Jens Vihlem Georg Nauta

Jens Wilhelm Georg Nauta og Hansine Sofie Petersen mødes i København De bliver gift hjemme i Sofies fødesogn Tengslemark den 27. september. 1903 i Højby kirke og får deres første barn der Jacob Kaj Bodholt Nauta født den 22. marts 1904 døbt 8. maj i Lumsås kirke Flytter derefter til Nykøbing sjælland Vesterbro hvor Ester Ingeborg Marie Nauta bliver født den 10 maj. 1905døbt i Nykøbing kirke den 4. juni. Wilhelm arbejder som fisker flytter derefter til Hov Vig hvor Ella Gertrud Margrethe Nauta bliver født den 1. april 1907 døbt den 20. maj. i Nykøbing kirke Derefter flytter de til Kildehusene i Nørre Asmindrup sogn Hvor Wilhelm arbejder som gasværksarbejder der bliver Rigmor Agnete Bernardine Nauta født den 22. november 1908 i kirke den 25. april 1909 i Nr. Asmindrup kirke og Reinier Julius Nauta bliver født den 5. juli 1910 døbt den 11.september 1910 i Asmindrup kirke. Wilhelm arbejder som arbejdsmand i skoven da Anna Jeanette Elin Nauta bliver født den 21.maj 1913 døbt den 22.januar 1913 i Asmindrup kirke, Carla Lydia Kamma Nauta bliver født den 14.april 1916. De har en købmandsforretning i Kildehusene på Egebjergvej Nr.182

Fra folk i Nr. Asmindrup notater af sognepræst Knud Aarup Skrevet af søn Niels Aarup

Vilhelm Nauta;Der var andre i byen og nabolaget, med hvem forbindelsen blev mere levende med årene. Blandt dem, der kom i kontakt med os lige fra begyndelsen, var købmand Vilhem Nauta i Kildehusene. Han nærede på ingen måde sympati for kirker og præster. Alligevel blev vi snart ganske gode venner. Han var vist københavner. Hvordan han var havnet i Kildehusene, erindrer jeg ikke; men her havde han skabt sig en vis position blandt arbejdere og fiskere. han var eneste socialdemokrat i sognerådet, og han var medlem af skolekommissionen. det var nok dette område, der først bragte os i forbindelse med hinanden. Jeg stak ofte hovedet indenfor hos ham, når jeg var i Kildehusene, og jeg fik altid den hjerteligste modtagelse af ham og hans rare kone i det ejendommelige bygningskomplesk, der var deres hjem. Det var et træhus, der ud mod vejen var blevet udvidet med en lille barak til butik og til den anden side med en gammel rutebil, der gjorde det ud for veranda og ofte opholdsstue. Her har vi fået mange drøftelser af sognets sager over en god kop kaffe. Nauta var udstyret med et stort korpus, et varmt hjerte og en klar forstand. Det er underligt, at han ikke havde drevet det til mere for sig selv i tilværelsen. Når han skulle møde i sogneråd eller skolekommission, kørte han, hvis vejret tillod det, på en særpræget sofacykle. En stor børneflok var der vist; men de var alle fløjet fra reden, inden jeg lærte familien at kende. I nogle år arbejdede vi med planer om en ny og hårdt tiltrængt skole. Landmændene i sognerådet blev ved at udskyde en afgørelse med den begrundelse, at det var bedre at vente, til tingene blev billigere. Som den eneste i rådet hævdede Nauta, at en udsættelse kun ville gøre det dyrere. Ingen ville høre på ham; han var jo en socialist, der omgikkes letsindigt med offentlige midler. Men det blev ham, der fik ret. I de senere år kom han af og til i kirken, når der var kirkebil fra Kildehusene. Nogen ivrig kirkegænger blev han ikke; men vi var på talefod, og der var jævnligt opgaver, som vi løste i fællesskab. Jeg fik gennem ham indblik i nogle sociale problemer, som var mig fremmede. Kun en enkelt gang kunne jeg gøre ham en tjeneste. Det var lige efter krigen, hvor han gerne ville i forbindelse med en broder i Antwerpen, som han ikke havde hørt fra i adskillige år. Det lykkedes mig at få etableret en forbindelse gennem den daværende sømandspræst dernede.