Lagmann Jacob Pedersen

Is your surname Pedersen?

Research the Pedersen family

Lagmann Jacob Pedersen's Geni Profile

Records for Jacob Pedersen

427,966 Records

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Share

Lagmann Jacob Pedersen

Norwegian: Lagmann Jacob Preben Pedersøn, Ibsen
Also Known As: "Jacob Pedersøn", "Jacob Pederssøn"
Birthdate: (97)
Birthplace: Vammen by, Nørre i Lyng, Jylland, Denmark
Death: Died in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway
Place of Burial: Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway
Immediate Family:

Son of Rådmand Peder Jepsen Ibsen and Anna Pedersdatter
Husband of Margrethe Pedersdatter Falch
Father of Sævald Jacobsen Falch; Lorentz Jacobsen Jacobsøn Falck; Anna Jacobsdatter Falch; Margaretha Jacobsdatter Falch; Melchior Jacobsøn Falch and 9 others
Brother of Anne Pedersdatter; Hans Pedersen Ipsen and Ib Pedersen Ipsen

Occupation: Fogd i Trondheim, forvalter av Romsdalen len, forvalter av Giske gods, fogd over Sunnmøre og Romsdalen len, lagmann i Trondheim (1607-1627), lagmann i Jemtland, Lagmann i Trondheim, lagmann, Fogd Romsdal, Lagmann i Tr.heim/Jämtland, Lagmand, fogd, Fogd
Managed by: Private User
Last Updated:

About Lagmann Jacob Pedersen

http://www.pergjendem.com/?p=290

     	 

Kilde : Smølaminne 1971, s. 18, Falch-slekta

"Den første Falk'en kom til Hallarøya i ca. 1782, og med di sonen hans fekk 12 born, har Falk-slekta vorte nokså forgreina på Smøla, særleg på Sør- og Vestsmøla.

I Einar Thurn-Christensens etterlatne papir er det eit oversyn over Falk-slekta i Kristiansund - han har ingen med frå Smøla anna enn den første Smøla-Falk'en, som var fødd i Kristiansund og ei tid budde der. Frå Thurn-Cristensens innleiing kjem her noko, delvis omskrive og forkorta:

"Det er to forskjellige slekter, en nordenfjelsk og en sødenfjelsk. Den siste skriver Falck. De fleste av navnet Falch i Kristiansund har tilhørt den nordenfjelske slekt. Denne nedstammer fra hollenderen Adrian Rockertsen Falkener, som i første halvdel av 1500-tallet kom til Norge som falkefanger, derav navnet. Senest i 1547 var han blitt borgermester i Trondheim. Han var gift to ganger.

Sønnen Peter, død 1569 i Bergen, var kjøpmann i Tronheim. Dennes datter Margrethe f. 1556 ble gift med dansken Jacob Pedersen, lagmann i Trondheim. Deres sønn Peter, død ca 1645, ble fogd på Helgeland og tok i bruk Falch-navnet. Peters sønn Jacob bodde på Tjøtta, han hadde en sønn Andreas (ukjent mer om disse to), og Andreas' sønn Rasmus Andreassen Falch ble repslager i Kristiansund. Rasmus Falch ble gift i 1747 med Bolette Boysdatter Rivertzen, og deres sønn Christian Rogarth Falch f. 1752 flyttet til Hallarø.

Lagmann i Trondheim. Oldefar til Peter Dass. 14 Barn

Jakob Pedersen var dansk født i Vammen by på Jylland i ca.1544,døde i Trondheim i 1633. Han var foged i Romsdal og senere lagmann i Trondheim. Ekteparet hadde 7 sønner og 7 døtre.

De er begravet under selve NIDAROSDOMEN. En stor Gravstøtte over dem står i et av galleriene i selve Kirken. Deres barn tok navnet FALCK


Fogd i Romsdal. Lagmann i Trondhjem/Jämtland. Kilde: nermo.org
Jacob Pedersen var en evnerik person med god utdannelse. Han avanserte i gradene til han ble fogd i Romsdalen. Der ble han gift, og de fleste barna - om ikke alle - ble født der.

I 1599 holdt Jacob Pedersen på å bli drept av bøndene på grunn av misnøye med den nye ledingstakst. Hovedmannen bak opprøret ble dømt til døden og henrettet 16. juli 1604 i kongens påsyn. Fem år senere den 11. sep. 1609 ble Jacob Pedersen beskikket til

lagmann i Trondheim og Jemtland. I den tiden han var fogd, og senere som lagmann kom han i besittelse av adskillig jordegods.

Kilde: Arnt O. Åsvang: Slekten Falch I (1979), s. 11.

Dommeryrket tok hardt på Jacob Pedersen. Han ble syk og skrøpelig. Da hans hustru døde, sa han ombudet fra seg og trakk seg tilbake etter 14 år som lagmann.

