JENS MADSEN YDE (1706-1781/82) & FREDERIKKE SCHMIDT (1705-1785)

Ved sit giftermål 1734/35 var Jens Madsen Yde bosat i Vor Frue sogn i Aalborg og i 1742 ved en datters fødsel i Harring by og sogn i Thy. Men ellers vides intet om hans liv og levned før 1743, da han blev sognedegn i Hurup. Dette embede beholdt han til sin død, men havde de sidste år sønnen Svenning Yde til hjælp.

Jens var født 1706 i Stagstrup by og sogn, døbt 15. august (dom. 11 trinit.), søn af Mads Jensen (Yde) og hustru Anne Pedersdatter. Faddere ved hans dåb var Maren Madsdatter (farmoderen?), der bar ham, Maren Nielsdatter, Jens Jensen Yde (farfaderen), Anders Jespersen og Niels Nielsen, alle af Stagstrup .

Jens M. Yde døde 1781/82 i degneboligen i Hurup by og sogn, 74 år gammel, men Kirke- bogen indeholder intet om døde i årene 1781 og 82. Skiftet efter ham (påbegyndtes) onsdag den 6. Juni 1781 og henviser til tirsdagene 16. Juli og 17. september førstkommende, men disse faldt på mandage i 1781, men på tirsdage i 1782, hvilket også passer med skiftemøderne, der er daterede 1782 (og ikke 81). Det er altså ikke muligt at afgøre, om Jens Yde døde i sommeren 1781 eller sommeren 82.

Han/de blev gift 1734/35 i Harring, hvor kirkebogen oplyser:

’Fredagen den 23. Juli 1734 blev trolovede mons. Jens Madsen Yde af Aalborg og mademoiselle Friderica Schmidt af Harring. Forlovere var foruden fæstemandens sognepræst hr. ass. Sixtus Aspach i Ålborg, som havde attesteret om hans frihed for ægteskab. Mads Jensen af Stagstrup og Knud Pedersen ibi dem’.

Fridericha var født 1705 i præstegarden Rosholm i Harring sogn, døbt 1. august, datter af mag. Wilhelm Schmidt og hustru Else Asch; faddere ved hendes dåb var Maren Sørensdatter, hendes mormor, der bar barnet, Cathrine Asch, Jørgen Schmidt, Mads Nielsen af Stagstrup og Mads Thomsen af Gærupgård.

Efter Jens M. Ydes død (1781/-82) tog hun ophold hos sønnen Søren Yde, degn i Stagstrup, hvor hun døde 1785. Kirkebogen oplyser: Den 21. december begravet degnen sr. Ydes moder Fridericha Smith i hendes alders 80. år 4 måneder 14 dage gammel.

Frederikke og Jens M. Yde fik fem levedygtige børn:

1 Else Jensdatter Yde, født ca. 1735, død 1786 i Holstebro, ang. 52 år gam mel; hun var ugift.

2 128/121 Mads Jensen Yde, født ca. 1739/40.

3 Anne Jensdatter Yde, født 1742 i Harring, død 1824 i Holstebro. Gift første gang før 1782 med Thomas Lund (2), ca. 1743 1785, søn af Hans Hartvig (Thomsen) Lund og hustru Cathrine Niels datter Nyboe. Th. Lund boede i Sønder landsgade og var bromand (forpagter) ved Storbroen over Storåen; Lunds forfædre havde haft forpagtningen siden 1600 tallets midte. Anne Yde blev gift an den gang 1787 med den afskedigede underofficer (fou rer) Benjamin Vilhelm Køhler (Köller), ca. 1759 1828, der overtog Stor broen, men senest 1789 matte afstå den, hvorpå han blev skriver på justitskontoret og senere konsumtionsbetjent. Begge Anne Ydes ægteskaber var efter alt at dømme barnløse.

4 Sven ning Jensen Yde, ca. 1741/45 1804; han, hvis fødselsår ifølge folke tællingerne 1787 og 1801, samt dødsalderen 1804/05 angives til 1745, 41 og 44, blev medhjælper hos faderen og derpå dennes efterfølger som sog nedegn i Hurup (3). Med sin hustru Anne Cathrine Hansen, død 1827, havde han ti levedygtig børn.

