Johannes Barthomolæus Christophersen Bluhme

Is your surname Bluhme?

Research the Bluhme family

Johannes Barthomolæus Christophersen Bluhme's Geni Profile

Records for Johannes Bluhme

11,140 Records

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Share

Johannes Barthomolæus Christophersen Bluhme

Birthdate:
Birthplace: Tønder sogn, Tønder, Højer & Lø herred, Tønder amt, Denmark
Death: Died in København, Sankt Petri Sogn
Place of Burial: København, Sankt Petri Sogn
Immediate Family:

Son of Christopher Bluhme and Catharina Thomsen
Husband of Ida Amalie Georgsdatter Jønsz
Father of Anna Catharina Bluhme; Georg Friedrich Bluhme; Christopher Johannesen Bluhme; Christian Albrecht Bluhme and Johannes Bartholomæus Bluhme
Brother of Anna Catharina Bluhme

Occupation: Hofpræst
Managed by: Christian Andreas Lysholm
Last Updated:

About Johannes Barthomolæus Christophersen Bluhme

Han døbtes 6/11 1681 og hans faddere var: Johannes Thomsen (hans Morfader), Johannes Dicelius (antagelig faderens efterfølger som kantor) og Katharina Kenckels (præstens kone).

Immatrikuleret 30/4 1700 i Rostock. (Dissertion 1702.) 26/9 1702 ommatrikuleret ved Københavns Universitet, hvorfra han dimitterede med højeste udmærkelse.

Fra 26/11 1703 studerede han ved Kiels Universitet, hvor han 1705 pådrog sig en meget alvorlig sygdom. Senere var han nogle år huslærer og blev 1708 præst i Boren (Angel).

1728 overtog han stillingen som pastor primarius ved Marienkirche i Rendsburg. Samme år hørte Kong Frederik IV ham og kaldte ham til Odense. Allerede 1729 blev han 4. hofpræst i København. Kong Christian VI udnævnte ham i 1733 til overhofpræst, hvilken stilling han også havde under Kong Frederik V ifølge bekendtgørelse af 1746.

Han døde i København og begravedes 2/11 1753 på Sct. Petri Kirkegård ved Nørregade. Hans gravskrift er indmuret i kirkevægen. Under sin tjeneste som overhofpræst var han meget stærkt involveret i konfirmationens indførelse i Danmark.

Gift 1707 med Ida Amalie Jönsius. Født 19/5 1689, død 25/5 1760.


Bluhme, Johannes Bartholomæus, 1681-1753, Hofpræst,

er født 1. Nov. 1681 i Tønder, hvor

Faderen, Christopher B., var Rektor; Moderen hed

Cathrine Thomsen. Han blev undervist af Faderen,

til han 1700 tog til Universitetet i Rostock. Efter

at have opholdt sig her i 2 Aar rejste han til

Kjøbenhavn for at øve sig i det danske Sprog,

«som i Amtet Tønder til gejstlige Betjeninger er

højst fornødent». Professor Fecht i Rostock havde

anbefalet ham til den lærde Joh. Brunsmann, Præst

ved Vartov og Forfatter af «Kjøge Huskors». Denne

tog sig ogsaa af ham og flyede ham bl. a. Speners og

Franckes Skrifter. I Kjøbenhavn tog han Attestats og

prædikede første Gang paa Dansk. Efter et Ophold i

Tønder drog han 1704 til Kiel, hvorfra Faderen det

næste Foraar maatte hente ham syg hjem. Han laa i 17

Uger mellem Liv og Død; i denne Korsets Skole lærte

Gud ham mere til hans Sjæls Salighed, end han havde

lært paa Universitetet. -- Efter en Prøveprædiken

valgtes han 1707 til Præst i Borne (paa Tysk Bohren)

i Angel, og «efter en og anden Vanskelighed» blev han

ordineret af Generalsuperintendent Dr. Muhlius. Samme

Aar ægtede han Ida Amalie, Datter af Pastor Georg

Jønsius i Borne. Efter at han havde afslaaet flere

Kaldelser, blev han 1728 første Præst ved Mariekirken

i Rensborg. Men Aaret efter hørte Frederik IV ham

her, hvorefter han stævnedes til Odense for atter at

prædike for Kongen, som derpaa kaldte ham til tysk

Hofprædikant i Steden for Conradi.

