Morten Jacobsen Barfod

Han blev ved landbruget, men flyttede til Ikast. Hér erhvervede han den store gård Vådeskov ved at gifte sig med Maren Nielsdatter. I Ikast kirkes regnskabsbog for 1585 nævnes det, at svigermoderen endnu bor på gården, idet der står: "annammet af Else i Wåde og hendes børn af gammel gæld 4 daler 1 mark", og endnu så sent som den 16/6 1606 nævnes det i et brev, at hun bor på gården. I året 1600 udstedte han et pantebrev til sin slægtning Claus Knudsen Barfod (V,3) i Sæddinge mod et lån på 100 daler. Morten var åbenbart en mand, der havde hold på sine pengesager, for på lignende måde udlånte han penge til Lars Nielsen i Gjelleruplund og Christen Christensen i Hesselbjerg og endnu flere. Christen Christensen kunne dog ikke klare sit lån, og han måtte afstå sin gård til Morten Barfod mod at blive boende som fæster. Senere fornyede Morten Barfods fire ældste sønner fæstebrevet efter faderens død. Morten Barfod ejede dog kun den ene halvdel af Vådeskov, og hans svoger Christen Nielsen havde den anden halvdel. Han blev iøvrigt ikke boende her, men flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vistnok døde i 1618. Han havde seks børn med Maren Nielsdatter (VII,19-24), der efter Mortens død giftede sig med Jens Nielsen i Hollingholt. Ved skiftet krævede børnene af deres mor at få et sølvbælte, en sølvknivskede, et sølvnøglebånd og deres fars skårne (fine) klæder eller en erstatning derfor. Der var ligeledes ved skiftet strid om hvem, der skulle tage sig af de to umyndige børn Claus og Inger, men resultatet kendes ikke (Viborg Landstings Dombog 1616-19 og 42 samt Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup side 67-68). Ved skiftet gjorde enken og børnene krav på Niels Graversens gård, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i tide, men denne hævdede til gengæld, at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retmæssige arvegods. Resultatet blev derfor, at de stævnede Niels Graversen først for herredstinget og siden for landstinget, og da sagen blev opsat i 14 dage, hører vi ikke mere til den, så der er muligvis kommet et forlig i stand. Det var i 1618.

---

Morten Jacobsen Barfod

   Født: Omkr 1530, Bjødstrup eller Nr. Nebel

   Ægteskab: Maren Nielsdatter

   Død: 1618 ? i en alder af ca. 88 år

Notater:

Morten Jacobsen Barfod overtog ved ægteskabet Med Maren Nielsdatter halvdelen af Vaaddegaard. Den anden halvdel havde svogeren Christen Nielsen, det var en større bondegård, med 16 tønder hartkorn. Det er sandsynlig at sønnen, Jacob Mortensen blev født der. Morten Jacobsen Barfod boede siden på gården Hagelskjær, også i Ikast sogn, der døde han ca. 1618.

Morten blev gift med Maren Nielsdatter. (Maren Nielsdatter blev født i Vaaddegaard, Ikast sogn?.)

Ægtefæller/børn: Maren Nielsdatter

   Jacob Mortensen Barfod+

http://www.eop.dk/1856.htm

---

http://www.slaegt.brobergweb.dk/slaegt_html/noter/ni1535.htm

Oplysninger om Morten Jacobsen Barfod (Research): http://www.geocities.com/Heartland/Hills/4272/barfod.html#I1439:

Abildtrup skriver følgende (her forkortet) om han:

