USA-familie? US-relatives?

Started by Poul Bærnholdt Lund on Thursday, January 10, 2019
Problem with this page?

Participants:

1/10/2019 at 12:38 AM

Min mormor havde en yngre søster, Meta Elisabeth Nielsen (født i Aalborg den 14.7.1888). Hun udvandrede til USA og ankom den 27.11.1912 til New York. Her blev hun gift med Axel Ingomar Bach i 1914 og fik to sønner, Axel Michael Bach (31.10.1915) og Alfred Herman Bach (26.9.1918). Ægtemanden døde allerede 25.8.1930.

Elisabeth døde af kræft i 1954 efter to opslidende og kostbare hospitalsindlæggelser, som hendes søn Alfred tilsyneladende havde været med til at finansiere. Han og broderen Michael er den 2.11.1948 registreret som "democrats" på en vælgerliste i et sted i Californien noget mod øst i et ørken og bjergområde Trona, hvor der tilsyneladende foregår en eller anden form for minedrift. Her har de to åbenbart boet og arbejdet en periode.

I 1958 begår Alfred selvmord ved at indtage arsenik i en øl, hvilket fremgår af en avisartikel den 25. 5.1958 og dødsattesten. Han efterlader sin opsparing til broderen Michael, der på det tidspunkt bor i Milwaukee i Wisconsin, og han beder om at blive kremeret og få sin aske spredt i det ørkenområde, hvor han boede i 1948.

Min mor opretholdt en flittig korrespondance med sin moster Elisabeth hele livet. Jeg har læst brevene, men studsede over en sætning i hendes sidste brev inden hun døde i 1954. Her skrev hun om sin ensomhed i USA langt fra familien og afslutter sit brev med følgende sætning:

"Sorgen over min søn Michael tynger mig altid".

Jeg har spekuleret meget over, HVILKEN SORG, det er hun her skriver om???????

Som nævnt testamenterer Alfred sin opsparing til Michael, da han selv dør i 1958, så da er Michael stadig i live. Jeg har rimelig sikkerhed om, at han først er død den 1. eller den 11. november 1980. Så det er ikke sorgen over at have mistet ham, Elisabeth skriver om. Jeg ved endvidere, at han blev indkaldt som soldat i 1940, og at han blev såret i 1943. Der finmdes en gravsten på Honolullu, Hawaii med hans navn og korrekte fødselsdata, mens andre data tyder på, at han også har boet i Arizona. Jeg har tænkt på, om han enten har slået hånden af sin mor og har afbrudt kontakten til hende, eller om han måske er blevet indblandet i noget kriminalitet???? Ert eller andet har under alle omstændigheder ramt moderen så hårdt, at hun til sin dødsdag "altid er tynget af sørgen over sønnen Michael"..... Men hvorfor??????????

Kan nogen med lidt bedre kompetencer end jeg evt. hjælpe mig her???

Poul Bærnholdt Lund
Hojbovej 29A
8600 Silkeborg
Danmark

Create a free account or login to participate in this discussion