Archbishop Absalon Hvide

Is your surname Hvide?

Research the Hvide family

Archbishop Absalon Hvide's Geni Profile

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Archbishop Absalon Hvide

Swedish: Ärkebiskop Absalon Assersson Hvide, Finnish: Arkkipiispa Absalon Hvide, Danish: Ærkebiskop Absalon Assersøn Hvide, Russian: Архиепископ Абсалон Хвиде
Birthdate:
Birthplace: Fjenneslev, Sorø, Sjælland, Denmark
Death: March 21, 1201 (72)
Sorø Kloster, Sorø, Sjælland, Denmark
Place of Burial: Sorø, Sjælland, Denmark
Immediate Family:

Son of Asser Rig Skjalmsøn Hvide and Inger Eriksdatter
Brother of Esbern Snare; Ingefred Hvide and Sune Ebbesøn Hvide
Half brother of Statsmand Kirkefader Absalon Assersson

Occupation: Bishop of Roskilde, Archbishop
Managed by: Bernt Göran Nilsson
Last Updated:

About Archbishop Absalon Hvide

Absalon Hvide

Biskop i Roskilde 1158-1191. Ärkebiskop av Lund ca. februari-mars 1178 - 1201-03-21

Företrädare

Efterträdare

Biskop Absalon grundlagde ikke København. Flere fund viser, at byen allerede i 1000-tallet havde en stormandsgård, kirke og handelsplads. Byen klarede sig fint uden Absalon, siger arkæologer.

http://da.wikipedia.org/wiki/Absalon http://www.soroeklosterkirke.dk/kirkens_historie.html død link

Absalon blev biskop i Roskilde i 1158 på foranledning af den nykårede konge Valdemar. I denne egenskab omdannede han benediktinerklosteret i Sorø, som faderen havde grundlagt, til et velstående cistercienserkloster med en klosterkirke, der som den eneste del af klosteret er bevaret intakt. I Sorø Akademi, der er indrettet i resterne af de tidligere klosterbygninger, findes rester af murværk fra klostertiden.

Han fik i 1167 landsbyen Havn (der senere blev til København) af kongen, hvor han byggede en borg på en holm ude i vandet. Rester af Absalons Borg ligger stadig under Christiansborg. (Det er kun en myte at han grundlagde København).

Absalon var sammen med Valdemar den Store med til at indtage vendernes Rügen og dele af Pommern i 1169. Han blev i 1178 ærkebiskop i Lund efter Ærkebiskop Eskil, og indledte med at virke for, at den kanoniske ret efterlevedes, men kom derfor snart i åben konfrontation med folket i det østensundske Danmark. I 1180-1182 kuede han med velvillig bistand af de skånelandske stormænd på den mest brutale vis de skånelandske bønders oprør mod hans politik. En politik, der bl. a. gik ud på indførelse af bispetiende. Efter at Knud 6. var blevet konge i 1182, var Absalon i realiteten den, der styrede Danmark. Ifølge et gammelt sagn af Saxo blev Absalon født da hans fader Asser Rig var i vendernes land. Asser Rig havde, inden han rejste fra sin gravide kone, sagt at hvis hun således fødte en pige mens han var borte skulle der bygges et spir på Fjenneslev Kirke, som han var i færd med at bygge, men hvis der blev født en dreng skulle der et rigtigt tårn på kirken. Da Asser Rig senere kom hjem, var der to tårne på Kirken, han havde fået tvillinger (Esbern Snarre og Absalon).

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1898:225.


Absalon (1128 - 21. marts 1201) var en politisk indflydelsesrig dansk biskop og ærkebiskop. Født i Fjenneslev. Død d. 21. marts 1201 i Sorø Kloster og begravet i Sorø Klosterkirke. Fosterbror til Valdemar 1. den Store og bror til Esbern Snare. Absalon var af den indflydelsesrige Hvideslægt, hans forældre var Asser Rig og Inger Eriksdatter og hans farfar var Skjalm Hvide.

Liv

Hans far Asser Rig var en af rigets mægtigste mænd, og hans mor Inge var datter den svenske konge, Erik den Hellige. Stormandsgården i Fjenneslev på Midtsjælland var Absalons barndomshjem.

Allerede fra fødslen var det sikkert meningen, at Absalon som den yngste dreng skulle gøre karriere inden for kirken, medens hans storebror bestyrede familiens ejendomme.

Det skulle komme til at få stor betydning at brødrene Absalon og Esbern voksede op sammen med den senere konge, den forældreløse Valdemar, hvis far Knud Lavard var blevet dræbt i 1131. De tre drenge sluttede fostbroderskab sammen. Fra cirka 1146-1156 var han under uddannelse som teolog på universitetet i Paris, hvor han bl.a. lærte den senere Abbed Vilhelm at kende.

