Follow
Tjele Gods ligger ca. 15 km øst for Viborg. De fredede bygninger (fredet 1918, udvidet 1964) ligger i tæt forbindelse med nye og ældre avlslænger, og mod syd er en velbevaret, ældre park.
Ejerhistorie
Tjele var oprindeligt knyttet til en mindre hovedgård beliggende i en landsby i Tjele sogn. Gårdens ejerhistorie kan spores tilbage til de 2 brødre Niels og Jep Eskildsen Basse, som i slutningen af 1300-tallet ejede sognets to hovedgårde, Tjeleris og Tjele.
Tjele nedarvedes gennem 1400- og 1500-tallet i adelsslægterne Basses og Løvenbalks besiddelse. Eskild Jepsen Basse arvede Tjele efter sin far og nævnes i 1418 og 1428 som ejer. Efter Eskild Jepsen Basses død giftede hans enke, Else Svendsdatter Udsen, sig med Mogens Jensen Løvenbalk, som således blev Tjeles nye ejer.
Mogens Jensen Løvenbalk var en fremtrædende adelsmand, men døde med stor sandsynlighed under det bondeoprør, der mellem 1438 og 1441 hærgede i Danmark. I hvert fald var Tjele senest i 1450 tilbage i familien Basses besiddelse, hvor Christian Eskildsen Basse havde overtaget gården.
Christian Eskildsen Basse døde barnløs, hvilket betød, at Tjele overgik til hans halvbroder Laurids Mogensen Løvenbalk. I år 1500 deltes gården i tre arvelodder til Jørgen, Mogens og Maren Lauridsen Løvenbalk. Brødrene Jørgen og Mogens Lauridsen Løvenbalk har dog med al sandsynlighed drevet gården i fællesskab uden deres søsters hjælp.
Brødrene samlede i 1529 Tjele ved et mageskifte, hvor de bl.a. erhvervede Tjeleris, som dog i mellemtiden var blevet en almindelig fæstegård. Basse-slægtens to gamle hovedgårde Tjeleris og Tjele havde de foregående 150 år fået en vidt forskellig skæbne - Tjele var under slægten Løvenbalks ejerskab vokset i betydning og blevet en anseelig herregård. Det var således også under brødrenes ejerskab, at Tjeles oprindelige hovedbygning i to etager, det nuværende Sønderhus, opførtes. Bygningen er blandt de bedst bevarede eksempler på et såkaldt stenhus fra begyndelsen af 1500-tallet.
Som mange andre jyske herregårde blev Tjele angrebet og afbrændt under Grevens Fejde i 1534. Da var Mogens Lauridsen Løvenbalk sandsynligvis alene på gården, og ved hans død i 1536 tog søsteren Maren Lauridsen Løvenbalk og hendes mand, Erik Skram Fasti, Tjele i besiddelse.
Mogens Lauridsen Løvenbalk havde været gift med en skotsk kvinde, Genete Gragengelt, som sammen med sine to børn nu måtte forlade gården. Hendes søn, Knud Mogensen, rejste dog i 1554 sag mod Erik Skram Fasti, hvor han krævede sin ret til Tjele. Denne blev afvist, da han ifølge Jydske Lov fra 1241 ikke havde søgt sin arv i rette tid. Knud Mogensen fortsatte dog sagen og blev i 1568 anerkendt som ægtefødt arving efter Mogens Lauridsen Løvenbalk, og arvestriden om Tjele kunne afsluttes med et forlig i 1571.
Da var Tjele overgået til Jørgen Skram Fasti, som i meget høj grad var med til at præge gårdens historie. Han lod opføre nye hovedbygninger og nedlagde de tolv fæstegårde, der udgjorde Tjele by, og lagde deres jord under hovedgården. Samtidig afhændede han en del fjerntliggende strøgods og erhvervede sig i stedet gårde på egnen. Også i kronens tjeneste opnåede han stor succes og blev bl.a. medlem af rigsrådet i 1579. Herudover fungerede han som kongelig lensmand, hvor han bestyrede flere betydningsfulde len.
Jørgen Skram Fasti døde barnløs, hvilket betød, at gården blev arvet af hans søster, Anne Skram Fasti, der bragte den til sin mand, Christen Munk. Deres ægteskab var imidlertid også barnløst, og Tjele blev derfor i 1612 arvet af Anne Skram Fastis niece, Maren Skram Fasti.
Gården overgik herefter i 1623 til Maren Skram Fastis niece, Karen Hansdatter Lange, som i 1635 skødede den til Erik Lauridsen Grubbe. Han var en lærd mand og havde bl.a. studeret ved universiteterne i Leipzig og Leyden. Han blev fader til den berømte Marie Grubbe, hvis turbulente liv senere er blevet udødeliggjort af bl.a. Ludvig Holberg, Steen Steensen Blicher og J. P. Jacobsen. Hun voksede op sammen med sin søster, Anne Marie Grubbe, på Tjele hos faderen.