Samtiden og ettertiden har gitt en fin omtale av Jacob Pedersen. Han må ha vært et godt menneske som var avholdt og respektert. De siste 11 år av sitt liv levde han som enkemann. Både Margarete og Jacob er begravet ved Domkirken i Trondheim, der deres

minnestein stod. Steinen er nå oppbevart i Domkirken.

Kilde: Arnt O. Åsvang: Slekten Falch I (1979), s. 12.


Jacob Pedersøn gikk på "Regne og Skriveskole" både i Viborg og Lübeck og tjente deretter flere danske og norske adelsmenn. Antakelig i årene 1580-1590 var han ansatt som godsforvalter på Gidske gods i Romsdal, hvor han var ennå i 1597 og bodde da på Vestnes. I begynnelsen av 1600-årene eide han gård i Trondheim, men ennå 14/7 1610 fikk han stadfestelse av Kronen på vestnes gård i Romsdalen, for sin og hustruens levetid. Han hadde også i sin tid vært foged på Sunnmøre da han 73 år gammel ble utnevnt 7/9 1609 til lagmann i Trondhjem og Jämtland, og må vel ha bosatt seg i Trondhiem. Lagmannsembetet hadde han i 14 år. Etter at hustruen døde søkte han seg, i 1623, entlediget fra embetet. Han var da 87 år gammel. Portrett av Jacob Pedersøn finnes i Det kgl. norske Videnskapers Selskab i Trondheim, og på gravsteinen i Domkirken.

Jacob giftet seg med Margrethe Pedersdatter Falch, datter av Peder Adriansen Falch og Gunhild Sigurdsdatter, i 1587 på Vestnes, Møre og Romsdal. (Margrethe Pedersdatter Falch ble født i 1556 i Trondheim, Sør-Trøndelag og døde den 24 Nov 1622 i Trondheim, Sør-Trøndelag.)

Jacob Pedersen, født ca.1544 i Vammen by i Nørre Lyng på Jylland i Danmark, død 3 sep 1633 i Trondheim, gravlagt 8 sep 1633 i Trondheim Domkirke. Da Jacob var 12 år gikk han på regne- og skriveskole i Viborg. Deretter kom han i tjeneste hos Henrik Gyldenstjerne på Vitskøl Kloster. Senere ble han sendt til Lübeck hvor han gikk 3 år på regne- og skriveskole. Han flyttet så til Rostock der han var i tjeneste hos borger Henrik Gyseeber. Han jobbet der i 5 år. Han kom hi til landet med Hans Offesen men reiste hjem etter et år, kom dertter tilbake igjen to år etterpå og var Huitfeldt fogd på Trondheimsgård i 3 år. Ble deretter Friis fogd på Trondheimsgård i 3 år. Han ble deretter Otte Brockhuus fogd i Romsdal i 9 år, og deretter Fredik Rosenkrantz forvalter over Giske i 3 år. Sto deretter som Sivert Becks forvalter på Giske i 10 år og var også fogd på Sunnmøre i tre år. Ble deretter Steen Bildts fogd i Romsdal i 7 år. Den 11. september 1609 ble han utnevnt til lagmann i Trondheim og Jemtland. Han fikk i 1610 livstidsbrev på gården Vestnes i Romsdal for seg og konen. I 1599 ble han nesten drept av bøndene på grunn av misnøye med den nye ledingstakst. I 1622 mistet han sin hustru, og like etter søkte han seg entlediget som lagmann. Han kalles ved den anledning en bedaget, skrøpelig mann, og var da også 87 år gammel. Han levde ennå flere år og ligger begravet på Domkirkegården, nord for kirken, hvor Gerh. Schøning så hans gravsten: "Her ligger begrafven erlig, vis och völforstandige mand Jacob Persøn, fordum lagmand i Trondhiem, som døde anno 16[33], med sin kiere hustrue Margrete Peters Dotter, som døde anno 1622, den 12. desember. Hendes ølder 66 are". Denne stenen skal fortsatt være oppbevart i Domkirken. Jacob Pedersen hadde en bygård i Trondheim som var blandt byens mere verdifulle. Ved reguleringen i 1681 gikk tomten bort i den nye Dronningens gate. Han giftet seg med Margrethe Petersdatter Falkener, gift 1587 i Romsdal, Møre og Romsdal

http://home.online.no/~a-tilset/Anetavle%20Kari/Rachel%20Kinberg.htm


Fogd.
Han var dansk født i Vammen, by på Jylland. Han var fogd i Romsdal og senere lagmann i Trondheim hvor han døde i 1633. Ekteparet hadde 7 sønner og 7 døtre. De er begravet under Nidarosdomen. En stor gravstøtte over dem står i et av galleriene i selve kirken. Deres barn tok navnet Falch.
Lagmann i Trondhjem, Norway.
Paret fikk 14 barn iht Krønike om Falckslekten (opprinnelse Nederland).
Begravd 9. sept 1633 i Nidarosdomen. Lagmann og fogd i Trondheim Giftet seg i 1588 med Margrethe Pedersdatter Falch


