Friedrich von Buchwald

Is your surname von Buchwald?

Research the von Buchwald family

Friedrich von Buchwald's Geni Profile

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Frederich von Buchwald, til Gudumlund

Also Known As: "Friedrich"
Birthdate:
Birthplace: paa Gudumlund, Gudum, Fleskum, Aalborg, Denmark
Death: August 09, 1814 (67)
Pisa, Pisa, Tuscany, Italy
Immediate Family:

Son of Peder Mathias von Buchwald, til Gudumlund and Ida Elsabe von Bassewitz
Husband of Margaretha Dorothea Rømeling
Father of Frederik von Buchwald af Gudumlund; Hans Heinrich von Buchwald and Sabine Anna von Buchwald
Brother of Ludolph Frederik Buchwald-Brockdorff, lensbaron til Vietinghoff; Anna Sabina von Buchwald and Peter Mathias Joachim von Buchwald

Occupation: Højt respekteret godsejer, stiftamtmand over Fyns Stift og Langeland
Managed by: Private User
Last Updated:

About Friedrich von Buchwald

Som solgtes 1800, indlagde sig store Fortjenester, særlig som Godseier. Efter at have studeret ved Sorø Academi og fremmede Universiteter, gik han først den diplomatiske Vei som Legationssecretair i St. Petersborg og Wien, blev 1776 Kammerherre og Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter, 1789 Stiftamtmand i Fyen indtil 1798, da han tog sin Afsked. Han indførte store Forbedringer paa selve Godset og arbeidede for Bondestandens Opkomst ved Udskiftninger af Fællesskabet og Udflytningen af Gaarde og Huse og ved propria autoritate at afskaffe Hoveriet imod et Vederlag af 4 Rdl. pr. Td. Hartkorn samt ved at give Afkald paa Tienden imod Erstatning i Jord. Han byggede den s. k. Tiendegaard, indrettede Meierier, delte Hovedmarken i flere mindre, der efter holstensk Skik indhegnedes, fortsatte Hedernes Opdyrkning og Mosernes Udgravning og anlagde den s. k. Gudumlund Kanal. Han søgte desuden at stifte en Fabriksby ved sin Hovedgaard og anlagde foruden Kalkværk og Teglværk et Linnedvæveri, et engelsk Blegeri og et Garveri. Hans Virksomhed blev anerkjendt af Landhusholdningsselskabet, hvis store Guldmedaille han modtog. Derimod blev Buchwalds Forsøg med Jorders Indtagelse til Vederlag for Tienderettighed for ham en Kilde til mangeaarige Bryderier med det daværende Rentekammer og blev ved Resolution af 27/10 1784 erklæret for uoverensstemmende med Loven. De Forventninger, han havde knyttet til de føromtalte Foretagender, særligen til Kalkog Teglværket og til de store Mosers Exploitering, opfyldtes ikke, til Dels paa Grund af de daværende Afsætningsforhold. Gudumlund - 630 Tdr. Hrtk. - solgtes for 187,000 Rdl. Paa samme Tid traadte Buchwald ud af Statstjenesten. Sine sidste Leveaar tilbragte han i Udlandet og afgik 1814 under et Ophold i Italien ved Døden

Friedrich von Buchwald (22. juli 1747 på Gudumlund – 9. august 1814 i Pisa) var stiftamtmand og godsejer. Han var søn af major Peder Mathias Buchwald (1718-1753) og Ida Elsabe von Bassewitz (1729-1806).

Han studerede ved Sorø Akademi og senere ved forskellige tyske universiteter. Ved sin hjemkomst i 1769 blev han kammerjunker hos kongen. Han fungerede derefter som legationssekretær, dels ved det russiske, dels ved det østrigske hof. I 1774 blev han kammerherre.

I 1776 blev han amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter. 1789 blev han stiftamtmand over Fyns Stift og amtmand over Odense, Dalum, St. Knuds og Rugaards Amter. I 1790 blev han Ridder af Dannebrog.

