Henrich Scheel

Forhenværende kejserlig oberst, levede i Svavested. Begravet i Lubeck.

https://da.wikipedia.org/wiki/Scheel_(adelssl%C3%A6gt)

Scheel, også skrevet Scheele, er ei norsk-dansk slekt med tyske røtter. Første kjente mann er oberst Heinrich Scheel (+ 1634).

I 1913 ga Sächsisches Heroldsamt slekta retten til å føre våpnet til den hamburgske patrisierfamilie Schele: En kronet blå slange - som på midten bukter seg om seg selv og danner en sirkel - på en sølvbjelke, samt tre sølvliljer (2:1, altså 2 over sølvbjelken i 1. felt - og én sølvlilje under denne bjelke i 2. felt) på rødt skjold. Slekta fører dermed to våpen, da nesten alle medlemmene fører det samme ørn- og liljevåpen, som ble ført av H.H. Scheels farbror, Hans «Schel» (1650: «Scheelle») da denne signerte et brev til kongen datert «Ex Valdemar Slott den 8 9bris 1657» påtrykt hans signet med våpnet: Loddrett delt av gull, hvori en halv, kronet sort ørn, og blått, hvori en halv sølvlilje, begge faste på delingen. På hjelmen en krone og en naturlig farvet jernkledt arm med sabel mellom to sorte ørnevinger. Agnatiske etterkommere etter den i 1738 avdøde generalløytnant H.H. Scheel (som selv førte det hamburgske Schele-våpen med blå slange) regnes siden 1890 som fortsatt tilhørende den danske adel på grunnlag av en til kongen innsendt søknad om naturalisasjonsbevilling av samme år.

Den norske slekta Rosbach nedstammer kognatisk fra slekta Scheel.

I denne artikkelen finner du bakgrunnsinformasjon og genealogisk stoff om slekta Scheel. Du finner en enkel oversikt over medlemmer av slekta i artikkelen Scheel.

Kjente medlemmer av slekta I denne oversikten er enkelte personer uten tilknytning til Norge tatt med for å få et mer helhetlig bilde. De uten direkte tilknytning til Norge er normalt ikke lenka opp mot artikkel, om de ikke er med på å avdekke forfedres genealogi.

Heinrich Scheel (d. 1634), oberst på østerriksk side under Tilly i 30-årskrigen, slo seg ned i Schwabstedt[1] (Svavsted) i Sønder Gøs herred[2], omkring Husum i Nordfrisland, Slesvig-Holsten, på slutten av 1620-tallet og ble gift med Magdalene Reimers, kanskje en søster av grevelig rantzausk forvalter av Lindewitt, Hoxbro (Höxbroe) og Klixbüll, Heinrich Reimers (1600-57)[3] (mor: Wiebke [Wibeke] Pflueg): Se under Sophie Amalie Hausmann i treliste Hausmann (utdypende artikkel). Se også under Rosenkrantz (utdypende artikkel) von Scheel eller von Scheele er en slægt, der føres tilbage til oberst Heinrich Scheel (død 1634), som deltog i Trediveårskrigen på østrigsk side og 1627 bosatte sig i Holsten. Hans søn, voldmester ved Københavns fæstning Joachim Scheel (1632-1685), blev fader til generalløjtnant og Hvid Ridder Hans Heinrich von Scheel (1668-1738), der var med de danske hjælpetropper i engelsk sold i den pfalziske Arvefølgekrig 1690-1697 og som under krigen i Skåne 1709-1710 og siden i Nordtyskland bl.a. viste duelighed og dristighed som rekognoscent. I sine senere år havde han overkommandoen over fortifikationsetaterne i Danmark og Holsten, idet han ligeledes ledede befæstningsanlæg i Norge. Ved kgl. åbent brev af 1. oktober 1890 blev hans descendenter anerkendte som hørende til den danske adel, idet slægten dog kun kunne påberåbe sig rangadelskab i henhold til Rangforordningen af 1717. Han var fader til oberst Giord (Georg) Heinrich Scheel (1706-1757) og til kommandant i Fredrikstad, generalmajor Hans Jacob von Scheel til Frogner ved Oslo (1714-1774).

Den førstnævnte af de to brødre blev atter fader til generaladjutant hos kronprins Frederik, major, kammerherre Heinrich Otto von Scheel (1745-1808), kendt som bearbejder af Frederik IVs krigshistorie og som en dygtig artilleriofficer, der 1787 gik i preussisk tjeneste og senere avancerede til generalmajor, endvidere til toldforvalter i Itzehoe, oberstløjtnant, kammerherre Bendix Ferdinand von Scheel (1749-1827) – hvis søn, gehejmekonferensråd Ludvig Nicolaus von Scheele (1796-1874), der forandrede slægtsnavnets stavemåde, var fader til 2. staldmester, kammerherre Ludvig Ferdinand August von Scheele (1833-1903) – og endelig til den ugifte kommandant på Kronborg, generalløjtnant Hans Ulrich Moritz von Scheel (1753-1832). Generalmajor H.O. Scheel har efterladt afkom, der blomstrer i Tyskland.

Blandt ovennævnte generalmajor H.J. Scheels sønner skal nævnes sorenskriver i Solør og Odalen, justitsråd Hans Heinrich Scheel (1746-1813), amtmand i Stavanger Frederik Otto Scheel (1748-1803) og byfoged i Fredrikstad Anton Vilhelm Scheel (1763-1810). Sorenskriverens ældste søn, karakteriseret major Hans Jacob Scheel (1779-1851), blev farfader til dansk kontreadmiral Axel Vilhelm Scheel (1864-1950); en anden søn, overtoldbetjent i Brevik Jens Herman Scheel (1783-1856), der som premierløjtnant deltog i træfningerne ved Lier og Matrand, var fader til sorenskriver i Toten Johan Christian Ræder Scheel (1823-1898), blandt hvis børn skal nævnes justitiarius Herman Carsten Johannes Scheel (1859-1956) og malerinden Signe Scheel (1860-1940). Sorenskriveren var endelig fader til toldinspektør i Skien, kaptajn Anton Henrik Scheel (1791-1878), som var med i felttogene 1808 og 1814. Hans sønnesøn, Christian Frederik Scheel (1865-), har været ekspeditionschef i det norske Handels- og Søfartsdepartement. Den ovennævnte byfoged A.V. Scheel blev fader til gehejmekonferensråd Anton Wilhelm Scheel (1799-1879), der var ugift, og til oberstløjtnant og kommandant på Oscarsborg, senere toldkasserer i Fredrikstad Henrik Sigvard Scheel (1806-1891). Sidstnævntes ældste søn, læge i Oslo Axel Christian Scheel (1837-1900), blev fader til Norges gesandt i Tyskland, Østrig og Ungarn Arne Scheel (1872-1943) og til overlæge ved Ullevål kommunale Sygehus, dr.med. Olaf Scheel (1875-1943); en yngre søn, assessor i Norges Højesteret Anton Vilhelm Rosing Scheel (1840-1910), til bureauchef i det norske Justitsdepartement Jørgen Herman Vogt Scheel (1883-) og til statsarkivar i Oslo, dr.phil. Andreas Fredrik Grøn Scheel (1886-1932). Malerinden Benedicte Theodora Scheel (1851-1929) var oberstløjtnant H. Scheels datter.

Kilder Poul Bredo Grandjean, "Scheel", i: Christian Blangstrup (red.), Salmonsens Konversationsleksikon, København: J.H. Schultz Forlag 1915-30.