Jens Hansen

Jens var med i 2. Slesvigske krig i 8. Brigade under kaptajn Frederik Stockfleth [Capitain Frederik Hannibal Eduard Harald de Stockfleth]. Han blev såret under kampen om forposterne ved Dybbøl d. 17. marts 1864, hvor han blev optaget af preusserne og kørt på lazarettet i Flensborg.
Han har givet følgende beretning om tilbagetoget fra Altona til Dybbøl:
Skovlovringer i Krig.

En kendt Skovlovring var Jens Hessel fra Funder (født Jens Hansen på Sejerø 1840). I sine unge Dage yppede han gerne Slagsmål på Skive og Holstebro Markeder når Lovringerne var Kørende derned med Træ. Han deltog i Krigen 1864, lærte som Rekrut i Altona. Soldaterne måtte ikke gå med Uniform ind i Hamborg, der jo var tysk Område, men skulde være iført Civilt Tøj. En aften gik to Soldater fra Kragelund, Jens Frederik Kjeldsen og Ole Chr. Jensen i Civil ind i Hamborg og Jens Hessel fulgte med, men i Uniform, hvad var strengt forbudt.

Dette gik endda godt, men Jens Hessel blev naturligvis fuld, og da de kom tilbage til Altona gik Jens Hessel dinglende af Fuldskab og sang gjennem Gaderne. Da kom der to Sergenter, greb hver fra sin side fat i ham og spurgte om han havde Nattegn. ”Nattegn”, siger Jens Hessel, må jeg spørge om i har noget Nattegn?, idet samme gav han de intetanende Sergenter et Slag, så de væltede bagover. Jens Hessel blev stående ganske rolig til Sergenterne kom på benene igjen. De turde dog ikke gå på ham igjen, men løb hen i Hovedvagten for at hente hjælp.

Imens gik hans to civilklædte Kammerater hen til ham for at få ham med hjem i Kvarteret, det ville Jens Hessel ikke, blev ondsindet og vilde slå dem, de foer da begge ind på ham kastede ham Omkuld og bar ham hjem i Kvarteret hvor de smed ham på sengen. Dette var også på høje Tid, thi udenfor hørte de Vagtmandskabets Taktfaste Skridt på Brostenene. Dermed var faren for Jens Hessel ikke dreven over, hvorfor han næste morgen gik hen til hans Oversergent, en Mand han ofte drak en pægl med, og bad om et godt Råd. Gå hjem i seng og sig du er syg. Samme Dag da Soldaterne stillede på Exsiserpladsen gik de to Sergenter op og ned foran Rækkerne for at Gjenkende Manden der slog dem Aftenen før, de fandt ham ikke, men der manglede en Mand, Jens Hessel Sygemeldt, Råbte Oversergenten, Godt, siger Kaptajnen, ham kan det altså ikke være. Jens Hessel slap for denne Gang.

Da Hæren gik fra Dannevirke Kæmpede de ved Hadeby Kirke, her tog Jens Hessel Alterlysene og puttede i sin Tornyster og på Tilbagetoget bjærgede han et par Flasker Vin hos en Købmand der var løbet fra Hus og Lager. Både Alterlysene og Vinen kom senere Soldaterne til god Nytte under meget Vanskelige Forhold. Soldaterne kom til Sønderborg og gik ombord i et stort Transportskib, der kunde rumme over 3000 Mand, det var Mandskab af 8. Brigade. En Kaptajn Stochflek havde dog sørget for et mindre Skib til sit Kompagni. Forholdene i det store Transportskib var næsten Uudholdelige. Mandskabet var tætpakket som Sild i en Tønde. De som kom i Lasten måtte blive der og de der var på Dækket måtte forblive der.

Skibet sejlede i tre Dage og Nætter. Ingen vidste hvor de sejlede omkring, der blev sagt at Skibet havde været i nærheden af København, der blev sagt at Overkommandoen befrygte en Tysk Landgang på Sjælland, hvorfor 8. Brigade skulle forhindre Landgang. I 3 Dage lå Jens Hessel i Lasten, hvor der var bælgmørkt og flere tusind Mand. Al Nødtørft forrettedes dernede og den indtrængende Luft udbredte en ulidelig Stank. Ikke bedre var Forholdene for de som i de tre Døgn måtte opholde sig på Dækket, de havde ganske frisk luft, men der herskede en hård bidende Frost og en Skarp Blæst så Disse Soldater var hel blåfrossen af Kulde.

Nede i Lasten tændte Jens Hessel Alterlysene fra Hadeby Kirke, de var Velkomne for de Tusinder af Mennesker der opholdt sig i det mørke rum. De to flasker Vin han bjærgede under Tilbagetoget fra Dannevirke, delte han med Kammeraterne. Efter 3 Dages Sejlads blev Brigaden Landsat i Fredericia.