besegledes af en Fru Eibe (vistnok Hr. Johan Skarpenbergs Efterl.) (117). I Ribe Domkirke fandtes fordum en stor Messingplade over ,,Johannes de Limbek' og ,,Juta de Limbek" uden udfyldt Dødsaar, hvilken Fru Karen Krabbe Niels Skeels 1568 fik Bevilling at maatte bortføre til Anvendelse paa hendes Søns Grav; den fandtes siden som Kirkedør i Viborg Domkirke, men er nu tabt (118). Børn: a) Claus Limbek til Tørning nævnes 1394 og 1399 sammen med sin Fader, er vel den Claus Limbek, som 1405 med Hr. Hartvig Limbek nævnes blandt Fru Ida Lagesdatter af Clausholms Forlovere, maatte s. A. bøde til Løgum Kloster for udøvet Vold, var Medlem af Kong Eriks Raad, afstod 1407 Trøiborg Lehn til Dronningen, der og afkjøbte ham Hundsbæk og Skinkelsborg (119), men maatte indløse Trøiborg fra Hr. Johan Skarpenberg (120), var 1411 Forlover for Kongen ved Forliget i Kolding (121), krigede 1413 paa Kong Eriks Side mod Hr. Erik Krummedige og forsøgte at indtage Hertugin­dens Slot Sønderborg, pantsatte 1417 Gods til Kapitlet i Haderslev og beseglede da med ham hans Moder Fru Jutta og Ulf Limbek, havde Sild, Før og Salling Herred i Pant, men blev før 1420 uenig med Kongen, der fratog ham hans Lehn og paastod, at han ikke var Henneke Limbeks Søn, hvorfor han opsagde Kongen Huldskab og Troskab og tog Tørning i Lehn af de holstenske Grever, der ogsaa 1421 gav ham Livs brev paa Gram, Hvidding, Frøs og Kalvslund Herreder (122), blev 1422 beleiret af de Kongelige, men fik Und- sætning af Hertug Henrik, er vel den Claus Limbek, der 24. Febr. 1425 beseglede til Vitterlighed et Skjøde fra Borgermesteren i Rendsborgs Enke til Lage Knudsen paa Gods i Malt Herred (123), var † 1428. b) ?Catharina, g. m. Hr. Henrik van Ahlefeldt, der 1428 fik de ovennævnte fire Herreder til Lehn (124). c. Ulf Limbek, nævnes 1368 sammen med sin Fader. d. Volrad Limbek, var 1392 Medudsteder af et Vidne i Ribe Domkirke (134) og beseglede til Vitterlighed Mattis Kerstensens Skjøde til Henneke Limbek. e. Elisabeth; g. efter 1362 m. Jens Offesen (Hvide) til Bjørnsholm, der levede 1377. f. Margrethe; g. m. Hr. Iver Nielsen (Rosenkrantz) til Hevringholm (g. 2.g.m. Tove Ovesdatter Hvide). [Var Margrethe g.1.g.m. ane nr. 1.753.488 Esbern Tagesen?] g. En Datter; g. m. Hartvig Krummedige (115). Endnu nævnes: Mette Limbek, g. 1.g.m. Hr. Niels Hak og 2.g.m. Hr. Jakob Olsen Lunge. Birgitte Limbek g. m. Hr. Niels Jensen (Rosenkrantz). Else Limbek, g. m. Henning Rønnow. Anne Limbek, g. m. Emeke Wohnsfleth i Kriseby. Armgard Limbek, var 1439 i St. Johannes Klostret i Slesvig. Fru Tale Limbek i Slesvig. Endelig førtes Limbek-Vaabnet af Terkel Jensen af Vinding (Holmans H.) Væbner, der 1435 og 1438, sidstnævnte Aar sammen med Henneke Limbek af Nebbe, beseglede Thingsvidner af Holmans Herredsthing (135). Han er vel neppe identisk med Terkel Jensen af Blidstrup paa Mors, der 1410 beseglede til Vitterlighed med Fru Marine Jensdatter af Fur (136). (8) Gem. Arch. XII. 30. - (15) Rep. Dipl. II. 52. - (24) S.-H.-L. U. II. 277. - (28) S.-H.