Ingeborg Christiane Wormskiold

Filanthrop, Over-hofmesterinde, er Datter af Konferensraad, Deputeret i Rentekammeret Peder Wormskjold (f. 26. Avg. 1750 f 15. Marts 1824) og Margrethe Mette f. Teilmann (f. 9. Juni 1757 f 22. Nov. 1837) og fødtes i Kjøbenhavn 31. Juli 1784. Tidlig var hun begjærlig efter at læse og lære, hun malede, spillede paa Harpe, sang, skrev Vers og kunde mange Sprog; Rahbeks Bakkehus aabnede sig for hende og her næredes hendes aandelige Interesser, som adledes af hendes stærke Pligtfølelse. 3. Juli 1807 ægtede hun sin Fætter, nedennævnte Peder Otto R., den Gang Amtmand i Ringkjøbing Amt. Han kjøbte nu Rindumgaard, hvor hun med Iver satte sig i Spidsen for mange samfundsgavnlige Foretagender. I 1820 blev hendes Mand Stiftamtmand i Aarhus. Efter hans Død (1828) tog hun i 1829 Ophold i Sorø, for at hendes Søn kunde faa Undervisning paa Akademiet der. Nu knyttede hun et nøje Venskab med Ingemanns, og hendes friske, primitive Natur gav Digteren mange Impulser; i Omgang med hende følte han, at <store Livs-magter sloge med Vingerne og bare ham opad>. Efter hendes Bortrejse fra Sorø (o. 1837) udviklede sig mellem hende og ham en interessant Brevvexling, som V. Heise udgav 1881. I Kjøbenhavn gav hun sig af med Asyler, hvorved Caroline Amalie blev opmærksom paa hende; da Dronningen stiftede den kvindelige Plejeforening (1843), blev Kammerherreinde R. dennes Forstanderinde i det første Aar og i alle de følgende dens opofrende, kyndige og klare Overbestyrerinde. 1845 ^^ev nun Dronningens Overhofmester-inde, men skaffede sig ved Siden af denne Virksomhed Tid til at være Direktrice for flere filanthropiske Selskaber. 22. April 1859 døde hun paa Amalienborg, hvor Dronningen lod holde Sørgefest til hendes Ære. Til det sidste var hendes Sind frisk og modtageligt for alle Indtryk. Højt elskede hun Danmark, dets Folk, dets Natur, dets Kunst; hun studerede Astronomi, Naturvidenskab og Historie, men var aldrig nogen Blaastrømpe. Hendes Væsen var naturligt og fordringsløst.