Follow Us
Like Us
Matching family tree profiles for Hector Gottfried Masius, til Raunstrup m.m.
view all
Immediate Family
About Hector Gottfried Masius, til Raunstrup m.m.
Kilde: Wiberg-net: https://wiberg-net.dk/604-05-Kbh.Hofp.htm:
Kjøbenhavn.
No 605. Tydske Hofpræster.
[Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift]:
8. 1686 [Legationsp. i Paris 82] Dr. th. Hector Gottfried Nicolaisen Masius (von der Maase), tillige Prof. th., f. Slagsdorff i Mechlenburg 13/4 53; F. Sp. ss.; M. Elisabeth Bræmer; St. fra Lübeck til Gnesen; ogsaa St. i Kbh.; Mag. i Giessen 75; Prof. theol. designatus i Kbh. 11/4 82; Dr. th. 87; 1 ~ i Paris 4/9 91 Birgitte Magdalene Andreasdtr. Engberg, f. 13/1 77, † 15/3 94; F. Jstrd. A. Jespersen E. af Stubbekjøb.-M. til Ravnstrup, Landsdommer over Sjælld. og Møen; M. Ottilie Meyercrone; 1 S.; 2 ~ Kbh. 10/10 95 Anna Cathrine Hansdtr. Drøge, E. e. Niels Reimer, Kbmd., f. Kbh. 61, † 12/4 05; F. H. D., Rdmd.; M. Anna v. d. Veiis; 1 S., 3 D.; [%E2%80%A0 20/9 1709 paa sin Herregaard Ravnstrup; Kisteplade i Gunderslev Kirke; eiede desuden Førslev, Fuglebjerg og Gundersholm; han var overordentligt anseet; ivrede mod de Reformeerte; Stamfader til den endnu her i Landet blomstrende adelige Familie v. d. Maase; Gravkapel i Kbh. Petri K.; W. 2/14; N. 378]. DanKir, bd. 1-1, s. 345-346 (Kbh. Sankt Petri Kirke), bd. 5, s. 1026 (Gunderslev Kirke).
- Hector Gottfried Masius auf Raunstrup, Gunderslevholm, Förslev und Fuglebjerg.*13.4.1653 Schlägsdorf død 20.9. 1709 Raunstrup, Dr.theol., Prof.theol. a. der Universität zu Kph., kgl. Hofprediger: ~ 1. 4.9.1692 Birgitte Magdalene Engberg auf Raunstrup *13.1.1677 død 15.3. 1694: 2. 1695 Anna Catharine Dröge (s.Gen. Dröge).
http://runeberg.org/dbl/11/0181.html
- Hector Gottfried Masius (født 13. april 1653 i Schlagsdorf i Mecklenburg, død 20. september 1709) var en tysk-dansk luthersk teolog.
Masius’ ungdomsliv og teologiske uddannelse fandt sted i Tyskland og Nederlandene, hvor han studerede ved forskellige universiteter (Giessen, Leyden, Utrecht), men hans manddomsgerning øvedes i Danmark. Hans moder var nemlig søster til hofpræsten i København Johan Bremer. I 1670 opholdt Masius sig en kortere tid i København, kom senere tilbage, prædikede i Petri Kirke og knyttede her forbindelser, der blev afgørende for hans fremtid. 1682 drog han som dansk gesandtskabspræst til Paris og oplevede her ophævelsen af det nantiske edikt; 1686 vendte han tilbage som hofprædikant og professor i teologi. I Danmark rejste han en strid mod de reformerte, idet han henledte kongemagtens opmærksomhed på, at disse hyldede folkesuveræniteten og derfor var politisk farlige personer. Dette førte til en heftig strid med reformerte teologer rundt om i Europa, i hvilken strid han støttedes af sin yndlingsdiscipel, den lærde Søren Lintrup. Hans vigtigste modstander var den berømte retsfilosof Christian Thomasius i Halle; dennes vittige modskrift opbragte Masius i den grad, at han overtalte kongen til at lade det brænde offentlig af bøddelen som skandskrift og forlange dets forfatter afstraffet, hvilket kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenburg dog ikke ville indlade sig på; tværtimod forlangte han, at kongen skulle straffe sin hofpræst. Striden førte til, at de reformertes stilling i Danmark forværredes, og der blev udstedt forbud mod, at unge danske adelsmænd måtte opholde sig ved kalvinske universiteter. Efter at Masius, der ved ægteskab havde opnået store rigdomme, var død, blev hans børn optagne i den danske adelsstand under navnet von der Maase.