Ved Erik Lauridsen Grubbes død i 1692 arvede Anne Marie Grubbe gården med sin mand, Jørgen Ahrenfeldt. Der havde i Erik Lauridsen Grubbes sidste år hersket en bitter arvestrid mellem Jørgen Arenfeldt og Erik Lauridsen Grubbes anden svigersøn, Palle Dyre. Arvestriden fandt dog sin afslutning, da Marie Grubbe i 1691 lod sig skille fra Palle Dyre til fordel for kusken Søren Sørensen Møller.
Jørgen Arenfeldt var meget forgældet og måtte i 1698 sælge Tjele til Gert Didrik von Leventzow, der ejede gården frem til sin død i 1737. Tjele blev erhvervet af Christian Ditlev Lüttichau, og herregården nedarvedes i slægten frem til nutiden.
Christian Ditlev Lüttichau oprettede i 1759 stamhuset Tjele, som han lagde gården ind under. Christian Ditlev Lüttichau døde i 1767, hvorefter hans ældste søn, Hans Helmuth Lüttichau, overtog Tjele. Han efterlod i 1801 stamhuset til sin søn, Christian Ditlev Lüttichau, hvis enke, Ida Bülow, i 1809 overtog det. Deres fælles søn Hans Helmuth Lüttichau rejste i 1824 til Jylland for at drive gården, hvilket han gjorde frem til sin død i 1857. Tiderne var dog hårde på grund af den landbrugskrise, der hærgede efter Danmarks nederlag i Napoleonskrigene, og forholdene på Tjele var således i denne tid meget beskedne.
Dette ændrede sig dog efter 1857, hvor Hans Helmuth Lüttichaus søn, Christian Ditlev Lüttichau, overtog gården. Han frasolgte det sidste af fæstegodset. Indtægterne fra salget anvendte han til at forbedre driften af hovedgården. Han var herudover politisk engageret og var i en kort periode 1894-1897 finansminister. I 1911 overlod han Tjele til sin søn, Hans Helmuth Lüttichau.
Tjele overgik til fri ejendom 1930, hvor stamhuset opløstes. Christian Ditlev Lüttichau døde i 1963 ved en vådeskudsulykke, hvorefter sønnen, Hans Helmuth Lüttichau, arvede gården. Da dennes søn overtog gården fik Tjele fik sin femte ejer ved navn Hans Helmuth Lüttichau.
- Ejerrække:
- (1392- ) Niels Eskildsen Basse
- (1392- ) Jep Eskildsen Basse
- ( - ) Eskild Jepsen Basse
- ( - ) Else Svendsdatter Udsen, gift 1) Basse, 2) Løvenbalk
- ( - ) Mogens Jensen Løvenbalk
- ( - ) Else Svendsdatter Udsen, gift 1) Basse, 2) Løvenbalk
- ( - ) Christian Eskildsen Basse
- ( -1500) Laurids Mogensen Løvenbalk
- (1500- ) Jørgen Lauridsen Løvenbalk
- (1500-1536) Mogens Lauridsen Løvenbalk
- (1500- ) Maren Lauridsen Løvenbalk, gift Fasti
- (1536-1568) Erik Skram Fasti
- (1568-1592) Jørgen Eriksen Skram Fasti
- (1592-1612) Christen Munk
- (1612-1623) Maren Skram Fasti, gift Hardenberg
- (1623-1635) Karen Hansdatter Lange, gift Below
- (1635-1692) Erik Lauridsen Grubbe
- (1692-1698) Jørgen Arenfeldt
- (1698-1737) Gert Didrik von Leventzow
- (1737-1767) Christian Ditlev Lüttichau
- (1767-1801) Hans Helmuth Lüttichau
- (1801-1809) Christian Ditlev Lüttichau
- (1809-1824) Ida Bülow, gift Lüttichau
- (1824-1857) Hans Helmuth Lüttichau
- (1857-1911) Christian Ditlev Lüttichau
- (1911-1921) Hans Helmuth Lüttichau
- (1921-1963) Christian Ditlev Lüttichau
- (1963-1977) Hans Helmuth Lüttichau
- (1977-2013) Hans Helmuth Lüttichau
- (2013-) Christian Ditlev von Lüttichau
Hovedbygning
Tjeles hovedbygning omfatter en række bygninger, som er blevet opført på forskellige tidspunkter.