Da Christian VI 1733 afskedigede sin Konfessionarius

J. Frauen, fik B. hans Embede, men ikke Titelen.

B. tilhører helt den halleske Skole og maa anses for

en ægte Discipel af Spener og Francke. Samtidig med at

han kaldedes til Konfessionarius, kom Grev Zinsendorf

til Kjøbenhavn og fremkaldte den stærke religiøse

Bevægelse, der udmærker dette Tidsrum. B. sluttede sig

helt til den, og ved sit nære Forhold til Kongen fik

han den største Indflydelse paa de Foranstaltninger,

hvorved denne søgte dels at lede Opvækkelsen, dels at

dæmme for den, naar den brød ud i Separatisme. Kongen

raadførte sig i disse Sager bestandig med B., hvem

han ærede og elskede som en Fader. Denne har ofte

søgt at formilde Kongen, naar han fandt, at dennes

Vrede gik for vidt. Det er et Træk, som kun kan hædre

en Konfessionarius, at han havde Mod til at formane

Kongen til en mildere Fremgangsmaade mod hans Faders

Enke, Anna Sophie (Reventlow); thi dette var ganske

vist at røre ved et ømt Sted. Ligeledes bad han for

sin afskedigede Formand, at Kongen vilde tilgive

ham, uagtet han netop var bleven fjærnet for sine

utilbørlige Prædikener mod Pietisterne. Endelig

fandt ogsaa den haardt forurettede Orlogskapitajn

Fr. Lütken en Talsmand i ham, saa Liitken, der var

afskediget uden Pension, fik en ny Ansættelse.

