Retssag

Hele retssagen er transskriberet af Gunhild Dalgaard en efterkommer af Moust Eriksen

[Side 421 bag] Pro Memoria Inden vedlagde af hr: Bye og Herrets foged Just i Mariager d 28 i f: M: Holdt poleminair? Forhør haver, Selveier Boelsmand Mouritz Erichsen af Sønder Ondsild Bye tilstaaet at have bortstiaalet en hæst paa marken fra Selveier Lar Pedersen Qvotrup, udi bemelte Sønder Ondsild Bye og samme afhændet hvorfor benævnte Mouritz Erichsen er ????? , og under Randers Raadhuus til bevaring hensat og følgelig for dette tyverie Lovlig skal tiltalles; Thi beskikes og opnævnes hr Christian Selmer i Hobroe som Actor snarest mueligt er at anlæge og forfølge Sagen med fornevnte Mouritz Erichsen til Sønder Ondsild Herrets Ting i hvilken henseende hr Selmer haver at rette sig efter hands Kongl: Mayestæts allernaadigste Befalinger hvorfor Tiener til Efterretning at hr Peder Kastrup i Randers under Dags Dato til forsvar for mermeldte Mouritz Erichsen er Constitueret. Randers d: 1. Nov. 1785. Paa Hr kammerhere og Amtmand Buchwalds Vegne som fuldmægtig Wolmar. Til Hr Christian Selmer. Produceret paa Ondsild Herrets Ræt den 21de Novemb: 1785. Just C Fabricius Constitueret.

Delinqvent Sag

Nicolaij Nissen Just. Deres kongl: Mayestets Byefoged og Byeskriver i Mariager, Herrets foged i Ondsild og Gierlef Herreder, skriver i sidstmeldte Herred, Birkedommer til Overgaard Birk samt Birkedommer og skriver til Mariager Closters Birk p.p. – Giør vitterlig, at for mig andragne Christian Selmer Fra Hobroe hvorledes hand af vedkommende Høje Øvrighed under 1ste? Denne Maaned skal være beskiket og bestallet som Actor ved Ondsild Herrets Ræt at tiltale og hende? Dom over Selv Eier Boelsmand Moustz Erichsen af Sønder Ondsild Bye, fordie denne Natten imellem den

[Side 422] 3de og 4de Octob: sidste af Sønder Ondsild ???? skal have bortstiaalet Én Selv Eier Lars Pedersen Qvotrup af bemt: Sønder Ondsild tilhørende 4 Aars gl: Hors Plag som derefter af Mourits Erichsen er solgt paa sidste Bjørnsholm Market til en Mand af Bratschou Gods navnlig Christen Laursen af Skrem for 22 rd :/ hvorom Sr Niels Holm Randers og forpagteren Sr Hans Nielsen paa Øemarch havde givet Eieren Lars Qvotrup spor til Oplysning med vi?dere, som det over Mouritz Erichsen ei alleene har tilstaaet forberørte Tyverie af ham at være begaaet, men endog uden baand og Tvang frievillig be???????, at hand forige Aar Natten forhen da holdt Bjørnholm Market har stiaalet en Sort brun Hest paa Kongsvad Mølles Mark, og denne Hest :/: som hand slutte maae have tilhøret Jens Christensen i Karlbye:/ skal han have solgt berørte forige Aars Biørnholm Mardet til en mand af Halkiers Gods Ulstrup Bye, naunvlig Niels Poulsen for 6 rd og denne Niels Povelsen skal igjen have overladt sidstmeldte Hest til Søren Smed i Pisselhøj for en Budling nr? 3? I hvis følge Actor finder sig beføyet paa Lovlig maade at Actioners benævnte Mourits Erichsen, og til saadan Sags anlæg og Doms erhvervest har været denne stævning begiærende hvorved I Mouritz Erichsen lovlig stevnes i Eders Arrest under Randers Raadstue tilligemed Eders af Høye Øvrigheds beskikkedes forsvar Velædle Hr Peder Kastrup boende i Randers til Ondsilds Herrets Tinge Rætt i Mariager at møede den 21de Novemb: først-kommende /: som er den korteste Tiid, der i henseende stevningens vidtløftige (bekiendelse) forkyndelse kand haves :/ med fleere fornødne Ting og Extra Rætts ?dage efter Lov og Anordninger Eders Mouritz Erichsens forbeskrevene tilstaaelse og bekiendelse under ?meerbemelt forhør, nærmere inden Rætten at stadfæste og dets indhold med sinne følger at see Eder Overbevist samt yderligere Forklaring derover at afgive Actors Sigtelse og Sag?????? ??vet og ?????? Vidners ??førelse Documenter Attester og andre lovskikede Beviisligheder fremlæggelse moed Eder at moedtage anhøre og tilsvare alt bet???????ende forskrevne af Eder forøvede Hæste Tyverier og samme gandske til dragelst fra først til sidst med alt hvad ????? kand Dependers flyde og følge eller dertil i nogen ??tænkelig henseende hentydes uden nogen forbeholdenhed af alt hvad der kand tiennes tildenne Sags sande Oplysning samt endelig Dom efter Actors og er Eder giørende i rættesættelse og paastand Sagens befind ???+ Natuur og beskaffenhed saa og hands Mayestæts allernaadigste Lov og Anordningers bestalling til hovedlods forbrydelse og anden Vedbørlig Br???? Undgieldelse at lide og forvente. Som Vidner indstevnes under fuld maal ????? Hans Nielsen, Christen Jacobsen, Christen Balle, Jacob Lassen og Jens Jensen alle af Sønder Ondsild at møede forbesagde

[Side 422 bag] Ting stæd og Tiid Eders Sandheds Vidnesbyrd ?edelig i Sagen at afgive til samme Ting stæd og Tiid indvarsles de bestiaalne 2de Mænd nauvnlig Lars Pedersen Qvotrup af Sønder Ondsild og Jens Christensen af Karlbye for at afgive nærmere forklaring om de Eder frastiaalene bæsters alder Coleur og kiendetegn med fleere fornødne Spørgsmaale at besvare disse Eder frastiaalene Bæster Lovlig at vedkiende og paahøre vurderet samt Eders Eiendoms Rætt til samme /: om den moedsiges :/ lovlig at bevi???, og endelig aflægge Eders Corporligs Eed at disse Bæster ere Eder imoed Eders Villie og Vidende bortkomne alt ifølge Lovens 6’ Bogs 17 Capitel Forordninger at 6’ Decemb 1743 og 21 maj 1751. Liigeledes vorder heerved til Ting og Tiid indstevnes Bratschouvs Bonde Christen Laursen i Schrem og Halkiers bonde Niels Pouelsen i Ulstrup som de der mueligt uafvidende har handlet og Tyveret, for herom at afgive nærmere Oplysning og paa spørsmaalle at svare, item Eders Corporligt Eed efter Lovens forskrift at afgive det I hverken er Tyv eller Tyve med videre og ej vidste hvor eders Kiøbmand var og endelig i tilfælde af hiemmels brist, at giøre og lide, hvad des angaaende videre Lov bestallet er. – For Processers Maade Ankyndiges dette Stevnemaal Søren Smed i Pisselhøj, Stephan Brix i Skrem, Sr Niels Holm logerende hos hr Peder Møller i Randers, og Sr Hans Nielsen forpagter paa Øemark, om deres nauvne eller noget dem irørende under Sagen mueligt skulle vorde benævnt. Til bekræftelse under min Haand og Segl – Datum Mariager d: 5te Novemb 1785. N: Just L:L:S:

Forkyndelsen heraf for Mouritz Erichsen, hans forsvar ?? Kastrup som heraf fik Copis. Samt Niels Holms veet? P: Møller der lovede at tilstaa forkyndelsen heraf, bevidner vi Underskrevne loevlig at være forrættet, saa sant hielpe og Gud og hands hellige Ord Randers d: 8de Nov: 1785. Jens Busch boesidende i Randers. Jens Christensen. Indholdene af samme forrætning er mig louvlig forkyndet d. 10 Nov. 1785. I. H. Schionning.

