Knud Ovesen Giedde, til Hastrup (c.1635 - 1707)

‹ Back to Giedde surname

Is your surname Giedde?

Research the Giedde family

Knud Ovesen Giedde, til Hastrup's Geni Profile

Records for Knud Giedde

3,442 Records

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Share

Birthplace: Denmark
Death: Died in Norge / Hastrup Thyregod. Denmark
Occupation: Amtmann, kanselliråd
Managed by: Marit Elisabeth Evjen
Last Updated:

About Knud Ovesen Giedde, til Hastrup

Knud Gedde Hastrup, Thyregod †1707 Amtmand og cancelliraad, gift med Lene Cathrine Kaas. Foruden Vadskærgaard købte han 1697 Hastrup på auktion, som han i 1706 skødede til sønnen Friderich Christian Gedde.

http://www.nørvang-herred.dk/brande/skoeder/pant-brandholm-1705.htm

D. 5. november 1704 skødede Bertel Jensen, Amhede gården til amtmand Knud Gedde, der havde købt Hastrup i 1697. Skødet omfattede også den gård, hvor Eske Mogensen var fæster. Han havde også den halve Bredgård i fæste. Der var omkring samme tid kommet en ny degn til Thyregod, det var Laurids Jensen Holstebroe, der var født i 1666. Han var gift med Barbara Melchiorsdatter fra Velling [rigtigt: Nonbo, Dollerup Sogn]. Han boede først i et hus, som han svarede 2 rigsdaler af. Det ses i et skøde dateret d. 23. 2. 1706. Laurids Jensen blev den næste fæster af gården, og det er han nok blevet lige efter 1706. I et skøde fra d. 21. 3. 1715 er Laurids Jensen opført som gårdfæster, og gården tilhørte Knud Geddes enke Lene Cathrine Kaas, og ikke svigerdatteren Helvig Lindenou Unger, der ellers ejede Hastrup og 3 af gårdene i Thyregod by.

http://www.pappelsoft.de/jensp/thyregodghist.htm

Ved skiftet efter Ove Gjedde tilfaldt Vadskærgård og gods hans søn Knud, der ikke var helt uden tilknytning til det vestlige Jylland, da han var gift med en datter af gehejmeråd Ove Bjelke til Nørre Vosborg, til hvilken gård Knud Gjedde også skrev sig 1667, sikkert dog uden at være ejer af en eneste tønde hartkorn af den. Hans besiddelser var i det hele taget meget begrænsede; bortset fra en smule strøgods hist eller her, ejede han på denne tid ikke andet gods i Jylland end den lille hovedgård, han nys havde arvet efter sin fader, og de snart talte bøndergårde og huse, der lå til denne, og når alt kom til alt, var han knap nok ejer af dette jordegods, da det som pant gik fra den ene til den anden. Allerede I. november 1668 udstedte han i København pantebrev til Jørgen Reitzer, da sekretær i tyske kancelli, senere assessor i kammerkollegiet, ved hvilket han for 700 rdl. in spec. til denne pantsatte såvel hovedgården som den tæt ved denne liggende bondegård Søgård, eller ialt omtrent 43 tdr. htk, og året efter, d. 10. juli, gav han samme gods — uden at det vides, om Jørgen Reitzers pantebrev på den tid var annuleret — samt »den kongelige tiende udi Tørring sogne i pant til kirkekommisnarius Johan Plum for 1000 rdl. in spec, som denne havde lånt ham af sin plejedatter Maren Bierrings penge.

