Ernst Christian Moldenhawer - Data

Started by Private User on Sunday, March 14, 2021
Problem with this page?

Participants:

  • Private User
    Geni member

Profiles Mentioned:

Ernst Christian Moldenhawer 27.6.1859 Hellebæk -15.2.1940 Aarhus, Overførster.
Urnen nedsat på Assistens Kirkegaard i København

Efter forstkandidateksamen på landbohøjskolen 1885 var M. beskæftiget med planlægningsarbejde indtil han 1888 blev ansat som skovrider ved 3. Frijsenborg distrikt. Grevskabet Frijsenborg omfattede dengang fem skovdistrikter under ledelse af overførster H. P. Winge. M. fulgte efter Winge og var overførster fra 1913 til sin død 1940. M. kunne således se tilbage på 50 års virke som forstmand på samme distrikt og opleve at en del af de bevoksninger han selv havde ladet plante blev voksen skov. Han praktiserede den stærke eller aktive tyndingshugst som var grundlagt af C. D. Reventlow (1748-1827) i begyndelsen af 1800-tallet, men som først henimod århundredets slutning vandt større udbredelse. M. var den førende på dette område, og selv om han ikke hørte til de skrivende forstmænd påkaldte hans tyndingshugst sig i høj grad opmærksomhed såvel hos fagfæller i Danmark som hos de mange udenlandske forstmænd der besøgte Frijsenborgs skove.

Familie
Forældre: administrator ved det Schimmelmannske fideikommis, senere etatsråd Wilhelm M. (1831-1917) og Johanne A. Hauch (1836-1911).
Gift 1. gang 18.9.1888 i Blovstrød med Olga Christiane Brasen, født 15.3.1864 i Vojens, død 19.4.1942 i Birkerød, d. af sognepræst, sidst i Blovstrød, provst Carl Peter B. (1816-96, gift 1. gang 1848 med Emma Gyrithe Sørensen, 1816-51) og Vilhelmine Elisabeth Garlieb (1824-98). Ægteskabet opløst 1912.
Gift 2. gang 10.9.1913 i Løsning med Ellen Goldmann, født 17.3.1889 i Horsens (Vor Frels.), død 3.1.1974 i Kbh. (Sions), d. af toldinspektør, senere overtoldinspektør Claus Philip G. (1843-1902) og Charlotte Møller (1848-1932).

Create a free account or login to participate in this discussion