https://da.wikipedia.org/wiki/Hector_Gottfried_Masius
Kilde: Gyldendals Store Danske Leksikon: Hector Gottfried Masius, 13.4.1653-20.9.1709, teolog. Født i Schlagsdorf i Mecklenburg, død på Ravnstrup, begravet i Gunderslev k. M. gik i skole i Lübeck og kom ca. 1668 som student til Giessen hvor han tog magistergraden 1675. Senere studerede han i Strasbourg, Tübingen og Basel, hvor han bl.a. gav sig af med hebraisk under den berømte Johs. Buxtorph. Derpå drog han til Holland og studerede i Leiden og Utrecht. Han fortsatte til Kbh. som han havde besøgt en gang tidligere og blev her protegeret af storkansler Frederik Ahlefeldt som skaffede ham adgang til at holde private forelæsninger på universitetet. 1682 fik han kgl. ekspektancebrev på det første ledige professorat i teologi og ses faktisk at være blevet udnævnt til ekstraordinær professor 1683. Imidlertid var han taget til Frankrig 1682 som legationspræst hos geheimeråd Henning Meyercrone og forblev i Paris i fem år. Han lærte sig at skrive udmærket fransk, som det bl.a kan ses i det lille skrift Defense de la religion luthérienne fra 1685 (også på tysk). løvrigt lagde han sig efter franske moder og bar som den første danske præst paryk. Efter et kortere besøg i Oxford blev han kaldet til at være kgl. hofprædikant og trådte samtidig ind i det nederste teologiske professorat. Som prædikant var han anset pga. sin veltalenhed, og som professor disputerede han ofte og ordrigt. Skønt han efter eget sigende havde støttet de reformerte i Frankrig i deres vanskelige situation omkring ophævelsen af Nantes-ediktet havde han i sit omfangsrige polemiske forfatterskab især travlt med at bekrige den reformerte konfession. Hans årelange polemik med de reformerte var i høj grad af politisk art: i skriftet Interesse principum circa religionem evangelicam fra 1687 hævdede han at ingen konfession gavner den politiske øvrighed så meget som den lutherske, mens den reformerte er tilsvarende farlig. Dette blev naturligvis bestridt af de reformerte deltagere i debatten. Ved siden af den politisk prægede polemik førte M. også en rent dogmatisk som det fx kan ses i Kurtzer Bericht von dem Vnterscheid der wahren Evangelischen Lutherischen und der Reformirten Lehre fra 1690. Dette ingenlunde originale skrift blev oversat til både dansk og hollandsk og så sent som 1874 til norsk.
En del af striden blev ført med den berømte tyske jurist og oplysningsfilosof Christian Thomasius i Leipzig som i en anmeldelse af Interesse principum havde gjort nar af den yderst royalistiske M.s tese om at "majestæten stammer direkte fra Gud". M. der havde slægtninge på studieophold i Leipzig, blev yderst forbitret. Han gjorde selv forestillinger ved det kursachsiske hof i Dresden og skal have fået den danske konge til at lade Thomasius' anmeldelse (udkommet i dennes månedsskrift Lustige und ernsthafte Gedanken december 1688) brænde offentligt af bøddelen. M.s intriger var medvirkende til at Thomasius måtte forlade Leipzig og flytte til Halle i det reformerte Brandenburg hvis kurfyrste til gengæld klagede til den danske konge over M. Men hans stjerne hos kongehuset var usvækket til det sidste.