Absalon var deltager i Blodgildet i Roskilde, hvor Svend Grathe efter sigende skulle have forsøgt at dræbe Valdemar. Absalon hjalp Valdemar med at flygte til Jylland, hvor Svend Grathe blev besejret. Da Valdemar i 1157 blev konge over Danmark, fik Absalon stor indflydelse på regeringen

Absalon blev biskop i Roskilde i 1158 på foranledning af den nykårede konge Valdemar. I denne egenskab omdannede han benediktinerklosteret i Sorø, som faderen havde grundlagt, til et velstående cistercienserkloster med en klosterkirke, der som den eneste del af klosteret er bevaret intakt, med undtagelse af klosterporten. I Sorø Akademi, der er indrettet i resterne af de tidligere klosterbygninger, findes rester af murværk fra klostertiden. Absalon var en del af hoffet og som adelsmand en del af den kongelige hærstyrke.

Han fik i 1160'erne overdraget landsbyen Havn og tillæggende byer som len (der senere blev til København) af kongen, hvor han i 1167 byggede en borg på en holm ude i vandet. Rester af Absalons Borg ligger stadig under Christiansborg. Absalon var sammen med Valdemar den Store med til at bekæmpe de vendiske sørøvere, og i 1169 var han med, da vendernes Rügen, dele af Pommern og den vendiske hovedby Arkona blev indtaget.

Han blev i 1178 ærkebiskop i Lund efter Ærkebiskop Eskil, og indledte med at virke for, at den kanoniske ret efterlevedes, men kom derfor snart i åben konfrontation med folket i det østensundske Danmark. I 1180-1182 kuede han med velvillig bistand af de skånelandske stormænd på den mest brutale vis de skånelandske bønders oprør mod hans politik. En politik, der bl.a. gik ud på indførelse af bispetiende. Efter at Knud 6. var blevet konge i 1182, var Absalon i realiteten den, der styrede Danmark.

Efter sin død i 1201 blev han som biskop efterfulgt af sin fætter Anders Sunesen. Absalon gravlagt i Sorø klosterkirke, som han selv havde ladet opføre. Liget blev lagt i en blykiste, der nedsattes i en muret grav i højkoret. Absalons ligsten blev opsat i 1536. Det var flere hundrede år efter hans død, så der er ikke tale om et egentligt portræt.

Sagn om Absalons fødsel

Ifølge et gammelt sagn af Saxo blev Absalon født da hans fader Asser Rig var i vendernes land. Asser Rig havde, inden han rejste fra sin gravide kone, sagt at hvis hun således fødte en pige mens han var borte skulle der bygges et spir på Fjenneslev Kirke, som han var i færd med at bygge, men hvis der blev født en dreng skulle der et rigtigt tårn på kirken. Da Asser Rig senere kom hjem, var der to tårne på Kirken, han havde fået tvillinger (Esbern Snare og Absalon).

Sagn om Absalon i krig

I 1159 finder vi første gang vidnesbyrd om bispen med sværd i hånd. Palmesøndag var Absalon blevet alarmeret om en vendisk landgang ved Boeslunde, der dengang var vandforbunden med Storebælt; da vinder Absalon navnkundig hæder, da han med atten af sine hofmænd går de vendiske vikinger i møde, skønt det var mandskabet fra fire og tyve skibe, de fik at kæmpe imod. Sagnet vil vide, at han nedlagde størstedelen, og drev de andre på flugt ind i de nærliggende skove. Det hedder derfor om ham: „med Peders Sværd den Hyrde god/ ej fared frem med Lempe." Herom vidner en mindesten sat ved Boeslunde Kirke.

Om Absalon står der respekt hos Saxo Grammaticus – som biskop og som kæmpe (kriger):

Med Bispestaven Kiempen ståer en Konning mellem Klerke

Med Ordets Glavind ingen ståer som Absalon hin stærke

Med Hellebard og Brynje blå på Hingsten Bispen skinner

På blodig Val ej Dansken så en større Sejervinder

Mindesmærker for Absalon

Højbro Plads: 1901, som var 700-året for Absalons død, blev der på Højbro Plads i København indviet en rytterstatue, hvor ærkebiskoppen skuer over mod Slotsholmen, hvor han grundlagde sin borg. Statuen blev udført af billedhuggeren Vilhelm Bissen og viser byens grundlægger siddende højt på sin stejlende hest. Han er skildret som kriger i hjelm og ringbrynje og med stridsøksen i hånden. Hans træk menes at være taget fra ligstenen på hans sarkofag i Sorø. Sokkelens udformning skyldes Martin Nyrop, som også formulerede indskriften: "Han var modig, snild og fremsynet - en ynder af lærdom - med ren vilje Danmarks trofaste søn". Den røde teglstenssokkel er dekoreret med vikingeslyng og svømmende sild som en hetydning til Øresunds skjulte rigdom og indtægtskilde. Desuden ses et våbenskjold med rosenkors og to himmelnøgler på kors, en henvisning til Absalons mere fredelige virke som Roskildebisp.