Adrians far Jacob Preben Pedersøn Ibsen (1536 - 1633) Minnesktift over lagmann Jacob Pedersen, skrevet av sogneprest til Frue kirke, Trondheim, Ments Christophersen. M. Rogne har tillagt ham ettemavnet "Herritz" ved en misforståelse. (Se Åsskr. Romsd. Sogel. 1926 s. 49). Når det i minneskriftet nevnes at han var sønn av Peder lbsønn Herritz Fou-get o.s.v er "Herritz" ikke et etternavn, men forteller at faren var herredsfogd i Jylland. Jacob Pedersen var en rik mann. Hans formue ble anslått til en tønne gull d. v. s. en million gullkroner. En god del av denne kapital har han fått ved sagbruksdrift i Romsdal. Lagmann J. Pedersen var født 1536 og døde 3. sept. 1633 og er begravet i Trondheim. I "Romsdals Soga II" side 113 er inntatt et billede av den gamle lagrnann. Af Den Rette Siælens Fryd offuer den Gode Hvrde Throfaste Veyvisere oc Riige Vert- Aff den III Konning Oavids Psalme Huilken udi Thrundhiems Dom Kiercke den 8. sept. Aar 1633 bleff forklaret Der den Årlige og Velacte oc nu Salige Mands Jacob Pederson Fordum Lougmand udi Thrundhiems Lhen oc Jemtland hans Liig bleff en hæderlig begraffuelse effter den Christelige Viis bestæiget aff M. C. S. Past. loci.