Morten Jacobsen Barfod Født ca. 1560, død ca. 1618. Ovennævnte Mand hører til den gamle Barfod Slægt fra Sædding Storgaard i Nørre Nebel Sogn. Stamfaderen hed Jens Barfod. Han blev adlet af Kong Christian I Søndag efter Paaske den 13. April 1455. Han havde blandt andre Sønnen Knud Barfod, som ogsaa var Ejer af Sædding Storgaard, og 1494 og 1502 nævnes han som Herredsfoged i Vester Horne Herred. Han førte adeligt Vaaben. Han havde flere Børn, deriblandt en Søn ved Navn Claus, som efter Stamtavlen af 1925 boede paa den gamle Slægtsgaard i Aarene 1534-1554. Han skal have haft 4 Sønner, deriblandt en Søn ved Navn Ib eller Jacob, som er det samme Navn. Det er maaske denne Jacob Clausen Barfod som er Fader til ovennævnte Morten Jacobsen Barfod, der i Slutningen af 1500'erne boede i Vaade-gaard, ogsaa kaldet Vaade Skov, i Ikast Sogn. Han havde giftet sig ind paa den store Gaard, der var paa over 16 Tdr. Hartkorn. Hans Svigerfader hed Niels, men allerede 1585 nævnes hans Svigermoder Else som Enke. Datteren, som han blev gift med, hed Maren Nielsdatter. Morten Jacobsen har kendt sin Slægt i Sædding og haft Forbindelse med den; thi Pinsedag 1600 træffer vi Claus Pedersen Barfod i Vaadegaard, hvor han overtaler Morten Jacobsen til at laane sig 100 Daler mod at faa Pant i hans Bondegaard i Sønder Sædding. Denne Claus Pedersen Barfod er formodentlig en Søn af Herredsskriveren i Vester Horne Herred, Peder Lauridsen Barfod, om hvem vi ved, at han 1592 fik Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kronens Part af Korntienden af Nørre Nebel Sogn. Det var dog kun den ene Halvdel af Vaadegaard, Morten Jacobsen besad. Hans Svoger, Christen Nielsen, havde den anden Halvdel. Morten Jacobsen blev ikke boende i Vaadegaard. Han flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vist døde 1618. Morten Jacobsen maa økonomisk have siddet godt i det. Vi har lige hørt, at han havde laant en Slægtning i Sædding 100 Daler, og ligesaa havde han udlaant Penge til afdøde Las Nielsen i Gelleruplund og til Christen Christensen i Hesselbjerg og velsagtens til flere endnu.

Med sin Hustru, Maren Nielsdatter, havde Morten Jacobsen følgende Børn:

1. Jacob Mortensen Barfod, Herredsfoged i Hammerum Herred., nævnes 1619. 2. Niels Mortensen Barfod, boede i Hagelskjær 1619. 3. Jens Mortensen Barfod, nævnes i Bjødstrup 1619. 4. Christen Mortensen Barfod, nævnes 1619 i Hagelskjær. 5. Claus Mortensen Barfod, nævnes 1619 i Hagelskjær. 6. Inger Mortensen Barfod, nævnes 1619 i Hagelskjær.

---

http://www.ole-munk.dk/phpgedview/individual.php?pid=I6927&ged=Mikk...

Morten Jacobsen giftede sig til halvdelen af Waddegaard, der var på 16 tdr. hartkorn. Han købte senere Hagelskjær og flyttede dertil. Bosatt boede i Vådegård også kaldet Våde Skov i Ikast sogn. Note Pinsedag 1600 udlånte Morten Jacobsen Barfod 100 daler til slægtningen Claus Pedersen Barfod mod pant i dennes bondegård i Sønder Sædding, og det ses også, at han udlånte penge til Las Nielsn i Gelleruplund og til Christen Christensen i Hesselbjerg. Note Morten Jacobsen Barfod blev ikke boende i Vaaddegaard, men flyttede til Hagelskjær i Ikast sogn, hvor han formodentlig døde 1618. Note Efter Morten Jacobsens død gjorde hans enke og børnene krav på Niels Graversens gård i Gelleruplund, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i rette tid. Men Niels Graversen hævdede, at at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retfærdige "oldarvegods", og da de intet ville høre herom, stævnede han dem først for herredstinget og senere for landstinget, idet han påstod, at nævnte pantebrev aldrig var blevet læst på tinge, og derfor burde være magtesløst. Sagen blev formodentlig forligt, da man ikke hører mere om den. Det var i 1618. Styrka testamente Ivar Nielsen var med ved skiftet efter Morten Jacobsen Barfod i Hagelskjær den 14. marts 1618, hvor han fortalte at hans far Niels boede i Waaddegård i 1585, men var død før 1600, men hans mor Else levede til 1606. Styrka testamente Efter Morten Jacobsen ‎(Barfods)‎ død opstod der en stridighed mellem sønnen Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ og stedfaderen Jens Nielsen, idet man ikke kunde blive enige om, hvem der skulle tage sig af de to umyndige børn, Claus og Inger. Jens Nielsen, der var fuldmægtig på Herningholm, var på dette tidspunkt formodentlig en gammel mand, og han så helst, at de to børn skulle have ophold enten hos deres broder Jacob i Bjødstrup eller hos deres broder Niels i Hagelskjær, hvor de var opvokset. Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ og broderen krævede på egne og søskendes vegne af deres mor at få et sølvbælte, en sølv-knivskede, et sølv-nøglebånd samt deres fars skårne ‎(fine)‎ klæder "eller skie och fyllest derfor". De 5 mænd, der overværede skifteforsamlingen, forslog imidlertid "Jacob Mortensen og Niels Mortensen på den ene side og Jens Nielsen i Hollingholt og hans søster på den anden side at blive enige om, at Jens Nielsen og hans hustru skulde forsørge de tvende børn, Claus Mortensen og Inger Mortensdatter, med ærlig underholdning med øl og mad, sko og klæder, og hvad de behøvede til deres nødtørftige underholdning, indtil de selv kunne fortjene deres klæder og føde; og derfor skulde forskrevne Jens Nielsen og hans hustru have forskrevne sølv og klæder". Jens Nielsen var imod denne ordning og overgav sagen til retten; den nåede landstinget, men dettes afgørelse kendes ikke.