I lige maade er indholden af denne stevning forkyndet lovlig den 11te Novemb 1785 – som tilstaaes af Niels Povelsen. Denne stevning tilstaaes lovlig forkyndet herved af – Stæphan Brix – Aar 1785 den 9de, 10de, 11 og 12te Novemb haver vi 2de underskrevne Mænd /: Jeg Peder Christensen, hand est boende i Sønder Ondsild, og jeg Jens Nielsen Rold, boende i Rold :/ lovlig forkyndet denne Stevningførste Dag hos Jens Christensen i Carlbye, og alle de i Sønder Ondsild benævnte Vidner og andre Personer navnl: Hans Nielsen, Christen Jacobsen og Christ: Balle , Item Jacob Lassen og Jens Jensen, samt Laurs Qvottrup, Anden Dagen den 10d Nov: paa Øemark for Sr Hans Schiønning og i Pisselhøj for Søren Smed; Tredje Dagen for Niels Pouelsen i Ulstrup. 4re Dagen for Christen Laursen og Stephan Brix i Skrem, af hvilke den første ej var hiemme, men Christen Laursens sig angivne Moeder der var i hans boepæl moedtog og tilstoed os forkyndelsen ?????; hvilket vi herved med Lovens Eed

[Side 423] bekræfter Saa Santhielpe os Gud og hans hellige Ord. Datum ut Supra. Jens Nielsen Rold og Ped: Christensen ??????? Spørgsmaale: Til Vidnerne i Deliqvent Sagen moed Moust Andersen fra Sønder Ondsild: 1. Ved Vidnerne, Alle eller nogle af dem, at Moust Erichsen i lang Tiid har været Mistænkt for at have begaaed Tyverier, og hvad kand Vidnerne herom forklare. – 2. Ved Vidnerne noget Videre til denne Sags Oplysning. – Mariager den 21 Nov. 1783 Selmer – Produceret paa Ondsild herreders Ting den 21. novemb Just Fabricius Constitueret ær?skyldigst Pro Memoria! Sagen anlagt af mig som Actor, moed Hæste Tyven Moust Erichsen af Sønder Onsild, kand ieg ei i Dag befordre, men anmoeder om sammesopsættelse i 14 Dage, ifald ieg ej før kand ??agene samme, og hvilket da betiids skal blive Rætten og Defensor bekiendtgiort – Grund for Sagens Anstand, skal da ogsaa blive givet. Hobro d: 5 Dec: Just Fabricius til Ondsild Herrets Tings Ræt. Ærbødigst Pro Memoria Jeg skal i Dag, følgelig Respectere Hr Domerens behagelige Erindring i Sagen sidste ???? Dag, bevi?st Grund for det Anstand og ???gt opfyldes da ærbødigst, da ærbødigst, ved at forevise? En Gienpart Extract af det herved fremliggende Tings Vidner Litr. A? fra pag: 16 til 19 hvilken Gienpart findes forsynet med vedkommende fast??et Attest om ligelydendes Afgang til Herrets fogden over Aars Herret som ieg har anmodet at opfylde Rættens /: p: 18 mig Given paalæg og videre Advarsel, d: 19 til Laurs Christensen i skrem og Niels Pouelsen i Ulstrup. – ieg har ogsaa siden Sagens første Tæg??dag Requireret Vedkommende Sages Præster, om Delinquentens Daab, Confirmation og forhold, hvilket Documenter dateret 1.???? Mourits Erichsen Pass af 2de April 1763 Vedhæftet med paategnede Præste Attester af 25. Nov: og 12t Decemb: sidst herved i Rætte lægges under Litr. B fra Amtets Høye Øvrighed er mig og tilstillet Én under 20de Octob: sidst udi Mourits Andersens Boepæl i Sønder Ondsild holder Reqvestrations Forrætning med Vedhæftede Gienpart: Skiøde Datteret 10de Juli 1775 under Behørig Verification = af 28de i denne Maaned som beviser at Mouritz Erichsen ej haver nogen Ret til, eller dend udi det stæd hand beboede i Sønder Ondsild og hvilken forretning saaleedes herved følgevurderes Litr. Ø.- Vil nu Respective Hr Dommer først Hr Kastrup? Der raaber saameget om Mouritz Erichsens Dom og Afstraffelse og ieg saaledes kand undgaae at Rættens paalægge ??+ Ac??? Litr. A: pag: 16 og 19 ????? i Dag strax betækt paa en Post???? ? kørt. Demonstration og Paastand i Sagen, som ieg saaledes heller end Gieldes indlader til Doms, efter de udi i Rætten Værende Argumenter. Hobroe d19: 19 Dec. 1783 ærbødigst Selmer Actor i Sagen. Til Ondsild Herrets Tings Ræt i Mariager, udi Sagen moed Hæstetyven Mouritz Erichsen af Sønder Ondsild. Produceret under Retten paa Ondsild Herrets Ting d: 19 Dec: 1785. Just Fabricius.

[Side 423 bag] Ærskyldigst Pro Memoria Af Vedkommende Høye Øvrighed, er ieg befalet at actionere Mouritz Erichsen af Sønder Ondsild for hands begangne, bekiendte og ham Overbeviiste Hæste Tyverier, og da det paaligger mig som Actor, i Alleunderdanigst følge Allernaadigst Forordning af 21de Mai 1751 at enhver og muelig Oplysning om denne Delinqvents føede Stæd, Alder og viidere, og han under den over ham holtExamination, har opgivet at være Confirmeret i Durup etc: Saa skulle ieg herved ærbøgst anmode Stædets eller Sognets ??værende Sogne Præst Vælærværdige og Højædle Hr Wiibe i Durup, herpaategnet behagelig ville give ??????? og muelig Oplysning om berørte Mouritz Erichsens Føede Stæd, Alder, Handtering, og hvis videre Hands Person betræffer, item ????, og hvorefter hand er delagtiggiort i Kirkens goede Ting, baade ved Daab, Confirmation og Alterets Sacramente. – Den i Delinqventens Boe forefundene Pass findes vedhæftet til Gunstbehagentlig Oplysning og hvorefter ieg erbødigst Afvorter Allerhøyærede Hr. Pastors Goede Svar til Sagen Oplysning og min efterretning. Hobro d 1 Dec: 1785 – Selmer, Actor i Sagen. Til Velærværdige og Højlærde Hr Wiibe i Duurup. Produceret inden Retten paa Ondsild Herrets Ting, den 19de Dec: 1785 -. Just Fabricius.

Da den ved min ankomst til Duurup og Steenild menigheder forefumdne Ministerial Boeg først tager sin begyndelse med Aaret 1743, og Cominion Boegen først med Aaret 1777, saa kiende deraf ikke uddrages noget til Oplysning om formeldt Mouritz Erichsen af Sønder Ondsild, uden for saavidt, at han Dom Quoiz Modagenete Ao 1754, befinder at melte daværende Sogne Præst: Sal. Hr. Gunder Kiersing, at være confirmeret ?? 1 Søndag efter Paaske 1754, i sin Daabes Pagt og samme Tiid at have Opholt sig i Nøragger – i det øvrige er denne Mands Haandtering og videre forhold i disse Meenighed for mig ubekiendt. Duurup Præstegaard den 12te December: 1785 Wiibe.

No 20. F5?? Fire og Tyve Skilling. Nærværende Mouritz Erichsen barnfødt 1763 paa mit Gods i Nørager bliver herved friegivet fra mit Gods og fra den Rættighed som ieg ifølge allernaadigste Forordning om Land Milicen til hannem? haft haver, saa hand herefter maae være og opholde sig i hands Mayestæts Riiger og Lande hvor hand lyster og vil, thi maatte det behage Sogne Præsten Vælærværdige hr Kierssing i Durup herpaa at give ham Skudsmaal. Nøragergaard d: 2d April 1763. Rosencrone. – L: S; Pas viseren var en G?st ved Herrens Bord her I Durup Kirke ??????????? Dag, og derpaa gik strax udaf meenigheden med et godt Naune og Rygte ??? Durup Præstegaard Domin: Qvsimod: 1763 [ 1. søndag efter Paaske = 10. april] Kierssing. L: S:

Foruden det grove Tyverie hvorfor hand nu er angreben har han ike for noget skarns? ????? været tilladt eller der i befunden hvorom hand ike heller Kierkens goede Ting ved Alt: Sacramentes Deelagtighed har kundet nægtes hvortil han om sidste Paaske? Var admiteret og nu ved Michels dag for hands paagribelse antegnet . test S: Ondsild d: 25 Nov: 1785. – Monrad –

[Folie 424.] Ærbødigst Pro Memoria Endnu har ieg ingen Tings Vidner erholdet fra Aars Herret, thi er ieg nødsaget at anmoede om Sagen anstand i 14 Dage, ifald ieg ej forinden kand befordre samme, der da i saa fald, skal vorde Rætten, og hlst Defension bekiendtgiordt [den som putter D i gjort, han skal have enden smurt] betiemmelig. Hobroe Huuse. d: 16 Jan: 1786. Selmer. Actor i Sagen.