-L. U. II. 291. - (32) S.-H.-L. U. II. 444. - (97) Rep. Dipl. I. 293. - (98) S.-H.-L. U. II.202. - (99) Rep. Dipl. I. 321. - (100) S.-H.-L. U. II. 118, 114. - (101) Arnam. XXI. 27. - (102) S.-H.-L. U. II. 213 - (103) Rep. Dipl. II. 32 f. - (104) B. Rosenkr. Dipl. 1, 3. - (105) S. D. H.XIII.837. - (106) B. Rosenkr. Dipl. 9. - (107) S.-H.-L. U. II. 493, 289. - (108) Dip1. Flensb. I. 47. - (109) Rep. Dipl. II. 128. - (110) Smst. II. 208. - (111) Smst. II. 318, 378. - (112) M. & P. D. 26. - (113) B. Rosenkr. Dipl. 27. - (114) S.-H.-L. U. II. 386 ff. - (115) Jvf. R. Sk. D. 326. - (116) G.-A. A. II. T. 12. - (117) Rep. Dipl. III. 380. - (118) Kinch: Ribe I. 188. - (119) Nørrejyll. 137. - (120) Æ. A. R. I. 2, 13. - (121) Slesvig 38. - (122) Gem. Arch. XXVI. 42. - (123) Rep. Dipl. III. 346. - (124) S.-H.-L. U. IV. 112 f. - (134) Ad. Mag. 123. - (135) Rep. Dipl. III. 480; R. Sk. D. 209. - (136) Dipl. Viberg. 22. Jvf. forøvrigt Voss' Excerpter. ------------------- F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. X, side 297: Limbek, Henneke, -1404, en Søn af Drosten Claus L., var 1368 sammen med Faderen Høvedsmand paa Riberhus og stod da paa de holstenske Grevers Side imod Valdemar Atterdag; ved denne Tid var han ogsaa Ejer af Tørning vest for Hader-slev, og han modstod her 1372 et Angreb af Kongen saa længe, indtil Holstenerne kom ham til Hjælp og tvang de danske til at hæve Belejringen. 1373 blev H. L. optaget i Freden med Valdemar; snart efter ses han atter at sidde inde med Riberhus, som Erland Kalv en Tid havde haft. Efter Valdemars Død 1375 sluttede han sig først til Meklenborgerne; det varede dog ikke længe, før han gik over til Dronning Margrethe, skjønt han derved kom i en vanskelig Stilling i Sønderjylland, som de holstenske Grever nu bemægtigede sig. Her havde H. L. Tønder Slot i Forlening af Hertug Henriks Enke; det mistede han, men til Gjengjæld fik han des fastere Fod i Kongeriget. Han havde foruden Ribe hele Varde Syssel i Pant, kjøbte sig Gods rundt om i Nørrejylland og stiftede 1388 et Alter i Ribe Domkirke, hvor der skulde læses Messer for ham og hans Hustru, Fru Jutta, samt for hans Fader og Moder, Fru Ydde. Efterhaanden knyttede han dog paa ny Forbindelser med Sønderjylland, hvor Grev Gerhard (VI) nu var blevet anerkjendt som Hertug; af denne fik han 1394 Panteforlening paa Gram Herred, hvori Tørning laa, ligesom han erhvervede meget Gods og Pant i Omegnen. Han fulgte da ogsaa Hertugen paa Toget til Ditmarsken 1404, faldt her ved hans Side (4. Avg.) og blev begravet i Meldorp. Mærkelig nok opnaaede H. L. aldrig Ridderværdigheden saa lidt som hans Søn Claus. Becker, Maanedsskr. Orion I, 129 ff. Jahrbb. f. d. Landeskunde Schlesw., Holst. u. Lauenb. IX, 244 ff. Kinch, Ribe Bys Hist. I, 236 ff. 245 ff. Kr. Erslev. ____ J.Kinch: Ribe Bys Historie og Beskrivelse, bd. I: Side 236: Samme År blev Hennike Limbek rimeligvis Slotsherre på Riberhus. Da han kommer til at spille en temmelig vigtig Rolle i Byens Historie, ville vi i Korthed betragte hans foregående