Johan Jespersen Friis

[http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:TcyNVRQMSf0J:w...] DJOEF:

Nr. 470 • Odense 13.04.1545 Dombog 5, Fol. 1R-1V Johan Friis (adel) mod Peder Ostredsen Landsbyforhold m.v. - rebning (appel, retspleje, rebning; marker) • Kongen til stede; 14 fraværende fra rådet • 2. instans. Udfald: Domfældelse • ændring af dom v. Sallinge Herredsting Retsgrundlag: Recessen Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne havde udmeldt rebsmænd til at rebe en mark i Håstrup, skønt sagsøger havde kongeligt protektorium, da han var i rigens forfald.

Nr. 756 • Nyborg 11.11.1550 Dombog 6, Fol. 16V-17R Johan Friis (adel • Hesselager, Hesselager S., Gudme H., Svendborg A.) mod Erik Bille (adel • Lindved, Stenløse S., Odense H., Odense A.) Hævd og besiddelse - ejendom (retspleje, kongebrev, udsættelse; ejendom, kirkegods) 24 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Andet: udsættelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne benytter noget af Dalum Klosters jord imod et brev udstedt af Kong Hans.

Nr. 764 • Nyborg 24.12.1550 Dombog 6, Fol. 23R-23V Johan Friis (adel • Hesselager, Hesselager S., Gudme H., Svendborg A.) mod Erik Bille (adel • Lindved, Stenløse S., Odense H., Odense A.) Hævd og besiddelse - ejendom • Kongen fraværende; 22 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Domfældelse

Nr. 1035 • Nyborg 05.11.1554 Dombog 6, Fol. 319R-319V Kirsten Lykkesdatter (adel • Rygård, Langå S., Gudme H., Svendborg A.) mod Jens Hvid (Lørup, Ryslinge S., Gudme H., Svendborg A.) Retspleje (myndighed, herredsfoged; gærder) • Kongen til stede; 26 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Frikendelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne som herredsfoged ikke ville give hende en kopi af, at hun på herredstinget havde klaget over, at Johan Friis havde indhegnet noget jord, fordi hun havde afvist at indlede en retssag. • Trykt: DD2, nr. 210

Nr. 1039 • Nyborg 18.12.1554 Dombog 6, Fol. 321V-322V Johan Friis (adel • Hesselager, Hesselager S., Gudme H., Svendborg A.) mod Anne Johan Urnes; Kirsten Lykkesdatter (adel • Rygård, Langå S., Gudme H., Svendborg A.) Hegn m.v. - markskel (retspleje, sandemænd; ejendom, marker, skel) • Kongen til stede; 23 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Andet: sandemænd opkræves Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi disse nægtede at anerkende markskellet mellem Langå, Øksendrup, Hesselager og Vormark. • Trykt: GDD1, nr. 115

Nr. 1040 • Nyborg 18.12.1554 Dombog 6, Fol. 324V-325R Johan Friis (adel • Hesselager, Hesselager S., Gudme H., Svendborg A.) mod Anne Johan Urnes; Kirsten Lykkesdatter (adel • Rygård, Langå S., Gudme H., Svendborg A.) Hegn m.v. - markskel (ejendom, marker, skel) • Kongen til stede; 23 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Domfældelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte ang. markskel på Hesselager Mølledam. • Trykt: DD2, nr. 212

Nr. 1201 • Odense 12.07.1558 Dombog 7, Fol. 46R-46V Knud Iversen (bonde • Birkum, Fraugde S., Åsum H., Odense A.) mod Johan Friis (adel • Hesselager, Hesselager S., Gudme H., Svendborg A.) Bønder, fæste m.v. - fæste (fæsteforhold, fæste, udvisning, afgifter, landgilde) • Kongen til stede; 22 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Frikendelse Retsgrundlag: Recessen Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne havde udvist ham af hans gård p.g.a. landgilderestance.

• Johan Friis (20. februar 1494 på Lundbygård på Tåsinge – 5. december 1570 i Køge) var en dansk adelsmand og kongens kansler.

Han rejste i Europa i sin ungdom og tog magistergraden i Köln. Han kom efter sin hjemkomst til Danmark ind i Danske Kancelli under Christian 2. og blev i 1532 af Frederik 1. gjort til kongens kansler.

Efter kong Frederiks død gik Johan Friis tidligt ind for den senere Christian 3. som konge og fik den fynske adel med på ideen. Han kom i problemer under Grevens Fejde og var en tid fængslet hos grev Christoffer af Oldenburg. Han klarede sig dog og slap fri, og i 1536 gjorde Christian 3. ham til kansler igen samt medlem af Rigsrådet. Han gjorde embedet som kansler mere betydningsfuldt, end det tidligere havde været og spillede en stor rolle i arbejdet for at bringe Universitetet, kirken og skolen på ret fod igen efter den omtumlede reformationstid.

Også Frederik 2. havde stor tillid til Johan Friis. I Rigsrådet var han en stærk modstander af Sverige og arbejdede for den konflikt, som mundede ud i Syvårskrigen.

Han var en stor godssamler, og hans metoder i forbindelse hermed tålte ikke altid dagens lys. Han iværksatte byggeriet af Hesselagergård og Borreby, to tidlige eksempler på renæssancebyggeri i Danmark.

Han er begravet i Hesselager Kirke, hvor der allerede 1557 blev rejst et epitafium over ham.

https://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Friis