Harald Valdemar Rasmussen, R.*

Præst i Halk, dansklærer / sprogkyndig, professor, R.* 1888, Dannebmd.

Adj. Metropolitansk., P. Halk 1851, entl. 1864, Lærer Kbhvn., Prof. R. Dbmd.

Also see http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Pr%...

Rasmussen, Har. Vald.

Han blev født 7. Jan.1821. Den første Undervisning fik han hos sin Morbroder, den senere Provst i Lumby, Hald, 1834 kom han i Odense Latinskole, og fra den blev han dimitteret 1839. 1843 blev han theologisk Kandidat, og de følgende Aar tilbragte han i Kjøbenhavn som Lærer, navnlig i det v. Westenske Institut, og som Manuduktør i Filosofi til anden Examen. I sin Fritid studerede han særlig dansk Sprog og Litteratur. 1847 blev han Adjunkt ved Metropolitanskolen, og 26. April 1848 ægtede han Hulda Karen Marie Amalie Arnkiel († 27. Nov. 1874), Datter af Malermester A. 1851 blev han Præst i Halk, i1/2 Mil fra Haderslev, og dermed begyndte et helt nyt Afsnit af hans Liv. Af S. Kierkegaard havde den unge Præst lært, at «Sandhed er Inderlighed», og af ham havde han ogsaa faaet Øjet skærpet for alle Former af Skinkristendom. I den sønder- jyske Præstegaard fortsatte han sine Studier af Modersmaalet, og med de sønderjyske Bønder, navnlig Nis Lorenzen fra Lilholt (X, 384), hvis Levned han senere skrev (Haderslev 1861), førte han et gjensidig befrugtende Samliv. Paa Grund af sit stærkt ud- prægede danske Sindelag var han en af de første Præster, Preus- serne fordrev; i Okt. 1864 maatte han med sin Hustru og 8 Børn rejse til Kjøbenhavn for igjen at friste Livet som Lærer, navnlig i Pigeskoler. Han blev senere, som Examinator i Dansk, Medlem af Examenskommissionen for Skolelærere og Skolelærerinder, var Medstifter af «Dansklærerforeningen» og en af Lederne af «Ud- valget for Folkeoplysningens Fremme». For dette udgav han et Par smaa Bøger, der have vundet en ret betydelig Udbredelse («Danske Ordsprog», 3. Opl. 1887-, «Fortællende Digte over Æmner fra Livet i Danmark gjennem Tiderne», 2. Opl. 1889). Hovedsagen for ham var dog Lærergjerningen. Med uopslidelig Kraft og aldrig svigtende Livlighed kunde han Dag ud og Dag ind, fra Morgen til Aften, gjøre sit bedste for at vække og hæve sine Elevers Kjærlighed til de danske Klassikere, som han selv elskede saa højt og kjendte saa godt, og for at lære dem at bruge Modersmaalet med Renhed og Ynde. Efter et langt Liv i trofast Arbejde døde han 13. Nov. 1891. 1884 havde han modtaget Professortitel.

Illustr. Tid. 1891-92, Nr. 9. Til Minde om Proff. H. V. R. (1897).

Fr. Nielsen.