Erlig Viis oc Velact Mands S. Jacob Pederson fordum Lougmand ger i Thrundhiems Lehn oc Jempteland Erlige herkomst Christelige Leffnet oc Salige Affsked fra denne Verden. Denne Salige Mand Jacob Pederson huis Legem wii haffue leedsaget til sit rette Huilested var Bomfød i Vammenby i Nørre Lyng Herrit i Jylland Aar 1536 aff erlige oc Gudfryctige Ecte Foreldre: Faderen Erlige oc Velact Mand Peder lbson Herritz Fouget i forbemelte Herrit Moderen den Ærlig.og Gudfrvctig Quinde Anna Pedersdotter der med Gud haffde deris Ectestand med denne Vnge son som vaar en i blant Tolf Børn Velsignet offrede de hannem HErren igjen oc det først ved Bønen dernæst udj Daaben oc omsider ved optuctelsen i den sande Guds Fryct baade hiemme i Husit indtil han var tolff aar gammel oc siden p Viborrig i Skriffue oc Regne Schole i fire Aar att hand saaledis aff vngdommen kunde lære at frycte Gud huor met Foræaeldrene beuiser Børnene en større Tieniste end de dennem stor Rigdom Guld oc Grønne Skoffue efterlader thi aff Herrens Fryct haffuer de den største fordel i lengden: Huorfor Tobias trøstede sin søn oc sage: Sørge iccun min søn wii ere vel Fattige folck men wii skuller faa meget Gods dersom vi Frycte Gud fly Synden oc giøre got. Men der nu denne Salige Mand var kommen til denne Alder vilde hans S. Forældre at han skulle begiffue sig paa andre Steder der at see oc lære det som hannem i Fremtiden kunde være Tienligst er saa kommen først udi Tieniste metErIig oc Velbyrdig Mand Hendrich Gvldenstiem paa Veitskylde Closter huilken Velb. Mand der hand haffde hafft hannem i sin Tieniste udi 2 aar beskicede hand hanem at tiene sin Velb. Moder Fru Jvtte som den tid haffde Vestervig Closter i Forlæning der hand hafde været hos den Velb. Frue paa it Aars tid bleff hand forskrfuen til Axel Viffuert paa Riberhus oc tiente den Velb. Mand for en Liffdreng paa.3 aars tid. Er saa met sin gode Affsked kommen him til-sine Forældre huilcke skickede hannem til Lvbeck paa 3 aars tid der han nu var øffuet udi det Tvdske Sprock oc skriffuen begaff hand sig til Rostock i Tieniste met en Borger Hendrich Gysebeer oc tiente hannem udi 5 aar der hand nu actede at ville forreise hiem er hand udi Stralsund kommen til Velbyrdig Jørgen Bildis Fouget i Melstaherrit hos huilken hand bleff i 2 aar. Begaff sig saa hiemtil sine Forældre oc der hans Fader Iveed Døden hannem frafald forreiiste hand (effter at hand haffe værit hiemme it aar) til Trundhiem oc bleff hos W. Hans Offesen paa it aars tid indtil Velbyrdig Mand Jacob Huidtfel som var reist ned til Danmarck kom op til Lehnet huilken antog hannem udi sin tieniste oc skickede hannem ned til Berritzpaard i Lolland hour hand var Fouget i 2 aar. Men der Velbyrdig Jacob Huitfeldt kom til Danmarck sin gaard at besøge oc befandt hans Troskab oc Flittighed haffuer hand været hans Velbyrdigted Følgeactig til Trundhiem igien oc bleff satt til Fouget paa' l'rundhiems gaard hour hand var 3 aars tid oc siden effter den Velb. Mands dødelige Affgang i Velbyrdig Cristian Frises til oc udi samme BestelIfng i 3 aar. Der nu denne Salige Herre hafde for faret oc befunden hans Skickelighed oc Forstand betroede hand hannen til at være Forvalter- offuer Rumsdals Lehn som Velbyrdig Otto Brocken huus til Veldersloff hafde i Forlenlng. Som hand nu var kommen til vis Bolig oc tilhold gaff Gud hannem Sind til det Hellige oc Hederlige Ecteskab huorfor hand befriede sig en Erlig og Gudfryctig Pige til Hustru ved Naffn Margrete Peders Daatter nu Salig hos HErren og met hende leffuet hand i it Erligt og Kierligy Ekteskab udi 34 aar udi denne stand velsignede Gud hannem synderligen først med en dydig Viis oc Gudfryctig Hustru derrnæst met 7 Sønner oc 7 Døttre huilcke sine Børns ynske!ig opvext oc lyckelig Velfart met menge Børnebørr hand icke uden Stor Glæde i denne sin høye Alder seet haffuer, trende aff sønnene ere vandrede i Veyen for Faderen. Derforuden haffuer oc Gud hannem rigeligen oc Rundeligen met sit Erige Ophold til sin Døds Dag forsørget oc forsiunet. Midlertid haffuer hand tient disse Velbyrdige Mænd, S. Otte Brockenhuus for Fouget i Rumsdal i 9 aar. Velbyrdige Friderich Rosenkrants offuer Gidske Godtz Forvalter j 4 arr. Velbyrdig. Siffvert Beck offuer samme Godtz i fulde 10 aar. Medlertid haffde han Søndmøers Faugderi udi 3 Aar. Tog saa sin affsked oc Forloff bleff der efter aff Velbvrdig Sthen Bilde beskicket til Fouget offuer Rumsdalen ipjen udi 7 aar udi huilcke Velbvrdige Marids Tieniste hand Sig saa haffuer forholdet at hand met Gunst er erføffuet oc saa omsider til høijere Bestilling vaceret og kaldet: Som var at han den 7 Sept. Anno 1609 bekom vor Allernaadigste Herris oc Kongis Breff oc Befaling paa Thrundhiems Laugstol huilcken vanskelig Bestilling hand udi 14 Aar Erligen oc Christeligen oc vell haffde forrestaaet oc betient. Men der Gud nu haffde kaldet hans Salipe Hustru Margrete Pedersdatter oc hand paa samme tid var falden udi en hefftig Siugdom da for same sin Suaghed høve Alder oc store Sorg haffuer hand ladet anmode den Høye Øffrighed om Dimission oc forloff fra det besuerlige Domer Embede huikcket hand oc naadigst haffde erlanget oc forhuærffuet.. Siden haffuer hand aff sin kiære Suoger Erlig og Velact Mand Jon Robertzon nu Borgermester her udi Trundhiem oc aff sin kiære Daatter Erlig oc Gudfryctig Quinde Margrete Jacobs Daatter været begiærindis at de som den tid paa Deris Gaard i Nummedalen haffde tilholdet vilde hannem tit Tieniste forføye Sig hid til Byen oc paa sig tage Husholdnings Omhu paa det hand fra saadant erlediget kunde nu Roligere tiene Gud som er icke heller aff denne Salige Mand forsømt. Huilket Vidnesbyrd saa vijt hans Erlige Rvckte effter hans død for Børn oc effterkommere som den bedste eftertale udfordrer jeg ey allene for min ringe Person som der Christen Kiercke paa dette Sted i nogle aar uverdeligen betient haffuer veed i al Sandhed at efftersige men det er den gandske Meenighed bekant at hand var den første i HErrens Hus oc den sidste derfra icke alleniste paa Sabatheme men endocsaa i Vugeprædickener hour udi hand oc bleff varactig indtill 8 Dage ungefærlig for hand skildis her fra. oc Siugdommen hannem det da tormeente. Men der hand nu befant aff'tegemens tilvoxindis Suaghed ja saa godt som i Sindet var forvisset at hand icke ret lenge sKulde-betyngis med det Dødelige Legeme begierede hand aff sin forbemelte Souger oc Daatter at de vilde nu tøffue saa lenge hos hannem indtil de kunde gjøre hannem den sidste ære oc tieneste met hans Legemis bestedelse til Jorden huilket oc skeede thi den 28 Augusti begynte siugdommen at gribe hannem for alvore an men der hard dagen derefter stod op oc iførde sig vilde da gaa som hand pleyede i sit Kammer derat giøre sine bønner bleff hand betagen met øynenes dumhed oc saadan Legemens Skielffuelse at hiand huerken var mectig at holde Bogen i Haanden ey heller kunde skielne Ordene vilde derfor at hans Daatter forbem. Margrete skulle læse hannem Bønene for men Saugheden formeente hannem saa tenge at holde sig fra Sengen oc der hand nu formerckte Tiden icke at vere langt borte lod hand fordre min medbroder i Ordet til sig Hæderlig oc Vellært Mand H. Mickel Villatzon der paa Embedens vegne skulle meddele hannem det Høyværdige Sacramente oc styrcke hannem til Reysen met HErrens Ord huor til den S. Mand sig ret Gudeligen hafde beredt thi endog hand var meget Suag saa vilde hand dog huerken ligge eller sidde men met bøyede knæ i klæderne iført annamme sin Frelseris Christi Sande Legem oc dvrebar Blod oc formedelst Legemens Amectighed lod sig aff andre dertil hielpis: thi dend Salige Mand forrettede alltid sin Bict met en synderlig Andact oc gaff med udvortis Geberder tilkiende at hand vel viste sig paa det sted icke saa meget met it Syndigt oc Dødeligt Menniske en ringe Ordens Tienere at haffue at bestlile at hand jo haffde mere met Gud den Helligste oc Retferdigste oc der hand var nu saa paa Siælens vegne bestyrket laa hand stille i sin Gudelige Andact i Bøn oc Paakaldelse met god Forstand indtil dend 3. September ved slett om Afftenen oc da hensoff hand sacteligen i HErren effterat hand var bleffuen mot oc træt aff Verden oc haffde naaet en stor oc høv alder nemlig 97 aar hans Siæl glædes hos Gud Legemet huiler til Dommens Dag oc da met andre Vdvalde til Evig Hellighed skal opstaa huor til oc hielpe Gud for sin elsklige Søns JEsu Cristi skyld Amen.