P: S?: Gunstige hr: Byefoged! Hav den Goedhed at antag og besørg forestaaende, thi i Dag kand ieg ey Comparere, jeg? Vis? I disse Dage lade et Expres gaae til Thofteberg, at mand Eengang kand faae Ende paa disse Tyv Sager til Ondsild Herrets Ting, Mariager udi Delinqvent Sagen mod Hæst Tyven Mourits Erichsen i Sønder Ondsild. Fremlagt og læst under Rætten paa Ondsild Herrets Ting Mandagen d: 16 Jan: 1786. Just Fabricius.

Pro Memoria Det er den Goede Ræt bekiendt, at Arrestanten som et Gammel skrøbelig Menniske efter hands Egen Godvillig tilstaaelse, har erkiendt sin forgribelse. Hand har og hiertelig fortient, samme med Declaration hand intet kand endesiige derimoed til hans forsvar men for Hands bekymrende Kones og mange smaae uopfødte Børns skyld, beder om den mildeste Kiendelsen og Barmhierteligste medhandling og hands lanfvarrige havede Arrest under den haarde Vinters Kuld, ey maae komme under medliden Betænkning til hands forseelsers for???ning, som ærbødig indstilling til Rætten. Randers d: 16 Jan: 1786. – Af Kastrup Befalet Defensor til Respecti??. Ondsild Herrets Rætt. – fremlagt og læst under Ondsild Herrets Rætt den 16 Jan: 1786. N: Just C: Fabricius.

Extract Af det i Delinqvent Sagen moed Hæste Tyven Moust Erichsen af Sønder Ondsild ved Ondsilds Herrets Ting i Mariager, den 21d Nov: 1785 førte Tings Vidner for saavidt angaaer Een Laurs Qvottrup i bemte Sønder Ondsild d. a. frastiaalen sort Hors Plag, som er funden hos Christen Laurssen i Skrem af Bratschouvs Gods under Han-Herret, og Een Jens Christensen af Carlbye f: a: ligeledes frastiaalen Sort brun Vallak som efter at solgt til Niels Pouelsen i Ulstrup under Aars Herret er funden hos Søren Smed i Pisselhøy med viedere Dommerens paalæg des angaaende hvorom Acten pag: 16, 17, 18, 19 indeholder: I henseende til det andet i forhøret omnævnte Bæst som Delinqventen har bekiendt at være en sort brun Hæst, og at have stiaalet paa Kongsvad Møllens Mark, da fremkaldte Dommeren den i saa maade bytte ?????????? Jens Christensen Gaarmand i Carlbye paa Bariniet Villestrup Gods, men hvilken Bye Carlbye ellers ligger inde i Ondsild Herret. Denne Jens Christensen fremstoed for Rætten, og erkiendte at hand uden undtagelse af Værneting herved Rætten ville opfylde hvad han i denne Dag kunde paalægge, Thi Oplæst Dommeren for ham lovens Eed, formanede ham til eftertanke om dend betydelse. Han blev da af Dommeren tagen i Eed, den hand efter Lovens forskrift aflagde og under samme Eed besvarede følgende Spørgsmaale /: Siden mand ike haver tient, eller berørt stiaalen Bæst tilstæde spørges naar mistede hand samme? Sv: i efteraaret 1784, Dagen efter Michelsdag. – 2 Spøsm: Hvorleedes var bæstet af Coluer, Størelse, Kiøn og Alder. Sv: det var en sort brun Vallak imellem

[Folie 424, bag] 8 a 9 Qvarter høy, og den Tiid a 15 Aar gammel. For øvrigt bekræftes i denne Jens Christensen, at samme Hæst er ham imoed hands villie frakommen, han tillagde endog dette at naar hand saae Bæstet kunde hand bevise hands Eiendoms Ræt dertil om samme blev modsagt. – Demitteret, Dommeren saae af forhøret at dette stiaallene Best endnu skal være til og befindes i Pisselhøy paa Halkier Gods i Aars herret, thi maatte Rætten henvise den bestiaalene Jens Christensen til det sted hos den i forhøret omnævnte Søren Smed, for der at vedkiende og tilhiemle sig sligt frastiaalen Best. ? ? Actor ville behage at henvende sig til Aars herrets Ting, for at søge dette stiaalne Best der vurderet, eller om muelig behagelig drage omsorg for, at det stiaalne kand komme her tilstæde, da mand ved denne Ræt kand befordre, det i saa henseende allernaadigst Befalede. Med Actors og Defensors samtyke fremstod de 2de Mænd som har af denne Tyv kiøbt berørte 2de stiaalene Beester nemlig Christen Laustsen af Bratschous Gods under Han=herret, og Niels Pouelsen Smed af Halkiær Gods under Aars herret, disse 2de Mænd uden undtagelse af værne Ting ærbød sig herved Rætten at ville saavidt, de endnu kand i denne henseende, opfylde allernaadigst Lovens 6 B: 17 C: 5 art: thi ????? de har hørt Edens forklaring oplæst, saaledes aflagde de deres Eed med oprakt finger efter Loven og under og under samme Eed bekræftede, at de hverken er Tyv eller Tyve med videre og ey heller ved hvem denne deres Kiøbmand var, for øvrigt var der mange som saae at de hver paa sin Tiid kiøbte disse Beester men saadanne Vidner har de nu ike til stæde. – Demiteret med advarsel at skafe til veje efter Lovens forskrift, at de har og ????? eller Torve kiøbt saadanne Beester. – Derpaa fremstoed atter Jens Christensen i Carlbye, som erklærede, at han for den ham frastiaalne Hæst af samme nærværende i hænde haver, er fornøyet og betalt saa hand ei behøvedeanderleedes at tilhiemle sig berørte Hæst, men herved frasagde sig for fremtiden videre Eiendoms Ræt. – Ifølge heraf skulle ieg som Actor moed ovenmeldte Hæst Tyv Mouritz Erichsenærbødig anmode, Vekædle og Velvise hr Herrets foged Gleerup, behagelig ville bidrage til Opfyldelsen, af Kongens ??????????? allerunderdanigst om Erindrede allernaadigste Villie og befalinger hvorved Publicum besparet Reiser, omkostninger og Uleilighed. Hobroe den 7de Decemb: 1785. Selmer.

Da det hverken staaer til Ober eller under Øvrighed, at forandre Vedkommendes Værneting, saa har ieg agtet forgiever? At ulejlige Høye Hr Amtmanden herned; men for og efter min skyldighed og goede villie at biedrage til denne Delinqvent Sags desto hastigere Budskab har ieg fundet nytteligere at insinuere /: T: Hr: Kammerraad Colding til Halkier dette Document med tienstlig anmoedning: At formaae fri Bonde Søren smed i Pisselhøy saavel at møede ved Ondsild Herrets ræt med Tyveriet til Vurdering, som og den beviste sammes ofentlige til forhandling sig til Hieml; hvorved Reiser til fleere Ræte og Omkostninger kunde spares, ligesaa tienstl: anmoedende Velbemelt hr. Cammeraad Colding om herpaategnet underretning, hvorvidt min anmoedning paa Vedkommendes Vegne og til det almindelige ??? kan føyes – I anden fald hr Actor selv behager at bebestige det fornødne til veyebragt, under vedkommende ???? Rofteberggaard den 4re Jan 1786 = I Gleerup.

