Adolph Marius "Adolph" Rosenkilde

https://da.wikipedia.org/wiki/Adolph_Rosenkilde

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/...

Kilde: Runeberg: http://runeberg.org/dbl/14/0187.html: Uddrag:

Rosenkilde, Adolf Marius, 1816-82, Skuespiller, fødtes 16. Febr. 1816 i Kjøbenhavn, en Maaneds Tid før hans Fader, ndfr. nævnte C. N. R., debuterede paa det kongl. Theater. Medens Faderen ofte brød sit Hoved med Adolfs Fremtid, havde denne temmelig tidlig taget sin Beslutning: han vilde være Skuespiller, lige saa fast stod Faderen ved sit: Sønnen skulde i alt Fald først være Student, og derfor blev han sat i Huset hos Stiftspræst Storm paa Vallø. Forberedt af denne og dimitteret til Universitetet af senere Departementschef C. Weiss tog R. 1836 Examen artium, og inden et Aar var forløbet, stod han 29. Marts 1837 paa det kongl. Theaters Scene som Ludvig Thostrup i «Østergade og Vestergade». Debuten var ganske heldig-, man kunde ikke andet end anerkjende den Forstandighed, der prægede hans Tale, og den Bestemthed, hvormed han holdt Figuren fast, men Valget af denne Rolle, der hørte til Faderens mest yndede Figurer, udfordrede til Sammenligning med ham, og denne faldt ikke ud til Sønnens Fordel: han besad nok en umiskjendelig Slægtslighed med Faderen, men han ejede ikke dennes springske Komik, og Publikum, der vel havde ventet en yngre Udgave af Faderen, skufledes ved Sønnens distinkte Soberhed. En lignende kølig Anerkjendelse modtog han for Fremstillingen af sine 2 følgende Debutroller, Klister i «De uadskillelige» og Henrik i «Kong Salomon og Jørgen Hattemager». 1837 ansattes R. som Elev ved Theatret, men førte i de paafølgende 2 Theateraar en temmelig ubemærket Tilværelse: han formaaede ikke at gjøre sig gjældende ved Siden af Faderen og Phister, og samtidig indehavde Chr. Foersom det Spidsborger-Repertoire, hvori R.s gammelkloge Tørhed kunde have fundet sin Plads. Saaledes spærret ude fra Skuespillet satte R., der var i Besiddelse af en udviklet musikalsk Sans, og hvis Sangstemme allerede i 12-13 Aars Alderen paa Sibonis Konservatorium havde faaet en grundig Fordannelse, sit Haab til Syngespillet, og det lykkedes ham 28. Maj 1839 at komme frem i saa betydelig en Rolle som Leporello i «Don Juan», men hverken for Sangens eller Spillets Vedkommende slog han igjennem, og da han saaledes heller ikke paa dette Omraade saa Vej frem for sig, søgte han til Christiania Theater.