På originalmanuskriptets bakside er skrevet: Hederlig, Erlige oc Velacte Mand, Met deris ærlige oc Gudfrvctige Hustrue: Jon Robertzon udi Trundhiem met sin kiære Hustru Margrete Jacobsdotter. Borgermester udi Trundhiem. hrr. Melchior Jacobsøn sogneprest til Hitterens Prestegield kiære Hustru Milde Odensdotter. Truels Hanssøn Raadmand udi Trundhiem met sin kiære Hustru Anna Jacobsdotter. Baltzer Jenssøn Kare met sin kiære Hustru Ahlet Jacobsdtr. Matthiis Torcelson Holst K. M. Fouget offuer Senien i Nordlanden met sin kiære Hustru Grete Jacobsdotter. Petter Jacobsøn K. M. Fouget offuer Heljeland met sin kiære Hustru Anna Jonsdotter. Anders Iffuersøn Fauget udi Rumsdall met sin kiære Hustru Inger Jacobsdaatter. Adrian Jacobson met sin kiære Hustru Milde Hansdotter. Jens Jacobson K. M. Fouget udi Laufoden. Saa oc Erlige oc Gudfryctige Anna Jacobsdaatter S. Anders Iffuersøn fordum Gidche Godsis Forvalter Efterleffuerske. Kristine Jacobsdotter S. Carsten Jacobsson fordum K: M: Fouget i Stjørdalen Effterleffuerske. Alle salig Jacob Pedersøns oc Margrete Pedersdaatters Børn oc Suogere, Mine tilforladende gode Venner Lyche oc Salighed aff Gvd.

I Jacob Nielsens Protocoll over Trondhiems by samt Ebbe Carsten Tønders Fortegnelse over dens Civile Betjenter med nogle Antegnelser Ms. 4fo 383 i Universitetsbiblioteket fmnes flg: Jacob Pedersen fø i Jylland, død d. 3. Sept. 1633 gl. 97 aar. Enkemand 11 aar, gift 35 uger. 14 aar Laugmand, havde 14 Børn, 7 sønner, 7 døtre. Var her d. 13. Nov. 1614, ligesaa d. 30 oct. 1623. To af hds. Sønner nævnes sc. (1) Hr. Melcbior Jacobsen i Hevne. (2) Peder Jacobsen. Hands kone Margrete Pedersdatter død d. 12 Dec. 1622, 66 Aar gml. Vid. Skiøning p. 207. Kilde: Herlof Grüner: Lagmann Jacob Pedersen i Romsdal sogelags årsskrift

Om Lagmann Jacob Preben Pedersøn, Ibsen (Norsk)