5 Søren Jensen Yde, ca. 1741/45 1819; han, hvis fødselsår ifølge folketæl lingerne 1787 og 1801, samt dødsalderen 1819 angives til 1745, 42 og 41, nævnes først fra 1773 som møller i Dover vandmølle, Ydby sogn, hvorpå han fra 1779 var sognedegn i Tilsted og fra 1781 degn i faderens føde sogn Stagstrup (4). Med sin kone Maren Jensdatter Svejgaard, død 1813, fik han mindst ni børn, hvoraf Lars Vilhelm Yde, 1781 1853, blev kromand i Vildsund, og Jens Christian Yde, 1792 1859, blev faderens efterfølger som degn i Stagstrup, hvor senere hans søn igen Martin Chr. Yde var skolelærer

Om Jens Madsen Ydes forhold før giftermålet vides intet. Som 28/29-årig boede han ved giftermålet 1734/35 i Vor Frue sogn i Aalborg; men de følgende år, hvor i al fald to af børnene er født, synes han ikke at have været bo sat i Aalborg. I 1740/41 (5) boede han i Harring sogn, hvor han nævnes blandt ansøgerne om skoleholder embeder i Aalborg stift. Endnu i 1742 opholdt han sig i Harring sogn, hvor datteren Anne blev født. Indtil 1743, da han blev sognedegn i Hurup, kendes intet til Jens M. Ydes levebrød; måske var han tilknyttet en af herregårdene i Thy. Sønnerne Svenning og Sørens fornavne kunne måske tyde på en forbindelse med Svenning Gudiksen ( ca. 1695-1745), der i begyndelsen af 1730'erne havde en overordnet stilling på herregården Irup i Hørdum sogn, men senere blev ejer af Nørhedegård i Visby sogn, hvor han i 1737 lod en søn døbe Søren. Af Jens M. Ydes fødehjem, præstens anneksgård i Stagstrup svaredes der forøvrigt visse afgifter til Irup.

Efter at Jens Madsen Yde 4. maj 1743 var kaldet til sognedegn i Hurup, indsendte han med et års mellemrum, nemlig 12. august 1743 og 30. Juli 1744 (6), indberetninger om forholdene omkring degneboligen.

12. august 1743 skrev han: Da jeg uværdig kaldet til dette lidet degnekald den 4. maj 1743, hvorefter jeg det første ske kunne, forføjede mig til embedet i min salig formands sted, og da ved ankomsten befandt jeg degneboligen beliggende lidt vesten for bemeldte Hurup kirke, hvorpå var og er tvende huse, lade og råling, stående efter hinanden med et skolehus tvært for ved enden adskilt fra de andre huse. De tvende huse boligen tilhørende befandtes i ganske slet stand, så at der ej enten i laden, stald eller rålingen var noget tømmer, det jo mestendel var rådden eller istykker. Da nu skiftet efter min salig formand skulle foretages, anholdt jeg hos provsten velærværdig hr. Anders Winding som skifteforvalter om noget til reparation til samme forfaldne huse, hvorudi han og var behjælpelig, at jeg skulle have af stervboets midler forud 20 rdlr. til hjælp at sætte de huse istand med, som stod på titmeldte degnebolig, hvorimod jeg dog skulle give min salig formands enke 1 td. rug og 1 td. Byg. De bemeldte 20 rdlr. er til mig af hr. provsten betalt, og har jeg allerede repareret en del ved laden, før hø eller korn kunne forvares i den, og skal jeg med Guds hjælp næste tilstundende sommer lade reparere rålingen, men at den med de øvrige penge fra laden og stalden kunne sættes i forsvarlig stand, så at den, når syn skal tages, kunne anses for bekvem og forsvarlig, kan ikke ske, uden den skulle ned alt sammen, thi den er meget lidet i væ-relserne og ganske ilde indrettet i begyndelsen.