Vi har iøvrigt et bestemt vidnesbyrd om, at Knud Gjeddes formuesomstændigheder ved denne tid stod på meget svage fødder, idet han 11. juni 1670 udstedte et dokument, hvorved han lovede tolder Jens Jakobsen i Nakskov, hvem han skyldte 600 rdl. in spec, som var opsagte ti) udbetaling allerede i juni 1665, at denne skulde fa nævnte sum udbetalt i rede penge, selv om han — Knud Gjedde — fik kongelig bevilling på at gøre opbud, og dl sikkerhed herfor pantsatte han noget gods i Tørring sogn'), una^elig en tvivlsom garanti for, at kreditor vilde & sine penge i klingende mønt. Hvordan det nu end gik hermed, tør det anses for givet, at der for Vadskærgards ejer ikke blev nødvendighed for at gøre opbud, d i så fald var sikkert hans lille hovedgård ved den lejlighed gået i løbet for ham, hvad den ikke gjorde før en snes år senere.

Måske har han ved sit 1671 indgåede andet ægteskab — hvorom mere nedenfor — klaret skærene; i hvert fald hengår der nu en årrække, inden vi igen ser ham optage disse dyre 6 procents lån.

Men i 1685 tog han fat igen, hvor han var sluppet sidst, idet han den 24. oktober på Nørre Vinkel udstedte pantebrev dl forhenværende forpagter på Vadskærgård, men nuværende ejer af Søgård på Holmsland Rasmus Åndersen, af hvem han havde lånt 2000 rdl. børnepenge, han havde under formynderskab, hvorfor han pantsatte en del nærmere specificeret gods i Skodborg og Vandfuld herreder, og kun et lille halvt års derefter optog han et lignende lån hos samme mand på 1500 rdl. mod pant i gods i Tørring sogn, blandt hvilket dog hverken hovedgården eller Søgård, hvoraf man måske tør slutte, at disse forud har været distrækkelig forhæftede. Det sidstnævnte af disse lån blev tilbagebetalt inden et års forløb; for det førstnævnte måtte Rasmus Åndersen, som det senere vil blive omtalt, lade sig det pantsatte gods udlægge.

Om der har fundet nogen forøgelse sted af Vadskærgårds tilliggende i Knud Gjeddes tid, vides ikke, men sikkert er det, at forøgelsen i hvert fald har været såre ringe. Overhovedet synes han hverken at have haft æxne til eller sans for at afrunde godset, og hans embedsstillinger bevirkede også, at han kun rent lejlighedsvis opholdt sig på denne afsidesliggende gård. Kun nogle enkelte gange finder man i Tørring sogns kirkebog antydninger af, at han eller hans hustru og børn har været tilstede her Gårdens drift var overladt til en forpagter.

I årene 1665 forekommer som sådan den ovenfor nævnte Rasmus Andersen, der senere blev amts- skriver i Lundenæs og Bøvling amter, og, som det synes, forpagter på Sønder Vosborg samt ejer af hovedgården Søgård m. m.; efter ham fulgte Mogens Sørensen, der første gang findes nævnt 1669 og som døde her 29. april 1676, hvorefter hans enke Apolonie Andersdatter 21. september 1679 holdt stuebryllup med Laurids Jensen, der også var forpagter her og senere boede på Nørre Vinkel. Vi kender intet til forpagtningsafgiftens størrelse, men tør sikkert antage, at den har været ret ubetydelig efter nutids begreber. Eksempelvis skal anføres, at hovedgården Vingegård mellem Viborg og Hobro, der efter hartkornet var omtrent to tredjedele af Vadskærgård, 1686 blev bortforpagtet for en årlig afgift af 40 rdl., hvilket i metalværdi svarer til c. 150 kroner, eller, når hensyn tages til pengenes synkende værdi, kan siges at svare til omtrent 450 kr. nu til dags. Det er herefter sandsynligt, at der af Vadskærgård kan have været svaret en forpagtningsafgift af c. 60 rdl. årlig, eller efter nutids I året 1689 blev Knud Gjedde den 23. marts ved højesteret dømt til at betale sin søstersøn amtmand Ove Lange til Falkensten en sum af 900 rdl. Af denne sum betalte han straks det ene hundrede og lovede at betale resten i to terminer, nemlig halvdelen med 6 % rente II. marts 1690 og den anden halvdel årsdagen derefter. For at kreditor kunde være sikker på betalingen, pantsatte han ham 19. juli samme år Vadskærgård samt Dusgård, Søgård, Eskebæk, Nør Vedkær og Lomfarbæk, eller ialt omtrent 60 tdr. htk. Da betalingen imidlertid udeblev, lod Ove Lange sig det følgende år indføre i godset, og dette har rimeligvis været grunden til, at Rasmus Andersen samme år den 27. marts ved landstinget på sin myndling jomfru Maren Hovenbechs vegne begærede gode mænd, som kunde »gøre hannem ind visning og annammelse til brugelighed udi det pantsatte gods af Knud Gjedde for kapital 2000 rdlr. Skønt denne sidstnævnte vistnok nogle måneder efter fik udbetalt en større sum, han 1681 havde lånt fru Mette Grubbe til Rask, gjorde han næppe noget forsøg på at bevare Vadskærgård for sig og sine arvinger; i hvert fald gik gård og gods nu for bestandig tabt for ham, men ved samme lejlighed blev han jo en gæld på c. 3000 rdl. kvit, og det kan maaske være tvivlsomt, om den hele ejendom var så meget værd efter den tids godspriser.