Ældst er et lille kort stenhus, som også går under navnet Sønderhuset. Det blev bygget i starten af 1500-tallet af daværende ejere Jørgen og Mogens Lauridsen Løvenbalk og er opført i munkesten i krydsskifte over en dybtliggende tøndehvælvet kælder. Huset er i to etager, hvor den øvre oprindeligt har haft to gavlrum med kaminer og et mellemliggende rum, som var indrettet til bolig for herremanden. Murene er meget tykke og overlevede, da huset i 1534 blev afbrændt af Skipper Clements bondehær under Grevens Fejde.
Huset blev herefter istandsat og indrettet til beboelse af daværende ejer Erik Skram Fasti. Det er med stor sandsynlighed også ham, der lod et rundt trappetårn bygge på gårdsiden, gjorde vinduerne større og opførte en tårnagtig tilbygning i syd, som dog senere er blevet fjernet.
Derudover lod han en bindingsværkslænge i to etager med højstolper i begge langsider og knægtbygget gavl mod syd opføre ved Sønderhusets nordøstre hjørne. Bindingsværket er senere blevet udskiftet med grundmur, og kun de seks sydligste fag af østsiden er således bevaret i bindingsværk. På østsiden er et lille korhus blevet tilføjet i løbet af 1800-tallet.
Erik Skram Fastis søn, Jørgen Skram Fasti, lod i 1580'erne et nyt hovedhus opføre, hvilket betød, at Sønderhuset blev degraderet til udhus. Det nye hovedhus var en grundmuret vinkelbygning i to etager på en sokkel af store granitkvadre. Den var oprindeligt opført i munkesten i krydsskifte, men murfladerne er senere blevet hvidkalket. Fra gårdsiden viser den sig som et regelmæssigt vinkelhus, hvis nordfløj har en hvælvet portgennemførsel, og hvis østfløj er bygget op til den lavere bindingsværksfløj, der danner forbindelse med Sønderhuset. Jørgen Skram Fasti lod imidlertid ikke hele bygningen opføre på en gang, og østfløjen er således et par år ældre end nordfløjen.
Til østfløjen er der ud mod haven bygget en kort og smal tårnagtig udbygning med krydsende profilerede gesimser. Midt på vestsiden stod et sekskantet trappetårn, der blev nedrevet i begyndelsen af 1800-tallet. Under tagskægget løber en rundbuefrise, og på nordfacaden skiller en lignende frise de to etager, mens der under taget er en gesims.
Østfløjens nordgavl er senere blevet ombygget, men sydgavlen er bevaret i sin oprindelige skikkelse med vandrette murbånd. Vest for porten er nordfløjen herudover blevet udstyret med en kort udbygning, hvis sokkel er beklædt med kvadre. Over portindgangen sidder en tavle med slægten Skram Fastis og Daas våbenskjolde samt en indskrift, der vidner om Jørgen Skram Fastis virke på gården.
Hovedbygningens indre er med tiden blevet ændret således, at kun havestuen i østfløjens udbygning, hvis loft dannes af to krydshvælvinger beklædt med stuk, har bevaret noget af sin oprindelige udsmykning.
Tjeles hovedbygning er herudover blevet restaureret af flere ejere i 1900-tallet.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
- Andre bygninger
Tjeles historiske avlsgård brændte i 1926, hvorefter en ny stor avlsgård blev opført i 1928 efter tegning af arkitekt Curt Lüttichau. Fra den tårnagtige magasinbygning med fire lofter udgik mod øst en svinestald, mod vest en lang lade og mod nord en kostald. Lade og kornmagasin brændte i 1951, hvorefter et moderne siloanlæg med korntørreri blev opført efter tegning af arkitekt E. Uldall-Ekmann. Dette blev i 1964 udvidet med et plantørringsanlæg. Avlsgården er dels i bindingsværk, dels i grundmur og har både stråtag og pladetag.
Til Tjele hører herudover en gammel hestestald i bindingsværk fra 1600, som er bygget sammen med en længe mod vest, der har portpiller og mure ved indkørslen.
Fredningsstatus 2013: Hestestalden og længen mod vest tillige med portpiller og mure ved indkørslen er fredet.
- Kulturmiljø
Til Tjele hører en have på 5 ha med gamle egetræer og en dam. Et stendige omgiver hele anlægget.
- Litteratur:
- Engquist, Hans Henrik: Tjele. En midtjysk herregårds bygningshistorie. København 1974.
- Mathiasen Hugo: Tjele. 1958.
- Pedersen, Kirstin Nørgaard: "Den skotske kvinde på Tjele - og hendes død i Harlev, opspind og virkeligheden om Genete Craigengelt", i: Århus Stifts årbøger, bd. 88. 2005.
- Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
- Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-1968.
- Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
- Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.