Balthazar Gebhard III de Obelitz

https://da.wikipedia.org/wiki/Balthasar_Gebhard_von_Obelitz

https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I2405&tree=2

Professor jur. ved Københavns Universitet. Dr. phil. Konfer ensraad uridisk forfatter, godsejer til Skjoldemose paa Fyn Student 1744 fra Roskilde Chatedralskole , cand jur 1749. Boede paa Valkendorfs kollegium i studietiden. 1753 sekretær i danske Kancelli (ministeriet), 1753 vikar for professor Henrik Stampe. 1754 Professor designatus (foreløbig) juris et philosofiæ, 1755 doktor juris 1755, 1759 - 1803 professor juris ordinarius, 1761 magister (dr.phil.). I 1762 skriver han sig selv som prof. des. Jur. & Phil. (Kilde: RA: Københavns mandtal til kopskatten 1762) 1777 - 1778 rektor for universitetet, 1762 Virkelig justitsraad, 1770 etatsraad, 1776 virkelig etatsraad, 1779 ekstraordinær assessor ved Højesteret, 1781 konferensraad 1781. Raadstitlerne er er ikke stillinger, blot titler, som giver rang i en af hoffets 9 rangklasser. Som hans karriere antyder, er Balthazar en berømt størrels e i dansk jura. Han tog sig meget af de fattige jura-studerende. Der var fra gammel tid stipendier for teologerne, men ikk e for juristerne, saa han oprettede et ved Valkendorfs Kollegium. Han var i 7 aar den eneste af jura-professorerne, der hold t forelæsninger: de andre var syge, eller passede forretninger, der var univ ersitetet uvedkommende. Hans forelæsninger om romerret, naturret, og moral er bevaret som haandskrevne "collegier". "Obelitz's collegium om de 30 samvittigheder" har hørt ti l almen dannelse, for flere forfattere (heriblandt digteren Jens Baggesen) he nviser satirisk dertil. Balthazar er en af de 34 dommere, der dømte om ægteskabs op hævelse mellem Christian VII og Caroline Mathilde efter Struensee s fald. Arvede 1773 fra Christiane Birgittes plejemor (hans fars ku sine og CBs mors kusine) Sofie Justdatter Juel gift Krag (170 6 - 1785), hovedgaarden Skjoldemose (nordvest for Svendborg), som han s olgte 1797/98. (Kilde: Trap: Danmark) Han boede paa hjørnet af St og Ll Kannikestræde, i embedsbol ig (professorgaard). Idag ligger værtshuset "det lille Apotek" paa samme sted. Huset blev bombet i 1807, men det var magen til St Kannikestræde 11, som er bevaret. (Kilde: Robert Egevang: Professorgaardene i Latinerkvartere t. 1975) I folketællingen 1787 ses han her med med konen, de to sønn er, konens ugifte søster Anna Sophie Gaarder (1731/2 - 1787 -) , samt 6 tjenestefolk. Han var blind og alvorligt syg de sidste aar han levede. Sønnen Frederik skrev elegante digte som dødsannoncer ove r begge sine forældre. (Kilde: FT 1801). Til Skjoldemose, Fyn Skjoldemoses ny ejer var en navnkundig retslærd, han var af en gammel pommersk adelsslægt, der i det 17. Århundrede kom til Danmark med hans fornævnte bedstefar, hvis efterkommere ved kgl åbent brev af 1 oktober 1876 anerkendtes som hørende til den danske adel. Våben: I mørkt felt en på grøn jord stående glente med udslagne vinger, ledsaget foroven af to seksoddede guldstjerner. På hjelmen en halv opspringende hest.

Han blev student 1744 og tog juridisk eksamen 1749, tog derefter doktorgraden og blev 1759 professor i lovkyndighed. Han lagde i sine forelæsninger overvejende vægt på Romerretten, men manglede ingenlunde sund kritisk sans og blik for den nationale rets betydning. Alt i alt synes han at fortjene det gode lov, som hans samtid gav hans virksomhed som jurist. Baden roste den nidkærhed, han viste i sin docentvirksomhed, idet han i 7 år var den eneste juridiske professor, der holdt forelæsninger, og den hver, hvormed han særlig tog sig af trængende juridiske studerende. Han udnævntes 1762 til justitsråd, 1770 til etatsråd og 1781 til konferentsråd og døde 15 marts 1806. I mange år havde han været blind. Han var to gange gift 1. (1762) med Louise Charlotte Langhorn (+ 1763), datter af oberstløjtnant og kommandant M.L. på Rosenberg, 2. (1769) med Christiane Birgitte Gaarder, (+ 1814), datter af kaptajn Poul G., han holdt bryllup med hende på Egeskov, hvor hans fader major v. Obelitz også døde. Skjoldemose var i Sophie Krags tid bortforpagtet, bl.a. til Jens Erichsen; v. Obelitz drev derimod Skjoldemose selv, i 1787 havde han en fuldmægtig, Bertram Augustini, 1 ladefoged, 1 husholderske og 8 tjenestefolk på gården. Dette folkehold var påfaldende ringe; men det hidrørte fra, at der dengang blev forrettet en stor del hoveri af de mange fæstegårde og huse, der dengang hørte under Skjoldemose; men i 1787 boede han ikke selv på gården. Da fru Sophie Krags testamente, hvorved v. Obelitz kom i besiddelse af Skjoldemose, også har interesse på andre måder, så meddeles herved et uddrag deraf.