Hvad samme degnebolig står i matrikel for, ved jeg ikke, thi som mig er berettet, skal dens hartkorn være fri for kgl. skatter, landgilde og arbejde, og kan der sås til den om året 4 tdr. korn af alle slags og udlægges 2 tdr. sæde til græsning; så er der og til den to stkr. hedeagre omtrent 1 td. sæde, som ej har været optaget i mange år og ligger boligen langt fra hånd og til ingen nytte, så kan dertil og avles 1 læs hø, og ved stedet er en skikkelig kålhave. Mere ejendom er mig ej bevidst at være til degneboligen.

Hvad indkomsten er /:Om skulle forlanges at vides:/ da er der efter min salig formand ikke fundet noget skriftligt, hvad den har været, men er berettet for mig af enken og andre folk i sognet, at tilmeldte min formand ikke fik degnekorn uden hen mod 5 tdr. byg, 18 liden påskekager, 24 snese æg og 4 lispd. ost; og hver højtids offer kunne han have 1 rdlr. og nogle tider 7 mk. Jeg fik mit første efter pinsedag, da jeg i sandhed ej fik uden 1 rldl. 10 sk., dog her i sognet er henved 140 kommunikanter skulle nu sog nefolkene ej findes lidet bedre mod mig med bygtienden end som min for mand nydt haver, får jeg ej uden henved 8. parten mod præsten.

Året efter (1744) skrev Jens M. Yde:

1. Degneboligen, da er den beliggende for sig selv et lidet stykke vej vester fra Hurup kirke, mellem Hurup og Balsby, og er derpå tvende huse, råling og lade. Rålingen består af 5 fag, hvorudi er een liden stue i vester ende og et bryggers i den øster ende, hvilke alt er ganske skrøbelig i tømmer, og taget rent forfaldent. Laden med fæhus i vester ende består af 4 fag, tømme ret derudi er ganske forfalden og rådden, undtagen det, som jeg sidste sommer lod indsætte før kornet derudi kunne bevares, men taget er nogenledes, thi jeg lod i fjor tække noget og noget reparere ved det, som lå. Reparationen på laden er sket med nogle af de penge, som jeg næsten for et år siden ved akkord med min salig formands enke fik til hjælp og reparation til de skrøbelige huse; for resten af pengene har jeg købt en del tømmer og tag, som jeg havde i agt at lade reparere videre på husene med, men som samme ej vil forslå at sætte dem i nogenledes stand med, og ved jeg ej heller om de købte materialier for de beholdne penge dertil skal destineres eller komme stervboen igen tilgode, eftersom i slutning af skiftebrevet efter min salig formand blev tilføjet, at jeg forresten af de tilmeldte penge skulle være stervboet ansvarlig, såfremt patronen skulle lade degneboligen reparere måtte jeg medvidere reparation opholde.

2. Degneboligens tillæg af ager og eng med videre består af indmark: tdr. skpr.

1 toft beliggende noget øst for degneboligen,

Skrivertoft kaldet, hvori kan sås 1 6

1 stk. firkantet jord på Kragerøgel, sæd 1 2

1 liden ager straks derved kaldes Bugt, sæd 3

Brødjord:

3 små agre på Ivers.... tilsammen sæd 2

1 ager tæt norden boligen, sæd 6

Udmark:

3 agre vesten degneboligen, sæd tilsammen 1 3

I hedeager øster fra kirken, Mølbak kaldet, sæd

Et lidet stykke firkantet eng vesten for kirken, hvorpå kan avles 1/2 læs hø.

Et lidet kær i sønderenden af Kragerøgelagre, hvori kan avles lt2 læs hø.

Så er og ved boligen en kålhave.

Af lyngslet eller tørvegrøft er her så godt som intet af, men forrige degne berettes at have fået noget af deres lyng og tørv i Revs fælleshede, som ligger lidt sønden for degneboligen. Uddrift til får eller andre kreaturer er her intet af, uden lidt byfælled, som boligen er bygget på, hvor på man kan have 4 å 6 får i højeste.

3. Degneboligen står i matriklen for 6 skpr. 3 fjkr. hartkorn og er fri for kgl. majestæts fire kvartaler og kornskat, samt landgilde, ægt, arbejde og tiende. De øvrige udgifter, som er bleven påbudt, samt familie og folke skat svarer jeg lige som andre.

