Otto Lauersen Dyrskjøt/ Kjærulf

Notater Iflg. CK4- var Otto Dyrskjøt "vist gift med en datter af Laurs Brun i Bagterp; de synes at have haft nogle sønner, der 1722 boede i Bagterp." Men jf. Vennebjerg herreds tingbog 1673 (meddelt af Else Jørgensen (M04-)), hed Ottos svigerfar Christen Brun, ikke Laurs Brun: 12. maj 1673 fik ærlig og velagtet Peder Lausen og hans broder Otte, begge i Bag­terp, ting­læst aftale om, hvordan Peders selvejergård i Bag­terp, der er Østergård, skulle deles mellem dem - jord, bygnin­ger, besætning, skatter, afgifter med mere, blandt andet aftægt i gården til tid­ligere fæster Christen Bruns enke Anne Anders­datter, der skyldte for en egefiel til sin afdøde mands ligkiste og omtales som mor til Ottes kone. Peder Skøtt skulle bruge halv­delen af gården, og som husbonds ret var, kunne han på alle områder vælge sin halvdel først, og Otte fæstede af ham, hvad der blev tilbage. Ved fordelingen af bygninger ville Peder nøjes med det gamle vesterhus, næst sønden hos jordhuset ved herberget, og Otte fik rollingen på 11 bindinger, som sammen med de øvrige bygninger var "ganske og aldeles brøstfældige" (Vennebjerg herreds tingbog B 25 B - 25a), og Otte var forpligtet til at bygge op og reparere. Otte skulle tilså Peders marker, hvis denne ønskede det. Visse aftaler ophørte, "når Peder Skøtt eller hans kone drager der­fra" (Vennebjerg herreds tingbog B 25 B - 25a). (M04-)

Lånt hos polyjo.dk

---

Notater Iflg. CK4- var Otto Dyrskjøt "vist gift med en datter af Laurs Brun i Bagterp; de synes at have haft nogle sønner, der 1722 boede i Bagterp." Men jf. Vennebjerg herreds tingbog 1673 (meddelt af Else Jørgensen (M04-)), hed Ottos svigerfar Christen Brun, ikke Laurs Brun: 12. maj 1673 fik ærlig og velagtet Peder Lausen og hans broder Otte, begge i Bag­terp, ting­læst aftale om, hvordan Peders selvejergård i Bag­terp, der er Østergård, skulle deles mellem dem - jord, bygnin­ger, besætning, skatter, afgifter med mere, blandt andet aftægt i gården til tid­ligere fæster Christen Bruns enke Anne Anders­datter, der skyldte for en egefiel til sin afdøde mands ligkiste og omtales som mor til Ottes kone. Peder Skøtt skulle bruge halv­delen af gården, og som husbonds ret var, kunne han på alle områder vælge sin halvdel først, og Otte fæstede af ham, hvad der blev tilbage. Ved fordelingen af bygninger ville Peder nøjes med det gamle vesterhus, næst sønden hos jordhuset ved herberget, og Otte fik rollingen på 11 bindinger, som sammen med de øvrige bygninger var "ganske og aldeles brøstfældige" (Vennebjerg herreds tingbog B 25 B - 25a), og Otte var forpligtet til at bygge op og reparere. Otte skulle tilså Peders marker, hvis denne ønskede det. Visse aftaler ophørte, "når Peder Skøtt eller hans kone drager der­fra" (Vennebjerg herreds tingbog B 25 B - 25a). (M04-)

 Lånt  fra polyjo.dk

---

kilde: Peter Anderson og Marion Jensen 2010 - En vendelboslaegt i 450 år

--------------------------

gert thiele.