Dorthea Frederikke Krüger får skriftlig tilladelse fra Wivel til at deres fælles datter, Amanda Georgine, f. 1864, kan benytte navnet Wivel. Desværre er disse breve ikke gemt, så der er kun journalen på Den Kgl. Fødselsstiftelse, som bekræfter dette. Fornavnet kan man ikke være sikker på. Amanda Georgine mente selv at det måtte være Carl Christian, f. 1844, der havde restaurant Wivel, som var hendes far, men da hun hedder Georgine er det sandsynligt at det var Peter Georg, f. 1834, som var hendes far. Begge brødre var uddannet barber, så forveksling er forståelig. Måske har hendes mor fortalt at det var Barber Wivel, som var hendes far. Hvis hun så har læst i avisen at Restauratøren i Tivoli var uddannet barber, så kan jeg godt forstå at hun troede at det var hendes far. Dorthea Frederikke blev aldrig gift med Wivel, så derfor kan hun ikke hedde Wivel. Mvh. Bjarne Smedegaard