M. var utvivlsomt en meget lærd mand og fuldt på højde med sin tids teologiske dannelse. Og de unge som han som professor havde i huset, heriblandt Frederik Rostgaard, har sikkert kunnet lære meget af ham. Interessant er det også at hans polemiske forfatterskab affødte spirer til kirkehistorisk forskning.
M. måtte jo rense Danmark for beskyldninger om at man her nogen sinde skulle have haft reformerte tilbøjeligheder. Men selv om han optog P. J. Speners tese om at kun den genfødte kan drive teologi, i en venlig mening, og selv om han ikke stillede sig afvisende over for hedningemissionen som kom på dagsordenen i slutningen af 1600-tallet var han alligevel en udpræget epigon, en af den ældre enevældes typiske teologer. - M. blev ved begge sine ægteskaber en meget velstående mand. Bl.a. ejede han herregårdene Ravnstrup, Gunderslevholm, Førslev og Fuglebjerg. Hans børn blev optaget i adelstanden i 1712 under navnet von der Maase.
Familie: Forældre: sognepræst Nicolai M. (død 1668) og Elisabeth Bramer. Gift 1. gang 4.9.1692 med Birgitte Magdalene Engberg, født 13.1.1677, død 15.3.1694 i Kbh., d. af justitsråd, landsdommer Anders E. til Ravnstrup (ca. 1630-90) og Otthilia Meyercrone (død 1686). Gift 2. gang 30.10.1695 med Anna Cathrine Drøge, født 19.5.1661 i Kbh., død 12.4.1705 (gift 1. gang 1678 med købmand Claus Reimer, død 1692, gift 1. gang med Engelke Willumsdatter Dichmand), d. af rådmand i Kbh. Johan D. (1620-97, gift 2. gang 1668 med Margrethe Elisabeth Paulli) og Anne von der Weiss (død 1667).
Ikonografi: Mal. af H. Düvens (forhen Fr.borg). Stik af C. Fritzsch, 1718, og stik efter dette.
Bibliografi: H. G. M.: Dissertationes academicæ, Hamb. 1719. -Kirkehist. saml. 2.r.II, 1860-62 641-50. Danske mag. S.r.III, 1893-97 224 227 232. - Søren Lintrup: Progr. fun., 1709 (optr. i M.s Dissertationes, 1719). Chr. Thomasius: Vernünftige und christliche Gedancken und Erinnerungen II, Halle 1724 201-352. E. Pontoppidan: Annales ecclesiæ Danicæ IV, 1752 643-49. D. G. Zwergius: Det siellandske clerisie, 1754 702-21 (m. værkfortegn.). Chr. Bruun: Fr. Rostgaards liv og levnet I, 1870. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 4.r.I, 1889-91 36f. P. S. Vig sst. 5.r.II, 1903-05. J. Oskar Andersen sst. 6.r.I, 1933-35 585. Pers. hist. t. 2.r.IV, 1889 2f; 9.r.I, 1928 252. Johs. Pedersen sst. I2.r.II, 1947 45 47. Briefe S. Pufendorfs an Chr. Thomasius, udg. E. Gigas, München 1897. J. Oskar Andersen: Fra Trankebarmissionens begyndelsestid, 1906 44-46. L. Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, 1925 387f. Johs. Pedersen: Fra brydningen mellem ortodoksi og pietisme I, 1945 = Teol. studier 2.afd.VII. - Papirer i Kgl. bibl. og Karen Brahes bibl., Odense.
view all
Hector Gottfried Masius, til Raunstrup m.m.'s Timeline
| 1653 |
April 13, 1653
|
Schlägsdorf, Mecklenburg-Vorpommern
|
|
| 1694 |
March 3, 1694
|
||
| 1696 |
May 27, 1696
|
Kassel, Hessen, Germany
|
|
| 1699 |
1699
|
||
| 1702 |
April 6, 1702
|
||
| 1709 |
September 20, 1709
Age 56
|
Ravnstrup Gods, Herlufmagle, Præstø Amt, Tybjerg Herred, Danmark (Denmark)
|
|
| ???? |
I Gunderslev Kirke
|