Formål:
Dette projekt har til formål at kortlægge stedets, ejernes og dets beboeres historie så præcist som mulighed.
Alle interesserede kan som udgangspunkt deltage i projektet. Det er en forudsætning for deltagelse, at man ønsker at bidrage aktivt med materiale i form af informationer om stedet og dets beboere, billeder, tekster herunder evt. kildelæsning fx gennem familiemæssige relationer til stedet.
Historien omfatter alle områder lige fra bygningsstil og anvendte materialer, stedets indretning med hus, have og gårdsplads og husets indvendige indretning til beboernes dagligdag og væsentlige begivenheder som fødsel, dåb, konfirmation, vielse, død, men også deres ageren med deres venner og bekendte især i Nibe by.
Udgangspunktet er 1800-tallets nye matrikel, men historien går i begge retninger. Altså med udgangspunkt i 1870 trækkes der tråde tilbage i tiden og gerne helt frem til nutiden.
Årstalsliste
1851:
Johannes Nielsen Knudsen køber stedet 19. december 1851, som arbejdsmand fra Skalhuse. Han indgår en fledføringskontrakt med den tidligere ejer Chr. Jensen, hvor den tidligere ejer garanteres pleje og bolig på sin livstid.
Stedet indeholder således to lejligheder.
1870:
Folketællingen 1870, Værgeløsgyden, (ejer: Johannes Nielsen Knudsen)
Familien Nielsen Knudsen beboer stuen a og familien Mortensen beboer stuen b
1875: Familien Mortensen bor ikke længere i MN002. I 1880 ses familien Mortensen i MN187
1893: Husejer Carl Nielsen får skøde på stedet.
1899: Husejer Frederik Søndergård får skøde på huset i løbet af sommeren.
1899: Gårdejer Niels Christensen i Nibe får skøde på stedet sidst på året.
1901: Particulier Jens Pedersen Palsgaard får skøde på stedet.
1902: Husejer Niels Peter Lassen får skøde på stedet.
1912: Arbejdsmand Niels Frederiksen får skøde på stedet.
1984: udgår stedet af matriklen og inddrages under MN1o