Christian Rothe

Tybjerg KB begynder i 1773. Mest korrekt at benævne ham Christian Rothe, efter som der ikke umiddelbart findes til kilder til mellemnavnet, og sådan er han også benævnt i alle andre sammenhænge. At angive fadernavn i den samfundsklasse og på dette sene tidspunkt skyldes alene familysearch.org og er helt hen i vejret.

Noter: Rothe, Christian, 1770-1852, Rentekammerkommitteret, Søn af Tyge Jesper R., er født paa Tybjerggaard 27. Juni 1770. 12 Aar gammel blev han anbragt paa det bekjendte Rybergske Handelskontor, hvorfra han 1787 ansattes som Volontær i Økonomi- og Kommercekollegiets ostindiske Sekretariat, men blev, efter at han 1788 havde taget dansk-juridisk Examen, 1790 udnævnt til Kopist i Rentekammerets sjællandske Landvæsenskontor, hvori han næste Aar avancerede til Fuldmægtig. 1795 blev R. beskikket til Sekretær i den store Hoverikommission, hvilken han fulgte paa alle dens Rejser, der fortsattes til 1798, medens han samtidig 1797 var bleven Chef for det sjællandske Landvæsenskontor og næste Aar tillige for det fynske; 1802 blev han beordret til i Forening med 2 andre at regulere Oppebørselen af den s. A. paabudte Skat paa Besiddelse, Nytte og Brug, hvoraf fulgte, at det tillige lidt efter lidt blev ham overdraget at beregne og ordne alle de Forandringer i denne Skat, som paafulgte i en Række af Aar, indtil det 1818 ogsaa blev hans Lod at sammendrage og ordne disse Skatter, saaledes som de siden den Tid have bestaaet. 1803 kaldte Grev Reventlow ham til at indlede og ordne det store nye Matrikkelarbejde, hvorfor han stilledes i Spidsen for et helt nyt Kontor foruden Landvæsens- og Skattereguleringskontoret, som han allerede havde, og dette omfattende Arbejde vedblev han at forestaa til dets Fuldendelse 1844. 1809 afgik R. efter eget Ønske fra Landvæsenskontoret og fik Bestalling som 1. Sekretær i Matrikkelkontoret, og 1811 blev han beordret til at indtræde som Medlem og Sekretær i den 1786 nedsatte store Landbokommission ligesom 1814 som 1. Medlem i Indkomstskatkommissionen i København; s. A. udnævntes han til Kommitteret i Rentekammeret.

Allerede fra 1807 af havde R. købt og solgt flere større Godser (Marienberg, Sæbygaard m. fl.) i Forening med andre, som gjorde Pengeudlæggene, medens han besørgede Arbejdet; derved erhvervede han sig nogen Formue, hvorfor han 1811 købte Lerchenfeldt ved Kalundborg (overdraget 1846 til Sønnen) og 1821 Buderupholm (solgt 1826), ligesom han alt fra 1799 ejede Vennersly paa Frederiksberg; fra 1800-5 bestyrede han for Staten Petersgaards Gods. R., der 1805 var bleven Kammerraad, 1812 Justitsraad, 1817 Etatsraad og 1840 Konferensraad, i hvilket sidste Aar han tillige blev 1. Medlem i den s. A. nedsatte Komité for en ny Matrikkels Indførelse, fik 1841 Afsked som Kommitteret i Rentekammeret og 1849 fra Bestyrelsen af Matrikkelen. Han døde i København 31. Avg. 1852. 7. Nov. 1794 var han bleven gift med Charlotte Christine Müller (f. 7. Febr. 1773 d. 5. Febr. 1814), Datter af Forvalter ved Sorø Akademi Caspar Peter M.; 2. Gang ægtede han 27. Febr. 1815 Johanne Cathrine Marie Selmer (f. 21. Juni 1789 d. 5. Sept. 1870), Datter af Kommandør Peter Hersleb S. R. har skrevet flere mindre Afhandlinger, særlig vedrørende Jordskyldsætningen, Udstykningen og Fæstevæsenet.

Erslew, Forf. Lex. A. Rothe, Conferentsraad C. R.s Levnet (1854).

Sources [S2] Dansk Biografisk Leksikon

Christian Rothe, 27.6.1770-31.8.1852, rentekammerkommitteret. Født på Tybjerggård, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). R. blev som tolvårig sat i handelslære hos storkøbmanden Niels Ryberg, men forlod kontoret for 1787 at modtage ansættelse som volontør i økonomi- og kommercekollegiets ostindiske sekretariat. 1788 tog han dansk juridisk eksamen, og 1790 blev han kopist i rentekammerets sjællandske landvæsenskontor. Inden for dette kontor forblev han indtil 1809 idet han 1791 blev fuldmægtig og fra 1796 (kgl. udnævnelse 1797) fungerede som chef. Samtidig var han 1795 blevet beskikket til sekretær i den sjællandsk-fynske hoverikommission, og han fulgte den på alle dens rejser indtil 1798. Det blev derefter overdraget ham 1802 at foretage alle beregninger og reguleringer der var en følge af gennemførelsen af skatten på besiddelse, nytte og brug af 1802, og ganske naturligt blev det også ham der kom til at gøre forarbejdet til den nye matrikels udarbejdelse. Med titel af sekretær forestod han 1809–14 matrikulskontorets forretninger, og selv efter sin afgang som chef førte han et vist tilsyn med dets forretninger indtil 1826. Af andre hverv som i disse år blev ham overdraget kan nævnes at han blev medlem af og sekretær for den store landbokommission 1811, ligesom han førte tilsyn med kontoret for ildstedskattens regulering 1812–26. 1814 udnævntes R. til kommitteret fra hvilken stilling han afskedigedes 1840 idet han derefter fik sæde i komiteen for den nye matrikels indførelse. Denne stilling forlod han først 1849. Ved køb og salg af flere større godser havde R. erhvervet sig nogen formue, og for denne købte han 1811 Lerchenfeld ved Kalundborg (overdraget 1846 til sønnen) og 1821 Buderupholm som han atter solgte 1826. Fra 1799 ejede han tillige Vennersly på Frbg., og 1800–05 bestyrede han Petersgårds gods for staten. – Kammerråd 1805. Justitsråd 1812. Etatsråd 1817. Konferensråd 1840.

FamilieForældre: professor, senere etatsråd Tyge R. (1731–95) og Karen Bjørn (1742–95). Gift 1. gang 7.11.1794 i Kbh. (Nic.) med Charlotte Christine Müller, født 7.2.1773 på Stokholte, død 5.2.1814 på Frbg., d. af forvalter ved Sorø akademi Caspar Peter M. (1736–76) og Anna Paludan (1740–1805). Gift 2. gang 27.2.1815 på Frbg. med Johanne Cathrine Marie Selmer, født 21.6.1789 i Kbh. (Holmens), død 5.9.1870 sst. (Frue), d. af premierløjtnant, senere kommandør Peter Hersleb S. (1758–1819) og Maren Grove (1762–1827). – Far til August R., Rudolph R., Viggo R. og Wilhelm R. Bror til Andreas Bjørn R. og Carl A.R.

Ikonografi: Mal. af C. G. Kratzenstein-Stub ca. 1814. Litografi af E. Bærentzen; mal. af samme. Foto.

Bibliografi: Aug. Rothe: Bidrag til beskr. af C. R.s levnet, 1854. Poul Nissen i Tidsskr. for opmålings- og matrikulsvæsen XV, 1939 403–30. M. H. Løvenskiold: Hoveridagbog 1795–97, ved Fr. Skrubbeltrang, 1973 = Bol og by VII.