Liv. Han var en Søn af Drosten, Hr. Klavs Limbek, og er nævnt ved År 1368 tilligemed Faderen som Ihændehaver for en kort Tid af Ribe Slot og Len. Han synes i en ung Alder at have fået Tørning Slot af sin Fader. I de daværende urolige Tider havde Røverier og Plyndringer i den Grad taget Overhånd, at der 1356 blev sluttet en Overenskomst i Lybek mellem flere omliggende Lande, hvoriblandt også Danmark, Slesvig og Holsten, for at standse dette Uvæsen. Kort efter fangede Borgerne i Kiel 2 af Hennike Limbeks Svende og lode dem henrette som Landevejsrøvere, skjønt de skulle have været uskyldige. Limbek blev højst forbitret herover, drog ned og lagde sig på Lur efter nogle Kjøbmænd fra Kiel, som vilde til Marked i Ekernførde, og dels dræbte, dels fangede dem. De holstenske Grever vilde hævne dette men det lykkedes dem ikke at erobre Tørning, hvorimod de fratoge den sønderjydske Enkehertuginde, til hvis Livgeding den nordlige Dele af Slesvig hørte, Haderslev og Tønder. Siden høres i længere Tid ikke Meget om Hennike Limbek; men efter Valdemar Atterdags Død 1375 sluttede han sig til den unge Hertug Albrecht af Meklenborgs Parti, hvem Nogle vilde have på den danske Trone, da han ligesåvel som den norske Olaf' var en Dattersøn af den afdøde Konge.1) De holstenske Grever hørte naturligvis også til dette Parti og bemægtigede sig på samme Tid Sønderjylland, hvis gamle, danske Hertugfamilie var uddød samme År 1375. Af dem må Hennike Limbek have fået Lilletønder i Forlening, som man ser af et mærkeligt Beskyttelsesbrev for Løgumkloster, som han udstedte d. 1ste September 1376.2) Af Hensyn til de Velgjerninger, som hans Forfædre har bevist Klosteret, og den Velvillie, som dette igjen har vist ham og hans Slægt, tager han det og dets Gods, såvel i Løherred (hvor hans Fætter (?), Johan Limbek, ejede Trøjborg) og andensteds som især i Lilletønder Len, i sin Beskyttelse; men denne Beskyttelse består deri, at han lover i et År ikke at forurette Klosteret, åbenlyst eller hemmeligt, og dette Slags Beskyttelse lod han sig; måske endog betale for. Sådanne vare Tiderne. 1) Suhm: Hist. af Danm., XIV, s.9. 2) S.R.D., VIII, s. 234 fl. Side 239: Hennike Limbek var allerede fra 1378 af i en Uenighed med Hansestæderne, der ikke kan have været behagelig eller tjenlig for en Handelsstad som Ribe. Man ser, at flere mægtige danske Adelsmænd på den Tid på egen Hånd have ligget i et Slags Fejde med de nævnte Stæder, der for de førstes Vedkommende ikke godt kan betragtes anderledes end som Sørøveri. På et Møde af Stædernes Fuldmægtige i Stralsund d. 30te Maj 1378 klagede således Sendebudet fra Byen Kampen i Neder-landene over, at Limbek havde taget en Kogge {et Slags Handelsskib) fra en af hans Bys Borgere.1) På et nyt Møde 1380 bade Lybek og Hamborg, måske dog på Kampens Vegne, om Breve til samme Adelsmænd, naturligvis Klagebreve. På et tredie Møde i Lybek den 24de Juni 1382 sluttede derpå flere Adelsmænd fra Danmark, rigtignok med tydske Navne, deres Fred med Stæderne, og deriblandt lovede også Hennike Limbek og Byen Kampen hinanden Fred for et År.2) Man hører Intet om, at Fjendtlighederne udbrød påny. 1) Suhm: Hist. af Danm. XIV s.85. 