I denne og andre deslige tilfælde er det mig altid en fornøyelse, at ?????? og? Bestræbelse til Omkostningers formindskelse for Publicum og funden forkortelse med saadan Gierningers Hastigste Afstraffelse, men da den ??velvise Hr Herretsfoged Gleerup anførte Søren Smed i Pisselhøy ike er den der har

[Folie 425.] Tilhandlet sig den fra Jens Christensen af Carlebye stiaalene Sorte Brun Vallak, af tyven Moust Erichsen a Sønder Ondsild skiønner og ike heller at bemelte søren Smed er pligtig enten at fremkomme eller for bevies til Hieml for sig, Ike heller kand hand formaae til udi denhaarde Vinter at giøre en lang Reise til Ondsild Herrets Ting i Mariager som ieg troer er en 8 a 9 Miele herfra. Da det en Dag er nogenlunde Veyr, men en anden saaledes at ingen kand passere mellem By af lige beskafenhed er det og for Niels Pouelsen i Ulstrup i henseende til Veiens længde til Onsild Herrets Ting, da skal have kiøbt Hæsten af Moust Erichsen paa et ofentlig market, men da det er mig bekient at Jens Christensen af Carlbye sidste sommer havde 2de Mænd derfra Egnen hos Søren smed i Pisselhøy for at see Hæsten med viedere, saa synes det at disse 2de Mænd kunde bevidne Hæstens Værdie, eller om Actor behager at giøre begiæring til deres Vel=vished om 2de Mænds udmeldelse til at Taxere Hæsten i Pisselhøy, troer ieg den er fordrede Oplysning mindre bekostelig og ligesaa snart kan haves som naar det end blev muelig for vedkommende at reise til Ondsild Herrets Ting – Hj?me? sy??? Det ike Niels Pouelsen har nødig at sk????, da foranstaaende Extract viser at Jens Christensen af Carlbye er bleven fornøyet for Hæstens Wærdie og det feiler vel ike heller at Tyven ei maae have forklaret, at have solgt Hæsten til Niels Pouelsen paa et ofentlig Marked naar Hæsten altsaa er bleven Vurderet for derefter at best?mm? T??????gæld sees det ike her behøves videre Oplysning – men da Jens Pouelsen har fornøyet Jens Christensen for den kiøbte Hæstes værd, bør Niels Pouelsen vel iggen, at tildømmes I giæld for Hestens Værdie. Kask Kiær den 8 Januar 1786. ? ? Colding

Af forestaaende behager Actor Hr: Selmer at erfare min bestræbelse for at Spøre Publicum Omkostninger og Hr Actor uleilighed, men der saadant ugierne haver været forgieves, overlades til Hr Actor selv efter Embeds og denne Sags medfør at handle som best eragtes. Rosteberg den 15 Januari 1786 I Gleerup.

Fremlagt og læst inden Retten paa Onsild Herrets Ting –

Mandagen den 30te Januari 1786 – Just C: Fabricius. Copie

Underdanig Pro Memoria

Da Sagen imod Hæst Tyven Mouritz Erichsen af Sønder Ondsild blev Hæftet ved Ondsild Herrets Ting i Mariager, var efter indstevning og min Andmodning ved Rætten mødt de 2de Mænd hos hvem de af Mourits Erichsen stiaalene 2de bæster vare fundne, og bemte 2 mænd neml: Christen Lauersen af Skrem af Bratschous Gods under Han Herret og Niels Pouelsen Smed i Ulstrup af Halkiers Gods under Aars Herret, uden indtagelse af Værneting, havde giort deres Eed hver for sig, at de hverken var tyv eller Tyvs medviidere, og ei vidste hvor deres Kiøbmand var, bleve disse 2de af Eætten paalagde at skaffe lovlig bevis for at de havde ofentlig eller Torvekiøbt saadanne stiaalene beester, hvilket bemte Do ogsaa lovede at efterkomme saa snart ieg derom skrev deres Herrets foged til, og dette skeede strax ved en ligelydende gienpart af indsluttende Extract men da ieg ike har været saa lykelig at see dette løfte opfyldt for derefter at kunne opfylde Rettens paaleg til Sagens befordring: Saa nødes ieg underdanig at indflye til deres Høyst Velbaarenhed om Naadgunstig foranstaltning

[Side 425 bag] hos Vedkommende Høye Øvrighed, som kunde bevirke det i saa fald aller naadigste befalende Opfylt, der kand skee, 1) ved det at den i Extracten anmeldte og hos Søren Smed i Pisselhøy befindende sorte Brune Hæst i henseende – I og ??????? Bestemmelse bliver forordnings messig vurderet. 2) At Christen Laursen i skrem og Niels Pouelsen i Ulstrup skaffer tilveie hvad beviis disse efter Lovens forskrift ere pligtige, i henseende at de har offentlig eller Torve kiøbt de firhen fundene Beester – Hobroe den 16 feb 1786 underdanig Selmer.

Til Hr Velbaarne Hr. Kamer.Herre og Amtmand von Buchwaldt – Confirm med Originalen som den 17 feb 1786 er indleveret paa Høye Amts Contoret i Randers, bevidner Selmer. Protocoleret under Rætten paa Ondsild Herreds Ting – Mandagen den 27de februari 1786 – Just C: Fabricius

Ærbædigst Pro Memoria Saa gierne ieg ønskede Delinqvent Sagens Endskab moed Hæste Tyven Moust Erichsen saa ugierne kand ieg paastaae den til Doms optaget, thi det længe ventede Tings Vidnt fra Aars Herrets Ræt, hvorved de der havde handlet med Tyven, skulle opfylde Lovens allernaadigste bydende er ei endnu erholdt; Des aarsage ieg til beviis derfor herved ærbødigst lader følge Høye Øvrighed pro Memoria af 31te pas???? Og paa saadan Grund lige ærbødig andholder om Sagens Anstand i 14 Dage, i fald ieg ei før erholder ovenmelte Tings Vidne, eller kand indl??? Sagen til Doms hvilket om mueligt, da skal skee. Dette med Bielag matte behagelig læses paategnes og Protokollen med Acten indlemmet. Hobroe den 3de April 1786 – Selmer –

Til Ondsold Herrets Ræt i Mariager – Protoculeret inden Retten paa Ondsild Herrets Ting den 3die April 1786 – Just – C: Fabricius.

Ærbødigst Pro Memoria Da ieg med sidste Pas den 15de denne Maaned, først erholt de 2de længe forventede Tings Vidner fra Aars og Han Herredernes Ræt, udi Sagen mod Hæste Tyven Moust Erichsen af Synder Ondsild saa kunde ieg ike, som ieg burde og ønskede til Dommerens behagelige Efterretning og lættelse ved Acternes Extoahering?, nu tiiden har været mig saa kort, Deducens? Sagen meere fuldstændig end herved skeer til hvilken ende ieg har udlaant. Hoved Documenterne, som ieg herved endlegger til Doms Actens vedhæftelse. Sub: Litea A: En Tings Vidne Act udstæd fra Onsild Herets Ræt den 21. Novemb: 1785ve.

