Adm. Cornelius Cruys

Cornelius Cruys (Russian: Крюйс, Корнелий Иванович) (1655 – 1727) was a Norwegian-Dutch admiral of the Imperial Russian Navy and the first commander of the Russian Baltic Fleet.

He was born as Niels Olsen (Olufsen) in the city of Stavanger in Norway in 1655 and was half Norwegian and half Dutch. It is uncertain when the Norwegian Niels Olsen (in Dutch "Cornelis Roelofsz") emigrated to the Dutch Republic and changed his name to Cornelis Cruys (Kornelius Krøys or Cornelis Cruijs). However, according to several municipal sources, Cruys lived in Amsterdam for at least eighteen years before he joined the Russian Navy.

He rose in the ranks, and finally was commander of the Russian Baltic Fleet from 1705 and he also masterminded the construction of Kronstadt fortress, which was essential in the Great Northern War against Sweden and many years later against the German Kriegsmarine during World War II. Cruys worked for the tsar for more than 25 years and reached the highest Russian naval rank of admiral in 1721.He died in Saint Petersburg in 1727.

Han rejste som ung til Holland, hvor han ændrede sit navn fra Niels Olesen til Cornelius Cruys. ( således stavet i hans egenhændige underskrift ). I Holland førte han en tid lang Koffardiskib, 1680 således en hollandsk Ostindienfarer. I 1696 træffes

• http://no.wikipedia.org/wiki/Cornelius_Cruys
• https://ru.wikipedia.org/wiki/Крюйс,_Корнелиус
• http://www.aerenlund.dk/helte/vitus_bering.html
• http://dokumente.ios-regensburg.de/amburger/index.php?id=88927
• RuWiki: Крюйс, Корнелиус Om C. Cruys, der hører til nordens berømteste Admiraler og ikke uden grund er blevet kaldt "den russiske flådes skaber", findes der flere fyldige oplysninger, bl.a. i Torgrim Titlestads bog "Tsarens Admiral - Cornelius Cruys i Peter den stores tjeneste", der udkom i 1999.
• 1706 godparent of Friederica Wulff in Narva Saaga EAA.4380.1.2:42

Han rejste som ung til Holland, hvor han ændrede sit navn fra Niels Olesen til Cornelius Cruys. ( således stavet i hans egenhændige underskrift ). I Holland førte han en tid lang Koffardiskib, 1680 således en hollandsk Ostindienfarer. I 1696 træffes han som under ekvipagemester ved Admiraliteten i Amsterdam. Han gjorde her i 1697 den russiske Zar Peter den Stores bekendskab og blev af ham opfordret til at træde i russisk tjeneste, kom derfor 1698 til Moskva og blev Viceasmiral i den russiske marine, hvor han spillede en vigtig rolle under den store nordiske krig og navnlig store fortjenester af flådens udvikling, fik ikke destromindre undertiden skælds ord og stokke pryl af Zaren. I 1713 fik hans fjender ham styrtet og han blev dømt til døden, men på Kejserinde Katarinas forbøn benåedet med forvisning til Kasan. I 1715 blev han atter tilbagekaldt og ophøjet til Viceadmiral i Marinekollegiet og 1721 Admiral af Det blå Flag. Efter Zar Peters død blev han af Kejserinden hædret med Alexander-Ncwski ordenen.Han døde i St. Petersborg på sin 70 års dag. Hans hustru fik ham bisat i Amsterdam. Han skildres som en smuk, kraftig og djærv skikkelse, et indtryk man også får af det stik af ham.

Корнелиус Крюйс (норв. Kornelius Crøys; нидерл. Cornelis Cruijs; в России — Крюйс[1] Корнелий (или Корнилий) Иванович; 14 июня 1655, Ставангер — 3 (14) июня 1727, Санкт-Петербург) — русский адмирал (1721) норвежского происхождения, первый командующий Балтийским флотом (1705—1713).