Peter Leonard Neumann

I Norsk Kunstnerleksikon (Universitetsforlaget 1986) bd 3 står følgende:

NEUMANN, Peter Leonard, murmester, gipsmaker, f. 1729. Sønn av mur- og gipsmester Johan Christian N. (d. i Trondh. 1772). N. tok borgerskap som gipsmaker og murmester i Trondh. i 1777. Etter noen år skal han ha flyttet til Chra. Han leverte i 1779 tegninger og stakk ut tomten til Røros kirke som stod ferdig i 1784. Han kostnadsberegnet dessuten byggearbeidene. Dette har ført til at han i senere år har blitt fremhevet som arkitekt for dette byggverket som er blant de fremste i norsk barokk-klassisistisk arkitektur. Samtidige kilder gir imidlertid Røros-byggmesteren Peder Ellingsen æren for innredningen. Kildene kan dessuten tolkes slik at oberstløytnant Nicolai Frederik Krogh, som også var generalveimester og overdireksjonsmedlem ved Røros kobberverk, hadde fastlagt byggets form. N. ser ikke ut til å være kjent som arkitekt for andre byggverk.

Litteratur: H. Dahle: Røros kobberværk 1644-1894, Trondh. 1894, s. 253, O. Guldahl: Da den nye Røros kirke blev reist for halvannet hundre år siden, Fjell-Ljom, Røros 21.9.1931; O. Guldahl: Røroskirkens historie, Festskrift i anledning Røros kirkes 150-årsjubileum, Røros 1934, s. 16 (ill.); O. Kvikne: Røroskirkens byggmester, FNFB årbok 1964, s. 62 - 68 (ill.); O. Kvikne: Røros kirkes byggmestre, Arbeidets Rett, Røros 31.7.1964; S. Muri: Norske kyrkjer, Oslo 1971, reg. s. 269 (ill.); K. Aspaas: Kirke og prest, Rørosboka, Røros 1974, bd. 5 s. 12 (ill.), G. Brun Nissen: Røros kobberverk 1644-1974, Trondh. 1976, s. 122; S. Ødegaard: Litt om gammelkjerka og bygginga av den nye, Fjellfolk. Årbok for Røros-traktene, 1977, nr. 2, s. 22 (ill.); Norges kunsthistorie, Oslo 1982, bd. 3, s. 51-52 (ill); S. Ødegaard: Om kjerka på Røros, "Bergstadens Ziir", Røros 1984 (ill.).

---

Adresseavisen 7 juni 1776:

Da jeg i Dag Klokke 8te Slett kom hiem til mit Huus fra Hr. Justice-Raad Friedliebs Gaard paa Landet, hvor jeg med mine Folk staaer i Arbeijde, forefandt jeg Ammen med mit lille Barn indestængt i et Kammer, og alle mine Huuses øvrige Dører paa vid Væg, hvert et Værelse berøvet og bestiålet. I sær savner jeg alt mit Sølv: Theeflasker, Sokkerkniber, Sølvskeder, alt mit Thee- og Dæketøy, ja lig indtil mit Linnet med Kniplings Manchietter, og meere, som jeg nu ikke kan vide, da endog Nøglerne til de fleste Lukkelser ere ej at finde. Endelig forefandt jeg og, at mit Huus var forladt af min Kone, thi advares ej allene, alle og enhver, ikke at betroe hende Skilling eller Skillings Værdie, som jeg ikke er ansvarlig for, men og om nogen skulle kunde være vidende om noget, eller aldt, af de fra mit Huus bortrøvede Ejendeele, da saadant mig at tilkiendegive, som samme med en convenable Douceur belønner. Tronhiem den 7de Junii 1776.

Petter L: Neumann.

---

I Strinda Bygdebok Bd. 1 s. 370 står følgende om Friedliebs gård "på landet" - Sluppen:

Alexander Hammonds enke Birgitte Margrete, f. Mosling, overdrog i 1757 gården [Sluppen] til svigersønnen rådmann Andreas Christian Friedlieb for 2000 riksdaler. Fra 1772 var dennes sønn justisråd Alexander Hammond Friedlieb eier. Han opførte nye hus på Sluppen og anla en kostbar have. [...]

Kilde: http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2010062806153

---

Christiansandske Uge-Blade 13 Juni 1782:

Da jeg af den høje Øvrighed er antagen som Muurmester, og saa meget mere kan opvarte enhver lysthavende i Stuccatur eller Gibs-Arbejde, og er nu her til Stædet ankommen, og giort Begyndelse hos Kiøbmand Hr. Daniel Isachsen; saa vil jeg have mig ydmygst hos det respective Publici recommenderet. Jeg logerer hos Mester Guldsmed Sr. Thomas Just til Efterretlighed. Christiansand den 12te Junii 1782.

Petter Leonhardt Neumann.

---