[Side 426] Litra B: Det forbemeldte Act vedhørende Originale Forhør af 28 Octob: samme Aar. - ” - C: Een paa Moust Erichsens opholds stæd i Sønder Ondsild, under 29 Octob: samme Aar passeret Seqvestrations og Vurderings forretning med vedhæftet Papir Skiøde af 10 Juni 1775. - ” - D: En Tingsvidne Act fra Ondsild Herrets Ræt begiyndt den 5 Nov 1785 og udstæd den 13. feb: 1786. - ” - E: En Tings vidne Act passeret for Han-Herredernes Ræt den 4 Martii 1786ve. - ” - F: En ditto Act begyndt paa Aars og slet Herreders Ræt den 5te April og sluttet den 12 Ejusdem 1786. Af disse Documenter beviises da Moust Erichsen begangene Tyverier saaledes: 1. At hand fra Laurs Qvottrup i Sønder Ondsild, ved Michale Tiiden 1785 har stiaalet, En sort 4re Aars Hors Plag, ???? Tyvens Egen bekiendelse i forhøret Litra B, pagina 3, bestyrket ved nærmere Forklaring sammesteds, og Conform med Acten Litra A pag: 11, 14 og 23, og ellers nærmere oplyst, og med Viidner beviiste Pag: 20 og 21, foruden Defensors Indlæg formeldning i Acten Lira D, pag: 19 -, Denne Lars Qvottrup frastiaalen men iggen bekomne Sort Hors Plag er i Acten Litra A pagina 1=? Lovlig Vurderet for 28 Rigsd.ler Og 2. At hand hr Moust Erichsen, vide forhøret Litra B og øvrigeforan benævnte steder i Nye paaberaabte Acter, har stiaalet fra Jens Christensen i Carlbye En sortbrun Hæst som Acten Litr: F, pag: 7 findes ordentlig og lovlig vurderet for 6 Rigsd.ler Herved Anmærkes at Jens Christensen under Sagen vide, Acten Litra A pag: 19 har erklæret af Søren Smed i Pisselhøy at være fornøyet og betalt for sidst meldt Hæst og det kommer altsaa under betragtninghvorvidt Søren Smed kand tildømmes i Gield eller ike, siden hand vide Litr: F p: 6 har kiøbt hæsten af Niels Pouelsen i Ulstrup Som egentlig var den der først havde kiøbt samme Hæst af Tyven for 6 Rd: vide bemt: Act p: 3 og forhøret Litr: B pag: 3. Imod disse beviser, har hverken MoustErichsen eller Hands Forsvar, haft eller kundet have noget at erindre. Det ville og des uden være hr Defenor liden ære og Tyven mindre nytte, at nægte eller moed sige beviste Sandheder, følgelig bliver nu min ærbødige Paastand denne: At Deliqventen Moust Erichsen Vorder Dømt at afstraffes, som en Grov Tyv følgelig Lover og allernaadigste Forordningen af 6 Decemb: 1743, med fleere i slig henfundne allernaadigste udgangene anordninger. – Betræffende Delinqventens Persohn, da viser Acten Litr: A pag: 11, 12, 13, og 14 item Litr: D pag: 6, 7, 8, 9 at allernaadigste Forordningen af 21 May 1751 i henseende Delinqventens Daab, Confirmation etc: allerunderdanigst er efterlevet – Christen Laursen i Skrem har vide Acten Litr: E pag: 3, og 4 giort en besynderlig Declaration og Paastand, hvorudi ieg ej indlader mig viidere end at henholde mig til Sequestrations Forretningen Litr: C med vedhæftede Copie Skiøede. Derimod indstillers og til den Velvise Dommer hvorledes behagelig skal forstaaes de ?????? bemelte Act Litr: E pag: 2 og 3, i dens væsentlig henseende indeholder – ieg burde vis i flere henseender udvikle denne Sags sammenhæng noget nøyere men da ieg som meldt, dertil har haft saa liden Tiid og ieg desuden har været overbevist om den Velvise Dommer ike lader noget betragtnings Værdie undgaae hans Lovkyndighed saa har ieg saaledes i Dag skullet indlede Sagen under Dom, hvortilden ærbødigst beedes optaget, endskiønt Delinqventen eller Forsvarne maatte være mødte ; thi ligesaa lidet som Delinqventen selv har vist noget, at sige til sit forsvar eller undskyldning, ligesaa lidet har hr Defensor i saa fald anbragt det mindste og ventelig i samme andleedningey heller bekiendt sig om Sagen siden 16 Janv: sidst, da hand bad om dom, og siden den Tiid er intet fremkommet moed tyven der kand forandre eller skierpe hands straf, altsaa har ieg ey i denne Sæde Tiid villet bebyrde Publicum med Delinqventens Transport ligesom ieg i samme hensigt indstiller denne Deduction til Respectie? Rætten ved Expresse i Dag. – For Øvrigt skal Acteres bevidne at ieg ey ulovlig har forhalet Sagen, men forfulgt samme fra Tiid til andet saa godt som mueligt været haver i lig???? Ieg herhos til Actens indlemmelse lader følge Høye Amts Contoirets Brev af 14de denne Maaned til beviis for Tiiden paa hvilken de deri benævnte Tings Vidner, ere mig tilstillede – Dette mit Indlæg maatte behagelig antagen læses og paategnes, til den fornævnte Doms Acts Indlemmelse, men øvrige Documenter paa foran begierte maader behandlet = Hobroe den 18de April = 1786ve = ærbødigst Selmer. Til Respecties Onsild Herrets Ræt. Fremlagt og læst under Rætten paa Ondsild Herrets Ting – Mariager den 18de April 1786. Just C: Fabricius.

Pro Memoria Indlagt Sendes 2de Tings Vidner i Sagen moed Hæste Tyven Mouritz Erichsen som mig i Dag fra Hands Excellence Hr Geheimraad og Stift befalingsmand Levetzou er tilstillet Randers d. 14 April 1786ve. Paa S: F: hr ?????????????? og amtmand Buchwalds vegne i hans Fraværelse. P F: Fischer Til hr: Selmer Fremlagt og læst under Rætten paa Ondsild Herrets Ting. Mariager den 18de April 1786. Just C: Fabricius. Pro Memoria Siden Arestanten Mogens Erichsen selv under Forhøret den 28de Decemb: f: a: dag til 1= lagte Dag Actor behagede, at indstevne Sagen frivillig har bekiendt sin begangene og for Actionerede forseelse og mere er ham ey overbevist hand har og med stoer Veemodighed hellig for Retten, samme første Tægte Dag forsikret, ey at have begaaet andre end den frie villig bekiendte Hæste Tyverie – han har og derefter længe forventet den fortiente dom og icke troet Dommeren eller Actor ville ham, ved Sagens forhaling, formeenet hands haarde og langvarige arrest. Ieg har som hans befalede Defensor protesteret derimod og da hand ej har andet til sin Sags forsvar og forseelse fro????? At lade anføre har ieg, for icke at satte det almindelige i Bekostning med forsæt, holt mig fra Deeltagelserne udi denne Delinqvent Sags formeentlige uforsvarlige forhallelse Vil og Troe at de Høye Dommere om Sagen skal gaae viedere, vil tage det under conciderationen til Straffens Formildelse for denne Gammele og skrøbelige Moegens Erichsen i Vildførelse begangene forseelse, i øvrigt paastaaes atter Sagen Optagen til Doms Randers, d: 24de april 1786 – Kastrup Til Sønder Ondsild Herrets Ræt. Fremlagt og læst paa Ondsild Herrets Ting d: 24de April 1786. Just C: Fabricius.

Dom Delinqventen Mouritz Erichsen har udi det ved denne Sags begyndelse over ham holdte Forhør bekient at have paa Sønder Ondsild Marken i efter Aaret 1785 stiaalet en, Selv Eier Bonden Lars Pedersens Qvortrup tilhørende 4 Aars Gl: Hors Plag, og at have den paa næstfulgte Biørnsholm Market solgte til en ham ubekient Mand for 22 Rixd: Samme Tiid har hand og bekient at have i efter aaret 1784 paa Kongsvad Møllers Mark stiaalet en sorte brun Hæst, hvilken han Dagen efter solgte til en Ubekiendt mand paa Biørnsholms Marketfor 6 rd Af den lyvning, som om denne sort Bruene Hæst strax derpaa skeedte fra Bonden Jens Christensen fra Karlbye sluttede hand vel at samme Hæst maatte høre ham til; Ved berørte forhør, vare tilstæde Christen Lauersen fra Skrem og Niels Pouelsen fra Ulstrup disse bleve nu kiendt af Delinqventen at være dem, til hvilke hand paaberørte Biørnsholms forskiellige Markeder haver solgt disse 2de stiaalene Beester, saa???? Til Christen Lauersen i skrem den sorte Hors Plag for 22 rd og til Niels Poulsen i Ulstrup sorte bruene Hæst for 6 rd. Strax efter Forhøret er udi Delinqventens boelig i Sønder Ondsild skeet Seqvestrations forretning som til Høye hr amtmanden blev indsendt tillige med forhøret og hvilke begge deelle Actor under Sagens Drift har produceret, hvor Delinqventen viedere uden Baand og Tvang er vedblevet sin i forhøret giorte Bekiendelse. – De 2de bestiaalne mænd Lars Pedersen Qvotrup af Sønder Ondsild og Jens Christensen af Karlebye har herved Rætten paa loevlig Maade vedkiendt sig de dem frastiaalne Beester, item med Eed bekræftet, at de imoed deres Villie er dem frakommen, ligesom Lars Pedersen Qvottrup har igien faaet tilbage og moedtaget sin sorte Hors Plag, der lovlig blev Vurderet for 28 rd og af Vurderings mændene bekræftet at være Lars Pedersens Opfødning og ham tilhørende, Jens Christensen har da og Erklæret, at være bleven af den ham frastiaalne Hestes nærværende i hænde haver Søren Smed i Pisselhøy betalt hestens Værdie hvormed hand frasagde sig viedere Eiendoms Ret, ellers er denne Sort bruene Hæst under Aars og Sleth Herreders Ting den 12 April sidstleden Vurderet for 6 rd og den tillige bewiist, at Niels Pouelsen i Ulstrup den har Torvekiøbt og igjen solgt til Søren smed i Pisselhøy Inden Han= Herredernes Ret har Christen Lauersen af Skrem den 4de Marti sidstleden med viedere bevist at have offentlig Torvekiøbt den sorte Hors Plag og her inden Rætten har baade Christen Lauersen og Niels Pouelsen aflagt Eed, at de hverken er Tyv eller Tyve med viidere – Om Delinqventens aldre og føedested har Actor

