Peder Trellund

Slægten Trellund, der har sin oprindelse i Ribe, er behandlet i litteraturen følgende steder:

J. Kinck i "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi" VIII: "Familierne Trellund og Baggesen", s. 45 ff. 

Lambert Jensens Selvbiografi i "Personalhistorisk Tidsskrift" I, 1880, s. 81 ff.
Erling Petersen i "Personalhistorisk Tidsskrift" 1964-65: "Peder Jensen Trellund, borgmester i Kalundborg, med nogle oplysninger om hans efterkommere", s. 145-53.
Svend Larsen, 1965: "Studier over det fynske Raadsaristokrati i det syttende Århundrede", II, s. 256 ff.
Ole Degn, 1981: "Rig og fattig i Ribe" II, s. 185, rådmand nr. 18.
Bue Kaae, 1981: "Kvindekår og kvindeskæbner i Reformationsårhundredet" s. 118.
Bjørn Sommer i "Slægt og Stavn" 2. årgang nr. 1, 1982: "Sønderjyder i Nyborg.Gradvis indsivning i flere generationer." 1. afsnit (A-gruppen, stammende fra Ribe), s. 6-11.
Jürgen Beyer, Stockholm/Dorpat: "Ein Husumer Gebetsheiler (1680/81) als Trumpfkarte in der konfessionelen Polemik",i "Confessional Sanctity (c. 1500-c. 1800) s. 349 ff.(= "Veröffentlichungen des Instituts für Europäische Geschichte", Maintz, Beiheft 51, 2003) (JONAS JENSEN TRELLUND, f. 24/7 1631 i Ribe), gift 1654 i Amsterdams Lutherske kirke. Drog 1662 til København. Flygtede 1669 til udlandet efter bankerot. Dukker op i Husum i foråret 1680).
Jürgen Beyer i "Personalhistorisk Tidsskrift" 2004:1: "Familien Trellund indtil ca. 1800," s. 67-91. - Biskop JOHANNES IVERSEN TRELLUND er nævnt s. 75, som nr. 4.1.9.1, og hans 6 børn på s. 76.
Med venlig hilsen Bjørn Sommer.
Men i 1599 kommer der en Skoleholder til København, som sætter sig dybere Spor, og hvis Liv vi i Hovedtrækkene kan følge gennem en Aarrække: Det er Peder Pedersen Trellund, af den kendte Trellundslægt fra Ribe. Hans Historie har san megen større Interesse, som han ikke blot er den ældst kendte Skoleholder i København, men en af de første, der vides lidt Besked om i Danmark overhovedet.") Hans Fader Peder Trellund nød stor Anseelse i Hjembyen Ribe, og var han end ikke, hvad man i Embedsverdenen kalder en "Springer"; opnaaede han dog med Aarene store Stillinger indenfor Borgerskabet: i sit 66. Aar blev han Raadmand, i sit 71. Hospitalsforstander , og Opkræver af "Sagefaldet"2) da han var 80. Endnu i sit 89. Aar deltager han i RaadetsForhandlinger. Han døde d. 12. August 1594 i en Alder af 104 Aar. Peder