Rasmus Andersen Stage

Den nye mand på gården, Rasmus Andersen, er søn af Anders Olsen og Sidse Rasmusdatter, gård nr. 1‐7, han overtager Stage‐navnet og kaldes fremover Rasmus Stage, og han følger på gården alle omskiftelserne i Bakkebølle i de næste 45 år. Han begynder som fæster under Rytterdistriktet, dernæst fra 1774‐95 som fæster under Lilliendal, hvor han opnår den tvivlsomme ære at komme en tur på træhesten2 og fra 1795 til sin død i 1806 som selvejer‐ bonde. Ved Rasmus Stages overtagelsen af gården i 1760 var den på 40 fag og meget brøstfældig, og sidst i 1760’erne var besætningen på 6 bæster, 2 køer, 2 ungnød og 6 får. Gården lå umiddelbart ved siden af nr. 3‐8, og var som denne 4‐længet og sammenbygget, men af betydelig flere fag, navnlig i den nordre længe, der sprang et godt stykke frem mod øst for de andre. I 1782 dør Ellen Hansdatter og “jordes med fuld Sang og Klang i Bønderjorden”, den 12. apr., 65 år gammel. Rasmus Stage gifter sig nu med Birthe Hansdatter fra Ørslev, hun dør imidlertid i 1791 efter en trillingefødsel, og Rasmus Stage gifter sig for tredje gang med en pige fra Oreby ved navn Ane Pedersdatter. Af børn fra hans første ægteskab kender vi 3, nemlig Jørgen Rasmussen, født 1763, han blev gårdmand i Rødstofte, dernæst Jacob Rasmussen, født 1767, han blev gårdmand i Ørslev, og til sidst Johan Rasmussen, født 1770, han blev husmand i Bakkebølle. Fra ægteskabet med Birthe Hansdatter kender vi Hans Rasmussen, født 1786, han blev husmand i Bakkebølle, samt en datter ved navn Ellen. Fra det sidste ægteskab kender vi 4 døtre, nemlig Birthe Rasmusdatter, født 1792, hun blev gift med enkemand Niels Rasmussen Kaare på gård nr. 15‐14 ‐ Joensholm. Den næste er Ane Katrine Rasmusdatter, født 1794, og hun blev gift med enkemand Peder Madsen, nr. 11‐16, nu Rønholm. Den tredje er Sidse Rasmusdatter, født 1796, hun blev gift med Hans Andreasen i Knudsby. Den sidste er Kirsten Rasmusdatter, født 1799, hun blev gift med Peder Rasmussen i Sønder Mern. Rasmus Stage blev således stamfader til en stor slægt, og meget tyder på, at han var en lykkelig familiefar, ikke mindst i sit sidste ægteskab. Han har dog også kendt til modgang og har døjet sin part på langrejser og som hovbud, og vi ved at han havde prøvet træhesten på Lilliendal. Den tidligere nævnte historie om Jens, der flygter fra fangenskab og forsvinder i Frankrig, samt nu om Rasmus Stages tur på træhesten, er begge “slægtsoverleveringer” fra hans datter Ane Katrine. Turen på træhesten er siden blevet betegnet som opspind, der har aldrig været nogen træhest på godset Lilliendal! Vordingborg Rytterdistrikts Justitsprotokol for år 1784, 21. og 27. maj fortæller imidlertid om en tilsvarende hændelse. I Bakkebølle by var Rasmus Stage en anset og vellidt mand, og Stagegaarden var i disse år en af byens førende. Ved alle større lejligheder i den ganske by var ægteparret med, Rasmus Stage som forlover, og Ane som gudmoder. Ved overgangen til selveje og hvad det medførte fik Rasmus Stage tildelt 2 huse, nemlig Ole Hendriksens, matr.nr. 39, og Hans Stages, matr.nr. 36. Bortset fra at han i 1802 solgte det ene, matr.nr. 39, til husmand Rasmus Pedersen for en sum af 98 Rd., dog uden de 2 tdr. land jord på Stensved, som egentlig hørte til huset, så efterlader han sig gård og skov ubeskåret. Ved folketællingen 1801 finder vi boende hjemme på gården Hans og Ellen af andet ægteskab sammen med de fire småpiger af sidste, Birthe, Ane Katrine, Sidse og Kirsten, og i april måned bliver sønnen Jens født. Han dør imidlertid i januar det følgende år. Den 19. maj 1803 blev der atter indbudt til dåb på Stagegaarden, men endnu samme dag, inden kirkegangen, døde den lille. Det gamle ord om, at tre dødsfald altid følger hinanden indenfor samme slægt, blev understøttet her på Stagegaarden, idet Rasmus Andersen Stage døde den 14. juli 1806 og blev begravet ved Vordingborg Kirke i Bakkebøllejorden, 67 år gammel. Rasmus Stage, der fik lov at leve sine sidste 10 år som selvejer sammen med sin unge kone, har utvivlsomt hér haft sin bedste tid. Der var altid over Stagegaarden en mere festlig stemning end over de andre gårde i den nedre by. De tre kuld børn har vel også gjort deres til at præge hjemmet, og der synes altid at have været et godt sammenhold.