Adrians far Jacob Preben Pedersøn Ibsen (1536 - 1633) Minnesktift over lagmann Jacob Pedersen, skrevet av sogneprest til Frue kirke, Trondheim, Ments Christophersen. M. Rogne har tillagt ham ettemavnet "Herritz" ved en misforståelse. (Se Åsskr. Romsd. Sogel. 1926 s. 49). Når det i minneskriftet nevnes at han var sønn av Peder lbsønn Herritz Fou-get o.s.v er "Herritz" ikke et etternavn, men forteller at faren var herredsfogd i Jylland. Jacob Pedersen var en rik mann. Hans formue ble anslått til en tønne gull d. v. s. en million gullkroner. En god del av denne kapital har han fått ved sagbruksdrift i Romsdal. Lagmann J. Pedersen var født 1536 og døde 3. sept. 1633 og er begravet i Trondheim. I "Romsdals Soga II" side 113 er inntatt et billede av den gamle lagrnann. Af Den Rette Siælens Fryd offuer den Gode Hvrde Throfaste Veyvisere oc Riige Vert- Aff den III Konning Oavids Psalme Huilken udi Thrundhiems Dom Kiercke den 8. sept. Aar 1633 bleff forklaret Der den Årlige og Velacte oc nu Salige Mands Jacob Pederson Fordum Lougmand udi Thrundhiems Lhen oc Jemtland hans Liig bleff en hæderlig begraffuelse effter den Christelige Viis bestæiget aff M. C. S. Past. loci.

