MARY MADSINE BLICHER blev født d. 29. oktober1904 i Østerballe, Hoed sogn, som datter af ugift Madsine Madsen af Østerballe og fik efternavnet Kragh. Hun blev senere adopteret af Peder Daniel Blicher og hustru og fik efternavnet Blicher, bevilling udstedt den 21. januar 1908. Hun døde den 11. juni 1975 i Tvede.
Ved Mary Madsine Blichers død skrev en avis: En arbejdsom og uselvisk husmandskvinde er gået bort. Mary Jepsen, født Blicher, Kolbakken, Tvede, er død, godt 70 år. Gennem det sidste halvandet år havde hun været slået ud af sygdom, var først på Randers Centralsygehus, siden på Ørsted Plejehjem, hvor hun døde.
Fru Jepsen, der var ud af Blicher-Slægten fra Spentrup, blev født ved Katholm syd for Grenå, men voksede op i Tvede.
Fra de tidlige år lærte hun arbejdet at kende. Sin tilkommende mand, Kristian Jepsen, mødte hun, mens de begge tjente på Gjesinggård. De blev viet 1924 i hjembyens kirke. Den 4. Juni 1974 fejrede parret guldbryllup.
Sammen stiftede de hjemmet på den tidligere præstegårdsjord, hvor de begge ydede deres indsats. Først ved byggeri og drift af ejendommen - og for Mary Jepsen ved pasning og pleje af ægteparrets efterhånden 16 børn.
Det varede ikke mange år, før manden gik ind i husmandssagen og sognerådet med mere- Ejendommens og hjemmets pligter blev så udført af husmandskvinden. Der gik ikke mange år, før hun fik hjælp af børnene. De har kun bragt forældrene glæde.
Forrige vinter blev hun ramt af en hjertelammelse, og hospitalsophold blev påkræve. Gennem månederne er hun trofast blevet besøgt af mand og børn. Ofte flere gange om dagen.