2) Smst., s.106. Side 245: Endnu i Året 1386 have vi truffet Hennike Limbek mistænkelig Forbindelse med Kirkeraneren Niels Slæt (se S. 234). Han må dog allerede før den Tid have fundet det rigtigst at sørge for sin Sjæls Frelse og tillige sætte sig i et bedre Forhold til Gejstlighe­den, som han efter de Exempler, som vi have anført i de urolige Tider vistnok havde været slemt på Nakken, men som nu under lykkeligere Forhold begyndte at få sin gamle Indflydelse og Magt tilbage. Fredagen efter Påske 1388 var han i Biskoppens og Fleres Nærværelse tilstede i Kapitelshuset og sluttede der en Overenskomst med Domkapitlet om det Gods, som hans Farbroder (?), Hr Hans Limbek, havde givet samme for en daglig Messe og Årtid (se S. 197). Dette Gods havde den forrige Ærkedegn, Hr. Tuve (Thorstansen, død 1387), allerede i flere År på Kapitlets Vegne haft i sin Værge tilligemed andet Gods, som Hennike Limbek selv havde tilføjet. Nu forpligter denne sig til at skjøde (appropriare) Kapitlet det førstnævnte Gods og at fri og frelse det for enhver Skattefordring (impetitio exactoria) og for Enhvers Fordring, sålænge han selv eller hans Arvinger beholdt Fogediet (exactionem, Skattekrævningen) i Vardsyssel eller i de Herreder, i hvilke Godset lå. Og i det Tilfælde, at han ikke kunde fri Godset fra Dronningens eller Niels Slæts Fordring, forpligter han sig til at overlade Kapitlet en Trediedel af sit Gods i Hvidding og Lø Herreder, som han havde kjøbt af den samme Niels Slæt, således, at når Godset var delt i 3 lige Dele, Kapitlet skulde have det første Valg. Til Gjengjæld herfor skulde Kapftlet holde en daglig Messe til evig Tid for hans egen, hans Hustru Juttas og hans Forældres Sjæle.1) Samme Dag og Sted udstedte Kapitlet også sit Brev om, at Hennike Limbek havde doteret det Alter for vor Frue, som han med Biskoppens Samtykke vilde fundere i Domkirken, med en del Gods, som opregnes, næmlig foruden de 13 Gårde, som Hr. Hans Limbek havde givet, (af hvilke dog den i Nesberg mangler, rimeligvis ved en Fejl i Afskriften,) endnu 9 andre (1 i Sneum, 1 i Nykirke, 1 i Jærne, 4 i Gjørding, 1 kaldet Torpsgård i Bramminge og 1 i Jærnved Sogne) foruden et Bol i Bramminge og noget øde Gods i Brøndum Sogn. Fremdeles havde han overladt Kapitlet Bestyrelsen af selve Alteret og alt dets Gods, idet han bønfaldt det om at sørge for hans egen og hans Forældres Sjæle. Dette opfylder Kapitlet af Hensyn til den Hengivenhed, som Hennike Limbek i særlig høj Grad nærede for det og Kirken, derved, at det foran hans Alter vilde lade holde en daglig Messe. Denne skulde på de fleste Dage kun læses, men synges dels på de store Frue-Dage og om Lørdagen, da den skulde handle om vor Frue, dels om Fredagen, da den skulde handle om det hellige Kors. Kapitlet skulde holde Alteret vedlige med passende Prydelse, således som det modtog det. Fremdeles forpligter Kapitlet sig til at holde