Start My Family Tree Welcome to Geni, home of the world's largest family tree.
Join Geni to explore your genealogy and family history in the World's Largest Family Tree.

Owner of Gislingegaard

Project Tags

view all

Profiles

  • Erik Svitzer (1731 - 1820)
    Claus Eriksen Svitzer og Elenoras Thaulow barn nr. 2.Erik Clausen Svitzer der var født i 1731, og døbt den 31.10.1731, han døde den 04.02.1820 som justitsråd. Erik ejede Gislingegaard i Holbæk amt i pe...
  • Johannes Frisenberg (1767 - 1803)
    Ejer af Gislingegård 1794-1805. Desværre starter KB i Gislinge først 1812.
  • Peder Benzon, til Vaar & Gjeddesdal (1684 - c.1735)
    Peder Benzon, til Vaar 'Notater * til Vaar, Gjeddesdal, Hagestedgaard i Tudse H., Hagested S. (1712), Tryggevælde i Fakse H., Karise S. (1718), mageskiftet mod Vibygaard i Ramsø H., Syv S., Aagaard i ...
  • Hans Jørgen Jacobsen Hvalsøe (1710 - 1782)
    = Hillerød 1710 født / dåb Fredericia Trinitatis 1742 vielse nr 1 Fredericia Trinitatis 1751 vielse nr 2 Nørre Sandager 1752 vielse nr 3
  • Gislingegaard Herregaard:

Gislingegaard er med sine knap 300 år en relativt ung herregård, der trods dette har haft en lang række forskellige ejere.

Gården blev oprettet som hovedgård i 1730 af konferensråd Peder Benzon.

Gislingegaards hovedbygning blev flyttet fra byen Gislinge til sin nuværende beliggenhed efter en brand i 1773.

Den eksisterende hovedbygning blev opført i 1873 og er i gotisk stil med kamtakkede gavle og frontspids.

  • Ejerhistorie:
  • Gislingegaard blev oprettet som hovedgård af konferensråd Peder Benzon ved kongelig bevilling den 8. april 1730. Han nedlagde to bondegårde i byen Gislinge for at oprette hovedgården, hvis gods blev på 20 tønder hartkorn. Godset, som lå lige syd for byen Gislinge, blev senere udvidet med yderligere 15 tønder hartkorn. Peder Benzon var godssamler, og han købte således mange herregårde og samlede mange fæstegårde. Tilmed oprettede han en del herregårde trods det faktum, at det langt fra var en guldgrube i denne tid. Dog fik han foreviget sit navn gennem de herregårde, han oprettede, da de fik navne som Benzonsdal, Benzonseje og Benzonslund. Gislingegaard lod han dog beholde landsbyens navn.

Efter Peder Benzons død i 1736 blev gården, hvis jordtilliggender / jordegods i de omkringliggende byer var på omkring 30 gårde og 30 huse, solgt til amtsforvalter Jacob Jørgensen. Gården var herefter præget af mange ejerskifter indtil 1771, hvor den blev overtaget af justitsråd Erik Svitzer.

Erik Svitzers fader, Claus Erichsen Svitzer, havde været en dygtig landmand og samtidig foregangsmand for tidens landboreformer. Erik Svitzer trådte i sin faders fodspor, hvilket betød, at Gislingegaards marker, der hidtil var blevet dyrket i fællesskab med bønderne, nu blev udskiftet. Gennem gravning af vandløb kunne tilknyttede enge afvandes, og Erik Svitzer opgav markernes trevangsbrug til gengæld for en ni-marks kobbeldrift, der gav mere jord til græsning af kvæg. Dermed kunne gårdens mejeri udvides betydeligt. Efter gårdens brand i 1773 flyttede han Gislingegaard fra Gislinge by til dens nuværende plads syd for landevejen.

