Poul Severin Kierulff

Blev 1813 Secondløjtnant i Marinen og kom s. A. i engelsk Fangenskab1. Afgik fra Tjenesten 1815 og rejste til Indien, hvor han 1817 i Serampor i Forening med Faktor H. I. Fiellerup og »Mohren« Ruggoram Gossain købte Skibet »Lady Elliot«, der omdøbtes til »Nymphen«; han førte selv Skibet til Danmark 1817, afgik fra Kbh. April 1818 og kom til Serampor om Efter aaret. 1821 førte han atter »Nymphen« til Danmark, hvor han 1822 paa ny indtraadte i Søetaten med Anciennitet som Premierløjtnant fra 1820. Han kom dog ikke i aktiv Tjeneste, men tog i Efteraaret 1822 tilbage til Indien, og han og Hustru kom 23. Juni 1823 til Serampor.

1828 fik han af Guvernementet Papirer som Ejer af Briggen »General Suere«, og han kaldes da Borger i Kbh. 1829 blev han udnævnt til Kaptajnløjtnant og var da i Aarets Slutning i Kbh. i en mindre behagelig Anledning. Han havde blandet sig i en skandaløs Sag mod Løjtnant Horstmann i Trankebar og paatalt Guvernementets Optræden i et bengalsk Blad, hvorfor det var besluttet at sætte ham under Anklage. Han slap dog med en mundtlig Røffel af Frederik den 6., der 4. Maj 1830 befalede, at Sagen dermed skulde være endt. 1830 fik han Tilladelse til at gøre en Fragtfart til Indien og Manila som Fører og Ejer af »Nornen«, og samme Aar købte han Briggen »Diligent«, der omdøbtes til »Dansborg« og sendtes fra Trankebar til Bengalen og Kina. Chef for Briggen »Allart«, til Vest-indien 1835 og i Sommeren 1838 Fører af det kongelige Dampskib. 1836 blev han R. af D. og samme Aar R. af Æreslegionen, og 1840 udnævntes han til Kaptajn. Ved sin Handel i de oversøiske Lande skal han have tjent en betydelig Formue, der nævnes 300-350,000 Kr., over hvilke hans Enke fik Raadighed i Henhold til reciprokt Testamente af 24. April 1818. Forøvrigt var Kierulf vist noget af en Eventyrer, og han omskrev sit Navn til »Flureik«, כ: Kierulf læst bag fra.

Allerede 13. April 1815 var han i Christianssand bleven gift med Johanne Marie Mørch, f. Christianssand 6. Jan. 1798, død Kbh. 30. Maj 1867, Datter af Ole Mørch og Margrete Tobiesen. Hans Hustru var sandsynligvis ikke med, da han først drog ud til Indien, og Ægtefolkene, der ingen Børn havde, harmonerede næppe; Broderen William Kierulf kalder i et Brev af 1821 deres Ægteskab »et uoverlagt og nu ulykkeligt Giftermaal«, og han beklager særlig den »stakkels Hanne«.