Stifterens Forældres, Hr. Hans Limbeks og hans egen og hans Hustrus Årtid med Vigilier på Quasimodogeniti Søndag (første Søndag efter Påske) efter Aftensangen, og næste Dag med 24 Messer.2) Hennike Limbeks Alter havde eller skulde have sin Plads midt på Domkirkens Gulv.3) Terpager 4) har bevaret en gammel Liste over Ting, som endnu skulde skaffes tilveje til Brug ved dette Alter. Den indeholder 2 Sæt Messeklæder for Præsten, et til dagligt Brug og et for de større Fester, 1 Sølvkalk til dagligt Brug, 2 Sølv-Kander (ampullæ) og 2 Tinkander, 2 Messing-Lysestager, 1 lille Klokke, 1 Messebog, 2 Alterklæder, 2 Par Omhæng, 2 Håndklæder (til dagligt Brug og til Benyttdse på Festerne), 1 Tavle (Brædt) til at give Fredskysset med og 1 Sølvske til Benyttelse ved Alteret. Istedet for Alteret for vor Frue midt på Domkirkens Gulv har Hennike Limbek efter en senere Bestemmelse endogså opført et helt Kapel. Der omtales næmlig ikke sjelden i den yngre Anniversariebog 5) et Kapel Limbek, som neppe kan være opkaldt efter nogen Anden end efter ham. At Anniversariebogen også angiver Personer fra en ældre Tid som begravede i Nærheden af dette Kapel, beviser ikke, at Kapellet selv er fra en ældre Tid; thi i denne yngre Anniversariebog, der rimeligvis ikke er ældre end omtrent fra År 1400 betegnes de tidligere Afdødes Gravsteder, efter Lokaliterne på dens egen Tid. Den ældre Anniversariebog, som er aftrykt i Script. Rer. Danic., har forholdsvis kun få Afdøde efter År 1400, og i den nævnes Kapellet Limbek aldeles ikke. Det er neppe rigtigt, når Terpager mener, at dette Kapel har stået ude i Lindegården, det vil sige, den Plads, som indesluttedes af Omgangens 3 Fløje og Kirken. Udtrykkene kunne ligeså godt forstås således, at det har været inde i selve Kirken på Sydsiden, og således forstås de vistnok rigtigst. Limbeks Kapel er vist det samme, som siden kaldtes Kapellet Bethlehem eller Biskop Henrik Stangebergs Kapel og var indviet til vor Frue og den hellige Thomas af Canterbury. Kapellet Limbek nævnes sidste Gang 1460, og Henrik Stangeberg døde 1465; men hvad der mest taler for Identiteten af disse 2 Kapeller, er, at Hennike Limbeks Årtid holdtes i Kapellet Bethlehem.6) At Kapellet fik en ny Stifter og blev omdøbt, kan måske grunde sig derpå, at det ikke har kunnet bestå ved sine egne Midler. Det frygtede Tilfælde, at Godset ikke skulde kunne hævdes mod Kronen, indtraf næmlig 2 År efter Limbeks Død, idet Kong Erik af Pommern, på, sit Retterting i Ribe d. 26de Juli 1407 lod sig tildømme Godset i Skadst Herred. Samme Tid og Sted fik Kapitlet rigtignok et Rettertings-Vidne om, at 8 Mænd havde været tilstede på Skadst-Herreds Ting og der hørt, at Hennike Limbek afgav den ovennævnte Forpligtelse til i dette Tilfælde at erstatte Godset med andet af samme Værd; 7) men det er vistnok meget tvivlsomt, om Kapitlet virkelig har fået en sådan Erstatning udlagt af Arvingerne. Hennike Limbek havde også dels stiftet dels fornyet nogle Præbender eller Pladser med fri Forsørgelse i Helligåndshuset for