4. Indkomsten anlangende, da har jeg efter min begæring formået sognefolkene at give mig lidt mere byg end min formand fik, og kan det blive ialt jeg kan få 7 tdr. 3 skpr. byg og 2 skpr. havre årlig, hvoraf jeg penserer nu til Ålborg skole 5 mk. Til de trende højtidsoffer kan jeg ikke få i højeste uden 2 sldlr. til hver; accidenser angående, da har jeg for dette år, jeg har været der, ikke haft uden 2 rdlr. 1 mk., smårente bestående af kage, ost og æg, da kan jeg få 19 brød, 5 ol æg, 4 lispd. ost, for bedeklokken at ringe morgen og aften er her ikke noget tillagt.

Den ansete Ålborg-biskop Broder Brorson, der var bror til den kendte salme digter, havde kun godt at sige om Jens M. Yde (7). Ved bispevisitatser 1754 og -58 nævnes han som en ustraffet degn og flittig skoleholder, der i så hen seende "fortjene god Berømmelse". Degnens håndskrift (8) var ual- mindelig smuk og tydelig. Ifølge Jens M. Yde indberetning 16. Juli 1768 (9) forholdt hans årlige ind tægter og udgifter sig således til hinanden:

                                                                                                             	rdlr	mk.	sk.	rdlr.	mk.	sk.

Den samlede årlige indkomst 23 3 0

Årlige udgifter:

Ekstra skat af fire personer 4 0 0

Pension til Ålborg skole 0 5 0

Familieskat 0 4 0

	5	3	0	5	3	0

I behold 18 0 0

Jens M. Ydes økonomiske forhold var måske ikke de bedste, så 27. Juli 1778, læst 15. oktober (10), udstedte han en panteobligation til mag. Jens Hansen, sognepræst i Hundborg og Jannerup, på 40 rdlr. med pant i degnens ind og udbo samt kreaturer. Sønnen Svenning Yde underskrev som kautionist faderens obligation, der først blev udslettet 4. Juni 1783 efter debitors død.

Mag. Jens Hansens kone, født Thym (11) var forøvrigt kusine til Jens Ydes kone Frederikke Schmidt.

Efter Jens M. Ydes død først på sommeren blev skifte (12) påbegyndt 6. Juni 1781 (maske 82), fortsat 17. september 1782 hvor resultatet af auktionen 16. Juli 1782 over afdødes efterladen-skaber forelå, samt endelig sluttet 5. november 1782. Arvingerne var enken Friderica Schmidt og parrets fem børn: Sr. Mads Yde, boende ved Sallingsund, sr. Sven ning Yde, sognedegn for Hurup menighed. og Søren Yde, sognedegn for Harring og Stagstrup, samt Anne Yde, gift med sr. Thomas Lund, bromand i Holstebro og Else Yde, ugift. Registreringen og vurderingen lyder:

I dagligstuen: rdlr. mk. sk.

1 jern kakkelovn med 4 messingknapper 12 0 0

1 fyrrebord med 2de skamler 0 4 0

4 stole 0 3 0

en 4 lispd. hismer 1 4 0

1 fyrbækken med messingskaft 1 2 0

1 messing strygejern med messingskaft 0 5 0

1 messing fyrfad 0 0 2

Udi sengekammeret:

1 fyrrekiste med jernband 1 2 0

1 thebord 0 1 4

1 pyramide 0 1 0

1 malmklokke med snor af piler(?) 0 1 0

5 lange kort i rammer 0 0 S

1 sort thepotte 0 0 S

4 stk. underkopper og 1 sukkerskdl 0 0

1 buksboms snustobaksdase 0 0 2

Udi kælderen:

1 stort tinfad, vog 3 1/2 pd. 0 4 6

1 mindre do., vog 2 pd. 0 2 4

4 tin tallerkener, 4 pd. 0 4 0

1 stor kobber thekedel 1 4 0

1 messing dørsldg 0 4 0

1 liden kobber thekedel 0 3 0

2 tin lvsestager 0 2 0

1 kobbertragt 0 1 5

1 do. skummeske 0 0

1 liden halvtønde 0 1 8

1 anker 0 1 4

1 uldsaks 0 0 10

1 lygte 0 0 8

1 tejne 0 0 4

2 hvide stentallerkener 0 0 12

1 do. 0 0 2

Udi køkkenet:

