Start My Family Tree Welcome to Geni, home of the world's largest family tree.
There are already 4,184 genealogy profiles with the Friis surname on Geni. Join now to find your relatives.

Friis Genealogy and Friis Family History Information

‹ Back to Surnames Index

Share

view all 4,182

Profiles

  • Anders Jørgensen Friis, til Hungstrup (c.1589 - 1644)
    Anders Friis af Haraldskær¹ Født : 1589 Krastrup, Farstrup (Slet H., Aalborg) Død : 23 dec. 1644 Begravet : Tønsberg Kirke, Vestfold, Norge Gift 20 aug. 16...
  • Anna Margrethe Wood (1861 - 1929)
    Immigration: 'Fritz Reuter' Mar 18 1875 Napier, New Zealand
  • Anna Henriksdatter Friis (c.1470 - c.1543)
  • Anne Friis (1588 - 1595)
    Anne Friis NOTE : Do not mix this profile with Anne Nielsdatter Friis , wife of Anders Rasmussen Bredal - the two profiles are NOT the same. This Anne Friis died according to her mothers diary June...

About the Friis surname

Friis, Frijs, slægtsnavn for flere danske adelsslægter. Deres oprindelse skal efter navnet måske søges på De Frisiske Øer. I middelalderlige kilder forekommer talrige adelsmænd med navnet Friis; deres indbyrdes slægtskab kan ikke påvises, da deres våben er ukendte.

    Slektsnavnet Friis er meget gammelt og er i sin opprinnelse en nasjonalitetsbetegnelse, en friser, altså benevnelsen på en person fra Frisland eller de Frisiske Øyer som ligger nord i Nederland. 
    Navnet har vært skrevet på mange måter: Frise - Fris - Friis - Frijs - Fries - Vries - Vrese og Frese.

    Friserne er et germansk folk i slekt med angelsakserne, og deres historiske hjemland er marsklandet fra Zuidersjøen til Ems, altså Vestfriesland og Groningen. De var handelsfolk og farmenn hvis handelsferder strakte seg helt inn i Østersjøen. 

Nordfriserne bosatte seg allerede på 800-tallet i Sønderjylland, hvor de i Slesvig opprettet en handelskoloni.

Slægten fra Haraldskær var af sønderjysk uradel. Den kan efter våbenet at dømme være af samme oprindelse som slægten Rosenkrantz og var fremtrædende fra 1400- til 1600-t. Den forekom tidligst med Niels Friis (levede 1361), men stamrækken begyndte med Niels Friis (levede 1432 og 1448) til Haraldskær, Skibet og Stollig. I 1400-t. og 1500-t. forekom adskillige gejstlige, heraf fire biskopper i Børglum og Viborg. Medlemmer af denne højadelige slægt indtog høje stillinger som rigsråder, lensmænd, amtmænd og officerer. Fremtrædende var statholder i Norge Jørgen Friis (d. 1616) til Krastrup og kansler Christen Friis til Kragerup. Slægtens godser, hvoraf Margård, Gjessinggård, Odden og Hvolgård kan nævnes, lå næsten alle i Jylland. Slægten uddøde med oberst Christian Friis (1652-1727) til stamhuset Hevringholm.
Slægten fra Hesselager var af fynsk uradel. Dens sikre stamrække begyndte med Niels Friis (d. 1385), men kun få medlemmer kendes frem til 1500-t. Herefter fik slægten status som højadelig rigsrådsslægt, og kansler Johan Friis til Hesselager og kansler Christian Friis til Borreby må fremhæves. Slægtens godser lå især på Fyn, fx Ravnholt, Ørbæklunde og Fraugdegård, og dens medlemmer virkede som lensmænd, officerer og embedsmænd. Slægten uddøde med oberst Jesper Friis (1673-1716).
Slægten fra Vadskærgård var af sønderjysk uradel. Den var måske af samme oprindelse som Friisslægten fra Hesselager, da begge førte et egern i våbenet. Stamrækken begyndte med Ratlof Friis (levede 1334 og 1358); medlemmerne var frem til enevælden kun lidet fremtrædende, men sad på især jyske gårde som Vadskærgård, Nebel, Skumstrup og Søndergård. Rentemester, gehejmeråd og stiftamtmand Mogens Friis (1623-75) blev i 1671 optaget i den danske grevestand og oprettede i 1672 af sine godser grevskabet Frijsenborg (afløst 1920) og baroniet Frisenvold (ophævet 1683). Grevskabet nedarvedes til slægtens sidste mand, generalløjtnant, gehejmekonferensråd Christian lensgreve Friis (1691-1763), hvorefter det overgik på kvindesiden til slægten Krag-Juel-Vind-Frijs og Wedell.