Københavns Rådhus: 1901 blev der midt på rådhusets facade mod Rådhuspladsen indviet en portrætstatue delvis forgyldt i bronze af Absalon, også udført af Vilhelm Bissen. Absalon er fremstillet under en baldakin, forgyldt i biskoppeligt ornat, med bispehue og krumstav. Frisen derover er udført efter tegning af Martin Nyrop. Statuen blev modelleret 1872 og omarbejdet og støbt 1899-1900. På konsollens forside er der indgraveret i bronzen: "S D G" [Solo Dei Gloria]. I skriftbånd rundt langs nichens kant er der indgraveret: "ERKEBISKOP ABSALON MCXXVIII-MCCI SIÆLLANDS BISKOP DENNE STADS GRVNDLÆGGER"

Åbningen af Absalons grav

Liget blev lagt i en blykiste, der nedsattes i en muret grav i højkoret. I 1536 blev graven åbnet for første gang i overværelse af Christian 3, og her fandt man ærkebispen liggende i fuldt skrud med bispehue og bispestav. Ved samme lejlighed blev der udført en prægtig gravsten i ny renæssance-stil. Kongen tilbød ved den lejlighed ringen til biskop Peder Palladius, der dog afslog. Ringen, der er af guld med en indfældet blå safir blev opdaget, da graven blev åbnet for anden gang i begyndelsen af 1800-tallet, og er i nutiden udstillet på Nationalmuseet i København. Graven har i øvrigt været åbnet en tredje gang, i 1947.

(Gengivet fra wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Absalon)


Eide Fjenneslev, Erikslev, Holbækgård, Krænkerup og Læsøgård. Også Ellingse

Biskop i Roskilde i 1158-1191 Ærkebiskop 1178-1201 I 1157 bygget borgen i København

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro...

http://videnskab.dk/kultur-samfund/kobenhavn-var-en-storby-laenge-a...

About Arkkipiispa Absalon Hvide (suomi)

Absalon

Absalon oli tanskalainen arkkipiispa ja valtiomies, jota pidetään Kööpenhaminan perustajana.

Elämä

Absalon syntyi noin vuonna 1128 Fjenneslevissä Sjællandin saarella. Hän kuului vaikutusvaltaiseen sjællandilaiseen sukuun. Hänen vanhempansa olivat Asser Rig ja tämän vaimo Inge. Asser Rigin isä oli mahtava Skjalm Hvide, joka oli ollut kuningas Sven Estridinpojan aikana koko Sjællandin päämies ja joka kuningas Eerik I Ejegodin kuoltua otti tämän pojan Knud Lavardin kasvatettavakseen.

Absalonilla oli veli Esbern Snare sekä sisko Ingefred, muista sisaruksista ei ole tietoa. Absalon oli tulevan kuninkaan Valdemar I:sen lapsuudenystävä. Hän olikin auttamassa Valdemaria vuosien 1156-1157 aikana nousemaan Tanskan valtaistuimelle. Vuonna 1158 Absalon nimitettiin Roskilden piispaksi. Hän oli kuninkaan läheisin neuvonantaja ja tuki Valdemarin liittoutumista Pyhän saksalais-roomalaisen keisarikunnan keisarin Fredrik I Barbarossan kanssa paavi Aleksanteri III:ta vastaan. Vuonna 1167 Absalon ja Valdemar sopivat paavin kanssa.

Absalon oli mukana päättämässä vendien muodostamaa uhkaa tanskalaisille laivoille johtamalla vuonna 1169 sotaretkeä ja valloitti vendien tukikohdan Rügenin. Alueen liittäminen Absalonin johtamaan Roskilden hiippakuntaan sai aikaan tanskalaisen ylivallan pohjoisessa Saksassa, joka kesti vuoteen 1225. Näihin aikoihin Absalon myös johti Havnin linnoituksen rakentamista. Tämä johti myöhemmin Kööpenhaminan kehittymiseen samalle paikalle.

Hän oli keskeisenä toimijana Valdemarin isän Knud Lavardin kanonisoinnissa. Lisäksi hän vaikutti siihen, että Valdemarin poika Knuut kruunattiin vuonna 1170 Valdemarin kanssakuninkaaksi, mikä varmisti vallanperimyksen Valdemarin suvulle.

Vuonna 1177 Absalon valittiin Lundin arkkipiispaksi. Samalla hän toimi Knuutin holhoojana ja opasti häntä ottamaan itsenäisemmän aseman keisari Fredrik I:stä Knuutin tultua yksin kuninkaaksi vuonna 1182. Vuonna 1184 Absalon johti eteläisellä Itämerellä operaatiota, joka johti Tanskan hallintaan Pommerissa ja Mecklenburgissa. Tämän jälkeen hän palasi kirkollisiin tehtäviinsä.

Absalon kuoli 21. maaliskuuta 1201 Sorøssä.

/////

Företrädare

Efterträdare

http://www.soroeklosterkirke.dk/kirkens_historie.html

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro...

http://videnskab.dk/kultur-samfund/kobenhavn-var-en-storby-laenge-a...

view all

Archbishop Absalon Hvide's Timeline

1128
October 30, 1128
Fjenneslev, Sorø, Sjælland, Denmark
1201
March 21, 1201
Age 72
Sorø Kloster, Sorø, Sjælland, Denmark
????
Sorø Klosterkirke, Sorø, Sjælland, Denmark