1 jernplade med skuffe under 2 0 0

en 1/2 td. kobberkedel, vog 8 pd. 2 0 0

1 liden handkedel 0 1 8

1 gammel kobber fyrfad 0 1 0

1 egekar med jernbånd 0 2 0

1 mindre fyrrekar 0 1 4

1 liden egekar 0 1 8

1 balje med jernbånd 0 1 0

1 stor egekar med jernbånd 1 1 0

1 vandspand med åg 0 1 8

2 stripper 0 1 0

3 solde og 1 timse 0 2 0

1 håndkværn i bing 0 2 0

1 gammel kerne 0 0 8

1 spade 0 0 10

2 skovle og 1 lyngle 0 0 12

6 bøtter 0 1 8

1 skærekniv og kiste 0 1 8

1 gammelt skab 0 1 0

1 mindre do. med nøgle 0 2 0

1 sadel med dukker og skydegrime 0 2 0

1 stor kiste 0 5 0

1 harve 0 3 8

1 lang stige 0 1 8

1 gammel flæsketrug 0 0 4

3 bikuber 0 1 0

3 river 0 0 6

1 arbejdsvogn uden haver 1 2 0

1 par hestedræt med kobler 0 0 12

1 kratte 0 0 12

Sengeklæder:

4 puder 0 2 0

4 do. 0 2 0

1 blåstribet olmerdugs dyne 1 2 0

1 gammel do. 0 3 0

1 sortstribet dyne 0 1 8

1 gammel do. 0 1 8

Den salig mands klæder:

1 ny sort vest og kjole 4 0 0

1 gammel sort kjole 0 4 0

1 brun kjole 0 4 0

1 par sorte skindbukser 0 2 0

3 sorte skind(bukser?) 0 5 0

1 manchesters kasket 0 3 0

1 gammel do. af filt 0 0 4

1 par støvler 0 4 0

1 par sko 0 0 12

Kreaturerne:

1 liden brun hoppe 4 0 0

1 hvid ko, skal kælve ved Martini 8 0 0

1 eenhornet do., gjeldmalket 6 0 0

1 do. 5 0 0

1 får med lam 1 0 0

1 do. med do. 1 0 0

1 do. uden lam 0 5 0

1 do. 0 4 0

1 do. 0 3 0

1 so svin 3 0 0

1 par knive i futteral 0 1 0

1 ny hue 0 1 0

1 gammel do. 0 0 2

2 par vanter 0 0 4

2 gafler 0 0 2

Ialt 79 1 12

Derpå bl.a. fremlagt Jens M. Ydes obligation til mag. ens Hansen fra 1778, hvorpå der skyldtes 25 rdlr. samt 1 rdlr. i rente, ialt 26 rdlr. - Desuden anføres det, at afdøde skyldte en arv på 2 rdlr. 3 mk. til pigen Anne Madsdatter, som han var formynder for, samt at tjenestepigen til Mikkelsdag 1782 havde 3 rdlr. 2 mk. 8 sk. tilgode.

På auktionen 16. Juli blev de til 79 rdlr. vurderede effekter solgt for ialt 100 rdlr. 2 mk. 5 sk. Enken købte blot en broget ko, vurderet til 5 rdlr., for 8 rdlr. og 1 messing strygejern for vurderingen 5 mk.; sønnen Mads Yde blot en kobbertragt og en messingdørslag. vurderet til 4 mk., for 4 mk. 15 sk.. samt en stor kobber-thekedel, vurderet til 1 rdlr. 4 mk., for kun 1 rdlr. 1 mk. 15 sk., mens sønnerne Svenning og Søren Yde købte flere ting. Svenning købte bl.a. boets dyreste effekter, nemlig kakkelovnen, hesten og to af køerne.

Sønnen Svenning Yde, der jo havde efterfulgt faderen som degn, fordrede 20 rdlr. for den brøstfældighed, der fandtes på husene, men frafaldt senere dette krav. Ved skiftemødet 17. september 1782 fremkom sønnen Mads Yde med en interes sant opgørelse af følgende indhold:

	Rdlr. 	mk. 	sk.