Erlig Viis oc Velact Mands S. Jacob Pederson fordum Lougmand ger i Thrundhiems Lehn oc Jempteland Erlige herkomst Christelige Leffnet oc Salige Affsked fra denne Verden. Denne Salige Mand Jacob Pederson huis Legem wii haffue leedsaget til sit rette Huilested var Bomfød i Vammenby i Nørre Lyng Herrit i Jylland Aar 1536 aff erlige oc Gudfryctige Ecte Foreldre: Faderen Erlige oc Velact Mand Peder lbson Herritz Fouget i forbemelte Herrit Moderen den Ærlig.og Gudfrvctig Quinde Anna Pedersdotter der med Gud haffde deris Ectestand med denne Vnge son som vaar en i blant Tolf Børn Velsignet offrede de hannem HErren igjen oc det først ved Bønen dernæst udj Daaben oc omsider ved optuctelsen i den sande Guds Fryct baade hiemme i Husit indtil han var tolff aar gammel oc siden p Viborrig i Skriffue oc Regne Schole i fire Aar att hand saaledis aff vngdommen kunde lære at frycte Gud huor met Foræaeldrene beuiser Børnene en større Tieniste end de dennem stor Rigdom Guld oc Grønne Skoffue efterlader thi aff Herrens Fryct haffuer de den største fordel i lengden: Huorfor Tobias trøstede sin søn oc sage: Sørge iccun min søn wii ere vel Fattige folck men wii skuller faa meget Gods dersom vi Frycte Gud fly Synden oc giøre got. Men der nu denne Salige Mand var kommen til denne Alder vilde hans S. Forældre at han skulle begiffue sig paa andre Steder der at see oc lære det som hannem i Fremtiden kunde være Tienligst er saa kommen først udi Tieniste metErIig oc Velbyrdig Mand Hendrich Gvldenstiem paa Veitskylde Closter huilken Velb. Mand der hand haffde hafft hannem i sin Tieniste udi 2 aar beskicede hand hanem at tiene sin Velb. Moder Fru Jvtte som den tid haffde Vestervig Closter i Forlæning der hand hafde været hos den Velb. Frue paa it Aars tid bleff hand forskrfuen til Axel Viffuert paa Riberhus oc tiente den Velb. Mand for en Liffdreng paa.3 aars tid. Er saa met sin gode Affsked kommen him til-sine Forældre huilcke skickede hannem til Lvbeck paa 3 aars tid der han nu var øffuet udi det Tvdske Sprock oc skriffuen begaff hand sig til Rostock i Tieniste met en Borger Hendrich Gysebeer oc tiente hannem udi 5 aar der hand nu actede at ville forreise hiem er hand udi Stralsund kommen til Velbyrdig Jørgen Bildis Fouget i Melstaherrit hos huilken hand bleff i 2 aar. Begaff sig saa hiemtil sine Forældre oc der hans Fader Iveed Døden hannem frafald forreiiste hand (effter at hand haffe værit hiemme it aar) til Trundhiem oc bleff hos W. Hans Offesen paa it aars tid indtil Velbyrdig Mand Jacob Huidtfel som var reist ned til Danmarck kom op til Lehnet huilken antog hannem udi sin tieniste oc skickede hannem ned til Berritzpaard i Lolland hour hand var Fouget i 2 aar. Men der Velbyrdig Jacob Huitfeldt kom til Danmarck sin gaard at besøge oc befandt hans Troskab oc Flittighed haffuer hand været hans Velbyrdigted Følgeactig til Trundhiem igien oc bleff satt til Fouget paa' l'rundhiems gaard hour hand var 3 aars tid oc siden effter den Velb. Mands dødelige Affgang i Velbyrdig Cristian Frises til oc udi samme BestelIfng i 3 aar. Der nu denne Salige Herre hafde for faret oc befunden hans Skickelighed oc Forstand betroede hand hannen til at være Forvalter- offuer Rumsdals Lehn som Velbyrdig Otto Brocken huus til Veldersloff hafde i Forlenlng. Som hand nu var kommen til vis Bolig oc tilhold gaff Gud hannem Sind til det Hellige oc Hederlige Ecteskab huorfor hand befriede sig en Erlig og Gudfryctig Pige til Hustru ved Naffn Margrete Peders Daatter nu Salig hos HErren og met hende leffuet hand i it Erligt og Kierligy Ekteskab udi 34 aar udi denne stand velsignede Gud hannem synderligen først med en dydig Viis oc Gudfryctig Hustru derrnæst met 7 Sønner oc 7 Døttre huilcke sine Børns ynske!ig opvext oc lyckelig Velfart met menge Børnebørr hand icke uden Stor Glæde i denne sin høye Alder seet haffuer, trende aff sønnene ere vandrede i Veyen for Faderen. Derforuden haffuer oc Gud hannem rigeligen oc Rundeligen met sit Erige Ophold til sin Døds Dag forsørget oc forsiunet. Midlertid haffuer hand tient disse Velbyrdige Mænd, S. Otte Brockenhuus for Fouget i Rumsdal i 9 aar. Velbyrdige Friderich Rosenkrants offuer Gidske Godtz Forvalter j 4 arr. Velbyrdig. Siffvert Beck offuer samme Godtz i fulde 10 aar. Medlertid haffde han Søndmøers Faugderi udi 3 Aar. Tog saa sin affsked oc Forloff bleff der efter aff Velbvrdig Sthen Bilde beskicket til Fouget offuer Rumsdalen ipjen udi 7 aar udi huilcke Velbvrdige Marids Tieniste hand Sig saa haffuer forholdet at hand met Gunst er erføffuet oc saa omsider til høijere Bestilling vaceret og kaldet: Som var at han den 7 Sept. Anno 1609 bekom vor Allernaadigste Herris oc Kongis Breff oc Befaling paa Thrundhiems Laugstol huilcken vanskelig Bestilling hand udi 14 Aar Erligen oc Christeligen oc vell haffde forrestaaet oc betient. Men der Gud nu haffde kaldet hans Salipe Hustru Margrete Pedersdatter oc hand paa samme tid var falden udi en hefftig Siugdom da for same sin Suaghed høve Alder oc store Sorg haffuer hand ladet anmode den Høye Øffrighed om Dimission oc forloff fra det besuerlige Domer Embede huikcket hand oc naadigst haffde erlanget oc forhuærffuet.. Siden haffuer hand aff sin kiære Suoger Erlig og Velact Mand Jon Robertzon nu Borgermester her udi Trundhiem oc aff sin kiære Daatter Erlig oc Gudfryctig Quinde Margrete Jacobs Daatter været begiærindis at de som den tid paa Deris Gaard i Nummedalen haffde tilholdet vilde hannem tit Tieniste forføye Sig hid til Byen oc paa sig tage Husholdnings Omhu paa det hand fra saadant erlediget kunde nu Roligere tiene Gud som er icke heller aff denne Salige Mand forsømt. Huilket Vidnesbyrd saa vijt hans Erlige Rvckte effter hans død for Børn oc effterkommere som den bedste eftertale udfordrer jeg ey allene for min ringe Person som der Christen Kiercke paa dette Sted i nogle aar uverdeligen betient haffuer veed i al Sandhed at efftersige men det er den gandske Meenighed bekant at hand var den første i HErrens Hus oc den sidste derfra icke alleniste paa Sabatheme men endocsaa i Vugeprædickener hour udi hand oc bleff varactig indtill 8 Dage ungefærlig for hand skildis her fra. oc Siugdommen hannem det da tormeente. Men der hand nu befant aff'tegemens tilvoxindis Suaghed ja saa godt som i Sindet var forvisset at hand icke ret lenge sKulde-betyngis med det Dødelige Legeme begierede hand aff sin forbemelte Souger oc Daatter at de vilde nu tøffue saa lenge hos hannem indtil de kunde gjøre hannem den sidste ære oc tieneste met hans Legemis bestedelse til Jorden huilket oc skeede thi den 28 Augusti begynte siugdommen at gribe hannem for alvore an men der hard dagen derefter stod op oc iførde sig vilde da gaa som hand pleyede i sit Kammer derat giøre sine bønner bleff hand betagen met øynenes dumhed oc saadan Legemens Skielffuelse at hiand huerken var mectig at holde Bogen i Haanden ey heller kunde skielne Ordene vilde derfor at hans Daatter forbem. Margrete skulle læse hannem Bønene for men Saugheden formeente hannem saa tenge at holde sig fra Sengen oc der hand nu formerckte Tiden icke at vere langt borte lod hand fordre min medbroder i Ordet til sig Hæderlig oc Vellært Mand H. Mickel Villatzon der paa Embedens vegne skulle meddele hannem det Høyværdige Sacramente oc styrcke hannem til Reysen met HErrens Ord huor til den S. Mand sig ret Gudeligen hafde beredt thi endog hand var meget Suag saa vilde hand dog huerken ligge eller sidde men met bøyede knæ i klæderne iført annamme sin Frelseris Christi Sande Legem oc dvrebar Blod oc formedelst Legemens Amectighed lod sig aff andre dertil hielpis: thi dend Salige Mand forrettede alltid sin Bict met en synderlig Andact oc gaff med udvortis Geberder tilkiende at hand vel viste sig paa det sted icke saa meget met it Syndigt oc Dødeligt Menniske en ringe Ordens Tienere at haffue at bestlile at hand jo haffde mere met Gud den Helligste oc Retferdigste oc der hand var nu saa paa Siælens vegne bestyrket laa hand stille i sin Gudelige Andact i Bøn oc Paakaldelse met god Forstand indtil dend 3. September ved slett om Afftenen oc da hensoff hand sacteligen i HErren effterat hand var bleffuen mot oc træt aff Verden oc haffde naaet en stor oc høv alder nemlig 97 aar hans Siæl glædes hos Gud Legemet huiler til Dommens Dag oc da met andre Vdvalde til Evig Hellighed skal opstaa huor til oc hielpe Gud for sin elsklige Søns JEsu Cristi skyld Amen.