Knud Gjedde, der fra 1669 havde været amtmand over Nordlandene, som 1678 blev kancelliråd og fra 1686 amtmand over Silkeborg og Mariager amter, købte 1697 hovedgården Hastrup med en del tiender og gods, og her synes han at have haft fast bopæl de sidste ti år af sit liv. Denne gård, som hans svoger Hans Kås forhen havde ejet, synes at have interesseret ham langt mere end Vadskærgård. I det mindste foretog han her adskillige godskøb og salg, der havde til hensigt at afrunde og komplettere godset, hvilket også lykkedes ham således, at den var en meget betydelig ejendom med 201 tdr. htk. gods, da hans 1706 afhændede den til sin søn Frederik Christian.

Knud Gjedde døde 1707, utvivlsomt på Hastrup, og blev begravet i Tyregod kirke. Han havde først været gift med Ide Sofie Ovesdatter Bjelke, som døde 20. september 1665, og blev derefter 8. juni 1671 viet til jomfru Lene Katrine Jørgensdatter Kås (mur-Kås) »og stod deres bryllups højtid på velb. fru Mette Grubbes gård Rask«. Præsten noterer ved denne lejlighed med tilfredshed, at han fik 12 imperialer. Denne Knud Gjeddes anden hustru overlevede ham i 13 år og blev efter sin ovennævnte søns død 1713 ejer af Hastrup, hvor hun døde 18. oktober 1720. Den stedlige præst, hr. Søren Borch, der ellers fører sin kirkebog i dagligdags prosa, er ved denne højtidelige lejlighed efter tidens skik blevet, om ikke poetisk så dog højtravende, Og noterer: 1720 den 9. november »begrafvet i Tyrregod Kirche dend Høyædle og Høyvelbaarne i Lifvet, hos Herren himmelsalig i Døden Frue Lene Cathrine Kaas, sal: Hr. Cancellieraad og Amptmand Knud Geddes, fordum Herre til Vadskiergaard og Hastrup, hans Kongl: Mayts Høybetroede Amptmand ofwtT Silcheborg og Mariager Ampter, Hans efterlatte Høytelschelige Frue i hendes Alders 67 Aar. Gud forleene hende med alle troe Christne en æreftild Opstandelse udi den Herris lesu Christi Aabenbarelse. Hun blef henkalden d. 18. Oct. tilforn.« Det samme kunde have været sagt med færre ord, men meningen var sikkert god.

http://www.archive.org/stream/samlingertiljyd00selsgoog/samlingertiljyd00selsgoog_djvu.txt

view all 14

Knud Ovesen Giedde, til Hastrup's Timeline