---

http://familytreemaker.genealogy.com/users/h/a/g/Birgit-Hagen-2/WEB...

Morten Jacobsen Barfod (b. Abt. 1560, d. Abt. 1618) Morten Jacobsen Barfod (son of Jacob Clausen Barfod) was born Abt. 1560, and died Abt. 1618 in Hagelskær. He married Maren Nielsdatter, daughter of Niels and Else.

Includes NotesNotes for Morten Jacobsen Barfod: Notes for Morten Jacobsen Barfod: Gårdejer i Hagelskær Morten Jacobsen Barfod boede i Vådegård også kaldet Våde Skov i Ikast sogn. I 1600 udstedte han et pantebrev til sin slægtning, Claus Pedersen Barfod i Sædding, mod et lån på 100 daler. På lignende måde lånte han penge ud til Las Nielsen i Gjelleruplund og Christen Christensen i Hellselbjerg og vel endnu flere. Christen Christensen kunne ikke klare lånet, hvorfor han måtte afstå sin gård eller Boel til Morten Barfod mod at blive boende der som fæster. Senere fornyedes Morten Barfods fire ældste sønner fæstebrevet efter dennes død. Morten Barfod besad dog kun den ene halvdel af Vådegård, medens hans svoger Christen Nielsen, havde den anden halvdel.

Han blev boende i Vådegård, men flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vist døde 1618. Gift med Maren Nielsdatter. I Ikast kirkes regnskabsbog omtales, at man har annammet af Else i Wode og hendes børn af gammel gæld 4 daler og 1 mark. Også den 19.6. 1606 nævnes hun som boende i gården. Hun overlevede Morten Barfod og giftede sig igen med Jens Nielsen i Hollingholt. Ved skiftet krævede børnene af deres mor at få et sølvbælte, em sølvknivsskede, et sølvnøglebånd og deres fars skårne klæder (fine klæder) eller erstatning derfor. Der var ligeledes ved skiftet strid om, hvem der skulle tage sig af de to umyndige børn Claus og Inger, men resultatet kendes ikke. Som nævnt flytter de fra Waaddegård. Morten var en stormand, om ikke herremand, så dog sammen med sin slægt ejer af flere gårde. Han ejede således også Hagelskjær, hvortil han og familien flytter. Og i Hagelskjær dør Morten Jacobsen i 1618.

More About Morten Jacobsen Barfod: Burial: March 14, 1617/18, Ikast. Occupation: selvejer, Hagelskjær.

Children of Morten Jacobsen Barfod and Maren Nielsdatter are: Niels Mortensen Barfod, d. date unknown. Christen Mortensen Barfod, d. date unknown. Jens Mortensen Barfod, d. date unknown. Claus Mortensen Barfod, d. date unknown. Inger Mortensen Barfod, d. date unknown. +Jacob Mortensen Barfod, b. 1590, Waadde, Ikast sogn, d. date unknown, Bjødstrup.

