Michael Rasmussen Lange, til Krumstrup

https://da.wikipedia.org/wiki/Krumstrup: Krumstrup

Kilde-Links:

===========================================================================================================================================================

http://www.bibliotekforlandbokulturogsoefart.dk/filer/Holger%20Hans...

K.B. Middelfart 1709-1749 opsl. 164

Onsdagen d. 20 oct. copuleret Højagtede og Velfornemme
Ungkarl Sr. Mikkel Rasmussen Lange og
Dydzirede Jomfrue Karen Pedersdatter Haurum, udi sin Moders Kiersten sl Peder Haurums Huus og det efter Kongl. Mayts. Tilladelse. Forlovere vare Byefoged sr. Niels Olsen og Sr Johan Gosman, overværende Mons. Lange, rector Wallund, Byefogdens Kiæreste, Johan Gosmans Kiæreste, Prousten Hr. Krag og Kiæreste , Mons. Jep Haurum

Han købte i 1734 Pjente mølle i Odense, men solgte den igen 1737. Han blev fanget af svenskerne under Skånske krig men flygtede i 1712 efter 2 års fangenskab.

Afskrift af register til borgerskabsprotokol: Lange, Michel Rasmussen – født Langeland, skipper, 28.5.1728, I 102

20-10-1723 gift med Karen Pedersdatter Haurum i Middelfart 1737 og 1746 forpagter på Skjoldemose, og købte den 1750. Købte Böttigersholm (Hofmansgave) på auktion d.21-9-1754. Hans enke solgte Böttigersholm til sønnen Christian d.7-9-1761 Krumstrup solgtes 4-12-1760 efter hendes død til Agent Von Westen

Historien har dog glemt at tilføje, at Niels Krag sikkert var en meget streng godsejer; thi Fyns største bondeplager Michel Lange (født 1682 - død 1756), var i en lang årrække hans ridefoged på Egeskov og senere forpagter på Skjoldemose. Michel Lange var en dygtig mand og samlede sig en stor formue, og han blev senere ejer af Krumstrup og Hofmansgave og en stor del bøndergods. Men han og hans sønner var rå og grusomme, de udsugede deres bønder og pryglede flere af dem til døde, og sønnen Rasmus dræbte sin broder Peder Lange på Krumstrup med gift for at komme i besiddelse af hans formue, og han døde som livstidsfange i lænker på Bremerholmen i København. Michel Lange indrettede et gravkapel til sin slægt ved Norup kirke, Hofmansgaves sognekirke. Dette blev senere nedbrudt, og amtsprovst Lütken skrev da følgende om disse Langer: "Mausolæet selv var anbragt til skade for kirken, som den betog lyset og måtte vække hos de kirkebesøgende mange ubehagelige reminicenser om en familie, hvis færd mod almuen vil opbevares i frygtelig erindring til de sildigste slægter." Michel Lange synes dog at have stået højt hos sit herskab, og han opkaldte to af sine børn efter dem - og her er sikkert grund til at mindes det gamle ord: "Som herren er, så følge ham svende." Michel Langes sønner tilsatte den store formue, og almuen har sikkert glædet sig ved, at de strenge herrer kun regerede kort. Kilde: http://www.fynhistorie.dk/node/101, afsnit 13: Niels Krag _________________________________________________________________________________

Følgende beretning er hentet fra: http://www.lørup.dk =: (http://www.lørup.dk/side.asp?Id=27615)

Linket skal indtastes manuelt! - Kopieret herunder af Mona Rubæk - indtastet 22. April 2017

Brodermordet på Krumstrup i 1756.

Brødrene Lange på Krumstrup er det uhyggeligste kapitel i Krumstrups historie. To af Michel Lange's sønner Peder og Rasmus, kom til at gøre sig bemærkede, da moderen blev enke.

Peder bestyrede gården for moderen, og Rasmus, hvis studeringer i København var mis­lykkedes, var forvalter. Peder var overtroisk og så fordrukken, at han hver morgen startede dagen med en halv liter brændevin. Penge var hans eneste interesse, og han snød og bedrog og førte processer for at få de penge, som gården ikke gav nok af. Broderen Rasmus var på grund af sin uddannelse Peder overlegen, og ærgrede sig over, at denne havde mest udsigt til at overtage Krumstrup. Han havde dog stor indfly­delse på daglejere og bønder i Sandager, som var Krumstrups fæstere og som så op til ham for hans lærdom.

For at nå sit mål, at blive ejer af Krumstrup, lagde han planer om at få broderen slået ihjel. Ved vilde drikkegilder aftalte han med de 2 brødre Niels og Rasmus Nielsen i Sandager, der var slemme krybskytter, at slå Peder Lange ihjel. De skulle kvæle ham med en ny halsklud, men dette nægtede de at gøre. Så ville han have dem til at skyde ham om aftenen, forklædte i kvindeklæder. Derefter skulle de sætte hans fod i stigbøjlen og drive hesten bort. Dertil fik de en pistol med 11 rendekugler. men det blev heller ikke til noget. Endelig foreslog Rasmus dem, at de skulle stikke Peder Lange ihjel med en hirsch­fænger og viste dem på sig selv, hvor hjertet sad. De skulle ikke være bange, han skulle nok klare det med falske vidner. Det hjalp dog ikke, at han bød dem 100 rigsdaler, ej heller at han truede med at slå dem ihjel, hvis de ikke gjorde det.