På originalmanuskriptets bakside er skrevet: Hederlig, Erlige oc Velacte Mand, Met deris ærlige oc Gudfrvctige Hustrue: Jon Robertzon udi Trundhiem met sin kiære Hustru Margrete Jacobsdotter. Borgermester udi Trundhiem. hrr. Melchior Jacobsøn sogneprest til Hitterens Prestegield kiære Hustru Milde Odensdotter. Truels Hanssøn Raadmand udi Trundhiem met sin kiære Hustru Anna Jacobsdotter. Baltzer Jenssøn Kare met sin kiære Hustru Ahlet Jacobsdtr. Matthiis Torcelson Holst K. M. Fouget offuer Senien i Nordlanden met sin kiære Hustru Grete Jacobsdotter. Petter Jacobsøn K. M. Fouget offuer Heljeland met sin kiære Hustru Anna Jonsdotter. Anders Iffuersøn Fauget udi Rumsdall met sin kiære Hustru Inger Jacobsdaatter. Adrian Jacobson met sin kiære Hustru Milde Hansdotter. Jens Jacobson K. M. Fouget udi Laufoden. Saa oc Erlige oc Gudfryctige Anna Jacobsdaatter S. Anders Iffuersøn fordum Gidche Godsis Forvalter Efterleffuerske. Kristine Jacobsdotter S. Carsten Jacobsson fordum K: M: Fouget i Stjørdalen Effterleffuerske. Alle salig Jacob Pedersøns oc Margrete Pedersdaatters Børn oc Suogere, Mine tilforladende gode Venner Lyche oc Salighed aff Gvd.

I Jacob Nielsens Protocoll over Trondhiems by samt Ebbe Carsten Tønders Fortegnelse over dens Civile Betjenter med nogle Antegnelser Ms. 4fo 383 i Universitetsbiblioteket fmnes flg: Jacob Pedersen fø i Jylland, død d. 3. Sept. 1633 gl. 97 aar. Enkemand 11 aar, gift 35 uger. 14 aar Laugmand, havde 14 Børn, 7 sønner, 7 døtre. Var her d. 13. Nov. 1614, ligesaa d. 30 oct. 1623. To af hds. Sønner nævnes sc. (1) Hr. Melcbior Jacobsen i Hevne. (2) Peder Jacobsen. Hands kone Margrete Pedersdatter død d. 12 Dec. 1622, 66 Aar gml. Vid. Skiøning p. 207. Kilde: Herlof Grüner: Lagmann Jacob Pedersen i Romsdal sogelags årsskrift

view all 26

Lagmann Jacob Pedersen's Timeline

1536
September 3, 1536
Denmark
1585
1585
Age 48
Gidske, Romsdalen
1587
1587
Age 50
Vestnes, Vestnes, Møre og Romsdal, Norway
1587
Age 50
Møre og Romsdal, Norway
1590
1590
Age 53
Giske, Romsdal, Møre og Romsdal, Norway
1590
Age 53
Gidske, Romsdalen, Norway
1591
1591
Age 54
Giske, Møre og Romsdal, Norway
1591
Age 54
Vestnes, Møre og Romsdal
1595
1595
Age 58
Gidske, Romsdalen