More About Morten Jacobsen Barfod and Maren Nielsdatter: Marriage: Bef. 1590

Children of Morten Jacobsen Barfod and Maren Nielsdatter are: +Jacob Mortensen Barfod, b. Abt. 1590, Vaadegaard, Ikast, d. May 3, 1656, Bjødstrup.

Children of Morten Jacobsen Barfod and Maren Nielsdatter are:

   +Jacob Mortensen Barfod, b. Abt. 1590, Vaadegaard, Ikast, d. May 3, 1656, Bjødstrup.

   Niels Mortensen Barfod.

   Jens Mortensen Barfod.

   Christen Mortensen Barfod.

   Claus Mortensen Barfod.

   Inger Mortensen Barfod.

---

Note: Morten Jacobsen giftede sig til halvdelen af Waddegaard, der var på 16 tdr. hartkorn. Han købte senere Hagelskjær og flyttede dertil.

Note: boede i Vådegård også kaldet Våde Skov i Ikast sogn.

Note: Pinsedag 1600 udlånte Morten Jacobsen Barfod 100 daler til slægtningen Claus Pedersen Barfod mod pant i dennes bondegård i Sønder Sædding, og det ses også, at han udlånte penge til Las Nielsn i Gelleruplund og til Christen Christensen i Hesselbjerg.

Note: Morten Jacobsen Barfod blev ikke boende i Vaaddegaard, men flyttede til Hagelskjær i Ikast sogn, hvor han formodentlig døde 1618.

Note: Efter Morten Jacobsens død gjorde hans enke og børnene krav på Niels Graversens gård i Gelleruplund, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i rette tid. Men Niels Graversen hævdede, at at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retfærdige "oldarvegods", og da de intet ville høre herom, stævnede han dem først for herredstinget og senere for landstinget, idet han påstod, at nævnte pantebrev aldrig var blevet læst på tinge, og derfor burde være magtesløst. Sagen blev formodentlig forligt, da man ikke hører mere om den. Det var i 1618.

Note: Ivar Nielsen var med ved skiftet efter Morten Jacobsen Barfod i Hagelskjær den 14. marts 1618, hvor han fortalte at hans far Niels boede i Waaddegård i 1585, men var død før 1600, men hans mor Else levede til 1606.

Note: Efter Morten Jacobsen ‎(Barfods)‎ død opstod der en stridighed mellem sønnen Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ og stedfaderen Jens Nielsen, idet man ikke kunde blive enige om, hvem der skulle tage sig af de to umyndige børn, Claus og Inger. Jens Nielsen, der var fuldmægtig på Herningholm, var på dette tidspunkt formodentlig en gammel mand, og han så helst, at de to børn skulle have ophold enten hos deres broder Jacob i Bjødstrup eller hos deres broder Niels i Hagelskjær, hvor de var opvokset.

---

Ægteskab: Maren Nielsdatter viet før 1585. Morten Jacobsen Barfod giftede sig til halvdelen af Våddegård, der var på 16 tdr. Hartkorn. Han købte senere Hagelskjær, hvor han flyttede til, hvor han formodentlig døde i 1618. Bopæl: Våddegård, i Ikast og Hagelskjær, i Ikast Sogn. Note: Boede i Vådegård også kaldt Våde skov i Ikast Sogn. Note: Pinsedag 1600 udlånte Morten Jacobsen Barfod 100 daler til slægtningen Claus Pedersen Barfod mod pant i dennes bondegård i sønder Sødding. Og det ses også at han udlånte penge til Las Nielsen i Gelleruplund og Christen Christensen i Hesselbjerg. Kilde: Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn.

Note: Efter Morten Jacobsens død gjorde hans enke og børnene krav på Niels Graversens gård i Gelleruplund, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i rette tid. Men Niels Graversen hævdede, at at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retfærdige "oldarvegods", og da de intet ville høre herom, stævnede han dem først for herredstinget og senere for landstinget, idet han påstod, at nævnte pantebrev aldrig var blevet læst på tinge, og derfor burde være magtesløst. Sagen blev formodentlig forligt, da man ikke hører mere om den. Det var i 1618.