Slægten fra Hesselager og Ørebæklunde kaldtes "De sorte friiser". Navnet hensviser til slægtsvåbnet, der først havde et sort egern på sølv baggrund, siden hen tre sorte eggern vendt mod højre, på sølv baggrund. Denne slægt menes at være beslægtet med Vadskærgaards friiserne og Haraldskær eller skaktavle friiserne. Under middelalderen anvendte man navnet Vrese. Alle disse forskellige grener bodde i sønderjylland. Oprindeligt kom slægten fra det område af Friisland, der ligger i Nordtyskland, og de menes at være en gren af den holsteinske adelsslægt von Westensee. Von Westensee, Vadskærgaards-friiserne og Hesselager-friiserne har alle sorte eggern i våbenskjoldet, mens Haraldskær/skaktavle-friiserne menes at have taget Friis-navnet i brug som resultat af giftemål. (Kilde. Dansk Adels Årbog, 1942, LIX)

Niels Henriksen Friis ombyggede Ørbæklunde og Hesselager. Han var 1576 med Kongen i Meklenburg og 1586-88 forlehnet med Salten Len i Norge. 1597-1610 Lensmand på Tranekjær, og stiftede et Hospital ved Hesselager.
http://www.fynhistorie.dk/node/15143
www.fynhistorie.dk/node/4795
Niels Friis (1544-1610), blev født af forældrene Henrik Friis og Margrethe Bild 8. juni 1544 på Ørbæklunde, hvilken gård han selv siden arvede efter faderen, medens Hesselager tilfaldt ham efter hans farbroder kansler Johan Friis. Han var 1585-88 forlenet med Nykøbing på Falster, 1592-97 med Salten i Norge, 1597 og til sin 26. april 1610 indtrufne død med Tranekær.
Niels Friis, der stiftede et hospital og en skole ved Hesselager og med sine brødre iværksatte og forbedrede det af deres farbroder stiftede universitetsstipendium, synes i det hele at have arvet sin slægts litterære interesser; i Resens Bibliotek fandtes der et af ham oversat gudeligt skrift, der dog aldrig vides at være blevet trykt. Hans hustru, Vibeke Christoffersdatter Gyldenstjerne (født 24. juli 1549), som han havde ægtet 1. august 1574, overlevede ham til 25. oktober 1613

Johan Friis(20/2 1494- 5/12 1570), Kansler. Født vistnok paa Lundbygaard, Fyn. Forældre: Jesper Friis til Hesselager og Anne Brockenhuus. Efter en omhyggelig Uddannelse hjemme og paa Udenlandsrejser blev han 1521 ansat i Kancelliet.

Han sluttede sig 1523 til Frederik I, der begunstigede ham økonomisk og gjorde ham til sin Sekretær. Under Grevefejden støttede han, som naturligt var, Christian Ill’s Sag, men blev taget til Fange af Lybækkerne og maatte sværge Christopher af Oldenborg Troskab. Han fandt dog Lejlighed til at undslippe fra denne, og allerede 1536 blev han Medlem af Christian Ill’s Rigsraad og Kongens Kansler, en Stilling han havde til sin Død.

Som Kansler ledede han med stor Dygtighed og maadeholden og besindig Statens Styrelse i en Menneskealder. Han var saaledes en Modstander af Ditmarskertoget 1559 og Krigen 1563, skønt han tidligere havde staaet skarpt overfor Sverige.

Samtidig interesserede den højtdannede Mand sig stærkt for Videnskab og Oplysning. Universitetet, for hvilket han fra 1537 var Kansler, betænkte han 1555 med et stort Legat, og han støttede kraftig de historiske Studier herhjemme. Ved Siden af sit Arbejde i Statens Tjeneste var han ivrig optaget af at forøge sit Jordegods, maaske med lovlig stor Griskhed. Paa Hagested, Hesselager og Borreby, som han ejede, byggede han ny pragtfulde Hovedbygninger, af hvilke de to sidste endnu staar. Død i Køge. — Ugift. Th. B. B.

http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.fynhistorie.dk/files/historie-info.dk/images/Hesselager%2520kirke%2520-%2520marmormindetavle%2520over%2520Friisernes%2520sl%C3%A6gt.preview_0.jpg&imgrefurl=http://www.fynhistorie.dk/node/15131&usg=__6ynoJVCsIl3rAFrUtZ63rmSmifo=&h=640&w=371&sz=44&hl=da&start=1&zoom=1&um=1&itbs=1&tbnid=BNdCsWiqYKFPbM:&tbnh=137&tbnw=79&prev=/images%3Fq%3Dsl%25C3%25A6gten%2Bfriis%26um%3D1%26hl%3Dda%26sa%3DN%26tbs%3Disch:1%26prmd%3Divns