nogle Personer af Lægstanden, til hvilke Pladser hans Slægtninge skulde have fortrinlig Adgang. Vi se heraf, at Helligåndshuset må have haft en ret hyggelig Indretning for sine Lemmer, siden Limbek kunde anse en Plads deri for passende for Personer af sin Familie. Stiftelsesbrevet for disse Præbender, ved hvilket vi måske kunde have fået Oplysning om Hospitalets indre Indretning, er desværre tabt. Nu kjende vi dem kun af et Brev fra 1472, hvori en Biskop Albert Krummedik i Lybek anbefaler Kapitlet, som i Forening med Biskoppen havde Besættelsesretten til disse Pladser, sin Farbroder, Johan Krummedik, til at nyde en af dem, såsom han var en Søster-Sønnesøn af Hennike Limbek og var både fattig og svag. Han beder derfor Kapitlet om at tillægge hans Farbro- der et sådant Præbende på den almindelige Måde og optage ham i Helligåndsgården med den sædvanlige Forsørgelse. Hennike Limbek var en meget mægtig Mand. Foruden Riberhus med Tilliggende, som han havde i Forlening,8) havde han 1388, som vi så, Vardsyssel i et Slags arveligt Besiddelse. Rimeligvis forholder det sig hermed således, at han har fået dette Syssel i Pant på anden Hånd af de holstenske Grever, til hvem det må antages efter den gamle slesvigske Hertugfamilies Uddøen at være faldet tilbage. 1395 (?) udløste Dronningen Vardsyssel fra Holstenerne,9) rimeligvis for en Pengesum, som Hennike Limbek forstrakte hende; thi foreløbig beholdt han Syslet i Pant. Fremdeles pantsatte Hertug Gert ham 1394 hele Gram Herred, og 1304 forhøjedes Pantet med 300 Mk. lybsk.10) 1399 overdrog Jon Jensen Litle ham et Pantebrev fra Hertug Valdemar til sin Bedstefader, Hr. Valdemar Saspi, på de 3 Sogne Odder, Spandet og Arrild i Hvidding Herred.11) Samme År tilbagebetalte Dronningen ham de 8000 Mk. lybsk, hvorfor han havde Vardsyssel i Pant. Hans Kvittering for Pengene er udstedt i Slagelse d. 13de November; han tilstår i samme, at hans Frue, Dronning Margrethe, har betalt ham til hans fuldkomne Tilfredshed de 8000 Mk. lybsk, hvorfor han havde Slottet Varde og Vardsyssel til Pant. Han erkjender derfor, at han og hans Arvinger ingen Rettigheder mere have til dette Slot og Syssel, men at han har dem såvelsom Slottet og Byen Ribe med de Len, som ligge dertil, i ret Tro og Love af sin Herre Kongen og Dronningen således, at de på Anfordnng skulle overantvordes af ham til dem eller til en senere ret Konge i Danmark.12) I Året 1400 skal han have kjøbt Rejsby Sogn i Hvidding Herred, det vil vel sige Forleningen dermed, af Brødrene Stig og Pors (?).13) Om han tillige har haft de frisiske Udlande i Forlening af Kongen, således som Michelsen 14) antager, anser jeg for usikkert, da ingen bestemte Vidnesbyrd derfor, såvidt jeg ved, kunne anføres. Han må have været en rig Mand. Således fik han og hans 2 Svogre 1396 tilbagebetalt den store Sum 4000 Mk. Sølv (eller lødige Mark), som den norske Kong Hakon havde lånt, rimeligvis af Faderen, Klavs Limbek,15) og i de 2 følgende År fik han selv hvert År 1000 Mk. lybsk udbetalt af Dronningen.16) I Årene 