Skifte 14 marts 1618 ‎(Alder 68)‎ Hagelskær, , Ikast, Hammerum, Ringkøbing

Kilde: Jens Brunbjerg

Note: Ivar Nielsen var med ved skiftet efter Morten Jacobsen Barfod i Hagelskjær den 14. marts 1618, hvor han fortalte at hans far Niels boede i Waaddegård i 1585, men var død før 1600, men hans mor Else levede til 1606.

Skifte 1618 ‎(på dødsdagen)‎ Hagelskær, , Ikast, Hammerum, Ringkøbing

Vis detaljer Kilde: Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn.

Vis detaljer Kilde: Nitten generationer - Slægten Barfor-Barfoed i korte biografier og tidsbilleder

Vis detaljer Kilde: Selvejerslægten Bjødstrup 1380 - 1740. Biografiske skildringer samt oplysninger om de indgiftede slægter Barfod og Fastrup

Vis detaljer Note: Efter Morten Jacobsen ‎(Barfods)‎ død opstod der en stridighed mellem sønnen Jacob Mortensen ‎(Barfod)‎ og stedfaderen Jens Nielsen, idet man ikke kunde blive enige om, hvem der skulle tage sig af de to umyndige børn, Claus og Inger. Jens Nielsen, der var fuldmægtig på Herningholm, var på dette tidspunkt formodentlig en gammel mand, og han så helst, at de to børn skulle have ophold enten hos deres broder Jacob i Bjødstrup eller hos deres broder Niels i Hagelskjær, hvor de var opvokset

---

Disse er slutningen af fædrene (far til far osv. Eller Y-DNA direkte linje) og moderens (mor til mor osv. Eller mtDNA direkte linje) linjer

Tidligste forfader i antal generationer ud af i alt Forfædre: Hallstein Torleivsson F: 1272

D: 1345, Egge, Steinkjer, Nord-Trøndelag, Norge Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 73 år) (8 generationer) Slægtskab Sigrid Haakonsdatter

F: 1281

D: 1363, Egge, Steinkjer, Nord-Trøndelag, Norge Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 82 år) (8 generationer

(VI,14) Han blev ved landbruget, men flyttede til Ikast. Hér erhvervede han den store gård Vådeskov ved at gifte sig med Maren Nielsdatter. I Ikast kirkes regnskabsbog for 1585 nævnes det, at svigermoderen endnu bor på gården, idet der står: "annammet af Else i Wåde og hendes børn af gammel gæld 4 daler 1 mark", og endnu så sent som den 16/6 1606 nævnes det i et brev, at hun bor på gården. I året 1600 udstedte han et pantebrev til sin slægtning Claus Knudsen Barfod (V,3) i Sæddinge mod et lån på 100 daler. Morten var åbenbart en mand, der havde hold på sine pengesager, for på lignende måde udlånte han penge til Lars Nielsen i Gjelleruplund og Christen Christensen i Hesselbjerg og endnu flere. Christen Christensen kunne dog ikke klare sit lån, og han måtte afstå sin gård til Morten Barfod mod at blive boende som fæster. Senere fornyede Morten Barfods fire ældste sønner fæstebrevet efter faderens død. Morten Barfod ejede dog kun den ene halvdel af Vådeskov, og hans svoger Christen Nielsen havde den anden halvdel. Han blev iøvrigt ikke boende her, men flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vistnok døde i 1618. Han havde seks børn med Maren Nielsdatter (VII,19-24), der efter Mortens død giftede sig med Jens Nielsen i Hollingholt. Ved skiftet krævede børnene af deres mor at få et sølvbælte, en sølvknivskede, et sølvnøglebånd og deres fars skårne (fine) klæder eller en erstatning derfor. Der var ligeledes ved skiftet strid om hvem, der skulle tage sig af de to umyndige børn Claus og Inger, men resultatet kendes ikke (Viborg Landstings Dombog 1616-19 og 42 samt Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup side 67-68). Ved skiftet gjorde enken og børnene krav på Niels Graversens gård, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i tide, men denne hævdede til gengæld, at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retmæssige arvegods. Resultatet blev derfor, at de stævnede Niels Graversen først for herredstinget og siden for landstinget, og da sagen blev opsat i 14 dage, hører vi ikke mere til den, så der er muligvis kommet et forlig i stand. Det var i 1618.