Græspenge 1768, 69 og 70 for faderen for

“Henrich i Ettrup hans Jorder, som blev

bortlejet til ham og flere", ialt 7 4 0

1774 udi Vestervig St. Hans marked lånt ham 1 0 0

Desuden bekommet samme tid af mig 6 1/2 potte brændevin 4 14

1777 udi Dover mølle lånt ham 1 0 0

Efter brev og begæring af 27. maj 1778 lånt ham 31 0 0

1782 leveret min broder Svenning til min salig faders begravelse 4 0 0

Ligeså leveret ham til specerier (krydderier) dertil 2 0 0

Leveret til samme (begravelse) 25 potter dansk brændevin 4 1 0

1 3/4 potte fransk do. 0 2 4

Ialt 52 0 2

Derimod haver min salig fader betalt for mig til Peder Teglbrænder ved Vestervig 16 0 0

1778 bekommet af ham 2 oste 2 1 8

1779 1 do. ost 1 3 0

Ialt 19 4 8

Det ses altså at den gamle degn på hæderlig vis kom i graven med sang og klang i forbindelse med 25 potter dansk brændevin og 1 3/4 potte fransk brændevin (cognak).

Boets passiver blev anført således:

  	     rdlr.   	    mk.	   sk.

Rest på panteobligationen 26 0 0

Arveparten til Anne Madsdatter 2 3 0

Pigens løn 3 2 0

Svenning Ydes udgifter ved begravelsen 10 2 5

Mads Ydes tilgodehavende 32 1 10

Peder Teglbrænder havde tilgode 0 2 12

Skatterestance til amtsstuen 3 0 0

Til sr. Kirk i Ydby for to sække 0 3 0

Til hr. Ascanius (sognepræsten) forligprædikenen 4 0 0

Skifte og auktionsomkostninger (ialt) 8 0 0

Ialt 100 1 7

Fra svigersønnen Th. Lund blev der fremlagt en erklæring af 16. September 1782 om, at han på sin kones vegne ville fraskrive sig al ret til arv, hvis konens brødre gjorde ligeså; degneenken skulle efter forslaget beholde alt, og efter hendes død skulle det tilfalde den ugifte datter Else Yde. De nærværende arvinger svarede derpå, at de i alle dele erklærede det samme som deres svoger, allerhelst da her intet kunne blive til deling uden nogle få mk. og sk.

Skiftet blev opsat i seks uger til 5. november 1782, hvor det sluttedes med, at de 14 sk., der blev tilbage som boets beholdning, blev overdraget enken.

Noter:

1 Refs herreds gejstlige skifteprotokol 1781 1820, C.ll.A 3,fol.1b 3b, samt den gejstlige auktionsprotokol 1781 1817, C.ll.A 4,fol.15b 17.

2 Holstebro skifteprotokol 1769 85, B.78 164,fol.390b, samt J. Aldal: Hol stedbros Historie, 1939, s. 269 70 og 405.

3 Severin Christensen Sortfeldts opl. Om de gamle Degne i Historisk Aarbog for Thisted Amt 1918, s. 63 64, samt Refs herreds gejstlige skifteproto kol 1781 1820, C.ll.A 3,fol.121.

4 Severin Christensens opl. Om de gamle Degne i Historisk Aarbog for Thi sted Amt 1915, s. 41, samt edsprotokol for præster og degne 1771 1860 i Ålborg bispearkiv, C.1 405,fol.55 og 55b.

5 Indberetninger vedr. skolerne 1740 45 i Aalborg bispearkiv, C.1 342,fol.1.

6 Indberetninger om degneboliger m.v. 1689, 1743 og 44 i Aalborg bispearkiv, C.1 337 og 344.

7 Chr. Petresch Christensen: Visitatsindberetninger 1739 63 i Historisk Aarbog for Thisted Amt 1922, s. 310.

8 Kilde 3a.

9 Indberetninger om præste og degnekald 1768 i Aalborg bispearkiv, C.1 297.

10 Hassing og Refs herreders skøde og panteprotokol 1773 92, B.34 SP.2, fol.83b.

11 A. H. Nielsen: Embeds og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879 80, s. 317.

12 Kilde 1.