Follow
Knudseje
- Ejerhistorie
Knudseje var en almindelig bondegård i 1500-tallet, hvor den tilhørte Kronen. I 1578 indgik gården imidlertid i et større mageskifte mellem Frederik II (1534-1588) og adelsmanden Peder Munk.
Munk havde som ung mand været tilknyttet Frederik II's hof, og i 1571 var han blevet udnævnt til medlem af rigsrådet. Senere blev han i 1588 medlem af den formynderregering, som varetog landets styring, indtil Christian IV (1577-1648) blev myndig,
Gården gled dog ud af slægtens eje, og i 1648 blev den ejet af Margrethe Ottesdatter Marsvin, der var enke efter rigsmarsken Jørgen Urne. Ægteparrets datter Dorte Urne solgte efter morens død Knudseje til Erik Nielsen Kaas. Kaas udvidede gårdens jordtilliggende gennem opkøb af bøndergods og sikrede Knudseje hovedgårdsprivilegier. Derved var gården, som alle andre herregårde på den tid, fritaget for at betale skat.
Erik Nielsen Kaas forsøgte at afhænde godset et par gange i 1660'erne. Begge gange blev skøderne udstedt, men begge handler gik siden tilbage igen. Imidlertid lykkedes det i 1675 at sælge gården til Eiler Eilersen Holm, der var ridefoged på Stensbæk. Holm beholdt dog kun gården i få år, idet han i 1577 solgte Knudseje til Otte Ottesen Skeel, der senere oprettede Stamhuset Birkelse. Skeel overdrog sammen med den nærliggende herregård Dybvad Knudseje til sin niece Ide Sophie Albretsdatter Skeel og hendes mand Christian Reedtz til livsvarigt brug.
Det fælles ejerskab af Dybvad og Knudseje forblev intakt længe efter ægteparrets død. Herregårdene havde således samme ejere frem til 1813, hvor de to gårde blev delt mellem to arvinger. Jens Jørgen Gleerup arvede Knudseje efter sin mor, mens hans bror Lauritz Gleerup fik Dybvad.
Knudseje blev i 1824 sat på auktion. Køberen var Carsten Andreas Færch, som bl.a. forsøgte sig med kartoffeldyrkning, hvilket var et nyt tiltag i Vendsyssel på daværende tidspunkt.
Knudseje blev dog tilbagekøbt af Gleerup-slægten i 1838, hvor Jørgen Gleerup - en søn af den føromtalte Lauritz Gleerup fra Dybvad herregård - erhvervede sig ejendommen. Efter Lauritz Gleerups død i 1854 drev hans enke Christianne Gleerup Knudseje videre, men hendes anden ægtemand solgte i 1875 gården.
Knudseje havde herefter en lang række skiftende ejere. I 1912 blev gården købt af Hjørring Amts Udstykningsforening, som udstykkede jorden til husmandsbrug, inden hovedparcellen blev videresolgt.
I 2013 var Knudseje ejet af Leif Stiholt.
- Ejerrække
- ( -1578) Kronen
- (1578-1623) Peder Munk
- (1648-1650) Margrethe Ottesdatter Marsvin, gift Urne
- (1648-1655) Dorthe Urne
- (1655-1675) Erik Nielsen Kaas
- (1662) Eiler Eilersen Holm
- (1663) Otte Christensen Skeel*(1675-1677) Eiler Eilersen Holm
- (1677-1696) Otte Ottesen Skeel
- (1696-1704) Christian Reedtz
- (1704) Ove Ottesen Skeel
- (1704- ) Sophie Reedtz, gift Stauffenberg
- ( -1733) Carl Ferdinand Stauffenberg
- (1733-1745) Jens Pedersen Todberg
- (1745-1748) Margrethe Foss, gift Todberg
- (1748-1776) Jens Jacobsen Gleerup
- (1776-1798) Jørgen Gleerup
- (1798-1813) Inger Wadum, gift Gleerup
- (1813-1823) Jens Jørgen Gleerup
- (1823-1838) Carsten Andreas Færch
- (1838-1854) Jørgen Gleerup
- (1854-1859) Christiane Schunck, gift 1) Gleerup, 2) Henrichsen
- (1859-1875) Claus Tommerup Henrichsen
- (1875-1888) Frederik Henckel og hustru
- (1888-1891) Johs Frederik Henckel
- (1891-1898) P. Christensen
- (1898-1901) C. Petersen
- (1901-1909) Christian Hartmann
- (1909) Panthaverne Christensen og Vestergaard
- (1909-1912) Th. Sørensen
- (1912- ) Hjørring Amts Udstykningsforretning
- ( - ) Lars Larsen
- ( - ) C.C.Jensen
- (1999- ) Leif Stiholt
Hovedbygning
Knudsejes hovedbygning er opført efter en brand i 1710. Den daværende ejer Sophie Reedtz ansøgte Kronen om tilladelse til at tilbageholde skat og anvende midlerne til genopførelsen af hovedbygningen. Hun fik afslag på sin anmodning, men opførte alligevel den nuværende bygning.
Hovedbygningen blev opført som et trefløjet anlæg, der var åbent mod nord. Midt på hovedfløjen blev der opført en frontspids i to stokværk med fremspring mod nord. Hovedbygningengennemgik en ombygning omkring år 1800, mens vestfløjen blev revet ned i løbet af 1800-tallet.
Fredningsstatus 2013: Syd- og østfløjen er fredede. Fredningen omfatter endvidere belægningen mellem disse to fløje, en allé af lindetræer syd for hovedbygningen og en mur, der adskiller gårdsrummet mellem hovedbygning og avlsbygning.
Andre bygninger
Knudsejes avlsbygninger består af et trelænget anlæg, der åbner sig mod hovedbygningen. Det store anlæg blev opført i 1901 efter en brand. På avlsbygningen blev der opført et mindre spir. Den nordlige længe rummer en port, der giver adgang til gårdspladsen og hovedbygningen.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
- Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
J. J. Hansen: Større Danske Landbrug. København 1935