Side 427b Følgelig Hans foregaaende bekiendelse, om at være født i Durup Sogn, indhentet samme Steds Sogne Præstes attest, men samme giver ikkun oplysning at denne Delinqvent Mouritz Erichsen i durup sogn er taget til Confirmation , ved Paaske Tiiden 1754, da Kirke Ministerial bogen, som forfindes den, først Tager sin begyndelse med Aaret 1743, imidlertid har Delinqventen vedblevet bekiendelse, at være fød i durup, Altsaa kunde Actor ike henvende sig Andre Steder om dette og naar ellers overveies det tilligemed berørte Præst Atter fremlagde Mouritz Erichsens friheds Pas udstædt 2den April 1763 af Nøragger Gaards da værende Eier Etats Raad Rocencrone som viser at Mourits Erichsen er barnfød paa bemelt Gods der ligger i Durup sogn, saa udkommer Oplysning om, at Delinqventens bekiendelsen i den deel er Sandhed – Actor har efter dette saaleedes ført om bekiendte og beviiste paastaaet Mourits Erichsen dømt til at Kagstryges og paa panden brændemærkes, ved viedere, Actor og Defensor er her ved Rætten ike befunden at have i denne Sag giort uforsvarlig Ophold, da Acterne vieser Omstændighederne som har forvoldet Sagens forhalelse – af Delinqventens frievillige og vedblevne bekiendelse, sammenlagt med Vidnernes forklaring, befindes det da, at Mourits Erichsen har begaaet grovt og qvalificeret Tyverie; Thi bliver efter allernaadigste Loven samt forordningen af 4re martii 1690ve 6te Decemb 1743, 21de Maij 1751, 29 Junii 1764ve og 27 April 1771 hermed For Ræt Kiendt at denne Mouritz Erichsen bør Kagstryges, have Tyvs mærke paa sin Pande og arbeide i Jern udi Kiøbenhavns fæstning sin Livets Tiid, saa bør hand og til Kongen betaele Frigield af de 2de stiaalne Beester med 68 rd, ligesom og til Kongen have sin Hovedlod forbrudt, da Sagen af Høje Øvrighed, paa allerhøjt bemte Hands Majestæts Vegne er foranstaltet paatalt; Igien bortfalder, siden det bestiaalne in Natura er kommen Eieren til gode – Skarpretteren nyder for Exclutionen i at Kagstryge og Brende Merke – 9 rd – efter Reschriptet af 12te Marti 1698ve – alle paa Sagen, samt Arrestanten og Underholdning medgaaende og herefter udfordredes Omkostninger, bør Mourits Erichsen ligeledes udreede, saavidt Hans Formue stræcke kand, som ventelig bliver liiden efter dætte Seqvestrations forretning vedhæftede skiødes udviisende, det manglende udreedes af Amtet, efter foranstaltning af Høje Øvrighed og efter hvis ligeleedes ???? bestemmende denne Dom paa Louv befalet maade Opfyldes. Da Actor Saaledes med Dommen først henvender sig til ????????????? højst bemte Øvrighed Resolution Datum Onsild Herredsting d: 8 Maj 1786. Som meddoms biefalder underskrevne og forsegler vi denne Dom Laust Svendsen, M A sen, Laurs Maagaard, Anders A I S Jørgensen alle af Sien, Søren Michelsen, Klit, Søren Thorsen, Christen C G Geede, Jesper Christensen alle af Schrøstrup.

Kilde: Års herreds Justitsprotokol 1779-1798. B 42 – 9

Side 558. Onsdagen den 5. april 1786. 1. For retten fremkom Niels Poulsen Smed af Ulstrup og først leverede Retten Indkaldelse til ham Dat: 28. marts sidst afvigte hvilken han har påtegnet at være lovlig forkyndt. Samme ham begærede læst og Protokollen indlemmet sålydende: Ifølge samme på høje Øvrigheds Befaling grundet andre formodede og tilholdet Dommeren Niels Poulsen på lovlig måde at bevise hvorledes han det omspurgte Bæst af hestetyven Moust Eriksen sig haver til forhandlet; I det stæd indleverede Niels Poulsen en liden skreven seddel på Jens Nielsen i Ulstrup og Christen Christensen i lille Års sålydende. Dette er Sandhed, at Niels Poulsen Smed i Ulstrup haver købt den sorte brune hest på Kloster Marked og derfor givet 6 rd som vi 2de mænd vil vidne og tilstå som var nærværende: Jens Nielsen i Ulstrup, Christen Christensen i lille Års. Men som Retten ikke kunne anse dette for lovlig Bevis i slig Begivenhed så blev denne Niels Poulsen yder mere tilholdt, under all Ansvar for hvad Ophold hand endnu er eller vil påfølge, til i Dag 8 dage den 12 April at fremkomme med de 2de påberåbte eller andre Vidner, at samme Personlig ved Retten kan blive afhørte. Ligeledes fremkom for Retten Søren Smed i Pisselhøj, som og af Retten er- [tilf%C3%B8jelse?] – beordret at møde med den Jens Christensen i Karlby af Moust Eriksen i Sønder Onsild frastjålne hest, (den Søren Smed tilkomne ordre lyder således:) Søren Smed havde da her ved Tinget tilstede en sort brun gammel Hest af hvis højre Øre et stk. var afskåren, det venstre Øje rindende og noget hvid under fæld??? Stedet på vester bagfod, denne Hest erklærede Søren Smed at have købt af Niels Poulsen fra Ulstrup og skal være den samme som bemeldte N: Poulsen på Kloster Marked til forhandlede sig af Moust Eriksen, så leverede Søren Smed en attest eller Seddel på sålydende: Men Dommeren måtte tilholde Søren Smed at han på næste onsdag den 12. april med 2. gode Mænd og vidner lovlig Beviser, at det er den selv samme Hest han har købt af N: Poulsen m: v: på det samme hest derefter lovlig kan blive vurderet. - til den ende henstår Sagen til den 12. april.

Onsdagen den 12. april 1786. Blev Års og Slet herreders Ret sat og holdt af konstitueret Dommer og skriver Lars Risom fra Tofteborg? I overværelse af stokkemænd Niels Johansen, Jesper Christensen, Morten Simonsen, Christen Thomasen, Thomas Vandborg, Søren Madsen fra Vormstrup, Jens Jepsen fra Løgstør og Niels No???[der er hul i papiret] fra Næsborg?

1. [uvedkommende sag]

Side 559. 2. [uvedkommende sag]

3. For Retten fremkom Niels Poulsen Smed af Ulstrup og ifølge Rettens Pålæg sidste tægtedag fremstilledes 2. mænd nemlig Christen Christensen gårdmand i lille Års og Christen Laursen husmand i Pisselhøj, hvilke 2. mænd Niels Poulsen begærede i ed taget og stedt til Vidnesbyrd aflæggelse angående Niels Poulsens heste køb på Kloster Marked i året 1784 ved hestetyven fra Sønder Onsild. Dommeren fremkaldte benævnte 2de Mænd Christen Christensen og Christen Laursen og for dem oplæste og betydede lovens eds forklaring, hvorefter de med oprakte fingre aflagde Lovens ed, under løfte at vidne deres sandhed. Dernæst dommeren efter Niels Poulsens fremdeles Begæring tilholdt disse tvende Vidner under deres aflagde Eed at afgive hvad Forklaring og Oplysning deres sandfærdige bevidst ang: dette heste kiøb; hvorpå de begge enstemmige forklarer og med Eed vandt således: De vare bege på Closter Marked i Året 1784, vare nærværende hos Niels Poulsen Smed i Ulstrup og såe, at han nemlig Niels Poulsen påbemelte Kloster marked koovte? En gammel sorte brun hest af en mand, som de ikke kiente, og ike vidste eller hørte siige hvor han var fra; denne Hest, som Niels Poulsen da kiøbte af den fremmede havde samme Tiid følgende Mærker og Kiende Tegn, nemlig frj rygget, et ?? afskåren det høyre Øre, det venstre Øye rindende, en hvid Aftegning under fældningen på det venstre bag fod og ellers sorte brune Coulleur, samme Hest har begge vidnerne siden den Tiid kiendt og veed at Niels Poulsen solgte den til Søren Smed i Pisselhøy, hvorved det eene vidne nemlig Christen Laursen tillige var overværende. Denne Vidnernes Forklaring blev for Vidnerne oplæst, som de i alle måder uforandret vedbleve, da Niels Poulsen efter Tilspørgelse erklærede, at han ike forlangte Vidnerne videre Tilspurgt hvorpå de bleve dimitterede. For øvrigt, da den anvundne stiålne Hest her ved Tinghuuset var tilstæde udmelte Dommeren forberørte 2de Mænd Christen Christensen og Christen Laursen, til at vurdere denne Hest, som lovlig og rigtig, som de derfor inden Retten tillige med Eed kan bekræfte, hvilket løfte 2de Mænd da og foretage sig, og blev merberørte sorte brune Hest af dem vurderet for 6 rd skriver Sex Rigsdaler. Thi bekræftede de med oprakte fingre og Lovens Eed at denne Vurdering af dem sadt efter bedste Vid og Skiønsomhed samt upartisk i alle Måder, efter Hestens rette og sande Værdie, derpå Mændene fra Retten bleve dimitterede. Og som ike meldte sig, efter Påråb, medviidere ere for Retten at handleblev Retten for i dag ophævet. Arrestanten Moust Ericksen

Side 375b? Mandagen den 21de Novembr 1785, bleve Rætten holdt og betient. [Begyndelsen til retssagen mangler og skal fotograferes næste gang.