1392 til 1399 ved man derfor også, at han gjorde gjentagne Kjøb af Gods i Malt, Andst og Brusk Herreder.17) I Sønderjyl­land må det Gods, som han havde kjøbt af Niels Slæt (se S.246), have været temmelig betydeligt, siden en Trediedel deraf kunde gå istedetfor det, som han gav til sit Alter i Domkirken. I denne Landsdel havde han også sine Hovedbesiddelser, det faste Tørning, Trøjborg, Skinkelsborg i Stenderup Sogn, som han tilligemed en del Gods solgte til en Fætter, Hr. Klavs Limbek, og Tvedsgård i Dalby Sogn, som hans Enke senere bebode. Han var måske mere tydsk end dansk; idet mindste ere de Kvitteringer, som han udstedte til Dronningen for tilbagebetalte Penge, i det plattydske Sprog. Det er derfor ikke urimeligt, at hans lange Bestyrelse af Lenet har bidraget til at skaffe det tydske Sprog det Indpas, som det i den første Halvdel af det 15de Århundrede i temmelig høj Grad fik her i Byen. 1) Ribe Stiftsk. Dokum. i Geh.-Ark., Nr.107. 2) Terpager: R.C., s.193 fl. 3) Stiftsk. Dokum., Nr. 148. 4) R.C., s.294 og 359. 5) Se Ripæ Cimbr., s. 359. 6) Se Ripæ Cimbr., s. 262. 7) Stiftsk. Dok., Nr. 148. 8) Når der 1385 (Geh.-Ark.: Perg. vedk. Ribe By, Nr.21) nævnes en Marquard Tedinghuse, advocatus castri Rip., antager jeg, at der derved menes Limbeks Slotsfoged. 9) De ældste danske Archivregistrat. I, s.7. - Årstallet er der urigtig skrevet 1325, men skal vist være 1395, da det må falde mellem 1386, da Gerhard blev Hertug, og 1397, da Grev Klavs døde. 10) Se T.Becker i Månedsskr. Orion, I., s. 151 i hans indholdsrige Skildring af Familien Limbeks Skjæbne. 11) Smst., s. 144. 12) Suhm: Hist. af Danm. XIV, s. 658. 13) T.Becker, anf. Sted, s. 143. 14) Nordfriesland im Mittelalter, s. 149. 15) Suhm: Hist. af Danm. XIV, s. 368. 16) Smst., s. 457. 17) Se T.Becker: anf. Sted, s. 143 fl. Side 266: 1404, d. 4de Avgust, faldt den forhenværende Slotsherre på Riberhus, Hennike Limbek, på et tog mod Ditmarskerne, i hvilket han rimeligvis har måttet deltage på Grund af sine Ejendomme og Forleninger i Slesvig. Hæren var allerede efter frygtelige Hærgninger på Hjemvejen med et stort Bytte, da den blev overfalden af Ditmarskerne. Hertug Gert faldt selv, og med ham den største Del af hans Mandskab, 12 til 15 Riddere, mellem 300 og 400 Adelsmænd. Det var kun få af de Faldne, som Ditmarskerne tillode, fik en ordentlig Begravelse; men blandt dem var Limbek, der jordedes i Dominikanerklosteret i Meldorf. - Riberhus havde Hennike Limbek dog før sin Død måttet afstå; thi allerede i Juni 1404 nævnes Ridder Peder Nielsen (Gyldenstjerne) af Ågård i Vendsyssel, en af Rigets mest ansete Mænd, som Høvedsmand i Ribe. Limbek efterlod sig kun 1 Søn, Klavs Limbek, som spiller en vigtig Rolle i Hertugdømmet Slesvigs Historie, på hvilken vi dog ikke skulle indlade os.

view all 11

Henneke Limbek, til Tørning og Gram's Timeline

1340
1340
Hammelev sogn, Haderslev amt
1349
1349
Age 9
1353
1353
Age 13
Torning, Syddanmark, Danmark
1374
1374
Age 34
1404
August 4, 1404
Age 64
Ditmarsken
????
????
????
????
????