Start My Family Tree Welcome to Geni, home of the world's largest family tree.
Join Geni to explore your genealogy and family history in the World's Largest Family Tree.

Nislevgaard Herregård

Project Tags

view all

Profiles

  • Nislevgaard.
  • Nislevgaard var oprindelig en bondegård i landsbyen Nislev. I slutningen af 1500-tallet gav kongen tilladelse til, at Nislevgaard blev oprettet som herregård med adelsprivilegier.

Nislevgaard har gennem tiden haft flere hovedbygninger.

Fra midten af 1700-tallet til 1925 indgik Nislevgaard i stamhuset Ravnholt.

I 1895 opførtes en trefløjet hovedbygning af røde sten.

I 1925 opløstes stamhuset Ravnholt, og Nislevgaard blev fuldstændigt udstykket til husmandsbrug.

Ejerhistorie Nislevgaard nævnes første gang i 1581, da Odenses borgmester Hans Mule købte gården af Kronen. Indtil da var Nislevgaard en almindelig bondegård. I 1591 gav kong Christian IV (1577-1648) Hans Mule samme privilegier som adelen, hvorefter han boede på gården til sin død i 1602. Nislevgaard gik videre i arv til sønnen, Claus Mule, men allerede i 1614 var gården under Breide Rantzaus eje.

Breide Rantzau var af den holstenske og danske adelsslægt Rantzau, der oprindeligt kom fra Schloss Rantzau ved Plön. Gennem Breide Rantzaus datter Lisbet Sophie Rantzaus ægteskab med Hans Johansen Lindenov blev Nislevgaard ført videre til Lindenov slægten. Lindenov var ligeledes en gammel dansk adelslægt, som oprindeligt stammede fra Sønderjylland. Efter Lisbet Sophie Rantzaus død i 1652 overgik Nislevgaard i arv til barnebarnet Merete Urne, som blev gift med Christoffer Sehestedt.

Christoffer Clausen Sehestedt var en velhavende mand. Han udvidede Nislevgaards besiddelser. I 1689 fik han tilladelse til at nedlægge landsbyen Nislev - alle gårdene blev nedrevet og jorderne lagt under herregårdens egne marker. Senere nedrev han en anden herregård, Gerskov, og lagde noget af jorden under herregården, men flyttede også nogle af bønderne fra Nislev til nyoprettede fæstegårde.

Nislevgaard forblev i slægten og gik videre til sønnen Christian Sehestedt, som gennem sit ægteskab med Charlotte Amalie Gersdoff kom i besiddelse af herregården Ravnholt. Efter sin mands død oprettede Charlotte Amalie Gersdorff i 1752 stamhuset Ravnholt. Dette var typisk for denne tid og betød, at godset ikke længere kunne deles mellem arvinger eller ved salg.

Herregården Ravnholt var centrum i stamhuset, mens Nislevgaard fortsatte som avlsgård. I 1895 blev der bygget en ny hovedbygning, der afløste en tidligere bindingsværksbygning.

Stamhuset forblev i slægtens eje indtil 1925, hvor det blev opløst i henhold til Lensafløsningslovens (1919) bestemmelser. Ifølge disse skulle betales en afgift til staten, og der skulle afgives jord til udstykning af husmandsbrug. Stamhuset Ravnholt valgte at lade Nislevgaard udstykke i sin helhed for dermed at undgå udstykninger fra de øvrige herregårde.

Nislevgaards jorder blev udstykket til 45 husmandsbrug og 13 tillægsparceller, hvorved landsbyen Nislev, der var blevet nedlagt 1689, atter opstod på sin oprindelige jord. Herregården Nislevgaard var derimod uden jorder, og hovedbygningen blev solgt til Spædbørnshjemmet Nislevgaard. Fra 1980 huser bygningen Nislevgård Efterskole.

  • Ejerrække:
  • ( -1581) Kronen
  • (1581-1602) Hans Mule
  • (1602-1614) Claus Mule
  • (1614-1618) Breide Rantzau
  • (1618-1642) Hans Johansen Lindenov
  • (1642-1652) Lisbet Sophie Rantzau, gift Linenov
  • (1652-1658) Merete Urne, gift Sehestedt
  • (1658-1699) Christoffer Sehestedt
  • (1699-1740) Christian Sehestedt
  • (1740-1757) Charlotte Amalie von Gersdorff, gift Sehestedt
  • (1757-1766) Ove Juul
  • (1766-1788) Christian Sehestedt Juul
  • (1788-1815) Ove Christen Sehestedt Juul
  • (1815-1861) Christian Sehestedt Juul
  • (1861-1882) Ove Sehestedt Juul
  • (1882-1925) Christian Ove Sehestedt Juul
  • (1926-1980) Spædbørnshjemmet Nislevgaard
  • (1980- ) Nislevgård Efterskole
Hovedbygning

Nislevgaards hovedbygning er opført i 1895. Hovedbygningen er opført i røde mursten på en høj sokkel i et stokværk. Soklen er af tilhuggede kampesten. Taget er belagt med skifer. Hovedbygningen er symmetrisk og består af 3 fløje. De tværgående fløje har mindre fremspring i langsiderne og er i to stokværk.

Oprindeligt har Nislevgaard haft en anden hovedbygning. Kendskabet til denne er dog begrænset, men det vides, at bygningen var af bindingsværk.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

  • Andre bygninger

Nogle af Nislevgaards oprindelige avlsbygninger er nedrevet, mens andre er omdannet til nye funktioner.

Nordvest for hovedbygningen ligger en lang øst/vest gående bindingsværksbygning i et stokværk.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Kulturmiljø

I Otterup by har der været en stengrav og på Ørritslev mark to høje.

Litteratur

Hansen, J. J.: Større Danske landbrug 1930-37.

Lose, E. V.: Historiske fortællinger om Skeby og Otterup Sogne 1900.

Nislev Bylav: Husmandskolonien Nislev gennem 23 år 1950.

Lokalhistorisk Forening for Otterup og Omegn,Spædbørnshjemmet Nislevgård,nr. 32, 2010.

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.