Niels Rasmussen

Faderen Rasmus Nielsen dør 1784 hvor Niels er 15 år. Han er for ung til at overtage fæstet af fødegården, men hjælper moderen med gårdens drift. I faderens skifte bekræfter enken Ane, at Niels overtager gården og det formodes at være sket officielt kort efter 22. sept. 1791. Han køber altså sin fødegård hvilket nu efter stavnsbåndets ophævelse er muligt.

Gift 30.9 1791 med sin kusine Karen Larsdatter, født 5.10 1771, død 8.12 1822, datter af sognefoged Lars Nielsen, Brudegaard, Stavnsholt. Herom skriver Lars Nielsen i sin dagbog: " Den 30te septbr giorde ieg bryllup med min datter Karen og med min broder datter Karen. Gode Gud give lykke med disse 2de brudepaar." Staunsholt den 2. octbr 1791., Lars Nielsen. (56). Lars betalte 26 rdl. og 1 mrk. for diverse papirer i forbindelse med brylluppet. Formentlig for begge brudepar. Hvor mange gæster, som deltog i brylluppet vides ikke, men det har nok drejet sig om ca. 150 personer. Hvad festen kostede vides heller ikke, men da Lars Nielsen' søn Niels 1795 bliver gift læses i den udgivne dagbog på side 56, at det kostede Niels 40 rdl. og 3 mrk.. Dobbeltbrylluppet har derfor sandsynligvis beløbet sig til omkring 80 rdl.. Herudover har Lars også betalt medgift til Karen og sandsynligvis broderdatteren.

Niels Rasmussen flyttede i 1797 gården ud ved Stavnsholtsvejen.Tilbage ved hovedgaden ejer han et hus på 5 fag og et mere vestligt på grunden liggende fæstehus, samt pladsen imellem disse to huse. I det ene hus bor, da han sælger til svigersønnen i 1829, en Rasmus Andersen og i det andet Svigersønnen skrædder Jens Pedersen (gift med Inger Nielsdatter). Ifølge sogneprotokollen, et forarbejde til matriklen 1844, udarbejdet ca. 1806 og ajourført ca. 1838, var gårdens areal ca. 65 td. land med et hartkorn på 4 td., 7 skp., s fk., 1/16 alb.. Det nye hartkorn blev sat til 6 td.. Hovedlodden omtales som placeret øst for byen, "hvortil gården er udflyttet". Der blev d. 19. juli 1808 foretaget en Brandtaxation af gården og denne fortæller følgende: "Niels Rasmussens Gaard, forhen forsikret for 880 Rdr., nu nedbrudt og af ny opført (På Marken). Stuehus i sønder 13 fag langt, 9 alen dybt, bindingsværk med klinede vægge, stråtag, indrettet til 2 stuer, den ene med bræddegulv, 2 kamre, køkken og brøggers med skorsten, kiølle og bageovn. a fag 60 rdr 780 rdr. 42 fag udhuse til 300, 480 & 480 rdr. 1260 rdr. Ialt 2040 rdr."

Da datteren Ane i 1829 gifter sig med Hans Nielsen fra "Hvilebækgård" overtager de "Paltholm". Kort tid før brylluppet gav Niels skøde til den kommende svigersøn for 1000 rd. sølv. I skødet står bl.a:"Aftægt og fri Bolig vælger jeg i det ovennævnte Hus ved Gaardspladsen i Farum". Med gården fulgte:"det ved Gaardens Udflyttelse paa dens Haugeplads, (haveplads), ved Gaden tilbageblevne Hus paa 5 fag". Kilde: Skøde-og Panteprotokol...... Han har muligvis anvendt huset som ønsket, men ved FT. 1845 bor han hos svigersønnen. Niels blev efter den tids gennemsnitslevealder en "gammel mand" og døde knap 78 år gammel i 1847 af apopleksi medens hans sov. Af Karen og Niels' 13 børn levede kun sønnen Ole ved Niels' død. Det var som bekendt ikke ham, der videreførte "Paltholm", men der i mod Karen og Niels' svigersøn Hans Nielsen, gift med datteren Ane, død 1833. Gården forblev i slægten til op i 1940' erne.