Ebbe Strangesen Bild

Ejere af Uhregaard:

  ? – 1489 Strange Nielsen til Nørholm.   

1489-1507 Ebbe Strangesen til Nørholm.

1507-1513 Claus Strangesen til Nørholm.

1513-1524 Claus Strangesens enke.

1524-1571 Otto Clausen (Bild) til Nørholm.

1571-1580 Claus Strangesen (Bild) til Nørholm.

1580-1587 Laurits Skram til Hastrup.

1587- ? Henrich Below til Spøttrup.

  ? -      ?   Christen Thott til Boltinggård.

De næste kilder til Uhregårds historie findes som indlæg i en proces om ejendomsretten til denne gård, som førtes i året 1582. Det tidligst daterede indlæg i denne sag var et referat af et skiftebrev udstedt den 13. december 1490 i anledning af Strange Nielsens død, hvoraf det fremgik, at Uhregård da hørte under Nørholm og figurerer blandt det mellem Strange Nielsens enke og børn udskiftede jordegods.

Det næste indlæg i ovennævnte proces er et tingsvidne, udstedt 23. september 1499 på Øster Horne Herredsting, som fortæller os, at en vis Adser Stormsen er mødt på tinget som fuldmægtig for fru Herluf (Helle Knob, enke efter Tyge Kalb til Tvenstrup) og kræver at Ebbe Strangesen skal fremlægge sit adkomstbrev til Uhregård. Samme dag var Ebbe Strangesens fuldmægtig, Tøste Pallesen, også mødt på tinget og imødegik straks Adser Stormsens krav med et snarrådigt svar om, at han skulle komme til at undgælde for det, dersom han ubeføjet var kommet for at rokke ved Ebbe Strangesens hævd på Uhregård. Det er vanskeligt at udrede af dokumentets knudrede sprog, om der ved denne lejlighed blev fremlagt adkomstbreve på Uhregård af Ebbe Strangesens fuldmægtig. Men det fremgår tydeligt nok, at nævnte fru Herluf udæsker Ebbe Strangesen for hans ret til Uhregård på baggrund af en formodet ret til gården fra hendes side, som igen grunder sig på uafgjorte arvestridigheder længere tilbage i tiden.

Ebbe Strangesen, der for sin part har arvet Uhregård efter sin far, søger nu, da der rejses tvivl om slægtens virkelige og lovlige ejendomsret til Uhregård, yderligere at stadfæste denne ved at få udstedt lovhævd på gården den 28. september det følgende år.

Det er vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt Strangesen- eller Bildt-slægten på Nørholm virkelig har været de retmæssige ejere af Uhregård i det 15de århundrede eller, om der kun har været tale om forlening fra kronens side, som på grund af sin lidenhed er forblevet upåtalt og uopsagt i så lang en årrække, at man til sidst har glemt det egentlige forhold og har regnet gården for Nørholms tilhørende fæstegård. Det forhindrer jo ikke, at Kong Hans virkelig på et eller andet tidspunkt har givet Tyge Kalf eller hans enke fru Herluf skøde på Uhregård, hvad disse ætlinge, brødrene Krog til Agerkrog ved processen i 1582 søger at bevise med et skødebrev fra salig og højlovlig Koning Hans’s tid tilligemed en del klagebreve fra tidligere processer.

Efter Ebbe Strangesens død, søger broderen Claus Strangesen at befæste den arvede ret til Uhregård ved i 1513 at få udstedt et 24 mands ”tov” (vidne) på, at ”Uhregård i Fordums Tid havde tilhørt Nørholm og var med rette Claus Strangesen tilhørende”. Han døde samme år, og enken Karen Pedersdatter (Væbner) ejede Nørholm indtil ca. 1524, da sønnen Otto Clausen (Bild) synes at være trådt i hendes sted som ejer. Efter dennes død i 1571 overgik Nørholm til en søn Claus Strangesen (Bild).

Men i 1580 afhænder Claus Strangesen på Nørholm en del gods, hvorimellem Uhregård også er nævnt, til Laurits Skram på Hastrup.

De mange ejendomsstridigheder giver ikke noget sikkert bevis for ejerforholdet til Uhregård, men alt tyder på, at Dronning Margrethe eller Kong Hans har skødet gården til Tyge Kalf til Tvenstrup og Jernit, der var gift med Helle Knob.