Årene lige før og efter 1800 var præget af stigende konjunkturer, og Gislingegaard blev del af ejendomsspekulanters køb og salg. Mellem 1813 og 1830 ramte en landbrugskrise landet, og prisen på Gislingegaard faldt drastisk. Da baron Herman Frederik Løvenskiold købte gården i 1845, var prisen igen steget. I samtlige af sine 25 års besiddelse af gården lod Løvenskiold den bortforpagte, ligesom han begyndte salget af fæstegårdene til bøndernes selveje.

I 1915 overtog Udstykningsforening For Sjælland og Fyns Stifter Gislingegaard. En del af gårdens jord blev her udstykket, og ni selvstændige brug blev således oprettet. Hovedparcellen blev samme år solgt til proprietær Christoffersen.

I 2013 ejes Gislingegaard Gods af Ejnar Dissing. Med Hyllegaard er godset på 246 hektar.

  • Ejerrække
  • (1730-1736) Peder Benzon
  • (1736-1740) Jacob Jørgensen
  • (1740-1747) H. J. Jacobsen Hvalsøe
  • (1747- ) Claus Buch
  • ( - ) Claus Buchs enke
  • ( -1759) Albert Phillip Buch
  • (1759-1769) O. Mandix
  • (1769-1771) Frederik Carl Christian von Støcken
  • (1771-1794) Erik Svitzer
  • (1794-1805) Johannes Frisenborg
  • (1805-1806) Andreas Lund
  • (1805-1806) Peter Klein
  • (1806-1809) H. C. Astrup
  • (1809-1828) Simon Groth Clausen
  • (1*828-1845) C. J. Clausen
  • (1845-1873) Herman Frederik Løvenskiold
  • (1873-1884) V. T. Plenge
  • (1884-1896) S. Plenge
  • (1896) Victor Ræder
  • (1896-1899) J. F. Lagoni
  • (1899-1912) J. Johannesen
  • (1912-1915) F. Ingerslev
  • (1915) Udstykningsforening For Sjælland og Fyns Stifter
  • (1915-1916) Christoffersen
  • (1916-1918) P. J. Pedersen
  • (1918-1929) Heinrich Hansen
  • (1929-1937) C. Udsen
  • (1937-1939) H. Omø
  • (1939-1988) K. Jornil
  • (1988- ) Ejnar Dissing
  • Hovedbygning

Gislingegaard brændte i 1773, hvorefter daværende ejer Erik Svitzer flyttede gården til sin nuværende placering syd for landevejen. I 1873 lod ejeren, V.T. Plenge, en ny hovedbygning opføre, som stadig står i 2013. Denne består af en fløj i én etage over en høj kælder. Den er anlagt i gotisk stil med kamtakkede gavle og frontspids.

En restaurering blevet gennemført efter K. Jornils køb af gården i 1939. Ligeledes blev interiøret istandsat og moderniseret. I denne sammenhæng blev en salon i Louis Seize stil, som er en tidlig form for nyklassicistisk stil opkaldt efter den franske konge Ludvig XVI (1754-1793), hjembragt fra Frankrig og indrettet i hovedbygningen.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

I 1747 brændte laden og kostalden, hvilket fik ejeren, H.J. Jacobsen Hvalsøe, til at sælge gården. Den efterfølgende ejer, Claus Buch, lod de nedbrændte bygninger genopføre. Igen i 1773 nedbrændte alle gårdens udbygninger, og både gårdens avl og redskaber gik tabt i branden.

En ny trelænget avlsgård i grundmur blev delvist opført i 1873. Efter K. Jornils overtagelse af gården i 1939 blev nogle af avlsbygningerne nedrevet. Andre blev istandsat både indvendigt og udvendigt.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Kulturmiljø

Haven og parkanlægget blev efter 1939 omlagt til en engelsk parkhave af anlægsgartner Grøn. Stilen er landskabelig, og langs indkørslen findes en allé. Endvidere rummer haven en sø og tennisbane.

Litteratur:

  • Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
  • Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
  • Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
  • https://da.wikipedia.org/wiki/Gislingeg%C3%A5rd