Hans Juul, til Staarupgaard

99 Confirmation på en forening imellem Jørgen Juul, oc hans hustru Ellen Arnfeld.

F3tius G a v, at eftersom hos os underdanigst ansøges oc begieres, vores nådige confrmation på efterskrevne forening, imellem os elskelig Jørgen Juul til Aggersbøl, oc hans hustru fru Ellen Ernfeld, lydendes ord efter andet som følger, [over 4 sider]: Til rolighed at stifte oc videre ulempe at forekomme, imellem velb fru Ellen Ernfeld, efter den anledning udi afsagte domme gives, er på begge sider efterfølgende forening sluttet, som jeg Hans Juul til Stårupgård, på min broders Jørgen Juuls, oc jeg Niels Juul til Brønsholm, på min mosters fr Ellen Arnfelds vegne, efter fuldmagt haver indgået, nemlig fr Ellen Arnfeld forundes hendes arvegods, oc hendes såvel som Jørgen Juuls part j Aggersbølgård, samt halv købe oc pantegods /: det undertaget, som forløfte hos Jørgen Rosenkrantz oc Jørgen Kruse, bemte Jørgen Juul er udlagt ved en proces taged:/ o s v over de følgende sider. 29 august 1665. Konfirmeret af kongen 31 juli 1667.

