Lauritz Hansen Bagger

Da Hans Andersen i Jyllerup, Orre sogn, døde, skjulte man hans gang klæder i en tørveklod og troede dem velforvaret, men de blev alligevel fundet og taget af plyndrende ryttere.
Soldaterne ranede også helegårde enten for at bo i bygningerne, som polakkerne gjorde i Skudstrup, eller for at bruge deres tømmer og inventar til brændsel. Og det var jo ikke let for ejerne at skjule dem!

Dog forsøgte man noget i den retning i Gjellerup, Varde landsogn.
Der døde en velhavende selvejerbonde, Eske Christensen og hans hustru, Anne Hansdatter, antagelig af pesten 1659, som var særlig hård ved gamle mennesker.
Der var 3 børn,
en søn Christen Eskesen fik gården.
Datteren Kirsten vargift med Tonnis Christensen i Toftnæs,
og datteren Mette, der nylig var død, havde været gift med Las Hansen, borger i Varde.

Skiftet efter Eskes viser, at man havde flyttet 3½ fag »opbygning«,» som i denne usikre tid ikke kunne haves her i gården «ind på et stykke kålgårdsjord, som boet ejede i Almishusgade 9 i Varde, antagelig ved siden af svigersønnens bolig.2 Hertil flyttede man også andre gode sager: grubekedel, brændevinstøj, sengeklæder, seletøj, 12 alen hvid og 9 alen sort vadmel, 3 sølvskeer, enegekiste og skrin m.m

https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/view/76090/110064