Som ejer af Gudumlund foretog han en række forbedringer, opdyrkede hedestrækninger og udgravede moser. Ikke alene anlagde han den bekendte Gudumlund Kanal fra Lindenborg Å til Limfjorden. Gravningen af kanalen begyndte han i 1777, først for at få vandet afledt fra kærstrækningerne omkring gården, senere for at fremme det i 1778 anlagte kalkværk, der havde gode betingelser i en kridtbanke og store tørvemoser, der gav tilstrækkelig brændsel.

Han foretog også udtørringer, opførte en række fabrikker: Han anlagde først et garveri og en handskefabrik, 1781-82 en linnedfabrik og i 1790 et hegleri. Et teglværk anlagdes 1799, et glasværk 1803, derpå et saltværk, et sæbesyderi og en kemisk fabrik samt en stentøjs- og fajancefabrik, der dog alle snart efter ophørte. Kanalen (eller kanalerne), var i alt godt 13 km, og var færdige i 1802 og havde kostet omtrent 50.000 Rigsdaler. Der var flere hvælvede broer over og fik stor betydning for egnens landbrug ved at fremme udtørringen af kærstrækningerne [1] [2].

Desuden blev jorden udskiftet, hoveriet ophævet og tiendepligten blev afløst mod en forholdsvis ringe erstatning i jord.

For disse forbedringer blev han hædret af Landhusholdningsselskabet med dets store Guldmedalje.
Den nævnte tiendeafløsning imod jord voldte ham i flere år store problemer, navnlig af Rentekammeret, der, støttende sig til generalprokurør Bangs og konferensråd Kofod Anchers erklæringer om at denne ordning ikke var lovlig, søgte at komme ham alvorlig til livs og fik udvirket en i den retning gående kgl. resolution. Efter at han gentagne gange ved ansøgninger havde søgt at få sine foranstaltninger godkendt, slap han til sidst i følge kgl. Resolution af 27. oktober 1784 nogenlunde nådigt, skønt langt fra uskadt, fra denne sag, da det ved omfattende sagkyndige undersøgelser havde vist sig, at han havde handlet uegennyttigt og til bøndernes fordel. Han havde desuden den tilfredsstillelse, at Rentekammeret samtidig fik ordre til at udarbejde en plan, hvorefter den bestandige afløsning af tiende kunne indrettes såvel til tiendeyders som til tiendetagers fordel.
For at skaffe sig de fornødne kundskaber om den fordelagtigste benyttelse af tørvemoser og lands afgravning gjorde han to rejser, den ene til Holland og Ostfriesland, den anden til England, hvor han tillige anskaffede sig de til hans indretninger fornødne redskaber. Det lykkedes ham dog ikke at skaffe sig et tilstrækkeligt udbytte af Tørvemoserne eller af sine vigtigste Fabrikanlæg; hans økonomi forværredes mere og mere, og han måtte i 1798 sælge Gudumlund til Ernst Heinrich von Schimmelmann der færdiggjorde anlægget af kanalen.

I 1798 tog han sin afsked i følelsen af, at han efter at have tilsat sin formue ved private foretagender ikke længere kunne handle, som en uafhængig Embedsmand bør handle, når han udelukkende var henvist til sin forholdsvis ringe gage. Senere levede han dels i Altona, dels i Berlin, indtil han købte sig en landejendom ved Lucca i Italien, og døde 9. august 1814 i Pisa.

I Odense er Buchwaldsgade, der forbinder Skibhuskvarteret med Odense Havn, opkaldt efter ham.

Han har udgivet forskellige afhandlinger, primært af landøkonomisk karakter.

http://da.wikipedia.org/wiki/Friedrich_von_Buchwald

view all

Friedrich von Buchwald's Timeline

1747
July 22, 1747
Gudum, Fleskum, Aalborg, Denmark
1781
February 15, 1781
Age 33
Gudumlund
1787
December 2, 1787
Age 40
1790
April 10, 1790
Age 42
Odense
1814
August 9, 1814
Age 67
Pisa, Pisa, Tuscany, Italy