I Aaret 1735 blev J. L. Holstein, der tilhørte

den pietistiske Retning, Oversekretær i det danske

Kancelli, og fra nu af fik B. Indflydelse paa mange

offentlige Foranstaltninger. Allerede tidligere

havde han bevirket, at der ansattes Kateketer ved de

kjøbenhavnske Kirker. Efter at Kongens forrige Lærer,

Konferensraad J. W. Schrøder, havde gjort Forslag

til Konfirmationens Indførelse, blev det overdraget

ham og B. at udarbejde Anordningen derom 1736. Da

General-Kirkeinspektionskollegiet blev oprettet

1737, blev han et indflydelsesrigt Medlem af det,

ligesom han havde Sæde baade i den forberedende og

den endelige Kommission, der udarbejdede Anordningen

for Almueskole væsenet i Danmark og Norge af 1739,

men som tillige det følgende Aar maatte tilraade

at indskrænke disse Anordninger væsentlig, da de

Forudsætninger, hvorpaa de vare byggede, ikke holdt

Stik. Som Medlem af General-Kirkeinspektionen maatte

B. deltage i de Bestræbelser, som især efter 1740

gjordes for at standse de separatistiske Bevægelser,

der udbrøde baade i Danmark, Norge og Holsten. Medens

Biskop Hersleb arbejdede ivrig for at sætte Skranker

for disse, modsatte B. sig de dertil sigtende

Foranstaltninger saa længe som muligt; det var hans

Overbevisning, at det var Uret at anvende verdslig

Tvang i aandelige Sager, og at Separatisterne vel

maatte lade sig tale til Rette, naar Præsterne

kun anvendte Flid og Omhu nok herpaa. Men netop

denne Forudsætning bristede bestandig. Separatismen

optraadte i mere og mere uhyggelige Former, og det

viste sig nødvendigt enten at tilstaa en virkelig

Religionsfrihed, hvad ingen, heller ikke B., tænkte

paa, eller at lade Statsmagten træde til for at

opretholde Kirkens Enhed. B. gik derfor til sidst,

om end kun modstræbende, ind paa de ovenfor omtalte

Foranstaltninger, der ogsaa ganske rigtig kom til

at betegne Slutningen af den pietistiske eller,

som den maaske rettere burde kaldes, herrnhutiske

Bevægelse. B. er kommet til at staa for Eftertiden som

en Inkarnation af Bigotteri, næsten som Christian VI's

onde Aand, der fik Skyld for hele det pietistiske

Præg, denne Konge yndede at paatrykke Folket, og

der er Vidnesbyrd nok om, at hans samtidige heller

ikke have set paa ham med venlige Øjne. I hvad der

her er meddelt om ham, vil der ikke findes nogen

Grund til at fælde en saadan Dom over ham. Men den

store Indflydelse, han udøvede, var i en mærkelig

Grad underjordisk; den føltes alle Vegne, uden at

han selv fremtraadte, hverken for at kræve Æren

eller for at bære Ansvaret for, hvad der skete. Han

var en Mand, der nok ønskede at have Indflydelse,

men som ikke brød sig om at have den Stilling, som

svarede dertil. Derfor blev han heller aldrig virkelig

Konfessionarius, men nøjedes i en Tid, da Rangsygen

ellers grasserede saa stærkt, med en Hofprædikants

Rang. Saa priseligt nu end dette kunde være, var det

ikke saa underligt, at det vakte Misfornøjelse, at

en Mand, der hverken ved sin Stilling var berettiget

dertil, eller som traadte frem for at bære Ansvaret,

havde den største Indflydelse paa Afgjørelsen af

alle kirkelige Sager. Naar Kongen i de bevægede Aar

1732-34 ofte sendte Kancelliet egenhændige Kladder

til de Reskripter, der skulde udfærdiges, mente man,

formodentlig med rette, at B. stod bag ved; det samme

var Tilfældet, da Pietismens uforsonlige Modstander,

Præsten ved Nicolai Kirke, H. Mossin, dømtes fra sit

Embede, og ved mange andre Lejligheder; men en saadan

Indflydelse maatte være saa meget betænkeligere, som

Christian VI var en mistænksom Mand, der gjærne ad

Omveje vilde skaffe sig Underretning om Personer og

Forhold. Dertil kom, at B. fremfor alt var Kongens

Raadgiver ved Embedsbesættelser, og her er det

utvivlsomt, baade at han er optraadt som en ensidig

Partimand, der foretrak Pietister

ved enhver Lejlighed, og at han ikke har haft

Menneskekundskab nok til at bedømme, hvor Fromheden

var oprigtig, og hvor den var en Kappe, der kunde

vendes efter Hofvinden, ligesom de Mænd, der paa

hans Anbefaling bleve ansatte, langtfra altid

gjorde Fyldest i Embederne. Men selv om han, hvad

der sikkert som oftest var Tilfældet, anbefalede

værdige og dygtige Kandidater, paadrog han sig alle

deres Uvilje, der med eller uden hans Skyld bleve

tilsidesatte. Det var en af Kirkekollegiets Tanker

at danne et Seminarium theologicum, det vil sige en

Fortegnelse over værdige Kandidater; den blev aldrig

udført officielt; men i Virkeligheden har B. haft en

saadan Fortegnelse, og det var ikke til Skade for dem,

der stode paa hans Liste.

Da Christian VI laa for Døden paa Hirschholm, sendtes

der Bud efter B.; men Kongen var død, før han naaede

Slottet. I den Ligtale, han holdt over ham, har han

sat ham et smukt Minde. -- Under Frederik V blev hans

Stilling i det udvortes uforandret; han vedblev endog,

i det mindste en Tid, at give Kongen Kandidatlister;

men efterhaanden maatte han miste sin Indflydelse. Han

døde 26. Okt. 1753. Af Skrifter har han kun efterladt

en Disputats og to Klageprædikener over Christian VI

og Dronning Louise.

Zwergius, Siellandske Clerisie S. 800 ff. J. Møller, Mnemosyne IV.

L. Koch, Kong Kristian VI S. 144 ff. o. fl. St.

L. Koch.

Dansk Biografisk Lexikon

view all

Johannes Barthomolæus Christophersen Bluhme's Timeline

1662
January 8, 1662
Tønder
1681
November 1, 1681
Tønder sogn, Tønder, Højer & Lø herred, Tønder amt, Denmark
1708
August 29, 1708
Age 26
Germany
1710
September 11, 1710
Age 28
Boren, Germany
1713
July 9, 1713
Age 31
Schleswig Holstein, Germany
1715
May 21, 1715
Age 33
Anglen, Germany
1753
October 25, 1753
Age 71
København, Sankt Petri Sogn
November 2, 1753
Age 71
København, Sankt Petri Sogn
????