http://www.kkermit.dk/jyske-blandet-10.htm

Hi det er nok Storupgaard i Morsø der tales om se uddrag af Dueholm Lens Regbskab som taler om netop Det Sparpenbergske Len og Dueholm Len: 1656: Vi Frederich den Thredie med Guds Naade Danmarkes Norges Vendiss og Gotters Konning, Hertug udi Slesuig Holsteen Stormarn og Ditmersken Giøre alle Vitterlig, at Vi af Vor synderlig Gunst og Naade, saa og for Throsshab og villig Thieniste, som Oss Elskelig Hans Jul til Starupgaard Vor Mand og Thiener. Den Stormegtigste Højbaarne Første og Herre, her: Christian den Fierde, Danmarches og Norgess Konning, Vor kiere her: Fader sal og Højlofflig Ihukommelse, saa og Oss og Riget hertil giort og beuist haffuer, og Oss og Riget hereffter troeligen giøre og beuiser, maa og shall haffue undt og forleenet, og nu med dette Vort obne Breff under og forleener forneffnte Hans Jul med Vor og Cronens Closter Dueholm og Skarpenbergs Goedtz udi Mors, samt dess tilegendess Bønder og Thienere, Visse og Uvisse, aldeeles intet undertagen, at schulle haffue nyde, bruge og beholde, indtil saa Lenge Vi Anderledess derom tilsigendess vorder. Och saa, at forneffnte Hans Jul shal giffue Oss af forneffnte Dueholm Closter's Leen og dess Visse Rentte og Indkomst, effter Jordebogens Lydelse, som der nu tilegger, til Aarlig Affgifft Aattehundrede goede enchende Rixdlr; Och for den Visse Rentte og Indkomst af Skarpenberg's Goedtz, effter Jordebogens Formelding, Siuff Hundrede enkende Rixdlr., og samme Affgifft aarlig paa Hans Egen Eventiur og Bekostning lade leffuere udi Vores Rentte Cammer, uden al Affkortelse, veere sig for Mageschifftet Goedtz, Øde og Forarmede Bønder, Herredsfougder, Deelefougder, Thingschriffuere, Gaarde som ere udlagde til Officerer, item andre privilegerede Personer, som med noget af Vort og Cronens Goedtz forleenet er, eller for Møller at lade reparere, og ellers ald anden Affkortning udi nogen Maade, dog maa hand under samme Affgiffter niude og sig selff til beste bruge og beholde ald Aufflen, Affødninger og huis anden Fordeel der paa forneffnte Closter's Ladegaard stalde kand, og Oss dermed paa samme Ladegaard og Auffl, at deroffuer aldeeles ingen Bekostning mig tilschriffues i nogen Maader. Och schal forschreffne Hans Jul vere forpligtet, naar Vor Reise der forfalder, at holde vore medhaffuende Heste fri med Høe og Rufoder, paa En Dags Tiid, Toe eller Trei, efftersom detz Leylighed sig begiffuer. Medens hand, den Uvisse Rentte og Indkomst andlanger, som der udi forneffnte Dueholm Closter's Leen, saavelsom af forneffnte Skarpenberg's Goedtz sig tildrager kand, som er Stedtzmaal, Sagefald, Hossbondholddrifft, Forløuffs og Rømnings Goedtz deraff, haffuer Vi naadigste beuilget hannem dend Thiendepart af den affvigte Part af samme Uvisse Rentte, saavelsom ald Thold, Suisse og Vrag, ville Vi Oss, efter got og clart Regenschab, sielff til beste forbeholdet haffue. Schall forneffnte Hans Jul sielf lønne, klede og befalde Fougden, Schriveren og alle andre Closter's, Ladegaard's og hans egne Dagleyerfolck og Tienere, og Os deraf aldeeles intet tilschreffen udi nogen Maader. Eyheller tilstedes dennem at haffue nogen Genant der udi Lehnet, undertagen Fougden sin Tiendepending og Schriveren sin Schriffueskippe. Schal hand ey heller tilschriffue Os nogen Fortering paa sig Self, hans Folch og Tienere, huor hand dennem her udi Riget paa Vor Veigne forschikkendis vorder. Saavelsom og verre tilforpligtet at foerdre Vore Breffdragere og andre, som haffuer Vor fri Pas, igiennem hans Leen, med goed Foerdrelse, og forsørge dennem med fri nødtørfftig Underholdning til Mad og Øll og Huusly paa en Nattz Tiid, og iche foruisse dennem til Borgerne udi Kiøbstederne om Foerdringskab i nogen Maader. Fremdeles schal forneffnte Hans Jul verre forpligtet at haffue goed Opsiun til Vor og Cronens Jord og Eigendomb der udi lehnet, at den iche med Urette derfra heffdes eller foruindes, og dersom hand kand formercke Nogen Jord og Eigendomb, lidet eller møget, at verre derfra kommen med Urette, da schal forneffnte Hans Jul thale det ind igien, med Laugdom og Ret, saafrembt hand iche vil stande des sielff derfor til Rette. Desligste schal hand og sielf tiene Oss og Riget af forneffnte Lehn med Thoe Geruste Heste, inden Riget paa hans egen, og uden Riget paa Vor Bekostning, naar hand derom tilsagt bliffuer. Eyheller schal hand Oss udi Regenschabet tilschriffue eller anvende nogen Fleckeri med Thag, Dørre, Laasse, Vinduer eller Andet sligt meere ferdig at holde der paa Closteret eller Ladegaarden, og aldeeles ingen Bygning foretage, enten paa Closteret eller Ladegaarden, uden Vi det Sielf naadigst beuilger og befaler, og schal hand holde Bønderne, der til forneffnte Leen liggendis er, ved Loug, Shiel og Ret, og dennem aldeeles intet forurette imod Lougen og Jordebogen, eller med nogen nye useduanlige Paaleg besuerge i nogen Maader. Schal han og haffue fligtig Indseende, at Veye og Broer der udi Leenet vel bliffuer vedligeholden, som det sig bør. Saa og udi hands Regenschab under en Sær Tituel paa et Sted indføre alle de Bøder, som opberess for Vore Forordningers Overthredelser. Och Haffuer Vi naadigst for got indseet, at Schriveren hereffter, paa al Udgifften udi Vores Regenschaber schal tage nøiagtige Quitantzer af dennem, som samme Udgiffter paalyder, huilche forneffnte Hans Jul til ydermeere Beuisning, med egen Haand schal underthegne, at samme Udgifft og Kiøb hannem vitterlig er, og af hannem paa Vore Vegne ellers samtycht, saafrembt det i Regenschabet paa Vor Vegne ellers schal passere og bliffue got giort. Huoreffter hand sig underdanigst haffue at rette, og for Schade at thage vare. Huilche forneffnte Hans Juls Affgifft, Regenschab og Forretning schal begynde og andgaaes fra Philippi Jacobi Daug 1648 og enddess til Aarsdagen 1649, og siden saaleedes Aar fra Aar forfølges, emeden og ald dend Stund Vi hannem med samme Lehn naadigst forleene ville. Thi forbiuder Vi Vore Fougder, Embedsmend og alle Andre forneffnte Hans Jul her imod, efftersom forschreffuet staar, at hindre eller udi nogen Maader Forfang at giøre. Under Vor Hyllestt og Naade Giffuet paa Vort Slott Kiøbenhaffuen den 5 Aug Anno 1648. Under Vor Zignet / Frederich Att dette er en rigtig Copie af Originalen bekiender jeg med egen Haand, Actum ut Supra / Hans Jul

