Jens Rud, I

Rud, Jens, –o.1404, Rigsraad, Stamfader for hele den siden saa bekjendte danske Adelsslægt Rud og selv en betydelig og anset Mand, nævnes første Gang 1360 og betegnes da som «unge J. R.»; der har altsaa samtidig levet en gamle J. R., mulig hans Fader, thi selv nævnes han i Slutningen af sin Levetid ofte som gamle Hr. J. R. til Adskillelse fra sin Søn af samme Navn. 1369 forekommer han som Høvedsmand paa Korsør, og Aaret efter sendte Kongen ham med Foræringer til Paven for at udvirke Bandlysning af Kongens oprørske Undersaatter; formodentlig var han alt da Medlem af Kongens Raad, men først 1382 kaldes han Ridder. I Mellemtiden synes han at have været Høvedsmand paa Holbæk, men 1387 var han Høvedsmand paa Vordingborg og 1390 paa Jungshoved, som han 1396 afstod mod at faa Møen og Stegehus i Forlening paa 5 Aar. Formodentlig var det derfor ikke ham, men hans Søn af samme Navn, der 1400 var Høvedsmand i Telge. Som Medlem af Raadet forekommer han i en Række vigtige Statsakter; særlig bør fremhæves, at han deltog i Unionsforhandlingerne i Kalmar 1397 og har beseglet Udkastet til Unionstraktaten. I den store Kongevalgsakt s. A. er hans Navn Nr. 2 af den verdslige danske Adels, et talende Vidnesbyrd om den fremragende Stilling, han da indtog. Alt 1391 havde han med sin Hustru, Alhed Clausdatter Grubendal, stiftet Sjælemesser i Sorø Kloster, men døde dog vistnok først ved 1404.

Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 23 ff.

Thiset. Bricka Dansk biogr. leks.