Rasmus Lange gjorde det så selv med gift, idet han bildte broderen ind, at han ved at læse i Cyprianus*) havde fået at vide, at der var en skat begravet nordvest for haven ved Tyvestente, og den kunne graves op med spader, der var smedet i fandens navn, når skattegraveren drak flittigt af en trylledrik. Peder gik til smeden i Lørup, der havde sin smedje lige bag Krumstrup mark. Efter at Peder havde slået det første slag, idet han råbte: »Så i fandens navn « hvilket ikke var mere, end sme­den var vant at høre af Peders mund, tildannede smeden spaden.

En mørk aften gik de to brødre ned til Tyvestenten med 2 karle som skulle hjælpe Peder med at grave. De fik hver en flaske med trylledrik. Det var sprit: men i Peders flaske var der iblandet et pulver ætsende gift. Rasmus og Niels Nielsen gik ind i krattet, hvor Rasmus Lange læste i Cyprianus, medens hans hjælper, Niels Nielsen udstødte vilde hyl. De tre skattegravere troede, at det var djævelen, der skreg, og de tømte flaskernes indhold, mens karlene flittigt brugte spaderne. Til sidst faldt de alle berusede om, og ud på morgenstunden løb karlene hjem, men Peder blev liggende og kastede blod op. Han blev båret op på sit væ­relse. Han lå nogle dage med blodopkastninger, hvorefter han døde den 11. august 1756 og fik derpå en fin begravelse.

Man sagde, at de grimme pletter på gulvet aldrig lod sig vaske af, og selv da der blev lagt nyt gulv, kom de igen. Der var aldrig godt at ligge på det værelse. En slægtning lå der en nat sammen med en anden pige. Midt om natten sprang døren op, og en stor lådden hund løb ind gennem stuen. Hun sprang op og smækkede døren i, men straks gentog det samme sig, hvorefter begge piger puttede sig ned under dynen.

Niels Nielsen forlangte derefter penge af Rasmus Lange, og denne blev nu klar over, at Niels måtte ryddes af vejen. Han samlede, ved hjælp af Niels-Soldat sine bønder i Sandager, skænkede for dem, så de blev fulde og hidsede sig op mod Niels NieIsen, fordi han engang havde anmeldt dem for ulovlig skovhugst. De sendte træskomanden hen til Niels og sagde, at bønderne var nu på skovhugst, for de havde lånt hans sav. Da Niels kom ud i skoven, overfaldt bønderne ham og slog ham, så han faldt om og blev liggende til hans kone kom og fandt ham. Det var natten mellem den 13. og 14. februar 1758, og natten mellem den 18. og 19. februar døde han af sine sår. Der var 6 store blodige sår i hovedet, 4 huller på venstre arm, 4 huller og 2 blå sår på højre arm, 1 hul på højre ben og 2 blå sår på venstre ben, i alt 19 sår. Niels for­talte inden han døde, sin broder Rasmus, hvordan det var gået til.

Denne gik til Herredsfogeden, der først arresterede træskomanden, og den 19. juni 1758 blev også Rasmus Lange sat fast. Efter en lang og vidt­løftig proces faldt højesteretsdommen i april 1761. Seks Sandager bønder blev dømt til døden, og deres legemer at henlægge på stejle og hjul. Træskomanden fik 8 års tugthus på Nyborgfæstning, medens Niels-Soldat slap bort ved Langes hjælp og lod sig ikke siden finde.(?) Herremanden nægtede alt. For brodermord kunne han ikke dømmes, da flasken med trylledrikken ikke kunne findes. Han blev dog dømt "til Bremerholmen at arbejde på livstid for Guds ords og sakramenternes bespottelse, signen og manen, Djævelens præsentation, sværgen og banden, mened, tyveri, mord og manddrab med overlagt råd" samt "forgribelse mod rettens og retfærdighedens fremme på mange slags underfundige måder." _______________________________________________________________________________

•) Cyprianus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi:

Thascius Caecilius Cyprianus var biskop af Karthago, kirkefader, helgen og kristen martyr. Han blev født ca. år 200 i nærheden af Karthago og halshugget 14. september 258 i Karthago. Hans helgendag er 16. september.

Cyprianus manuskripter i folkemedicin og overtro. (Drømmetydning)

I eftertiden har Cyprianus lagt navn til en række folkelige skrifter med blandt andet magiske kure mod sygdomme og andre former for trolddom. Overtroen fortæller, at den som har en Cyprianus skal sørge for at slippe af med den inden sin død. Ellers bliver han taget af Fanden. Han skal desuden sælge Cyprianus billigere, end det han købte den for. Bagest i Thieles Danske Folkesagn er der uddrag fra en lang række Cyprianuser. Museumsforstander Hans Peter Hansen har i Kloge Folk nedskrevet beretninger om kloge folk og folkemedicinen.

________________________________________________________________________

Læs også om "Straffe-kolonien" på: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/16106

Mona Rubæk - indtastet 22. April 2017

=====================================================================================================================================================

INFO I: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/h/hofmansgave/ejerraekk...

INFO II - Ejerrækken fra Faderen, Enken og Sønnerne: https://da.wikipedia.org/wiki/Hofmansgave

===================================================================================================================================================