(s.674) Anno 1656 den 5 Feb haffuer Erlig og Velbiurdig Mand Hans Juul til Staarupgaard Kong: Ma: Befallingsmand paa Dueholm Closter ladet erlegge Tredsindstiuffge og Otte Rixdahler, Officerergaardenes Affgifft udi Dueholm Closter's Leen for 1655, huilche Penge effter Kong: Maytt: naadigste Befalling til Os Underschreffne schulle leffueres, huorfore Vi paa høibemeldte Hans Ko: Ma. Vores allernaadigste Herres Veigne vil hermed haffue velbemeldte Hans Jul Quiterit, Datum Viborg ut Supra. / Peder Langfeldt

Pendingerne, som forschreffuet staar, er af mig underschreffne, effter min forrige udgiffne Bevisses Indhold, annammit og schal til Regenschab førres. / Hans Christensen

1656 SENERE:

Annammet som er Indkomsten af det tilschiffte Goedtz, som fra Erlig og Velb. Mand Erich Jul til Hundsbech, Dannemarkis Riges Raad og Kongl: Maytt: Befallingsmand paa Aalborghus, er lagt under Lehnet i steden for Cronens Goedtz udi Nebel, Ørding, Storup og Sindberg, hannem naadigst til Mageælaug bleff beuilget, og er in Summa: 21 Tdr. Biug 21 Rdr. 9 Tdr. Haffre er 4½ Rdr. 2 Pund Smør 2 Rdr. 2 Suin 2 Rdr. 1 Oxe at stalde 2 Rdr. 1 Gaas 12 Skl. 9 Sneese Aall ½ Rdr. 1 Ort. Huusspenge 20 Skl. Summa offuer fornt. tilschiffte Goedtziz Indkomst ehr udi Penge: 32½ Rdr. 8 Skl.

Annammed som er Schylden af en Eng leggendes inden Closter Marcheskiel, som tilforn haffuer verrett brugt under Nebel oc paa fornt: Schiffte Kongl: Maytt: forbeholden, huilchen effter Kongl. Maytts. naadigste Missive og Befaling er lagt under Lehnet og af uvillige Mænd besigtiget og aarligen for Eet Pund Smør taxerit, derfore til Indtegt Penge: 1 Rdr.

Annammet Indkomsten af det Thilschiffte Goedtz, som fra Velb. Jomfrue Anne Sehested under Lehnett lagt ehr, imod Cronens Goedtz udi Weyerslev by, som hende naadigst til Mageschiffte forundt ehr., in Summa: 16 Tønder Biug 16 Rdr. 10 Tdr. Aur 5 Rdr. 2 Pund 5 Mk. Smør, 2 Rdr. 1 Ort. 2 Suin 2 Rdr. 1 Føenød 1 Rdr. 4 Fedegiess 1 Rdr. 2 Sneese Aal 1 Slmk. Huuspenge 20 Skl. Summa paa fornt. tilschiffte Goedtz er 27½ Rdr. 12 Skl.

(s.682) Annammed Oppebørselen af thuende Kongl. Maytt: og Cronens Gaarde, som til Under Officerer offuer Landfolchett deres Underholdning saaledis deputerit er, og beløber Eet Aars Landgilde andslagen udi Penge som følger: 24 Tdr. Biug 40 Rdr. 6 Tdr. Arr 4 Rdr. ½ Tdr. Smør 8 Rdr. 2 Suin 2 Rdr. 4 Sneese Aall 32 Skl. Giesteripenge 1½ Rdr. Terschepenge 1 Ort. For Egt og Arbeyde og Andet detzlige 12 Rdr. Summarum offuer fornt. Tuender Officergaardes Landgilde er Penge: 68 Rdr. 8 Skl.