Side 376. Ved Rætten var tilstæde Christian Selmer af Hobroe Huus og ærbødigst ???? høye øvrigheds prdre og corstitation? af 1te d: m: hvorved Selmer ?aade gunstig er behandlet at actionere Selv Eyer Moust Ericksen af Synder ondsild for de af ham begangene og bekiendte Hæste tyverier m. v.; Bemeldte Høye Cerchtitutions Indhold, der behagentlig maatte tages ad Acta og Protocollen. Domeren modtog fremlagte Corstitutioner? Som blev læst paategnet, lydende i Acten her saaledes Folio 421 -. Derpaa fremlagde Actor det for Sagen Vedtagne Ergangene og lovlig forkyndede Stævne Maal , det hand ligeledes bad i Rætten antaget til protocollation og Acters Indlemmelse. Stævningen blev læst og med ???? forkyndelse??? Paatægninger lyder saaledes fol: 422 Derefter blev paaraabt alle vedkommende Indstævnte i særdeleshed den paagældende Mourits Ericksen, og hans actor corstitution benævnte Anordnede forsvar, om noget imod forkyndelsen eller videre havde at Erindres. Efter Rættens paaraab fremstod Peder Kastens af Randers, som af den Høye Øvrighed Beskicket Defensor for Arrestanten bemelte Mourits Ericksen som paa sammes Vegne ey havde noget mod stævningens lovlige forkyndelse at erindre, men alene at beede om en hastig og medliden Behandling. Den paagieldende og saggivne Mourits Ericksen var for Rætten løs og leedig samt uden Baand og Tvang. Derpaa begiærede Actor Selmer at Moust Ericksen af Rætten maatte forelæses det over ham den 28de ?????? holte Priliminaire forhør, og hans Svar derom taget i fald hand skulle have noget derved at forandre eller tilæge; Til hvilken Ende bemelte forhør blev indleveret i Rætten til af betienelig og Actor svedhæftelse. Dommeren paategnede det fremlagte forhør, som skal blive denne Act vedhæftet lige som det for den ved Rætten /: som melt løs og leedig fremstaaende Mourits Ericksen lydelig og ord til andet blev oplæst; Den paagieldende Mourits Ericksen tilstod endnu som før det oplæste forhørs Rigtighed, og sin derunder giorte bekiendelse, igientog og vedblev han aldeeles. Derpaa begiærede Actor Delieqventens Svar indhendtet paa følgen Spørgsmaale/: hvor er Delinqventen confirmeret i sin Daabs Pagt, hvad Tiid og af hvad Præst? Delinqventen svarede at han var confirmeret i Durup Kirke af sammes daværende Sognepræst der, Hr Gunde Kiersing, men hvor gammel han ????? Delinqventen paa den Tiid var kunde han ikke erindre, meente saa omtrent 18 eller 19 Aar. – 2 Sp: hvor kom Deponenten I tieneste første Gang efter han var confirmeret og forlod sin sin føde=stavn ? Sv: Hans første tieneste efter hans confirmation var hos en mand i Kongens Tisted navnlig Søren Kieldall hvor eller i hvilken Tieneste han forblev i 4 paafølgende Aar. 3 Sp: har Deponenten Pas fra Nøragergaards Herskab og hvor er den ? Sv: Han har Pas fra Nøragergaards forrige Eirer sal: Etatsraad Rosencrone, og denne Pas foregiver Delinqventen skal ligge et sted hiemme i hans Huuse 4 Sp: hvor har Delinqventen opholdt sig boed eller tient efter de ??forklærede 4 Aar har været i Kongens Tisted ? Sv: Da Delinqventen forlod sin før omvundne Tieneste: Kongens Thisted, kon han til sin Broder Anders Ericksen i Nørager hvor han forblev et Aar, Da han saa kom til Nøraggergaard og der som Stald=karl tiente i 4 Aar; efter ????? 4 Aar forløb kom Delinqventen til at tiene i store Rørbeck ½Aar; Derpaa til Sønder Onsild i tieneste hos Jens Bundgaard, hvilken da indløste Delinqventens friheds Pas fra anmeldte sit Herskab. – 5 Sp: hvad Aar blev Deponenten gift, hvar Præst forrettede vielsen og /: da han er kommen af et andet Sogn:/ hvem var han forlovere ? Sv: omtrent 6 Aar viidere blev han i Sønder Onsild Sogn til sin hustru Kirsten Christensdatter ægte viet af Sogne Præsten der, den endnu levende Provst Monrat, hans til saadan vielse brugte forlover mindes han ikke. 6 Sp: hvor længe tiente eller opholdt Deponenten sig i Sønder Onsild føren han blev gift ? Sv: Omtrent 16 a 17 Aar. 7 Sp: Da det her i Egnen er bekiendt at være begaaet Hæste- og andre Tyverier hvorfor muelig uskyldige Personer kand have været mistænkt, saa da det ikke kand forandre eller skierpe Delinqventens straf, saa bede Actor Retten behagelig ville foreholde Delinqventen, reent ud at sige sin Sandhed om alle de forbrydelser han sin Leve=Tiid har forøvet af Indbrud eller Tyverier, paa det hans Arest kan blive kort og tolelig, der i mangel af oven Bekiendelse vil blive langvarig og have mange ubehagelige følger for Delinqventen. Dommeren, uden at biebringe Delinqventen nogen Slags Commenation tog hans Svar, som utvungen blev saaledes: Delinqventen beklagede vemodig at han har begaaet de allerede ombekiendte 2de Hæste Tyverier, men flere Tyverier har han ikke Deel udi, altsaa ey heller kunde lyve paa sig selv. Actor var endnu alleene befaret at bede herr Dommeren ville lade Delinqventen forklare om han, som medviidere i sine bekiendte Tyverier, har nogen enten fiern eller nær ? Sv: han har ikkr haft nogen medvidere i sine Tyverier ikke engang hans egen Hustrue. Actor merkede Delinqventens halstarighed enu for Tiiden, ansaa det altsaa frugtesløs nu nøyere at examinere ham men der imod ærbødigt bad Retten behagelig ville fremkalde de bestiaalne 2de mænd, lade de dem frastiaalne Bester lovlig vurdere og Eierne i øvrigt opfylde det de ere stævnede til. Dommeren fremkaldte den udi forhøret omnævnte Laurs Pedersen Qvotrup fra sønder Onsild, han havde her ved Tingstædet nærværende dette omventilerede frastiaalne Bæst en sort 4re Aars gammel Horsplag, og følgelig allernaadigste forordningen af 21 Maj 1751 den 5te articul, har ved Retten aflagde sin corporlige Eed med opragte fingre efter loven, og under saadan sin aflagde Eed bekræftede, at samme sorte Hoppe er ham imod hans villie frakommen; for øvrigt i henseede til hans Eiendoms Ret at beviise, da modsiges samme ikke. Til dette Bestes Taxation og Vurdering, følgelig allerhøybemt forordning, indmeldte Dommeren strax 2de fra Sønder Onsild Byeher ved Retten tilstædeværende Lovfaste Mænd navnlig Hans NielsenSelvejer-Bonde og Christen Jacobsen fæste-Bonde, disse 2de Mænd foretog sig da ligeledes strax at vurdere dette af Mourits Ericksen stiolne første Hors Best, og da her for Retten med deres opragte fingre og den i Loven foreskrevne Ed samt for den oplæste Eed bevidnede, at de efter bedste skønsomhed maa vurdere samme Best for 28 Rdr. Siger Otte og Tyve Rigsdaler, som de finder at være dets rette og sande Værdie; Under denne aflagde Eed bekræfter disse 2de Mænd ydermere, at berørte sorte Best virkelig er Lars Pedersen Qvotrup i Sønder Onsild, deres Byemand tilhørende, ja endog, at det er hans opfødning. Derefter er saavel Laurs Pedersen Qvotrup, som disse 2de Vurderings Mænd fra Retten afskeediget. I henseende til det andet i forhøret omnævnte Best, som Delinqventen har bekiendt af være en sortbrun Hæst og at have stiolen paa Kongsvad Mølleres Mark, de for ?? Dommerne den i saa maade angivne bestie er Jens Christensen Gaarmand i Karlbye paa Baroniet Willestrup gods, men hvilken Bye Karlbye ellers ligger ind i Onsild Herred, denne Jens Christensen fremstod for Retten, og erkendte, at han uden undtagelse af Værneting, hovved Retten ville opfylde hvad han i denne deel kunne paaligge; Thi oplæste Dommeren for ham Lovens Eed formanede ham til eftertanke om dens betydenhed; Han blev da af Dommeren taget i Eed, der hand efter Lovens forskrift aflagte, og under samme Eed besvarede følgende Spørsmaale: 1. Siden man icke haver ?????ent eller berørte stiaalne Best tilstæde, spørges naar mistede hand samme? Sv: I efter aaret 1784, dagen efter Michelsdag. 