Niels Winding Dorph

N.V. Dorph, Niels Vinding Dorph, 26.3.1783-10.11.1858, filolog. Født i Stege, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). D. blev student fra Vordingborg 1801. Han var en noget indesluttet og tilbageholdende natur og havde trang til at folk skulde komme ham i møde. Der vedblev at være noget undseligt i hans væsen; men hans fintfølende sind skaffede ham mange trofaste venner, såsom St. St. Blicher, Oehlenschläger, F. C. Sibbern, P. O. Brøndsted, J. P. Mynster, C. C. Hall, flere komponister og skuespillere. 1804 tog han teologisk embedseksamen, blev derefter lærer ved Metropolitanskolen og besøgte det pædagogiske seminarium. 1809 tog han filologisk embedseksamen og blev s.å. adjunkt i Viborg. Dette var dengang en livlig by hvor man søgte at dulme de pinagtige politiske og økonomiske forholds tryk med et muntert æstetisk liv, og D. blev medstifter og ivrigt medlem af en dramatisk klub; han skal også selv have spillet ypperligt. Kuhlau satte musik til hans vårsang Saa est du kommen da. o Vaar, til Norden. 1818 blev han overlærer; han udgav nogle latinske skoleprogrammer om de gamle Etruskere og de Gamles udsagn om rustsygdom i Sæden. 1820 oversatte han Horats' oder i prosa.

D.s bekendtskab med Blicher som på den tid strejfede Jylland igennem bragte ham til at lægge sig efter det rotvælske (taternes) sprog hvortil han 1824 udgav en lille ordbog; han havde lært det af en tater der sad i Viborg tugthus. Han udgav fremdeles Horats (1823) og Virgil (1829) samt en latinsk grammatik (1825). 1827 blev han konrektor i Viborg, 1829 rektor i Horsens; men 1833 søgte han sin afsked på grund af en brystsvaghed. Han drog derpå til Kbh. hvor han tilbragte sin tid med æstetiske sysler, og hans store interesse for skuespilkunsten bragte ham til at oversætte og bearbejde en hel del stykker for teatret, især Sheridans Bagtalelsens skole. 1856 blev han direktør for Det kgl. teater men stod i et meget vanskeligt forhold til den "finansielle" kommitterede, justitsråd Harald Christensen, der aldeles trængte ham i baggrunden og søgte at unddrage ham også den kunstneriske ledelse, så han dybt skuffet ved sæsonens slutning søgte sin afsked. De fornødne administrative evner manglede han vel også. – 1841 udgav D. en oversættelse af Niels Klims underjordiske rejse med historiske og litterære oplysninger af C. C. Werlauff. Hans varige betydning for dansk litteratur må imidlertid søges i hans oversættelse af græske dramer. 1844 udgav han P. O. Brøndsteds efterladte skrifter, bl.a. oversættelsen af Aischylos' Orestias, og hans Rejse i Grækenland. Også Oluf Worms oversættelser af klassiske forfattere udgav D. 1829-40. Selv leverede han dernæst 1851-52 en metrisk oversættelse af Sophokles' tragedier, 1854 af fire af Aischylos' tragedier og endelig 1856-58 af fire af Aristophanes' komedier. Disse oversættelser er læselige og skrevet i et godt dansk sprog hvori originaltekstens mening kommer til sin ret; men hist og her savner man noget af dens finere lyriske sving og metriske ejendommelighed. – Sønnen Anton Laurids Johannes Dorph, født 15.2.1831, død 12.1.1914 blev efter akademiets tegneskole uddannet som maler hos Eckersberg og Marstrand og opnåede en vis position som portrætmaler. Fra 1857 fulgte han N. L. Høyens nationale parole i skildringer af sjællandsk fiskerliv. Desuden malede han et større antal altertavler, hvoraf Christus lader de små børn komme til sig findes i Holmens k. i Kbh. (N.V.D.) Tit. professor 1840.

Familie: Forældre: herredsfoged Peter Hegelund D. (1744-1826) og Ida Margrethe Schiern (ca. 1743-1815). Gift 6.8.1819 i Viborg med Louise Amalie Bloch, født 21.6.1799 i Kbh. (Holmens), død 12.5.1881 sst. (Jac.), d. af sognepræst, senere biskop Jens B. (ca. 1760-1830) og Christine Meincke (1782-1824).