Albrecht von Itzen, til Irup

• Itzen, Albert, –1679, Handelsmand, var Borger i Kjøbenhavn 1637, da han fritoges for Byens Bestillinger, fordi han ikke var det danske Sprog mægtig, men havde allerede en saadan Anseelse, at han s. A. blev en af de Ældste ved St. Petri Kirke.

Han var Silke- og Klædekræmmer, men drev mange Pengeomsætninger, som det synes navnlig med Adelen.

Under Belejringen 1658-60 forstrakte han ogsaa Kongen med Penge til Garnisonens Underhold og synes at have udrustet en Kaper.

1659 blev han en af de 32 Mænd og kjøbte 1661 Irup Hovedgaard i Thy.

24. Jan. 1643 giftede han sig med Anna Jänigken (d. 1675), og da han ingen Børn havde, tillodes det ham at indsætte 3 af sine Søstres Børnebørn fra Oldenberg til sine Arvinger imod at give 100 Tdr. Hartkorn Bøndergods, mest i Himmerland, til Vartov Hospital.

Han gav ogsaa 500 Rdl. til Petri Kirke, hvor hans Arvinger skulde opsætte hans Epitafium.

Han døde i Kjøbenhavn 30. April 1679.

O. Nielsen.

http://runeberg.org/dbl/8/0330.html

Albrecht Itzen (død 30. april 1679 i København) var en dansk kræmmer og godsejer.

Virke Han var født i Tyskland og drev fra 1620'erne en krambod i København. Han var borger i København 1637, da han fritoges for byens bestillinger, fordi han ikke var det danske sprog mægtig, men havde allerede en sådan anseelse, at han samme år blev en af de ældste ved Sankt Petri Kirke. Han var silke- og klædekræmmer, men drev mange pengeomsætninger, som det synes navnlig med adelen. Under belejringen 1658-60 ansattes han til det højeste antal soldater, 24, i indkvartering og forstrakte også kongen med penge til garnisonens underhold og synes at have udrustet en kaper. 1659 blev han en af de 32 mænd, og samme år blev Itzen medlem af stabelstadkommissionen, der bl.a. talte Henrik Müller, Selio Marselis samt borgmestrene Christoffer Hansen og Hans Nansen. Han erhvervede 1661 hovedgården Irup i Thy af Ove Thott og 1668 Kyø af Ulrik Seefeldt.

I 1662 oplevede Itzen en intrige foranstaltet af dronning Sophie Amalie, som gennem generalfiskal Søren Kornerup lod rejse sag mod Itzen for fornærmelser og opsætsighed. En helt ubetydelig pengetransaktion mellem bl.a. dronningen og Itzen var angivet som grund, men sagen havde dybere rødder i politik og ikke mindst i dronningens og hendes kammertjener Jacob Petersens forsøg på at gøre indhug i Itzens anseelige formue. Derudover forsøgte dronningen via Itzen at ramme den magtfulde Christoffer Gabel, som dog netop fik afværget intrigen.

Under Den Skånske Krig ansøgte Itzen forgæves om skattelempelser, og til krigsskatten 1677 var han blandt de højest takserede i hele riget.

Familie 24. januar 1643 giftede han sig med Anna Jänigken (begravet 7. april 1675 i Sankt Petri Kirke), datter af Godske Jänigken fra Gottorp. Da han ingen børn havde, tillodes det ham at indsætte tre af sine søstres børnebørn fra Oldenburg til sine arvinger imod at give 100 tønder hartkorn bøndergods, mest i Himmerland, til Vartov Hospital. Han gav også 500 rigsdaler til Sankt Petri Kirke, hvor hans arvinger skulle opsætte hans epitafium. Han døde i København 30. april 1679.

https://da.wikipedia.org/wiki/Albrecht_Itzen

Ejere af Kyø Hovedgård

(1400-1435) Mikkel Nielsen Tornekrans

(1435-1525) Slægten Tornekrans

(1525-1552) Mikkel Nielsen Tornekrans

(1552-1611) Jørgen Due

(1611-1623) Axel Rosenkrantz

(1623-1625) Just Høg Banner

(1625-1639) Christian Friis

(1639-1647) Jørgen Seefeld

(1647-1668) Ulrich Seefeld

(1668-1688) Albrecht Itzen

(1688-1711) Johan A. de Clerque

(1711-1719) Peder Benzon
Ejere af Irup

1449 Børglum bispestol

1536 Kronegods

1556 Knud Gyldenstierne til Ågård

1568 Jytte Podebusk

1596 Axel Gyldenstierne

1603 Knud Gyldenstierne

1636 Tage Ottesen Thott

1661 Albert von Itzen

1679 Hedevig von Itzen

1684 Christian Herman Helverskov

1733 Jens Jørgen Hoppe

Albrecht Itzen, d. 30.4.1679, kræmmer. Født i Tyskland, begravet i Petri k. Fra slutningen af 1620erne drev I. kramhandel i Kbh. 1636 leverede han kram varer til klæde-kammeret. Fra 1637 var han kirkeværge (ældste) ved Petri kirke som han 1657 støttede med en gave på 500 daler til opførelse af en ny præstegård og en enkebolig. 1641–42 var han i retslig konflikt med Ålborgkøbmanden Jens Bang om et lån denne havde vanskeligheder med at tilbagebetale I. Fra 1640erne synes I. at have været øksnekøbmand i stor stil og især at have opkøbt øksne på skånske og sjællandske herregårde. Samtidig optrådte han som pengeudlåner. Blandt hans debitorer var Hannibal Sehested og Joachim Beck. Også statsleverancer tog han del i, men hans forretninger var aldrig primært baseret herpå. Jordejendom interesserede ham heller ikke synderligt. Dog købte han 1661 Irup hovedgård af Ove Thott og 1668 Kyø af Ulrik Seefeldt. I. var på dette tidspunkt formentlig en af Kbh.s rigeste borgere. Under belejringen 1658–59 ansattes han til det højeste antal soldater, 24, i indkvartering. Hans position fremgik tillige af at han 1659 blev medlem af de 32 mænds forsamling. S.å. var han desuden blevet medlem af stabelstadkommissionen der bl.a. talte Henrik Müller, Selio Marselis samt borgmestrene Christoffer Hansen og Hans Nansen. En krise i I.s karriere indtraf 1662 da dronning Sophie Amalie gennem generalfiskal Søren Kornerup lod rejse sag mod I. for fornærmelser og opsætsighed. Anledningen var en ganske ubetydelig pengetransaktion i hvilken både dronningen og I. var indblandet. Sagen havde imidlertid tydelige politiske overtoner og var et forsøg på fra dronningens og hendes omgivelsers, især kammertjeneren Jacob Petersens side, at få fingre i I.s store formue og desuden et forsøg på gennem en domfældelse af I. at ramme Christoffer Gabel hvis financier I. var. Det lykkedes imidlertid Gabel at afværge denne konspiration mod I. og sig selv. På grund af den relativt ringe rolle statsleverancer spillede for hans forretninger slap I. også helskindet gennem den store revisionskommission og slap med at tilbagebetale staten et ubetydeligt beløb. Under skånske krig søgte han forgæves om skattelempelser, og til krigsskatten 1677 var han blandt de højest takserede i hele riget. I sit testamente 1675 indsatte I. sin søsters børnebørn fra Oldenburg som sine arvinger mod at give 100 tdr. hartkorn bøndergods til Vartov hospital. Desuden gav han 500 daler til Petri kirke hvor arvingerne skulle oprette et epitafium. Hans position i byen og menigheden markeredes ved at han havde kirkens anseligste gravsted midt i koret.