Sophie Krag, f. Juels testamente i favør af Balthazar Gebhard von Obelitz. 1. Hr. Etatsråd Obelitz i København indsættes til exekutor, såsnart han af frøken Gaarder eller andre får meddelelse om min død. Etatsråd Obelitz besørger min begravelse, der skal være ganske tarvelig og stille. Mit lig sættes på en ligvogn og bæres af mine bønder og hensættes om morgenen tidlig i Kværndrup kirke hos min sal. Mands kiste. Etasråden og tvende af mine præster skal følge.

2. Etatsråden anmelder dernæst til hr gehejmeråd og stiftamtmand Bille, at jeg overlader ham Egeskov hovedgård og underliggende gods, kirker, mm for 80.000 rd, som betales således: 1. 4.000 rd bliver indestående i gården og forrentes med 4% til Krags hospital i Kværndrup til 8 fattige. 2. 40.000 rd, som er min pantegæld til Preben Brahe til Hvedholm. 3. Ligeledes betales 6.000 rd pantegæld til madame Hviid i Svendborg. 7. 30.000 rd udbetales til etatsråd Obelitz - et år efter.

Besætning og inventar følger med i købet, og ligeledes skulle de kongelige skilderier og de Kragers billeder blive på Egeskov. Alt det øvrige guld, sølv, møbler mm tilfalder Obelitz. Ejeren af Egeskov skal vedligeholde familiebegravelsen i Kværndrup kirke. På denne måde ønsker jeg, at gården kan blive konserveret i gehejmerådens familie i fremtiden; men skulle han mod forventing ikke ønske Egeskov, skal den tilbydes hr baron Frederik Siegfried Rantzau.

Skjoldemose ser jeg gerne kan blive konserveret og komme i gode hænder, og jeg overlader og giver den derfor til højædle og velbårne hr etatsråd Obelitz, såfremt han vil antage følgende konditioner:

10.000 rd udbetales til vedkommende, som skal meddeles; han modtager da besætning og inventar, og da hans frue har været en del år i mit hus, har jeg sat penge for hende i enkekassen og lovet hende 200 rd årlig, så ophæves dette, når hun og hendes mand kommer i besiddelse af Skjoldemose. Når nu etatsråden får af Egeskov 30.000 og af Skjoldemose 10.000 rd., da udbetales disse 40.000 rd således: 6000 rd bliver stående til min mands søsterdatter, fru baronesse Gersdorph i Jylland, hvoraf hun nyder renterne på livstid, kapitalen tilfalder da Niels Krag Levetzau. 10.000 rd udbetales til fru Gaarder i Norge, der deles mellem hendes børn, dog ikke til den datter, der er hos mig eller til fru Obelitz. Capt Urne og frue gives 4000 rd., der efter dem tilfalder deres børn. 4000 rd tilfalder frøken Anne Sophie Gaarder, der er her. 2000 rd tilfalder løjtnant Obelitz. 3000 rd til begravelse og gaver til tjenestefolkene. Dette er et uddrag af hendes første testamente. Dateret Egeskov, 1. Okt 1773. Sl N. Krags, S. Juell

Som laugværge: H. Bille. Til vitterlighed: P. Juell, J.F. Urne.

1780, 18 dec blev frøken Anna Sophie Gaarder yderliger tilskrevet 2500 rd. - altså i alt 6500 rd. 1783, 14 juni, blev testamentet forandret således på grund af de bedre tider: De 80.000 rd for Egeskov blev forhøjet til 92.000 rd hvoraf udbetales: 40.000 rd til Preben Brahe. 4.000 rd til Hospitales i Kværndrup 2.000 rd til forrentes til præsten i Kværndrup 46.000 overdrages exekutor.

Af sidstnævnte sum udbetales 6000 rd til generalmajor v Enten (hendes sl mands søstersøn). 6000 rd til baroness Gersdorph - ellers omtr som 1 test.

Skjoldemose tilfalder exekutor og hans frue med gods, besætning og alt - frit og uden nogen gæld. - Hvis de beholder gården, skal den efter deres død tilfalde den yngste søn Frederik, og når han tiltræder, skal han udbetale sin ældste broder Ludvig 4000 rd; hvis Frederik skulle dø førend forældrene, ser testator gerne, at de mager det således, at Skjoldemose bliver i de Gaarders familie.

Skjoldemose blev dog hverken i de Obelitzers eller de Gaarders eje.