Nikolaus Simonsen

Magnus Erlingsøns saga

6. Onsdagen, før messerne blev sungne i byen, lagde Erling bort fra byen med hele hæren; de havde 21 skibe. Da var det blæsende bør nordover langs land. Erling havde med sig sin søn kong Magnus; det var mange lendermænd der, og de havde den vakreste hær. Da Erling seilede nord forbi Fjordene, sendte han en skute ind fra leden til Jon Halkelsøns gaard og lod tage Nikolas, søn af Simon Skaalp og Maria, Harald Gilles datter; de havde ham med sig ud til hæren, og han fór paa kongsskibet. Fredag tidlig i otten seilede de ind i Steinavaag[8]. Kong Haakon laa da i den havn, som heder . . . . . . . .[9], og havde 14 skibe; han selv og hans mænd var oppe paa øen og legte, men hans lendermænd sad paa en haug. De saa, at en baad roede nordover til øen; to mænd var i den, og de lod sig falde lige ned i kjølen og tog ikke mindre fast i aarerne. Men da de kom til land, fæstede de ikke baaden og løb begge. Men dette saa stormændene og sagde sig imellem, at disse mænd vilde kunne sige dem nogle tidender; de stod op og gik imod dem. Og saasnart de mødtes, sagde Ånund Simonsøn: «Kan I sige os noget om Erling Skakke, siden I farer saa hvast?» Den, som først kunde lukke op maalet for træthed, svarede: «Her seiler Erling søndenfra imod eder med 20 skibe eller nær ved det, og mange er svært store, og nu kan I snart se deres seil.» Da svarede Eindride Unge: «For nær næsen, sagde karlen; han blev skudt i øiet.» De gik da skyndsomt did, der legen var, og dernæst lød luren, og det blev blæst hærblæst for hele hæren at fare til skibene som snarest, og det var paa den tid af dagen, da maden var gjort færdig. Alt folk stævnede til skibene, og hver løb der ud paa det skib, som var ham nærmest, og skibene fik ujevnt mandtal; de tog til aarerne, nogle reiste mastene og vendte skibene nordover [%C3%B8stover] og stævnede til Veø, fordi de der ventede sig god hjælp af bymændene.

7. Dernæst ser de seilene paa Erlings skibe, og begge hærer ser hverandre. Eindride Unge havde det skib, som blev kaldt Draglaun, en stor langskibs-busse, og havde da faaet faa folk, thi de, som før havde været derpaa, havde løbet ombord paa andre skibe, det var det bagerste af Haakons skibe. Men da Eindride kom udenfor øen Sekk, da kom Bøkesuden, som Erling styrede, efter dem, og disse to skibe hang nu sammen. Men Haakon var da næsten kommet ind til Veø, da de hørte lurgang, thi de skibe, som var nærmest og vilde hjælpe Eindride, vendte om, og begge hærer lægger nu til kamp, saaledes som de kunde komme til; mange seil fór ned tvers over skibene, men ingen skibe blev tengede, og de lagde sig bord ved bord. Dette slag varede ikke længe, inden stillingen blev brudt; paa kong Haakons skib faldt nogle, men nogle løb overbord. Haakon kastede en graa kappe over sig og løb over paa et andet skib; men da han havde været der kort tid, tyktes han at skjønne, at han der var kommet blandt uvenner. Og da han tænkte sig om, saa han ikke nogen af sine mænd eller sine skibe nær; da gik han over paa Bøkesuden og frem i stavnen og bad om grid for sig, men stavnboerne tog ham til sig og gav ham grid. Men i denne strid havde det været et stort mandefald, og dog mest blandt Haakons mænd. Da var Simon Skaalps søn Nikolas falden paa Bøkesuden, og for hans drab fik selve Erlings mænd skylden.

http://heimskringla.no/wiki/Magnus_Erlings%C3%B8ns_saga