Viggo Rothe

Wikipeida: https://da.wikipedia.org/wiki/Viggo_Rothe: Fortsættes paa Wikioeda:

Viggo Rothe (20. januar 1814 i København – 10. maj 1891) var en dansk embedsmand, jernbanedirektør og politiker. lykkelig barndom på faderens landejendomme, Lerchenfeld og Buderupholm, kom han ti år gammel i huset hos sin ældste broder, August Rothe, der var lærer ved Sorø Akademi, og her tog han examen artium i 1832 og filosofisk eksamen i 1834. Som lille havde han ikke udmærket sig ved særlig flid, men under sin skolegang lærte han af broderen, "hvad Pligten fordrede, og at dennes Krav bør gaa forud for alt andet i Livet", som han selv siger i Mit Livs Erindringer, og han lærte det så godt, at det blev et grundlag for hele hans senere liv. Fra Sorø vendte Rothe tilbage til sine forældres hus i København og begyndte, halvt mod sin families ønske, at studere ved Den polytekniske Læreanstalt; han tænkte sig det oprindelig som forstudier til kameralistisk eksamen, hvis oprettelse netop var forestående, men interessen for naturvidenskaberne fastholdt ham ved Læreanstalten; 1836 blev han polyteknisk kandidat i anvendt naturvidenskab og skulle nu gøre sine tekniske kundskaber nyttige. Tiltrukket både af Statens tjeneste og af privat virksomhed søgte han foreløbig at holde sig begge veje åbne, i det han privat på smårejser rundt i landet studerede den hjemlige industri og i øvrigt fortsatte sine kemiske studier ved Den polytekniske Læreanstalt, men samtidig søgte plads som volontær i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets industri- og fabrikkontor, hvor han også opnåede ansættelse i efteråret 1836. Hans indtrædelse i statstjenesten udskødes dog et halvt års tid, for at han efter opfordring af Selskabet til Naturlærens Udbredelse kunne holde en række populære forelæsninger over fysik og kemi i Roskilde i vinteren 1837. Samme forår optoges han som alumnus på Borchs Kollegium, hvor han fortsatte sine Studier, særlig over agerdyrkningskemi, sammen med sit Arbejde i Generaltoldkammeret, der væsentligst bestod i en bearbejdelse af statistiske tabeller vedrørende den danske Industri. Hans private arbejde med samme emne kom ham her til nytte og satte ham ofte i stand til at supplere det mangelfulde officielle materiale. En kort tid fik han ansættelse ved Den kongelige Porcelænsfabrik for at kunne sætte sig ind i porcelænsfabrikationen, og med offentlig understøttelse berejste han Slesvig og Holsten for også at blive fortrolig med disse landsdeles industri. Fra denne periode foreligge flere arbejder fra Rothes hånd, f.eks. hans bog om agerdyrkningskemi (1839) og flere afhandlinger af kemisk, statistisk og teknisk indhold.

1839 blev Rothe ansat som kopist i kanal-, havne- og fyrkontoret, hvor han bl.a. fik lejlighed til at sætte sig særlig ind i fyrvæsenet og foranledige, at flere af de gamle spejlfyr ombyttedes med moderne linsefyr, hvis konstruktion og betjening han måtte studere nærmere på en tjenesterejse i Norge. Imidlertid var kanal-, havne- og fyrkontoret blevet forenet med fabrik- og industrikontoret, og i det nye kontor fik han ansættelse som fuldmægtig 1841 og som kontorchef 1845 til 1. januar 1849, da han forlod statstjenesten som følge af regeringskollegiernes ophævelse. Sine videnskabelige interesser havde Rothe plejet, bl.a. ved deltagelse i de nordiske naturforskermøder 1840, 1844 og 1847 – og senere atter i 1862 -, og kort før sin afsked fra statstjenesten fik han tilbud om et professorat i statsøkonomi og statistik ved Københavns Universitet; han afslog det, men bistod det juridiske fakultet med ordningen af den nyoprettede statsvidenskabelige eksamen.