2det Sp: Hvorledes var Bæstet af Colleur, størrelse, facon og Alder? Sv: Det var Én sorte Brun Vallak, imellem 8te a 9 Qvarter Høy og den Tiid i 15tende Aar Gammel. For øvrigt Bekræftede denne Jens Christensen, at samme Hæst er Ham imod hans Villie frakommen. Hand tillagde endog dette, at naar hand faar Bestet kunde hand Beviise sin Eyendoms Ret dertil, om samme blev modsagt. Demitteret. Dommeren saae af forhøret at dette stiaalne Bæst,endnu skal være til, og befindes i Pisselhøy paa Halkiær Gods i aars Herred; Thi maatte Rætten henviise denne Bestiaalne Jens Christensen til det Stæd hos den i Forhøret om nævnte Søren Smed, for der at vedkiende og tilhiemle sig, sligt ham fra stiaalne Best; Herr Actor ville og behage at henvende sig til Aars Herreds Ting, for at søge dette stiaalne Bædst, der vurderet, eller om muelig behagelig drage omsorg for at det stiaalne kand komme her tilstæde, da man ved denne Rætt kand befordre det i saa henseende allernaadigst Befahlede. Med Actor og Defendors samtycke fremstod de 2de mænd som har af denne Tyv kiøbt berørte 2de stiaalne Bæster, nemlig Christen Laursen af Bradkans Gods under Handherred, og Niels Poulsen Smed af Halkier Gods under Aars Herred disse 2de Mænd under vedtagelse af Værne Ting Erbød sig herved Rætten, at ville, saa vidt de endnu kunde, i den henseende opfylde allernaadigste Loven 6te Bogs 17de Captil 5de Articul. Thi lige som de har hørt Edens Forklaring af Lov Bogen her oplæst, saaledes aflagde de deres Eed med opragte fingere efter Loven, og under samme Eed bekræftede at de hverken er Tyv eller Tyvs medvider, og en heller veed hvem denne deres Kiøbmand var før øvrigt var der mange, som saae, at de hver paa sin Tiid kiøbte disse Bester, men saadanne Vidner har de ikke tilstæde. – demitteret. Med advarsel at skaffe til Veye, efter Lovens Forskrift, at de har offentlig eller Torve kiøbt saadanne Bester. Derpaa fremstod atter Jens Christensen af Carlbye, som erklærede, at han for den ham frastiaalne Hæst af samme nærværende ihændehaver, er fornøyet og betalt, saa han ei behøvede anderleedes at tilhiemle sig berørte Hæst, men herved frasagde sig, for fremtieden videre Eyendoms Rætt. Derpaa begiærede Actor de indstævnte Vidner paaraabt, og paa Lovlig maade forbereed til Vidnesbyrds Afgivelse. Dommeren paaraabte Vidnerne Hans Nielsen, Christen Jacobsen, Christen Balle, Jacob Lassen og Jens Jensen alle af S: Onsild, der alle fremstoede og blev for disse oplæst Eedens Forklaring af Lovbogen og de af DommerenFormanet til Sandheds udfrielse, som de hver for sig belovede og derpaa for Rætten aflagde Deres Eed med opragte fingre. – Derpaa begærede Actor at Vidnerne Jens Jensen, Hans Nielsen og Christen Jacobsen, maatte forelæse det af dem ned og skrevne Forhør, og under deres aflagde Eed, igientage samme indhold. Dommeren fremkaldede, de 3de ??????????? som Erklærede eenstæmmig: at de tilstod alt hvad det for dem er oplæste Forhør indeholt, og som de tilforn har med under skrevet, og herved nu igientager samme med Declaration, at de derved intet har at forandre i nogen maade. Derefter blev de 2de Vidner for Rætten fremkaldet og ligesom de allereede Eed tagne, for nu at afgive Deris Vidnesbyrd efter Actor til den Ende nu her i Rætten fremlagde skriftlige Spørgsmaale, som blev taget ad Acta lydende saaledes Fol: 423. Defensor havde icke noget imod at disse 2de Vidner under Eed og i samling med de øvrige 3de alt paa uden separation, giorde Deris forklaring; Thi de besvarede disse 5 Vidner Actors Spørgsmaale saaledes: Til 1te Sp: Sv: Moust Ericksen har én Tiid lang været mistængt i Synderonsild Bye for Tyverier, men iust at Benævene, hvilcke eller hvad for slags tyverier af ham, kunde Vidnerne icke, førend nu da hand er grebet udi Hæste Tyverier. – 2det Sp: Sv: Veed icke videre til Sagens Oplysning. For øvrigt paa Actors og Defensors forlangende forklarede Vidnerne ellers, at de vidste icke, hvor vidt Mouritz Ericksen var eyende noget, lidet eller meget, eller hvorledes forfatningen var og er i mellem ham og den gamle Piige Maren Christens Datter, som var i Huud med ham, og er der endnu. Defensor bad Rætten behagelig ville tage Vidnernes Svar, først hvor længe arrestanten har Boet i Synderonsild; og andet, om hand i den Tiid indtil dette Tyverie af ham blev begaaet, har opført sig Christeligtreedeligt, og upaa klagelig med Naboer ? Sv: Moust Erichsen har omtrent i 6 Aar beboet et Boels=stæd i synder Onsild, og i den Tiid brugt eller Dørcket Én Tønde dertil liggende Hartkorn, men hvad enten for egen Regning eller icke kand Vidnerne icke forklare; Angaaende hans forhold, da har samme vel icke været Ufreedelig, eller i Uchristelig, naar undtages den om hamallereede tilkiendegivne mistancke; Vidnerne Christen Balle og Jacob Lassen vidste at Mourits Ericksen har opholt sig i synderondsild, omtrent en Snes Aar. – For det 3die tilspurgte Defensor Vidnerne, om de i den Tiid de har kiendt Arrestanten veed eller har hørt hand har haft nogen mangel paa forstandens Brug? Nry de har ingen tiid mendet, at Mouritz Ericksen har haft meen eller mangel paa Forstanden, som én af hans stand kand fordre. Vidnere med Actors og Defensors samtycke fra Rætten demiteret, efter at de havde igientaget Deris for dem oplæste Forklaring. Delinquenten blev fremkaldet, og efter hans Forsvars Begiæring tilspurgt om hand havde eller vidste noget til sin Undskyldning eller slags Tarv at fremføre. Mouritz Ericksen svarede: at Fattig Dom og Diævelens Indskydelse har forleedet ham til disse tyverier, som hand nu Bag efter hiertelig fortrød. – Actor kunde nu icke, da det desuden icke kunde være Sagen til fremme forrette videre end Begiære det i Dag passerede i lovlig form Beskreven meddeelt, og Sagen udsadt i 3de Uger. – Men Defensor troede ingenlunde at Rætten tillodde én Delinquent Sag saalang Henstand. – Selmer haabede herr Defensor tog deel i at til Veye bringe de fornødne forordnings mæssige oplysninger, da hamd saa bedst kand erfare hvorvidt opsættelsen er fornøden. – Dommeren bevilgede Sagens anstand i 14 Dage, som haabes overflødig til det manglende at anskaffe, og skulle herr Actor behøve kortere Tiid, kand Sagen endog før foretages, men i tilfælde af længer Behøvende Tiid, kand videre Udsættelse, til Besvarelse for Reyser faaes efter et Brev til Rætten. – Tings Vidnets Slutning Bevilges, og Delinquenten overleveret til Arrest forvareren annanias fra Randers til videre Bevogtning, sluttelse og aflevering i arresten. –

No. 2 – Sagen uvedkommende.